Atuagagdliutit - 09.04.1964, Qupperneq 15

navguaitsut KaKortut åma milaKartarput
De hvide elefanter er ikke
fri for at være plettede
I provsents leder i kirkesiden i A/G
nr. 7 er vi blevet belært om, at hvide
elefanter er interessante dyr ved det,
at de er hellige. Det er skolen eller
skolens anlægsmidler, der har fået
den meget ærefulde betegnelse. Jeg
synes, at betegnelsen hellig har bedre
klang, når den bruges om kirken,
hvorimod jeg finder betegnelsen in-
teressant meget passende for skolen.
Det er sikkert gået op for læserne,
at betegnelsen eller titlen „en hvid
elefant" er en udmærkelse, hvis inde-
haver er et begunstiget væsen. Kir-
ken er uden tvivl den institution, der
har båret titlen længst igennem ti-
derne. Ind i mellem har andre in-
stitutioner i kortere perioder kunnet
Pynte sig med denne titel. Nu er det
skolen, der har fået titlen, siger prov-
sten. Sandheden er jo blot den, at de
store behov inden for de forskellige
områder i det grønlandske samfund
ikke har kunne tilgodeses på een
gang — hverken teknisk eller økono-
misk, og man har måttet opstille en
vis prioritetsorden. Provsten mener
altså ikke, at kirken har fået den
Part af kagen, den kunne tilkomme.
Min nabo har fået mere end jeg, si-
ger provsten. Det er en meget men-
neskelig reaktion — selv for en provst.
Jeg vil gerne være ærlig og sige, at
jeg havde reageret på samme måde,
hvis jeg følte, at skolen var blevet
dårligt behandlet. Misundelsens orm
— hvor lille bitte den end kan være
■— er mester i at bore sig ind hos
folk, og selv om provsten i sin ge-
mytlige og bramfrie „ser“ske stil har
villet gardere sig imod enhver form
for misforståelse, skulle det ikke un-
dre mig, om den lille bitte misundel-
sens orm allerede skulle have forme-
ret sig og fortolket provstens artikel
derhen, at det slemme skolevæsen har
hugget nogle af de penge, som kirken
burde have haft. Kirken nyder meget
stor respekt i Grønland — et for-
hold, vi kun kan være tilfredse med.
Den, der hugger penge fra kirken,
kan ikke undgå at blive en smule il-
deset, og der er måske heller ikke
noget at sige til, at selv et medlem i
skoledirektionen lægger for med den
lille bitte misundelsens orm, men man
forstår godt, der skal et lille ka-
tolsk islæt til.
Den lille bitte misundelsens orm
er trods sin lidenhed en farlig skab-
ning! da den kan få læserne til at
fro, at skolen har fået alt det, den
har behov for. I virkeligheden må sko-
len i disse år nøjagtig som kirken
kæmpe med sine lokalevanskeligheder,
og først i de kommende år kan den
gøre sig håb om at få sit behov dæk-
ket nogenlunde — i første række med
almindelige klasselokaler, idet man
foreløbig har måttet sige farvel til
Øn række nødvendige faglokaler. De
hvide elefanter er således ikke fri for
at være plettede, men fra skolens
side er vi glade for, at de bevilgende
myndigheder nu har erkendt, at den
situation, hvori uddannelsen hidtil har
befundet sig, er ganske uholdbar. Er
disse arbejdstekniske skoler, den cen-
trale fagskole og åndsvageoplærings-
skolen nu også afviselige? Provsten er
tilbøjelig til at mene dette. Man har
diskuteret til uendelighed, hvorvidt en
opgave er uafviselig eller ej. Opførel-
sen af den centrale fagskole og ar-
bejdstekniske skoler er imidlertid en
uundgåelig konsekvens af den nye
lserlingelov, som blev vedtaget i 1963,
og som jeg absolut vil give præ-
dikatet uafviselig. Færdiggørelsestids-
Punktet for den centrale fagskole i
1968 er allerede meget sent. I stedet
for at diskutere, hvorvidt disse skoler
kan siges at være uafviselige, burde
man bebrejde os, at de ikke er blevet
etableret allerede for 10—15 år si-
den. Prioriteringen af en åndsvageop-
læringsskole må alene afhænge af
denne kategori, menneskers tarv. Der
skal tunge argumenter til for at af-
vise den.
