Atuagagdliutit - 09.04.1964, Side 22

Fire oceaner under det
nordlige polarhavs is
Omfattende videnskabelige undersøgelser af den mystiske geologiske
struktur i verdens nordligste egne.
Der ligger fire oceaner under sne-
og ismasserne i Det arktiske Ocean, og
tre bjergkæder strækker sig adskilt
fra hinanden i dybet på disse have,
siger dr. Ned. A. Ostenso ved univer-
sitetet i Wisconsin i USA.
Den mystiske geologiske struktur i
verdens nordligste egne bliver for øje-
blikket undersøgt ved hjælp af mag-
netiske og seismiske metoder, lige-
som også tyngdevægtsmetoder tages
i anvendelse.
BJERGKÆDE 3,5 KM OP FRA
BUNDEN
Selvom geologerne næsten har ud-
regnet basis-strukturen i verdensha-
vene har det nordlige polarhav længe
været en vanskelig gåde at løse. Det
ene af de undersøiske bjergsystemer,
Lomonosov-kæden, rejser sig ca. 3,5
kilometer op fra havbunden og stræk-
ker sig ca. 2000 km mellem Nord-
amerika og Asien. Kæden blev fundet
af russiske videnskabsmænd i 1948-49.
Bjergkæde nr. 2, Alfa-kæden, er
ca. 2000 meter høj og ligger parallelt
med Lomonosov-kæden. Den tredie
fh. CARL ENGHOLM
undersøiske bjergkæde, der nu er en
fortsættelse af den midtatlantiske
kæde ligger nord for Island og op til
Nordhavet.
FLYDENDE VERDENSDELE
Strukturen af jordskorpen under
havene er ganske forskellig fra den,
som befinder sig under kontinenterne,
oplyser dr. Ostenso.. Fastlandene er
sammensat af relativt let granit-lig-
nende klipper, medens havskorpen er
lavet af tæt materiale.
De lettere kontinenter „flyder" så-
ledes over det almindelige havbunds-
plan og bliver ved med at hæve sig,
selvom vind, regn og andre erosions-
kræfter konstant slider på dem. Hvis
kontinenterne ikke „flød" og langsomt
hævede sig i tidens løb, ville de være
fuldstændigt afgnavede. Ca. en til
to mter land eroderes og vaskes ud i
havde i løbet af 5-10.000 år, og et kon-
tinent som f. eks. Nordamerika kunne
have været slidt ned til havoverflade-
plan mere end 800 gange i jordens hi-
storie.
(Copyright IDAG.)
sikuiuitsoK avangnardle«
sisamanik ima vigt aica rpoK
nunarssup avangnarpasingnerssåne nunap sananeKautimigut
ilusia erKumitsoK ilisimatunit angnertumik misigssorneKarpoK
GRUNDLAGT 18A1
N YHAVN 47 - KØBENHAVN K
angatdlatit peKutait — uligssuit
tingerdlautigssiat — tingerdlau-
tigssiat — agdlunaussat — kit-
sat — kitsingit — agdlunaussi-
agssat — orsstit mångertOK
agdlunaussartagssat
(noKarutigssat).
Skibsinventar —Presenningdug
Sejldug — Tovværk — Ankere
Kæder — Værk — Beg —
Takkelgods
sikuiuitsup avangnardliup siku-
itata apumik Kagdlersimassup atå-
niput imavigssuit sisamat, imani-
lo tåukunane KåKat uiguleriåt pi-
ngasut ingmikortut iput. taima na-
lunaeruteicartoK tåssa dr. Ned. A.
Ostenso, Wisconsinime, USAmitu-
me, iliniarnertut atuarfiåne ilisi-
matut ilagissåt.
nunarssup avangnarpasingnerssåne
nunap sananeKautimigut erKumitsu-
mik iluseKarnera måna angnertumik
misigssorneKarpoK saviup kaj ungeri-
sså, sajuatdlagtitsissarnerit OKimåi-
ssutsivdlo misigssuinerme atorneKar-
tarnera iluaKutigalugit.
nnap iluane Kanal
3,5 kilometerinik portussusigdlit
nunap sananeKautainik ilisimatut
nunarssuarme imat narKisa Kanon i-
luseKarnerat tamåkiussardlugo naut-
sorssorérsimagaluaråt sikuiuitsup a-
vangnardliup narKa Kangale misig-
ssoruminaitsusimavoK. sikuiuitsume
avangnardlerme imap iluata KåKar-
Musikhuset
ALGADE 27 — VORDINGBORG
Grammofonplader
oxalugtartup nOtai
Harmonikaer
suputaussat
Guifarer
guilaril
Mundharmonikaer
Kanerssorissat
Alle ordrer ekspederes
omgående
piniagkat tamarmik ernlnavik
nagsiuneKésépuf.
