Atuagagdliutit - 03.12.1964, Síða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiul 104-at
sisamångorneK 3. december 1964
Nr. 25
sulivfigssuit sujulerssorneKarnerat
Kalåtdlit-nunanitariaKarpoK
— dp, Kitåta imartå silarssuarme
sårugdleKarnerpåt ilagåt. taimaingmat
nalunangilaK sulivfigssuit ingming-
nut akilersinaulernigssåt ilimanaute-
KardluartoK, aperKutaussordle tdssa
ajornartorsiutit årKingniarnigssåt, i-
sumat aulajangiutinagkat periausitor-
xatdlo akingmivfiginagit. narrujumi-
nartOK tdssa uvdlumikut ama pissor-
tat tungånit OKautigineKartarmat så-
rugdlit kinguariartortut tamånalo pi-
ssutaussoK sulivfigssuit ingerdlaner-
dliornerdnut.
aulisarneK uvdlumikut ingerdlåneKarpoK pilerssårusiorneKå-
ngitsumik erKarsautigivdluagåungitsumigdlo. Kalåtdlit-nunåt
ilimanauteKardluarpoK akilersinaussumik sulivfigssuartigut au-
lisagkanik niorKutigssiornigssamut, aperKutaussordle tåssa
ajornartorsiutit årKingniarnigssåt isumat aulajangiutinagkat
periausitorKatdlo akingmivfiginagit, civilingeniør Einar Munch
Ellingsen autdlalernermine onarpoK
— Kalåtdlit-nunåne aulisagkanik
sulivfigssuit sujumukartineKarnigsså-
nut sdriarfigssaKasagpat, tauva ta-
mdko ingerdldneKarnerat sujulerssor-
neKarneratdlo nuname nangminermit
pissariaKarpoK. kukuneruvoK isuma-
k dsagaine Kalåtdlit-nunåne nunane
aulisarnikut aulisagkanigdlo niorKU-
tigssiornikut nutåliaussumik inger-
dlatsinigssaK Københavnimingånit a-
Kusavdlugo ajorndngitsoK. måne ajor-
nartorsiuteKarpoK erninaK årKigtaria-
Kartartunik. pissusigssamisugindsaga-
luarpoK sulivfigssuarne pissortaussut
Kalåtdlit-nunånitut aulajangissara-
luarpata, tdukume ajornartorsiutinik
påsisimangnigdluartut emortumigdlo
åminigssamut piukunauteKartut.
taimatut OKarpoK Nungme suliv-
figssuarme pissortaussoic, civilingeniør
Einar Munch Ellingsen. tåuna uvdlu-
me nunavtinit autdlarpoK KeKertame
Canadamitume Prince Edward Is-
landime sulivfigssuarmut direktøritut
atorfinigkiartordlune. Munch Elling-
sen Nungme sulivfigssuarme pissor-
tausimavoK ukioK atauseK Kåumatit-
dlo arfineK pingasut.
— pissariuvatdlåKaoK sulivfigssu-
arnik ingerdlatsinermut tungassut a-
Privatisering af
Sukkertoppen-fabrikken
Et udvalg arbejder med planer om overdragelse af industrianlægget
i Sukkertoppen til private. Repræsentanter for fiskeriforeningen, for pri-
vate og for kommunalbestyrelsen sidder i udvalget. Kommunalbestyrel-
sesformand Ole Skifte, Sukkertoppen, siger til „Grønlandsposten", at
arbejdet går langsomt. — Vi får dog nærmere besked i midten af decem-
ber. Vi har også nået en hel del indtil nu. For at dokumentere interessen
for planerne er der flere personer her i Sukkertoppen, der har fået deres
navne skrevet op. Grønlændere og danske vil arbejde sammen, og i første
omgang vil KGH støtte grønlænderne. KGH og beboerne i Sukkertoppen
skal eje ikke mindre end halvdelen af aktiekapitalen. Resten af kapitalen
skal være på danske hænder. Overtagelsen af fabrikken sker ikke med
det samme, men jeg tror, at vi nærmer os datoen. Jeg håber, at dagen
vil oprinde inden alt for længe.