Mange af os kristne er almindelig-
vis meget traditionsbundne og vane-
mennesker. Vi hænger hellere i lyse-
kronerne for at høre et lille Guds
ord til højmesse frem for at vente til
aftengudstjenesten, hvor kateketen
forkynder Guds ord for omtrent
tomme bænke. Det er rigtigt, at en
del kirker efterhånden er for små til
højtidsprægede gudstjenester, men
efter min opfattelse er flertallet af
kirkerne ikke for små til almindelige
søndage, blot søndagens gudstjenester
— morgen og aften — bliver udnyttet
nogenlunde ligeligt. I en tid, hvor be-
hovet for anlægsvirksomhed er så
stort, og hvor nogle af opgaverne nød-
vendigvis må vente, kunne det måske
være en opgave for kirken at „re-
klamere" mere for aftengudstjenester
og tilrettelægge dem som en fastere
del af søndagsgudstjenesten. Det er
da vist en kættersk bemærkning, men
nu er det sagt. Jeg er ikke modstander
af, at der opføres større kirker, lige-
som provsten ikke er modstander af,
at der opføres flere skoler.
Kirken har da også fået bevilling
til kirkebyggeri i de kommende år,
hvilket ikke fremgår ganske klart af
provstens artikel.
Jeg ville end ikke løfte min pisk
over provstens ryg, selvom han skulle
gøre mine hvide elefanter mere plet-
tede end de i forvejen er, og provst
lyse mig i band — hvis det skulle
skorte på protestantiske midler — om
mine kommentarer ovenfor opfattes
som forsøg på at underkende kirkens
behov for bygninger. løvrigt vil jeg
ikke have noget imod, at skolens lo-
kaler anvendes til søndagsskoler.
Chr. Berthelsen.
provstip Atuagagdliutine nr. 7-ime
agdlagkamine OKalugtupåtigut nav-
guaitsungoK KaKortut soKutiginairi-
ssut iluartutitaugamik. taigut atarici-
nautaussoK tåuna atuarfeKarfingmut
aningaussanutdlo atugagssainut tai-
gusiuneKarpoK. taigut iluartoK ila-
gingnut tungatitdlugo atorneKasag-
pat nalerKunerutipara, soKutiginar-
toK atuarfingmut nalerKututipara.
atuartut påserérungnarsivåt „nav-
guaitsoK KaKortOK" taigutaungmat a-
taricinaut taimalo taiguserneKartoK
tassaungmat arsugaK. ilagingnut tu-
ngassunik sulivfeicarfiup taigut tåu-
na ukiut ingerdlanerane sivisunerpå-
mik tigumisimagunarpå. akornatigut
sulivfenarfit avdlat sivikitsukutåmik
taima taiguserneKarsinaussarsimåput.
provste agdlagpoK atuarfeKarfiup tai-
gut tåuna måna pigssarsiarisimagå.
