Atuagagdliutit - 03.12.1964, Síða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københa vns-redakf ion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, teleton 84 58 94
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)86 11 99
Årsabonnement ......... kr. 25,00 Nungme sinerlssap
Løssalgspris ............. kr. 1,00 kujatdliup naiciteriviane
pissarfagaKarneK uk....... kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane ....... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
Ligger for fjernt
kutterit åririgssunerat
avdlångortltariaKarpoK
J. F. Gang på gang erkender man i
Grønland, at landsdelen ligger for
fjernt fra København. Dette har i
mange tilfældp gjort problemerne i
Grønland uløselige. Og dette gælder
ikke alene fiskeriet, som hr. Munch
Ellingsen påpeger i dette nummer af
„Grønlandsposten". Embedsmændene
heroppe ved af erfaring, at dette er
tilfældet, men at denne konstatering
af tingenes tilstand ikke så tit kommer
offentligt frem, skyldes den simple
kendsgerning, at embedsmændene i
Grønland ikke er så heldigt stillede
som hr. E. Munch Ellingsen. Det fører
jo ikke altid til noget godt, hvis man
begynder at kritisere sin arbejdsgiver.
Sandheden er imidlertid den, at
fjernstyringen fra København og den
dobbelte administration har været en
af de største hindringer for en heldig
gennemførelse af udviklingen i det
nye Grønland. Den store afstand be-
virker, at forslagene og ideer fra folk,
som har problemerne inde på livet,
smuldrer undervejs og forsvinder ud
i en tåge. Dette kan Grønland og be-
J. F. nunavtinitdlune påsinartåinar-
poK, mangånit Københavnimut unga-
sigpatdlårtoK, tamåna pissutauvdlune
nunavtine ajornartorsiutit Kavsitigut
årKingneK ajornarsorinarsissardlutik,
tamånalo tungåinångilaK normorume
uvane hr. Munch Ellingsenip aulisar-
neK pivdlugo tikuagånut. nunavtine
atorfigdlit angnerit påsissarpåt inger-
dlatsiniarneic ajornakusoKissoK aula-
jangissarfiup ungasigpatdlårnera pi-
ssutigalugo, tamanutdle sarKumissu-
mik tamåna pivdlugo OKauseKartoKa-
kulångingmat pissutauvoK atorfigdlit
måne napaniarnigssåkut nålagauvfik
kisiat isumavdlutiginago hr. Munch
Ellingsenitut inusinåungingmata. ilu-
amérsumingme kinguneicartångilaK
sulisitsissorissaK issornartorsiortali-
sagåine.
ilumortordliuna månaussoK Køben-
havnimit ungasianit aKuneKarneK
mardloKiussamigdlo ingerdlåneKarneK
nunavta nutåp iluamérsumik ineriar-
tortineKarnigssånut akornutit angner-
påt ilagisimavdlugo. Atlantikup iso-
rartussusia pissutigalugo måne nunav-
tine ajornartorsiutinik inuit påsisima-
ssanardluartut sujunersutait isumait-
dlo avKUtåne sujungnaertarsimåput
tolkningen heroppe ikke være tjent
med.
Problemerne ved fjernstyringen vi-
ser sig gang på gang også i vor tid,
hvor man har taget TV og kommuni-
kationssatellitter i brug. Man har i
Grønland problemer, som kræver en
hurtig løsning. Men afgørelserne træf-
fes i København. Det har man altid
haft tradition for. Den lange afstand
fra Danmarks hjerte betyder imidler-
tid, at man ved afgørelserne ikke altid
tager hensyn til forslagene fra folk i
Grønland, som ellers skulle have de
bedste forudsætninger for at træffe
de rigtige løsninger.