Kommentarerne til fabrikkens overgang til privat drift af fabriksleder
A. Munch Ellingsen kan læses på side 24.
I forbindelse med en Atlant-kaj, der skal bygges i Sukkertoppen, er der opfort
en ny bro og en dæmning. Vejen ud til den kommende kaj liar man kaldt „Dan-
marksvej".
umiarssuit talitarfigssåta Manitsume sananeKartugssap tunga sapusiorfigineKar-
dlunilo ikårtarfiliorfigineKarsimavoK. avKUsinen talitarfigssamut avKutigssaK
„Danmarksvej“imik alserneKarsimavoK.
Manitsume fabrike
nangminerssullsaoK
Manitsume sulivfigssup nangminerssortunit tiguneKarnigssa udvalgi-
mit pilersineitarsimassumit sulissutigineKarpoK, aulisartut , peicatigit
nangminerssortut kommunalbestyrelsilo udvalgime ilaussortanardlutik.
kommunalbestyrelsime sujuligtaissoK Ole Skifte, ManitsoK, Atuagagdliu-
tinut OKarpoK suliaK ingerdlarussårtoK ersserKingnerussumigdlo tusa-
gaKarsinaulisavdlutik decemberip Keraata migssåne imalo nangigdlune:
— månamut angussaKangåtsiarérpugut pilerssarutinut soKutigissaKarneK
ugpernarsardlugo Manitsume atsiortoKarérsimangmat. kalåtdlit Kavdlu-
nåtdlo suleKatigingniarput, KGH-p kalåtdlit peKatigigatdlarniardlugit.
KGH-p manitsormiutdlo pigingneKatigit aningaussautaisa agfait inorna-
git pigisavait, aningaussat agfaisa migssinge Kavdlunanit pigineKåsav-
dlutik. sulivfigssup tiguneKarnigssa imailiatdlåinardlugo pinaviångika-
luarpoK, uvangale isumanarpunga uvdloK Kanigdliartorigput, neriutiga-
ralo ungasigpatdlårtorssungitsukut piumårtoK.
Manitsume sulivfigssup nangminerssortunit tiguneKarnigssa pivdlugo
sulivfigssuarme pissortaussup A. Munch Ellingsenip Kupernerme 25-me
itut inersupavut.
peneutit pingåruteuartut Københavni-
me sarKumiutdsavdlugit, Munch El-
lingsen nangigpoK. uvdlumikut Ka-
låtdlit-nunåne sulivfigssuit sujuler-
ssorneKarnerat imåipoic pissortaunia-
raluartut aulajangisindussuseKaratik
issigingnårtiiginardlutik.
ataKatigit avigsasångitsut
— isumaKarpit tamåna aulisagka-
nik sulivfigssuit sujumukarnigssånut
kinguarsautaussoK?
— åp, sumigdlunit kingunigssaKå-
ngilaic aulajangisinautitaunane issi-
gingnårtuginåsagåine. sulivfigssuarme
pissortaussup agssane sardliainarsi-
nåungilai, ingerdlatsinermutdle aku-
liutariaKartasavdlune. Kalåtdlit-nu-
nane aulisarneK åndgssutariaKaler-
poK najorKutagssat avdlardluinait må-
nåkornit såkortunerussut atordlugit.
aulisarnerup nangmineK ånrigssune-
Karnerane sulivfigssuit ikiutugssåu-
put aulisariutitdlo sulivfigssuarnut a-
talersineKarnigssåt isumagissugssauv-
dlugo. sulivfigssuitaoK isumagissag-
ssaråt taKuagssanik uliamigdlo pisi-
niartarnerup usingiainerup kisalo a-
ngatdlatinik iluarsaisitsissarnerup tu-
ngåtigut kinguartorutigssartaKångit-
sumik åndgssussinigssaK. taimailig-
pat aitsåt suniuteKardluartumik auji-
sarnigssamut tungavigssaK pilersine-
KarsimåsaoK. nuname sulivfigssuit i-
månilo aulisartut suleKatigingnermi-
kut atautsimusåput avigsårtitagssåu-
ngitsut.