ersserKigsumik OKautigisagåine iméi-
Pok inuiaKatigingne kalåtdline nå-
magsissagssarpagssuit atautsikut nå-
magsineKarsinausimångitsut aningau-
ssanik teknikimutdlo tungassunik a-
migauteKarneK patsisauvdlune. tai-
måitumik suliarineKarnigssåt tugdle-
rigsitårivfigissariaKarsimavoK. prov-
stip isumå maligdlugo ilagingnut tu-
ngassutigut suliagssat pissagssariti-
taussut nåmagtut pisiméngilait. sani-
lera uvavnit angnerussumik tunine-
KarsimavoK, provste agdlagpoK. tai-
ma isumaicarneK inugpalugtuvoK —
agdlåt provste taima isumaKarniaru-
ne akornutigssaKångilaK. uvanga å-
ma ilumordlunga OKåsaguma atuar-
fingmut tungassut erKungitsuliorfigi-
neKarsimassut påsisagaluaruvko ni-
pangersimanaviångikaluarpunga. uso-
rungnerup Kuvdlugiårångua taima mi-
kitigigaluardlune Kivdlertorutitdlar-
KigsoK ésseKångilaK, naugdlo provste
„ser“ip agdlagtausiatut nuénivigsumik
ersserKigsumigdlo periauseKarnermi-
gut paitsugagssåungitsuliorniarssarisi-
magaluartOK anersa usorungnerup
Kuvdlugiårå erniorérsimåsångila er-
niorfigissanilo navsuiautdlugit ani-
ngaussat ilagingnut tungassunut atu-
gagssaugaluit atuarfeKarfiup nungu-
simagai. Kalåtdlit-nunåne ilagingnut
tungassut angnertumik iniminartuti-
neKarput, tamånalo tamavta Kujama-
sutiglnartariaKarparput, aningaussa-
nigdlo ilagingnut tungassunut atu-
gagssaugaluanik tigusissoK issikor-
dlungneKångitsornaviångilaK, imaKa-
lume tupingnångilaK skoledirektioni-
me ilaussortaussup agdlåt usorungne-
rup Kuvdlugiårångua pilersisinausi-
mangmago, kisiåne åma tupingnångi-
laK katugdlisungnitsumik ilalårtaria-
Karsimangmago.
usorungnerup Kuvdlugiårångua tai-
ma mikitigigaluardlune pingortitau-
vok navianauteKarsinaussoK atuartut
isumaKalersisinaugamigit atuarfiup
pissariaKagkane tamavisa pisimagai.
atuarfeKarfik ilagingne suliniarnertut
ininik amigauteKarpoK amigautigissa-
Statsopdragede børn
Birthe Hekscher skal have tak for
indlægget i A/G nr. 7, hvor hun gør
opmærksom på et ømt punkt i pla-
nerne om opførelse af udstedsskole-
hjem i byerne. Det er et problem, som
jeg selv har spekuleret en del over,
idet skolen her får et meget stort an-
svar. Det kunne se ud, som om plan-
læggerne af udstedsskolehjem ensidigt
har koncentreret sig om kundskabstil-
egnelsen og har lukket øjnene for op-
dragelsesmæssige ulemper, som ord-
ningen kunne føre med sig. Formålet
med disse skolehjem er jo i første
række at give børn fra udsteder den
samme mulighed som bybømene for
en god undervisning, idet det ikke vil
kunne lade sig gøre at udbygge under-
visningsapparatet på samtlige mindre
steder på samme måde, som man vil
kunne gøre det i byerne.
Jeg er ganske enig med Birthe
Heckscher i, at etablering af små
hjem med 10—15 børn vil være den
mest ideelle løsning. De midlertidige
udstedsskolehjem, som vi i dag har
en halv snes stykker af, er netop af
den størrelse. Vore erfaringer fra
disse hjem — i øvrigt også fra 2 større
hjem på omkring en snes børn — har
hidtil været gode. Da hjemmene er af
ret ny dato, har vi ikke haft lejlighed
til at konstatere adfærdsformen som
voksne. I hvert fald har vi ikke hørt
noget ufordelagtigt om skolehjems-
børnenes videreudvikling.
Når der med henblik på fremtiden
skal skaffes plads til op imod 700
skolehjemsbørn fordelt i forskellige
distrikter, er det klart, at man i plan-
lægning af hjemmene må tænke på
en mere rationel løsning end den, vi
kender i dag, idet etablering af de
små isolerede hjem vil blive betyde-
lig dyrere, og da den økonomiske side
af planen ellers vil blive en meget stor
forsinkende faktor. De i dag kendte
planer for skolehjem går ud på, at
der skal være en bolig for en lærer-
familie eller en lærer for hver afde-
nilo ukiut ingerdlanerane aitsåt pisi-
naulisavdlugit — sujugdlerpåmik tai-
mågdlåt init atuarfiussut, tåssame
fagine ingmikut itune atuarfiusinau-
ssut avdlatut ajornartumik inuvdlu-
arKuinaratdlartariaKarsimangmata.