Forlang grafis kafalog
katalog akeKéngitsoK
piniarniaruk.
friskhed - renhed
... De mærker det straks -
på MACS rene.
forfriskende smag
... De ser det straks -
på det rene,
friske MACS smil!
Macs
gør gule tænder hvide
taisa uigulerit ilåt, Lomonosovip Kå-
Kainik uiguleriånik taineKartarpoK, l-
map narKanit 3,5 kilometerinik por-
tussuseKarpoK 2000 kilometerit mig-
ssiliordlugit takissuseKardlune, Ame-
rikap avangnardliup Asiavdlo akor-
nånitdlune. KåKat uiguleriåt rusit ili-
simatuinit 1948—49-me navssårine-
Karput.
KåKat uiguleriåt åipåt Alfap KåKar-
tainik taineKartartut 200 meteritdlo
migssiliordlugit portussuseKartut Lo-
monosovip KaKaisa sangmiveKatigait.
KåKat uiguleriåt imap iluinitut pinga-
jue Atlantikup KerKane KåKat imap
iluanitut, taimatutaoK uiguleriårtut,
„ilåssutait" Islandip avangnånit si-
kuiuitsumut avangnardlermut ataput.
nunavigssuit „pugtassut"
Dr. Ostenso 01carpoK nunap imap
naricata atånltup sananeuautå nuna-
vigssuit kåvisa atåhitut sananeu.au-
tånit avdlauvdluInartoK. nunavit u-
jarKanit granitimut erKainartunit o-
Kitsunit katitigåuput, imavdle narua-
ta atå OKimaitsunit katitigauvdlune.
taimaingmat nunavit imap narKa-
nit OKinerunertik pissutigalugo „pug-
taussutut" OKautigissariaKarput Kag-
fariartortuardlutigdlo, nauk anorimit,
siaiiungmiit avdlanitdlo nungiuisame-
Kartuaraluardlutik. nunavigssuit
„pugtassut" kigaitsumik Kagfariartor-
tuångikaluarunik ukiut ingerdlanerå-
ne Kåmingnit nungusarneKartuardlu-
tik nunguvisagaluarput. ukiut 5—
10.000 ingerdlaneråne nuna 1—2 me-
ter anorimit, sialungmit avdlanitdlo
„mangiarneKardlune" imånut akuliu-
tarpoK, nunavigdlo sordlo Amerika a-
vangnardleK nunarssåp pingorneranit
månamut 800-riardlune imaK tikit-
dlugo nungusimåsagaluarpoK Kagfa-
riartortuångikaluarune.
(Copyright IDAG)
/ \ ** / X
' .c i.
suliamik lllnlarsimassup oKausé
suliailo pitsaunerpaussarput
FOLKEURET, ukiune 25-ne
atortartok uvavtine lmåinax
akeKarpoK kr. 62,50 — kr. 75,00
— luxus (pitsaunerpåt) .... kr. 87,50
— akungnagtut taimågdlåt .. kr. 50,00
arnat nalunaerKutfirait, taima
pltsautigissut ............. kr. 75,00
— pitsaunerpåtdlo ......... kr. 85,00
nalunaerKUtåricat guldivit 14-
karatlgdlit:
amat ...................... kr. 150,00
angutit ................... kr. 187,50
isaråssat, pitsagssuit, xasuer-
sårutit atuvtasltdlQnit ... kr. 35,00
piumassatit X-illnåsavatit — atit sumiu-
ssusitdlo agdlariardlugit nagsiutdlugit:
Urmagermester
AXEL HANSEN
Vigerslev Alle 7, København, Valby
importør Axel Hansen-imit pisissaruvit
pisiat ajorlgugko utertfsinauvat.