Har man i de senere år gjort sig
bestræbelser for at lette det tunge
administrationsapparat? — Næppe! —
København skal fortsat være stedet,
hvor livsvigtige afgørelser for udvik-
lingen i Grønland træffes. Det ser ud
til, at man foretrækker at være bun-
det af fordomme og gamle traditioner,
uden at tænke på de konsekvenser,
som dette indebærer for udviklingen
i Grønland.
putsututdlo åungartarsimavdlutik. ta-
måna nunavtinut inuinutdlo iluamér-
sumik kingunigssaKångilaK.
ungasianit aiumeKarnerup ajornar-
torsiutai malungniutuartarput, nauk
nalivtine fjernsyn Kåumataussatdlo
atåssutaussut atorneKalersimagaluar-
tut. nunavtine ajornartorsiuteKarpoK
erninaK iluarsissariaitartunik, aulaja-
ngineritdle pissarput Københavnime,
tamåna Kangale ilerKungmat. Dan-
markivdle umatånut ungasissuserssu-
ata kingunerissarpå aulajanginerne
iluamik nautsorssutigineicartanging-
mata, inuit nunavtinitut iluamik år-
Kinigssamut piukunauteitardluaralu-
artut, sujunersutait.
ingerdlatsineK tamåna oidmaeKi-
ssok pitsångorsaivfiginiardlugo ukiu-
ne kingugdlerrie norKåissuteKartoKar-
simanerdlune? — tåssana! — sule Kø-
benhavn tåssåusaoK nunavtine ineri-
artornerme pingårutenardluartunik
aulajangissarfigssaK. isumanik aula-
j angiutinagkanik ilernutorKanigdlo
noicineKarnigssaK ornigineKaruneru-
narpoK, emarsautiginago nunavtine
ineriartornermut tamatuma Kanos ki-
nguneicarnigsså.
— pujortulérarssuit kalåtdlit pigi-
ssait tamarmik pingitsonaratik rejer-
niutigssatut årKigssutåuput. pujortu-
lérarssuaK 42 fodsilik ajungikaluar-
poK avatåne ikånerssuarne aulisauti-
ginexåsavdlune, angatdlatitdle år-
KigssuneKarnerat pissuvdlune taimai-
liorneK ajornaKaoK. kalåtdlit pujortu-
lérarssue inumingnut inigssakipat-
dlårput, årKigssuncKarneratdlo sårug-
dlingniarnermut nåpertutingitdlui-
narpoK. taimaingmat måna pivfigsså-
ngorpoK aperKut tamåna erhvervs-
støttimit KGH-mitdlo pimorutdlugo
sulissutigineKalisavdlune.
taimatut OKarpoK aulisartoK nung-
mio Morten Poulsen, Kanigtukut au-
lisarneK pivdlugo atautsiminerme,
Morten Poulsen nangigpox:
— pujortulérarssuit nåpertutingit-
sumik årKigssuneKarnerat angneru-
ssumik pissutausimavoK kalåtdlit au-
lisartut ikånerssuarne sårugdlingniar-
nigssaK månamut kajumigisimånging-
måssuk. pujortulérarssuarne neKitsi-
sersuissarfeKångilaK, taimatut atorsi-
naussutuaK tåssa laste åma pissanut
sikunutdlo inigssauniartugssair. sava-
lingmiutdle aulisariutait taimatut ag-
nunavtme
uliasiornigssaK
nålagkersuissut aningaussarsiorni-
kut udvalgiat måna aulajangerpoK u-
miarssuautilik 31-nik ukiulik Ole Lau-
ritzen ukiut arfineu pingasut atassug-
ssamik akueriumavdlugo nunavtine
uliasiornigssamut. pilerssårut tamåna
landsrådimit akuerineicåsagpat umi-
arssuautigdlip nautsorssutigå illiasi-
ornigssaK autdlartisinaujumårdlugo
K’eKertarssuarme Nugssuarmilunit,
ukiut mardluk Kångiugpata.
Ole Lauritzen sujornatigut misig-
ssuisitsisimavoK Nugssuarme, tamåni-
me uliaKarnigsså ilimagineKartarmat,
Kavdlunåtsiaitdle nalåne ilisimane-
Karsimassunik ikumassunik KånaKar-
dlune. tTmånao erKåne tiliamik nav-
ssårtoKarneranik taimaeriartoK tusat-
siagaussoKartarsimavoK, taimåitOKar-
nerane ugpernarsineKarsimångisåi-
nardlune. KåKat ikumassut agdlagtar-
figssianik aumarutigssalingnik ako-
Karput åmale tamåne marugdluk sa-
många nivdlikåssoK kisalo aniassoK
sujumugagssauvdlune uliaKarnigsså-
nik pasinauteKalersitsissoK.
umiarssuautilik misigssuinigssami-
nik Canadamingånit uliasiorfiussunit
teknikip tungåtigut ikiortigssarsiorni-
arpoK.