taimåitumik navguaitsut KaKortut mi-
laKångitsungitdlat, atuarfeKarfingmit-
dle issigalugo nuånårutigårput ani-
ngaussanik akuerssissartut iliniarti-
taunerup måna tikitdlugo amigaute-
Kartuarnera taimåituåinarsinaujung-
naertutut påsisimangmåssuk. sulissar-
tunut sungiusarfigssat, lærlingit atu-
arfigssåt silamikutdlo amigauteKartut
inigssåt pingitsorneKarsinaunerdlu-
tik? provste taima isumaKangajångu-
atsiarpoK. suliagssat pissariaKavigsu-
tut pissariaKavingitsututdlunit issigi-
neKarsinaunerat sumorssuaK OKatdli-
sigisinaugaluarparput. kisiåne suli-
ssartut atuarfigssaisa lærlingitdlo a-
tuarfigssåta sananeicarnigssåt lær-
linginut inatsisitåt 1963-ime atuler-
sugsséngortineKartut avdlatut ajor-
nartumik kingunerissariaKarpåt, lær-
linginutdlo inatsiseKalernera uvanga
pissariaKavigsutut issigåra. lærlingit
atuarfigssåta aitsåt 1968-ime inerne-
Karumårnera kingusigpatdlårérpoK.
pissariaKarnera pissariaKångineralu-
nit OKatdliserinago nalerKunerusaga-
luarpoK avorKårineKarsimagaluaruvta
suna pivdlugo ukiut 10—15 matuma
sujornatigutdle sanaterérsimångine-
rivut. anersåmikut inortunut inig-
ssiap sananeKarnigsså taimågdlåt i-
nuit taima nåpauteKartut ineKartini-
arnerisa KanoK pingåruteKartiginera-
nik tungaveKartariaKarpoK, pissaria-
Kéngikatdlartututdlo OKautiginiåsa-
gåine pingår torujugssuarnik tunga-
vigssaKartariaKarpoK.
kristumiussugut ilerKutorKat sungi-
usimassavut åtatinarumanerussarpa-
vut. uvdlakut nålagiarniarssarissar-
pugut Kanordlunit tåtutigisagaluaruv-
ta uvfa ajoKe unukut OKalugfingme
inoKånginga j agtume OKalussissug-
ssaussoK nalungikaluaruvtigulunit. i-
lumorpoK OKalugfit ilait nagdliutune
nålagiarfigssatut mikivatdlålersi-
mangmata, kisiåne isumaga malig-
dlugo OKalugfit amerdlanerssait mi-
kivatdlångitdlat sapåtåinarne nåla-
giartarneK erKarsautigisagåine — uv-
dlåkut unukutdlo nålagiartarnerit tai-
maeKatigingmik issigineKaraluarpata.
ukiune måkunane sanågssat inuiaKa-
tigingne pingåruteKartut taima ang-
nertutigingmata suliagssatdlo ilait ki-
nguartitariaKartardlutik, unukut nå-
lagiartarneK amerdlanerussunit ilauv-
figineKarsinaussutut åricigssuneKarsi-
nåunginerdlune sapåme nålagiarne-
rup ilaviatut? imaKa isuma ilalerne-
KarnaviångikaluartoK oKartuinaKau-
nga. angnerussunik OKalugfiliornig-
ssamut akerdliungivigpunga sordlo å-
ma provste amerdlanerussunik atuar-
filiornigssamut akerdliungitsoK. ki-
siåne nagdliutut ei-Karsautigineruv-
dlugit angnerussumik OKalugfiliornig-
ssaK pissariaKavingnersoK isumaKar-
punga atausiåkåtigut misigssorneKar-
tarsinaussoK. ukiut ingerdlaneréne a-
ningaussat oKalugfiliornigssamut a-
tugagssat ingmikortineicarårput, ta-
måna provstip agdlagåne erssersine-
KångilaK.
provstip OKalugfingnik amerdlane-
russunik angnerussunigdlo piumassa-
Karnera akerdlilersorniangivigpara,
Kulånilo agdlagarissåka påsineKarnia-
Kinatik ilagingne suliagssanik kingu-
arsainiarnertut pingårtitsinginertut-
dlunit. åma ajoriséngivigkaluarpara
atuarfit initait søndagskoletut atorne-
Kåsagaluarpata.
