Atuagagdliutit - 27.08.1964, Síða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 104-at
sisamdngorneK 27. august 1964
nr. 18
En ung og yndig
Prinsesse Benedikte modtages af lands- kungip pania Benedikte landshøvding N.
høvding N. O. Christensen. O. Christensenimit ilagsinekartOK.
Prinsesse Benedikte's besøg i Grønland blev en strålende oplevelse. —
Prinsessen besejrede det grønlandske folk med sit yndige, lidt generte
smil, der understregede hendes skønhed.
Prinsesse Benedikte’s besøg i Grøn-
land blev en strålende oplevelse. Det
gjaldt ikke mindst for beboerne i Na-
nortalik og Angmagssalik, som for
første gang modtog en kongelig gæst.
Overalt hilstes prinsessen af glade
mennesker. Prinsesse Benedikte be-
sejrede det grønlandske folk med sit
yndige, lidt generte smil, der under-
stregede hendes skønhed. I de mørke
vintermåneder vil folk i Grønland
tale om den smukke prinsesse, som
kom med det dejligste vejr, man læn-
ge har oplevet i Grønland.
— I den barske hverdag, som er
det grønlandske folks, er en ung og
yndig prinsesse en varmende sol-
stråle. Hvor prinsessen har været, vil
besøget blive husket. Det bringer glæ-
de langt ud over den farverige og
flagsmykkede festdag, og det knytter
bånd, som holder.
Således udtalte landshøvding N. O.
Christensen ved prinsessens besøg i
hovedstaden Godthåb, og hans ord de-
les af hele det grønlandske folk.
FESTFYRVÆRKERI
Prinsesse Benedikte hilstes af fest-
ligt flagsmykkede fartøjer i havnen,
da hun ankom til Nanortalik. Byens
kommunalbestyrelse bød velkommen.
maninivne mi sigi s s at
puigungisdindsavaka
taimatuf oxarpox prinsesse Benedikte nunavfine tikerårnine
pivdlugo.
nunavfinit autdlarnermine kungip pania Benedikte imåitumik
OKauserissaKarpoK:
— Kalåtdlit-nunanit aufdlalernivne oKautiginiarpara angisumik
nuånårutigisimagiga måninera, xujåssutigexigikalo tunissutit ku-
ssanartut tigusimasséka taimatutdlo inugsiarnersårneK akuerssårner-
dlo uvavnuf nivtarnexartut.
måne misigissat puigungisåinagagsséka angerdlåupåka, pingorti-
tarssup alianailsup misigititsinera, xungujungnerif inugsiarnersut,
mingnerungifsumigdlo påsissat suliamik angexissumik Kalåtdlit-
nunåne ukiune nutåne piorsaivfiussune kalåtdlit xavdlunåtdlo ataut-
simordlulik ingerdlatånik.
xilanårpunga angerdlaruma måne misigissavnik oxalugtuarnig-
ssamut taimatutdlo angajorxåvnut xatångutivnutdlo mångånit inuv-
dluarxussuterpagssuit apunigssånut.
tikerårnera måna Kalåtdlit-nunånukarnerma sujugdlersaråf. aju-
ssårutigigaluarpara nunaxarfit amerdlanerussut tikerårsinausimångi-
navkit. neriugpunga taimaitdlunga nålagauvfiup ilå tamana tikerår-
xigsinaujumårdlugo.
prinsesse
Jeg medbringer indtryk,
jeg aldrig vil glemme,
udtaler prinsesse Benedikte om sit besøg i Grønland.
Ved sin afrejse fra Grønland fremkom prinsesse Benedikte med
følgende udtalelse:
— Ved min afrejse fra Grønland vil jeg gerne give udtryk for
min store glæde over opholdet her, og taknemmelighed over de
smukke gaver, jeg har modtaget, og over al venlighed og imøde-
kommenhed, jeg har mødt.
