Atuagagdliutit - 03.12.1964, Side 14

TEKNIK og VIDENSK
teknik ilisimatusarnerdlo
Undervandshoteller o
selvkørende vej fabrik
Et par glimt Ind i fremtidens verden, som teknikerne forestiller sig den.
Ved verdensudstillingen i New
York, der er lukket i vinter, men gen-
åbner til foråret, har General Motors
teknikere leget med teknikkens mu-
ligheder i fremtidens verden. Her
sætter journalist Tage Jessen, efter et
besøg på udstillingen, liv i den dag-
ligdag, teknikken har fremtryllet.
En eftermiddag i juli måned iklæ-
der Ken Johnson sig sin dykkerdragt,
placerer sig i sin undervandsscooter,
dykker 20 meter og finder skiltet, der
viser frem mod hotel „Den Blå Fisk"
10 km ude i vandet.
Stedet er Californien.
Tidspunktet onsdag eftermiddag,
idet der kun er tre dages arbejdsuge.
Årstallet er ukendt — endnu.
Situationen er den, man forestiller
sig, når man ser på General Motors
Gyldne - altid sprøde
„franske kartofler”
Aktieselskabet
DANISCO
Kristianiagade 8, København, 0.
fremtidsperspektiver på verdens-
udstillingen i New York.
LYSTFISKER PÅ EN ANDEN MÅDE
Ved hotellet retter Johnson en ul-
traviolet stråle mod garageportene,
der åbner sig og lukker ham ind i
„afvandingsrummet". Det føles nøj-
agtig, som når man lukker vandet ud
af badekarret. To minutter efter tager
han dykkerudstyret af og går op til
receptionen.
Han får sit værelse og sætter sig ind
i baren. Det føles behageligt igen at
ånde frisk luft og vide, at når han
rækker ud efter glasset, lystrer hån-
den let og ubesværet. Lemmerne rea-
gerer tungt ude i vandet.
Han vender sig mod den store glas-
væg og fryder sig over de legende fisk
udenfor i den undersøiske flora. Det
minder ham om et pausesignal, hans
onkel engang har set i dansk fjernsyn.
En af hans bekendte kommer hen
mod baren. Det er Mac, som passer
elektronhjernen på sæbefabrikken.
— Hej, Ken. Herligt sted at holde
weekend.
— Ja, meget mere behageligt end
den bageovn af en californisk bade-
strand på denne årstid ... Hov, sikke
en stime fisk, der røg forbi. Der bliver
vist god jagt hernede.
Projektører fra hotellet og kulørte
lyskilder anbragt rundt omkring mel-
lem skærene på havbunden giver hele
sceneriet et forunderligt farveskær.
At fiske her er noget ganske andet
end at være lystfisker oppe ved vand-
løbene, hvor der efterhånden er over-
fyldt af mennesker.
MÅNE-TEKNIKEREN OG MOSTER
I RANDERS
Undervandshotellet er kun en af de
tanker, selskabets teknikere har leget
med i „Futurama".
Kens fætter, John Peterson, er i
færd med at kontrollere vejrstationen
på bagsiden af Månen. Han gennem-
går de automatiske installationer, men
gør sig ikke den ulejlighed at sende
deres målinger videre. Det er allerede
sket.
Han kører bort på et forunderligt
leddelt køretøj monteret på tre sæt
kæmpekugler. Her på Månen har man
ikke lavet veje. Materialerne vejer
kun en ottendedel af, hvad de vejer
på Jorden, og køretøjet forcerer det
vanskelige kraterterræn uden vanske-
lighed. Den ligner en larve, som krav-
ler af sted med en fart af 150 km i
timen. Farten generer ikke John Pe-
terson. Kabinen er gyroskopisk op-
hængt og holder sig derfor i samme
stilling.
Han ser på sit ur, der viser både
London-tid, amerikansk tid og Måne-
tid, samt dato efter London-tid.
— Død og pine, det er jo mors fød-
selsdag i dag.
Han griber sin lommetelefon, kon-
takter centralsenderen på Månens for-
side og har „mammy" 13 sekunder
senere.
— Til lykke, mor, hvor fejrer du
dagen?
— Vi er lige gået om bord i en SAS-
supersonic for et kvarter siden og er
midt over Atlanten. Far synes, vi
skulle fejre dagen i Tivoli sammen
med moster Karen. Hun er også lige
startet fra Randers med en af de her
gammeldags dampflyvere. Tænk, at
de bruger dem endnu. Vi lander nok
på Amager samtidig.
KØRENDE VEJFABRIK
Ingeniør Chris Peterson, Johns bror,
står ude i næsen på et uhyre af en
maskine, der på otte sæt larvefødder-
baner sig vej gennem Brasiliens
jungle. Den vælter træerne til side og
jævner terrænet.
Omtrent midtvejs i den 75 meter
lange mastodont drøner boremaskiner
dybt ned i jorden, til de når fast bund.
Der støbes piller i hullerne. Aller-
bagest lægges flager ud på pillerne,
og maskiner efterlader en firesporet
motorvej med indbyggede styreskin-
ner.