Chr. Berthelsen
mérKat nålagauvfiup
perorsagai
ling i et kompleks med indtil en snes
elever, således at tilsynet med og be-
skæftigelsen af børnene i deres fri-
tid kan blive så effektiv som muligt,
men det er klart, at et skolehjem
aldrig kan komme til at erstatte et
hjem helt. Heldigvis er forbindelserne
mellem by og udsted blevet betydelig
bedre i dag end de tidligere har væ-
ret. Der vil således være mulighed
for i de dele af landet, hvor klimaet
tillader det, at holde kontakten imel-
lem børn og forældre vedlige ved be-
søg i ferierne, ligesom forældrene vil
kunne tage en tur til byen for at se
til børnene. I sammenligning med
den gruppe børn i byerne, som er for-
sømt af deres forældre — f. eks. ved,
at begge forældrene har udearbejde,
vil børnene i skolehjemmet forment-
lig have det betydeligt bedre såvel
materielt som opdragelsesmæssigt.
I forbindelse med Birte Heckschers
spørgsmål, om man har erfaringer fra
andre lande, der har opdraget børn
under samme forhold, er det nærlig-
gende at nævne, at mange danske tje-
nestemænd i Grønland fortsat må
sende deres børn til skolegang på
kostskoler i Danmark før konfirma-
tionsalderen — et nødvendigt onde,
som ingen af parterne er glade for.
Erfaringerne er vel også blandede. Vi
ved endvidere, at anbringelse af børn
på store kostskoler benyttes i meget
udstrakt grad i Canadas og Alaskas
eskimoområder. Efter hvad jeg har
hørt, er disse kostskoler meget større
end de udstedsskolehjem, der er pla-
ner om heroppe, men desværre ken-
der jeg ikke nok til erfaringerne fra
disse, at jeg kan give udtømmende
oplysninger.
Som sagt er det ikke tanken at gøre
skolehjemmene for 12—14 årige alt
for store. Der bliver ikke tale om
“opdragelsesfabrikker", men vi må
have øjnene åbne for, at der er knyt-
tet opdragelsesmæssige problemer til
disse hjem. Chr. Berthelsen.
sujugdlermik Birthe Heckscher Kut-
saviginiarpara Atuagagdliutine nr. 7-
ime agdlagkamine asimioKarfingmiut
mérartåinut inigssiat sananeKarnig-
ssSnut atatitdlugo perorsainermut tu-
ngassut erKartormågit. tamåna uva-
ngåtaoK erKarsautigissarsimavara aki-
ssugsséussuseK angisoK tamatumuna
atuarfingmut tuniuneKartugssaung-
mat. isumaKarnarsinaugaluarpoK i-
nigssianik tåukuninga pilerssårusior-
tut iliniagkatigut pigssarsiagssat ki-
sisa erKarsautigisimagait perorsai-
nermut tungassut åndgssussinerup
nagsatarisinaussai puiordlugit. asi-
mioKarfingmiut mérartåinut inigssiat
igdloKarfingne sananeKarniarnerånut
sujunertarissaussoic sagdliussoK tå-
ssauvoK asimioKarfingmiut igdloKar-
fingmiut mérartaisut pitsautigissu-
mik atuartineKarnigssånut pivfigssa-
Kartiniardlugit asimioKarfingne atu-
artitalineK tamatigut igdloKarfingni-
sut pitsångorsaivfigineK ajornåsang-
mat.