Sisimiunut pissaruvit niorxutigssautivut
frk. Thomsenime takusinauvatit.
Gode råd om motorer
motorit pivdlugit sujunersutit
Anvend stævnrørsfedf fil at smøre vandpumpestemplerne. Her gælder
det samme som ved stævnrørene, fedtet blander sig med vand og sikrer
en effektiv smøring. /
imiup pumpisa stempelisa fantnigssånut sfævnrørip Kaluniussagsså ato-
ruk. tåssa fauna stævnrørit Kaluniussarternerisut åma tpoK. KaluniussaK
imermik akussarpox Kularnaitsumigdlo iluamik tanissugssångordlune.
_____________.__________________-___-_________„___________________
Lægerne får gavn af
elektronhjernerne -
i Moskva benytter man elektronhjerne til at stille diagnoser med —
Maskinens logik kan hurtigere opløse virvarret af forskellige symptomer
Videnskabsmændene ved Wischnew-
ski-instituttet for kirurgi i Moskva
har gennem deres bestræbelser for ad
automatisk vej at stille diagnoser for
forskellige sygdomme opnået nogle
meget opsigtsvækkende resultater.
De lavede et diagnose-program til
deres elektronhjernemaskine og bear-
bejdede derved 125 tilfælde af hjerte-
sygdomme. Regnemaskinen leverede
108 diagnoser, hvoraf kun to var for-
kerte. En af fejlene skyldtes endog
fejlagtige undersøgelser af patienten
og ikke automatikken. I nogle tilfælde
var læger og elektronhjernen ikke
enige, men ved den derpå følgende
operation viste det sig, at den elek-
troniske diagnose var den bedste.
Diagnose-programmet, som her blev
lavet for hjertesygdomme, er ikke ind-
skrænket til dette område alene. Det
kan også bruges alment inden for me-
dicinen. Vil man fra en sygdoms-
gruppe over til en anden, behøver
man blot at udskifte nogle magnet-
bånd i regneautomatens hjerne. På
båndene findes specialoplysninger
over sygdommenes symptomer. Den
øvrige diagnose-rutine bliver som den
er.
Betydningen af den automatiske
diagnose viser sig særligt, når der er
tale om flere sygdomme på en gang
og symptomerne lapper over hinanden;
thi maskine-logikken kan hurtigere
opløse virvarret af forskellige symp-
tomer.
SÅDAN ARBEJDER ELEKTRON-
HJERNEN
Moskva-instituttets automatiske
diagnose går frem i to logiske skridt:
For det første bliver alle forhånden-
værende ulogiske sygdomssymptomer
udskilt. — Der bliver altså kun een
gruppe tilbage. — For det andet bliver
sandsynligheden for enhver af disse
sygdomme udregnet. Dette gentager
sig, indtil sandsynligheden for en eller
flere af sygdommene er så høj, at
diagnosen kan gælde som sikker.
Man bestræber sig nemlig for at
skåne patienterne for de uund-
gåelige undersøgelser i så høj
grad som muligt. Derfor foretager
man ikke alle undersøgelser på en
gang. Man begynder med de enkleste.
Efter deres resultater udregner au-
tomaten en mellemdiagnose, som i
fald den er tilstrækkelig sikker kan
accepteres som afsluttende. Kun når
de hidtil fortagne undersøgelser ved
udskillelsen ikke er tilstrækkelige, bli-
ver patienten underkastet yderligere
test, hvorefter elektronhjernen stiller
endnu en mellemdiagnose.
Det kybernetiske laboratorium,
hvori forskningerne foregår, er ind-
rettet i Wischnewski-instituttet, hvor
man desuden befatter sig med kon-
struktionen af et automatisk medi-
cinsk informationssystem.