Vejmaterialet er plastic, og de en-
kelte led er sprøjtestøbt inde i den
kørende fabrik. Støbeformen indstil-
les automatisk til ulige stykker, der
bruges i sving, når den kørende fabrik
drejer lidt ud til siden med forenden.
Pillehøjden indstilles også automatisk,
så kørebanehældningen passer til de
to spors fart — henholdsvis 200 og 350
km i timen. Svingene er minimale,
men det hænder, man skal udenom
et bjergplateau eller en sø.
Chris Peterson betragter junglen
ved siden af og tænker på de beret-
ninger, han har læst om gamle dages
ekspeditioner, der kun med livsfare
kunne bevæge sig langs de sumpede
floder og næppe nogensinde nåede så
dybt ind, som han kører nu.
SOM EN KØKKENSI
En helikopter flyver over ruten og
stikker den ud. Maskinen følger efter
med 20 km færdig vej pr. dag. En
gennemhullet plasticvejbane, der la-
der voldsomme regnskyl sive igennem
og i øvrigt ikke giver sig hverken i
varme eller kulde. En vejbane, der
ligner en køkkensi fra 1960erne.
Vejbanen er hævet så højt, at jung-
lens dyr kan passere uforstyrret un-
der. Dyrelivet er noget, man passer
på i vore dages verden.
I øjeblikket skal man være heldig
for at se en abe eller papegøje. Selv
slanger ser man næsten ingen af. De
er flygtet langt væk fra maskinens
infernalske larm. Men efterhånden
vender de tilbage til deres gamle ge-
beter og vænner sig til det mystiske
bygningsværk. En stribe fyldt med
hujende små røde, grønne og blå lyn,
som skal frem til den næste by.
Gad vide, hvor længe dette stykke
jungle får lov at ligge urørt.
Der er ingen fare for feriebyggeri
her i dette klima. Men Afrika er nu
fuldt opdyrket. Dette er næsten det
sidste areal i verden med jord, der
kan bruges til at dyrke noget på. Og
træerne har man ikke brug for læn-
gere.
En helikopter nærmer sig og svæver
over maskinen. En slange føres ned
og sluttes til taget. En ny forsyning
råplastic læsses af ned gennem røret,
og der er atter materialer til 5 km
vej.
Chris Peterson kontrollerer uran-
beholdningen. Der er nok til to måne-
ders drivkraft endnu.
FERIE I GRØNLAND
Så sætter han ekstra fart på ven-
tilatorerne. Det er svært at holde den
ulidelige junglehede på afstand selv
med et moderne air-condition anlæg.
Han glæder sig til, at han skal afløses
og på ferie, når de i overmorgen er
fremme ved Fixuna. Så kommer
„håndarbejdsholdet" og laver tilslut-
ningerne til den tværgående motor-
vej. Selv tager han til Grønland for
at stå på ski.
Han har god tid denne gang. Efter
de tre måneder hernede har han tre
måneders ferie, så han kan endda tage
derop i sin private maskine. Det er
morsommere at hænge oppe i luften
i den og se ned på livet under sig,
end lukke sig inde i de store rute-
maskiner. Når de først er oppe, og
skodderne lukkes for, føles det som at
sidde i en sardindåse, som man først
pakkes ud af, når man er fremme.
Praktisk måske, når man skal skynde
sig — men i en ferie. Nej tak.
REKLAME FOR TEKNIKKEN
General Motors har ofret et halvt
hundrede millioner dollars og tonsvis
af materialer for at give gæsterne dis-
se fantasifulde glimt ind i fremtidens
verden.
Formålet er næppe engang reklame
for firmaet selv. Men for teknikken
bagved. Man vil vise folk, at om nogle
år er det ligegyldigt, om man vælger
sin bolig på jorden, under vandet, pa
stejle bjergsider, i arktiske egne o. s. v.
Man vil vise, at teknikken formår at
gøre boliger komfortable såvel pa
Sydpolen som på Nordpolen. Forbin-
delsesmidlerne besejrer alle Jordens
forhindringer, alle elementer. Man vi-
ser fremtidens by, hvor lyse, luftige
boliger er stablet ovenpå hinanden i
enorme skyskrabere, og hvor trafik-
ken ikke volder besvær, fordi der er
gjort plads til indviklede vejfletninger
i mange lag. ,
Hele sceneriet er udtryk for en
superamerikansk tyrkertro på teknik-
kens magt. Teknikken er effektiv,
men den kan også skaffe mennesker
glæder, som f. eks. at holde under-
vandsferie i egen vandscooter. En ny
måde at blive lystfisker på.
GRØNLANDSK HUSFLID KØBES
K. Børgesen, Husumgade 21, København N.
elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvemermut sanaortomer-
mutdlo tungassut.
ECHT
KOLNISCH
BASSER
EAU DE CO LO G NI
ALfAUDrrOUJGM
GIOCkTnSASSE N!47!I
t COLOGNÉttNRHlNE
gftREAM
80 SO/U'
NYHED
EUROPA SERIE
14