Jeg medbringer fra min rejse i landsdelen indtryk, jeg aldrig
vil glemme, indtrykket af den skønne natur, de venlige smil og
først og sidst af det store arbejde, der i disse opbygningens og
nytidens år i Grønland udføres af grønlændere og danskere i
fællesskab.
Jeg glæder mig til hjemme at fortælle om alt det, jeg har set
og oplevet og til at bringe mine forældre og mine søstre de
mange hilsener, jeg tager med mig herfra.
Dette besøg har været mit første i Grønland; jeg er kun ked af,
at jeg ikke kunne besøge flere steder. Jeg håber, at jeg en dag
igen kan besøge denne del af riget.
Prinsessen deltog derefter i gudstje-
nesten i Nanortalik kirke.
Efter en frokost om bord på „åvok“
gik prinsessen igen i land. Hendes før-
ste besøg gjaldt børnehaven og der-
efter børnehjemmet og sygehuset.
Om eftermiddagen besøgte prinses-
sen storfangeren Renatus Anani'assen
og fru Mathilde Sørensen, der er
søster til den afdøde grønlandske dig-
terpræst Henrik Lund. Prtasessen un-
derholdt sig med dem, så længe hen-
des tid tillod det.
Prinsessen deltog om aftenen i en
middag sammen med ca. 70 menne-
sker. Senere overværede hun en fest-
lig opvisning i grønlandske danse på
pladsen udenfor forsamlingshuset.
Prinsessens besøg i Nanortalik afslut-
tedes med et strålende festfyrværkeri.
Et af de flotteste isbjømeskind, der
længe er set i Grønland, blev et af
Benedikte’s mange minder fra Nanor-
talik. Det var en gave fra kommunal-
bestyrelsen, som blev overrakt ved en
højtidelighed, hvorunder hun også
hørte Nanortaliks sangkor.
KAJAKOPVISNING
Prinsesse Benedikte’s besøg i Ang-
magssalik blev en uforglemmelig op-
levelse for beboerne i Østgrønlands
største by. I strålende solskin ankom
den kongelige gæst flyvende i en he-
likopter. Hun blev budt velkommen
af kommunalbestyrelsens næstfor-
mand Aron Davidsen.
Til ære for gæsten havde man ar-
rangeret en opvisning med kajakroere
og en konebåd, der blev roet af unge
piger fra byen. Prinsessen overvæ-
rede interesseret opvisningen og fo-
tograferede for første gang under sit
besøg i Grønland.
Efter en privat frokost i inspektør-
boligen besøgte prinsessen om efter-
middagen en række institutioner.
Prinsessen medbragte gaver til bør-
nene på børnesanatoriBet samt en gave
fra dronnning Ingrid til Red Barnets
børnehave.
Det vellykkede besøg i Angmagssa-
lik afsluttedes med en reception for
60 indbudte i byggetjenestens kantine.
„PRINSESSE BENEDIKTE'S VEJ"
Lille Benedikte modtog prinsesse
Benedikte, da den kongelige gæst an-
kom til Julianehåb i det smukke som-
mervejr. Lille Benedikte knugede i
(Fortsættes side 3)
ineKunartoK
kungip pania inusugtoK
kungip paniata Benediktep nunavtine tikerårnera misigissau-
vok puigunaitsoK. kungip paniata kalåtdlit ingminut nuåna-
ringnilersipai ineKunavfåringmik igtorpalulårtumik Kungu-
jungnermigut, pimssutsiminik nivtaissukut
kungip paniata Benediktep nunav-
tine tikerårnera misigissauvon pui-
gunaitsoK, mingnerungitsumik Na-
nortalingme Angmagssalingmilo nu-
naKartunut pernåumik kungikormiu-
mik tikerårneKartunut. tamane ku-
ngip pania inungnit Kimassunit ilag-
siorneKarpoK. kungip paniata kalåt-
paniata Nanortalingme tikerårnera
naggaserneKarpoK kussanaKissumik
Kumorortarnermik.
nånup amerssua kussanauissoK ku-
ngip paniata Nanortalingminerminit
erKåissutigissagssarpagssuisa ilåt
kommunalbestyrelsip tunissutigå. fau-
na tuniuneuarpoK nagdliutorsiomar-
tumik Nanortagdlip erinarssortartue
erinarssortitdlugit.