(Copyrigth IDAG.)
elektronhjernit nakorsat
iluaKutigivdluartalerpait
nåparsimassut sumik nåpauteKarnerånik misigssuinerme na-
korsat elektronhjerne atortarpåt ★ nåpautit åssigingitsut ili-
sarnautigissartagait elektronhjernip påsiniapatdlagtarpai
Moskvame pilagtaissarfingme
Wischnewskip nåparsimaviane ili-
simatut nåpautit åssigingitsut på-
siniartamerine kisitsinerme ator-
neKartartoK „KarasaK" elektroniu-
ssok (elektronhjerne) atordlugo a-
ngussait tupingnåinavigtarsimåput.
ilisimatut nåpautinik misigssuiner-
mingne påsissatik elektronhjernimut
suliarititarsimavait taimailiornikut u-
matikut ajoKutigdlit 125 påsiniaiviga-
lugit. „Karatsap" elektroniussup nå-
pautit pivdlugit nalunaerutaine 108-
ne mardluinait kukussuput. kukune-
rit åipane nakorsat nåparsimassumik
misigssuinermingne kukussuteKarsi-
manerat pissuvoK, maskina pissuna-
ne. misigssuinerit ilåine nakorsat e-
lektronhj ernilo isuimaiKaitiginigneK ajor-
put, pilagtainemile påsineKartarpoK
elektronhjerne atordlugo påsissat na-
korsat påsissåinit pitsaunerussartut.
umatikut nåpautigineKartut kisimik
pinatik nåpautitdle avdlataoK elek-
tronhjerne atordlugo påsiniarneKarsi-
nåuput. umatikut nåpautåungitsut
avdlatdle åssigiåkånersut misigssor-
niaråine maskinap kisitsinerme ator-
tartup „Karasåne" båndit saviup ka-
jungerissartagdlit ardlagdlit avdlanik
taorserneKåinarsinåuput. båndiniput
nåpautit ilisarnautigissartagåinut na-
lunaerssutit ingmikut itut.
maskina kisitsinerme atomenartar-
EM. Z. SVITZER
Trælastforretning
Vallensbækvej 67—69, Glostrup
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
toK ilua-Kutigalugo nåpautit påsiniar-
neKartamerat angnermik iluaKutigi-
neKartarpoK nåpautit åssigingitsut ar-
dlagdlit atautsikut nåpautigineKarå-
ngata ilisarnautaussutdlo ingmikorti-
neu ajomaussarångata. nåpautit ili-
sarnautait åssigingitsut maskina ator-
dlugo sukaKissumik påsineuarsinau-
ssarput.
ima sulissarpoK
maskina atordlugo Moskvame nå-
pautinik påsiniaissarnerme periausiu-
ssartut åssigingitsut mardluput uku-
ssut: sujugdlermik nåpåumut ilisar-
nautausinaussut ilimanångitsut ta-
marmik KångiatårneKartarput. — nå-
pautausinaussut åssigiåt atautsit ki-
serngorutardiluitik. — åiipagssånik ki-
serngorutut atausiåkåt tamarmik nå-
pautausinaunere misigssorneKartar-
put. taimatut misigssuinerup nange-
KåtårneKarneragut nåpautip atautsip
ardlagdlitdlunit ilisarnautigissartagai
ima ersserKigtigilersinaussarput, nå-
paut ilumut napautigineKartutut issi-
gineKarsinaulertardlune.
nåparsimassup pingitsorane misig-
ssorneKartarnera sapingisamik iking-
nerpautiniarneKarput. taimaingmat
misigssuinerit tamaisa atautsikorune-
KarneK ajorput, misigssuinerit pissa-
riunginerpåt autdlarKautigineKartar-
dlutik. misigssuinerit inerångata på-
sissat maskinamit misigssorneKartar-
put, maskinavdlo misigssuinera ku-
larnarpatdlångikångat namagineKar-
tarpoK, taimalo misigssuinerit iner-
tutut issigineKartardlutik. misigssui-
nermile nåpautit åssigingitsukutårtut
ersserKigsumik maskinamit avigsår-
tineKarsinaungikangata nåparsima-
ssok nakorsanit misigssorneKarKigtar-
poK påsissatdlo elektronhjernimit på-
siniarKingneKartardlutik.
Wischnewskip nåparsimaviane er-
KartorneKartutut misigssuissarfingme
taigorneKartut saniatigut nåpautit
pivdlugit påsiniutigssamik maskina-
mik sanassoKarpoK.
(Copyright IDAG)
22