Birthe Heckscher isumaKatigivdlui-
narpara pitsaunerpåusagaluartoK
mérKat Kulikutårdlugit 15-ikutårdlu-
gitdlunit inigssisinaugéine. inigssiat
utarKisaugatdlartut igdloKarfingne
Kulit migssigissåine atulerérsut tai-
måiput. måna tikitdlugo tåukunånga
åma skolehjeminit avdlanit 20 tikit-
dlugit inigineKartunit påsissavut na-
maginartusimåput. inigssiat sivisor-
ssuarmik atusimångingmata mérKat i-
nersimalernermingne KanoK pissuse-
Kalersinaunerat sule påsissaKarfigisi-
mångikatdlarparput. kisiåne mérKat
skolehjemimlsimassut ineriartorner-
mingne ajoKuteKalersimanerånik tu-
sagaKarsimångilagut.
sujunigssaK erKarsautigalugo mér-
Kat 700-t tikitdlugit skolehjemine i-
nigssaKartiniarneKésagpata soruname
inigssiat pissarinerussumik åncigssu-
nigssåt ericarsautåungitsorsinåungi-
laK. inigssiat mikissunguåkutårdlugit
sananiåsagaluaråine akisunerujugssu-
saoK, aningaussanutdlo tungassut ki-
nguartorutaulersinåusåput. sujunig-
ssame inigssiagssane entarsautigine-
KarpoK inigssiap ingmikortortaine ta-
mane mérKat 20-t migssiliordlugit i-
nigineKartugssame iliniartitsissunut
åiparingnut åipaKångitsunutdlunit i-
nigssaKåsassoK mérKat sungivfing-
mingne nåkutigivdluarneKardlutigdlo
sukisaersautinik åssiglngitsunik så-
riagagssaKartineKarniåsangmata, ki-
siåne soruname skolehjemimlnerup
angajorKåne najugaicarneK åssigiv-
dluinavigsinåungilå. Kujanartumik u-
kiune kingugdlerne niuvertoKarfit a-
simioKarfitdlo Kangarnit ataKatiging-
neruleKaut. taimåitumik nunap ilaine
ukiukut angalaniarnermut ajornaku-
sornartoKarpatdlångitsune angajorKåt
mérKatdlo ingmingnut takukulaneru-
sinåuséput mérKat atuångivfingne ti-
kerårtarnerisigut åma angajox-Kåt ni-
uvertoKarfiliartarnerisigut. irularnå-
ngilaK mérKat skolehjeminltut mér-
Kanit angajorKåmingnit uvdloK nåv-
dlugo KimåsimaneKartartut ilåinit
(sordlo atåtaussup anånaussuvdlo su-
livfeKarnerisigut) Kavsitigut atuga-
rigsårnerusinåusassut nåkutigineKar-
nermikut amåtaoic perorsarneKarner-
mikut.
Birthe Heckscher aperivoK nunat
taima perorsaisimassut misigissåinik
tusagagssaKarsinaunersoK. taisinau-
varput Kavdlunåt atorfigdlit ikigtu-
ngitsut uvdloK måna tikitdlugo mér-
Katik sule aperssortingitsutut Dan-
markimut atuariartortitariaKartarma-
tigik —■ avdlatut ajornartumik nauk
avigsårsimanigssartik ardlåinaisalu-
nit nuénårutigigunångikaluaråt. mi-
sigissaussartutdlume åssigingitsugu-
narput. åma tusåmavarput Canadap
Alaskavdlo eskimoKar-fine mérKat a-
tuarferujugssuarnut ineKarfiutigissu-
nut atautsimut katerssortitdlugit a-
tuartineKartartut. atuarfit tåuko må-
ne sanagssamårneKartunit angneru-
jugssussut tusåmaneKarpoK, tåuku-
nångale misigissat KanoK itunere er-
ssendvigsunik navsuiauteKarfigisi-
nåungilåka.
sordlo taineKarérsoK pilei'ssårutigi-
neKångilaK mérKat 12—14-inik ukio-
Kartut amerdlasorssuékutårdlugit i-
nigssiunigssåt. perorsaivingnik fabri-
kiliortoKarniångilaK, kisiåne puiiiså-
ngilarput perorsainikut ajornakusor-
torsiorfiusinaunerat.
Chr. Berthelsen.
15