Oliejagt i
Regeringens økonomiudvalg har nu
besluttet at give den 31-årige skibs-
reder Ole Lauritzen en koncession på
otte år til at drive oliejagt i Grøn-
land. Hvis planen godkendes af lands-
rådet, venter skibsrederen at kunne
påbegynde oliejagten på Disko eller
Nugssuanhalvøen i løbet af et par år.
Ole Lauritzen har tidligere foretaget
undersøgelser på Nugssuaichalvøen,
hvor interessen samler sig omkring de
brændende bjerge, der har været
tigissut avdlauvdluinarput, savaling-
miut angatdlatitik avatåsiutigssatut
åndgssutarmatigik påsisimassatik nå-
pertordlugit.
OKartoKartaraluarpoK pujortulérar-
ssuit akisoréuissut, årKigssunerisalo
avdlångortineKamigssåt sule akitsor-
sautaussugssaussoK, ericaimassaria-
Karpordle angatdlat 20 tonsilik kalåt-
dlip aulisartup skipperitut soraeru-
m.érsimångitsup ikånerssuarne auli-
sarsinaunigssamut kisiat såriarfigssa-
ringmago. taimaingmat uvagut auli-
sartut piumassarissariaKarparput pu-
jortulérarssuit årKigssuneKarnerisa
nåpertunerussungortineKarnigssåt.
isumagineKarneK amigartoK
Nungme sulivfigssuarme angussari-
neKartut månamut nåmagineKartå-
nginerat pivdlugo Morten Poulsen o-
KarpoK:
— Nungme sulivfigssup ingerdla-
nerdliorneranut nungmiut aulisartut
Kutternes
forkert og
— Kuttere i grønlandsk eje er uden
undtagelse indrettet udelukkende til
rejefiskeri. En 42 fods kutter er stor
nok til udenskærsfiskeri, men bådens
indretning gør dette umuligt. Der er
for lidt plads til mandskab på de
grønlandske kuttere. Indretningen af
kutterne er ganske uformålstjenlig til
torskefiskeri. Derfor må det være på
tide, at erhvervsstøtten og KGH tager
dette spørgsmål alvorligt op.
Således udtalte Godthåb-fiskeren
Morten Poulsen sig på et fiskerimøde
fornylig, og Morten Poulsen fortsatte:
— Den uhensigtsmæssige indretning
af kutterne har været årsag til, at de
grønlandske fiskere hidtil ikke har
været interesseret i søgående fiskeri.
Om bord på kutterne findes der ingen
agnrum. Man har kun lasten, som
foruden fangsten skal have plads til
is, 'til dette formål. Det er noget andet
med de færøske kuttere af samme
størrelse. Færingerne indretter deres
fartøjer til søgående fiskeri efter
deres erfaringer.
Man siger ganske vist, at kutterne
er dyre nok i forvejen, og at en æn-
dring af indretningen yderligere vil
fordyre kutterne. Men man må tænke
på, at en 20 tons båd er den eneste
mulighed, en grønlandsk fisker uden
skippereksamen har for at drive sø-
Grønland
kendt helt fra nordbotiden. Der har
fra tid til anden i Umanak distrikt
gået rygter om oliefund her, men
nogen bekræftelse har man aldnig
fået. De fjelde, der brænder, indehol-
der kulholdige skifre, og i området er
der også dyndvulkaner og gasud-
strømning.
Skibsrederen vil hente teknisk
hjælp fra Canada, hvor man foretager
olieeftersøgning i det canadiske nord-
land.
tuberkulose aklornlardlugo sullnlarfut tapersersukll
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
ungasigpatdlaKaoK
sikunik aJornartoniluteKar-
sinauneK pissutigalugo mo-
torit åsslgingltsut tamar-
mlk plsiaritineKarsinéuput
slaangmlk mångertorniult-
sumlk sarpé ulungnaler-
dlugit.
Af hensyn til lsvanskellg-
hedeme kan
alle motortyper
leveres med
skrueblad af
rustfrit stål.