Kåinat takutitsissut
kungip paniata Angmagssalingme
tikerårnera puigunaeKaoK Tunume
igdloKarfit angnerssåne najugaKartu-
nut. silarKigssugå tikeråK kungikor-
mio helikopterimik nunipoK, kommu-
nalbestyrelsimut sujuligtaissup tug-
(Kup. 3-me nangisaok)
dlit ingminut nuånaringnilersipai ine-
Kunavfåringmik igtorpalulårtumik
Kungujungnermigut, pimssutsiminik
nivtaissukut. ukioro tårsitdlarpat nu-
navtine inuit erKartortarumårpåt ku-
ngip pania pinersoK silanringmik na-
ligssaitångitsumik tikiussissoK.
— kalåtdlit inuiait uvdluinarne atu-
gåine imåinåungitsune kungip pania
inusugtoK ineicunartordlo seKerngup
Kinguåtut kissartutut ipordlusoK. ku-
ngip paniata najorsimassaine tikerår-
nera erKaimaneKarumårpoK. tamana
nagsataKarpoK nuénåmermik, åssuvfå-
tut nagdliutorsiorpalugtumigdlo erfa-
lassulersorsimassut takutisinaussånit
angnerussumik, atåssutinigdlo Kiler-
ssuivoK kångåsångitsunik.
taimatut OKauseKarpoK landshøv-
ding N. O. Christensen igdloKarfit
angnerssåne Nungme kungip paniata
tikerårnerane, oxausilo nunavtine
inuit tamarmik pigissamigtut aniku-
mavait.
KumorortarneK
kungip pania angatdlatinit nagdliu-
torsiorpalugtumik erfalassulersorsi-
massunit ilagsineKarpoK Nanortaling-
mut tikikame. igdloKarfingme kom-
munalbestyrelse tikitdluarKUssivoK.
kingorna kungip pania Nanortaling-
me oxalugfingme nålagiaxatauvoK.
angatdlatigissamine „ÅvoK“me ne-
rerérame kungip pania nunamut ikår-
icigpoK, sujugdlermigdlo pulårdlugo
børnehave tauvalo børnehjeme nåpar-
simavigdlo.
uvalikut kungip paniata pulårpai
piniartorssuaK „Alingna” Ananiassen
uvigdlarnerdlo Mathilde Sørensen,
palasip taigdliortugalup Henrik
Lundip Katångutå. kungip paniata
tåuko pivfigssaKarsinaunine tamåt
OKaloKatigai.
unukut kungip pania nereKatauvoK
inuit 70 peKatauvfigissfinik. kingorna
katerssortarfiup sujoråne takutitsine-
icarpoK kalagtut Kitigtunik. kungip
Åbningen af landsudstillingen
sarKumersitsinerup angmarneKarnera
Åbningen af landsudstillingen af grønlandsk folkekunst var højdepunktet i prinsesse
Benediktes besøg i Grønland. Den store og smukke udstilling omtales inde i bladet. Her
åbner komiteens formand fru Birte Christensen og medlem af komiteen Frederik Niel-
sen udstillingen.
kalåtdlit kussanartuliåinik sarKumersitsinerssfip angmarneKarnera kungip paniata tike-
rårnerane pisimassut malungnarnerssaråt. sarKumersitsinerssuaK kussanaKissoK normo-
rume uvane erKartornenarpoK. tåssa komitip sujuligtaissua fru Birte Christensen komiti-
mutdlo ilaussortau Frederik Nielsen sarKumersitsinermik angmaissut.