— isumaKarpit måne sulivfigssuit
ingmingnut akilersinåusagaluartut, i-
sumagissagssat åssigingitsut iluamér-
sumik ingerdlåneKarsimagaluarpata?
Civilingeniør Einar Muncli Ellingsen
sårugdlit tunissaussut amerdlåssu-
sinik handelip nalunaerutigissartagai
erKoraluarput, tåukule kukussumik
atorneKartarput. uvanga nangmineK
isumaKarpunga sårugdlingnik tuni-
ssanik nalunaerutaussartut taimågdlåt
takutitsissut aulisarnerup pilerssåru-
siorneKångitsumik erKarsautigivdlua-
gåungitsumigdlo ingerdlåneKarnera-
nik.
naluneKångilarme savalingmiormiut
aussåkut Kitåne sårugdligdluartar-
(nangisaoK nup. 3-me)
puissit amé 20.000
nautsorssutigineKarpoK Uperna-
vingme erKånilo puissit amé tunissat
tamåkerdlugit ukioK måna 20.000 er-
Kåinikumårtut. ukiune kingugdlerne
puissit amé ukiumut tunineKartartut
13.000 migssåinitaraluarput, ukioK
månale oktoberip autdlancautå tikit-
dlugo tunineKarsimåput åmit 18.027,
akigssarsissutigineKarsimassut 678.000
kr-nik.
åminut tapisiagssat 35.160 kr. Ka-
nigtukut tuniuneKarput Upernaving-
me erKånilo piniartunut. taimåitordle
sule amigautåuput Upernaviup niu-
vertoruseKarfine pingasune åminik
tunissaicarnerpaussartune nautsorssu-
tit.
Industriledelsen burde
ligge i selve Grønland
Fiskeriet drives i dag uden plan og fantasi. Grønland har gode mulig-
heder for rentabel fiskeindustri, men betingelsen er, at man prøver på
at løse problemerne uden at være bundet af gamle fordomme og tra-
ditioner, udtaler civilingeniør Einar Munch Ellingsen i et afskedsinterview.
— Skal man have mulighed for at
udvikle fiskeindustrier i Grønland, så
må administrationen og ledelsen ligge
i selve landet. Det er forkert at tro,
at det teknisk er muligt at drive et
moderne og rationelt fiskeri og
fiskeindustri i Grønland fra Køben-
havn. Man har problemer, som kræ-
ver en hurtig løsning. Det burde være
en selvfølge, at folk, som sidder i
Grønland, træffer afgørelserne. Det
er jo dem, der har problemerne inde
på livet, og som har forudsætninger
for at træffe de rigtige løsninger.
Dette siger driftsleder ved Godthåb
Fiskeindustri, civilingeniør Einar
Munch Ellingsen. Han rejser i dag fra
Grønland for at tiltræde en stilling
som direktør på en fiskefabrik på
Prince Edward Island i Canada.
Munch Ellingsen har været driftsleder
ved Godthåb Fiskeindustri i et år og
otte måneder.
— Det er for tungt at forelægge
spørgsmålene i København, fortsætter
Munch Ellingsen. Det generelle træk
ved industriledelsen i Grønland i dag
er, at den bare registrerer, hvad der
tilfældigt sker. Den har ingen myn-
dighed til selv at influere på udvik-
lingen.
EN UBRYDELIG ENHED
— De mener, at dette er en hemsko
for fiskeindustriens udvikling?