— angatdlatlnut tamanut atorsinaoK
— til alle formål
nakuaK lsumangnalt-
sok OliattingltsoK
IkussQkumlnartOK
slvlsllmlk plussartoK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
plnekarstnauvoK 25-ntt 330 hestlllngnut 1—2 fima 3
cylinderekardlune. elektrisk omstyringllik — 2 takts
Seml-Dlsel, lngnfltdlaglssamik autdlartartOK ulug-
tartunlgdlo sarpllik. — aklkltsut nfivferardlugltdlo akllersorneKarslnaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og S-cyllndret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Seml-Dlesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesplraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
imerusuerdlunilo
inumarigsiatdlagkumassunut
o •
o
pitsagtåt
pissutineKartåinarput. nikatdluat-
dlangnartaraluaitaoK taimatut OKar-
tOKarångat, ilumortordle månauvoK
nungmiut aulisartut sapingisartik nå-
pertordlugo sulivfigssuaK suliagsser-
sorniarsimagaluaråt. niorKutigssiag-
ssanik nåmagtunik kipisuikårtumik
pigssarsissoKarsinåungineranut ang-
nerussumik pissutaussut tåssa fabri-
kip pilerssårusiorneKarnerata Kavsi-
tigut amigauteKarnera. aulisariutit i-
sumagineKarnerat nåmaginéngeKaoK.
talerKavingme kranit pingasugaluar-
put, aulisariutinutdle 42 fodsilingnut
atautsikut mardluinarnut talernavik
inigssaKarpoK. atausiardlunga takusi-
mavara sårugdlit 1800 tons akunerit
sisamangajait usingiarneicartut.
Nordafarimile akunerit pingasui-
nait Nungmit ornigtarissame pissutsit
avdlardluinåuput. tåssane aulisartut
sukutdlunit tulåussisinåuput utarui-
nertaicångivigsumik. aulisariutit ilu-
arsartitariaKalersimagunik tikitinatik
radiukut iluarsaissarfik atåssutexar-
figerérsinauvåt. Nordajarime unuau-
galuarpatdlunit taxuagssanik uliamig-
dlo pinen ajornångilaK. Nungmile su-
livfigssuarme pissutsit ajoraluartumik
taimatut OKautigineKarsinåungitdlat.
indretning
bør ændres
gående fiskeri. Derfor må vi fiskere
kræve, at man gør indretningen af
kutterne mere hensigtsmæssig.
MANGLENDE BÅDSERVICE
Om de ringe resultater, som Godt-
håb Fiskeindustri hidtil har opnået,
udtalte Morten Poulsen:
— Godthåbfiskeren giver man ofte
skylden for Fiskeindustriens dårlige
resultater. Det er meget nedslående at
høre den slags påstande. Men sand-
heden er den, at Godthåb-fiskeren har
gjort alt, hvad han kan, for at tilføre
Fiskeindustrien råvarer. Den væsent-
ligste årsag til, at det ikke har været
muligt at opnå kontinuerlig tilgang af
råvarer ligger i manglerne i fabrik-
kens planlægning. Servicen på land
er under al kritik. Der er ganske vist
tre kraner ved fabrikken, men der er
kun plads til to 42 fods kuttere ved
kajen ad gangen. Jeg har engang op-
levet, at losningen af 1800 kg forsk
tog næsten 4 timer.
Men der hersker helt andre forhold
i Nordafar, der ligger kun tre timers
sejlads fra Godthåb. Dér kan fiskeren
landsætte sin fangst når som helst og
uden ventetid. Hvis båden trænger
til reparation, kan fiskeren pr. radio
kontakte beddingen, så reparationen
kan begynde med det samme. I Nor-
dafar kan man proviantere og forsyne
sig med olie i alle døgnets timer. Man
kan desværre ikke sige, at det samme
er tilfældet med Godthåb Fiskeindu-
stri.
SKI
Vort store illustrerede vinter-
sportskatalog tilsendes gratis.
Kataloget omfatter bl. a. 33 for-
skellige slags ski, 7 slags ski-
stave, 8 skibindinger, 10 slags
skistøvler og masser af dejlig
beklædning og tilbehør.
sisorautit
ukiunerane timerssutinut kata-
logerput åssiliartalik akenångit-
sumik piniarneKarsinauvoK. i-
maisa ilagait sisorautit åssigi-
ngitsut 33-t, ajåupissat arfineK-
mardluk, singersarfit arfineK-
pingasut, kamigpait sisorautit
Kulit, atissat atortugssaitdlo na-
linginait.
Nørregade 36
KØBENHAVN K.
11