— Ja, det fører ikke frem til noget,
at man bare ser og registrerer. Som
leder af en fiskefabrik kan man ikke
se passivt itill. Man må gribe ind i tin-
gene. I Grønland må man organisere
fiskeriet efter helt andre og hårdere
retningslinier, end man hidtil har
brugt. Industrien skal hjælpe til ved
organiseringen af selve fiskeriet og
knytte bådene til sig. Industrien må
også sørge for, at servicen på land
virker, som den skal. Først da skabes
der grundlag for et effektivt fiskeri.
Industrien på land og fiskeriet på
søen skal være en ubrydelig enhed.
— Tror De, fiskeindustrien heroppe
kunne være rentabel, hvis man havde
grebet sagen rigtig an?
— Ja. Vestgrønland ligger med hele
sin kyst mod et af verdens rigeste
torskehave. Det er derfor indlysende,
at man må have mulighed for at opnå
en rentabel fiskeindustri, men betin-
gelsen er, at man prøver på at løse
problemerne uden at være bundet af
gamle fordomme og traditioner. Det
er nedslående, at man i dag, også
officielt, taler om de svigtende torske-
forekomster og giver det skylden for
fiskeindustriens dårlige resultater.
KGH’s statistik over torskeindhand-
lingen er vel rigtig nok, men man
bruger den forkert. Efter min mening
viser statistikken ikke andet, end at
fiskeriet i dag drives uden plan og
fantasi.
Det er jo blandt andet et faktum,
at færingerne driver et meget godt
torskefiskeri ved Vestgrønland om
sommeren, og at der er mulighed for
et lige så godt langlinefiskeri om
efteråret.
EN UFORSVARLIG LEG
— Skyldes den svigtende torske-
indhandling til dels den omstændig-
hed, at rejefiskeriet er mere indbrin-
gende?
— Det er kedeligt, at man endnu
ikke kan løsrive sig fra det såkaldte
„Disko-eventyr". Så sent som for
nogle dage siden meddelte Radio-
avisen, at man har planer om til
næste år at lade samtlige kuttere i
puljer få lov til at deltage i reje-
fiskeriet i Diskobugten. Dette er en
uforsvarlig leg med et alvorligt pro-
blem. Meddelelsen giver i sig selv en
helt forkert opfattelse af rejefiskeriets
betydning. Hvis planen bliver ført ud
i livet, udelukker den enhver mulig-
hed for at organisere et rationelt
torskefiskeri med snelle om somme-
ren.
Det er torskefiskeriet, som kan
skaffe de jævne, gode indtægter, og
som skal danne grundlaget for den
grønlandske økonomi. Det er også det
fiskeri, hvis det bliver drevet rigtigt,
der vil give de højeste indtægter, selv
med de priser, man betaler i dag.
Det er beklageligt, at man ikke vil
anerkende disse realiteter og tage
konsekvensen deraf.
I øvrigt har jeg indtrykket af, at
fiskeindustrien i dag er kommet ind
på et defensivt sidespor. Man slås
med udgifterne med al sin energi og
glemmer det væsentlige: Gennem en
effektiv organisation af den bestående
kutterflåde at sikre fabrikken mak-
simaltilgang af råvarer.
FISKEREN MÅ TÆMMES
— Hvad er Deres indtryk af den
grønlandske fisker?
— Den grønlandske fisker er hård-
før og nøjsom, men han må tæmmes
for at kunne honorere de krav, der
stilles til ham. Jeg har den glæde at
have kendt flere meget dygtige grøn-
landske fiskere, men som et fælles
(Fortsættes side 3).
20.000 sælskind
Man regner med, at den totale ind-
handling af sælskind i Upernavik og
distrikt i år vil blive omkring 20.000.
Den normale årsindhandling af skind
plejer i de senere år at ligge på ca.
13.000, men i år er der indtil I. okto-
ber indhandlet 18.027 sælskind, som
har givet 678.000 kr.
For nylig blev der udbetalt 35.160
kr. i bonus til fangerne i Upernavik
og distrikt. Der mangler dog endnu
afregninger for skindproduktionen på
de tre af Upernaviks mest produce-
rende udsteder.