Atuagagdliutit - 03.12.1964, Side 18

Fra
LÆSERNE
Hvornår får vi mælk?
Den grønlandske radioavis
Der skrives og tales så meget om
forskelsbehandling i vore dage. Men
en ting, der ikke tales og skrives så
meget om, er forskellen på den mælk,
man køber i Danmark, og den mælk
man køber i Grønland. X Danmark
står hos de fleste mennesker mælken
uden for døren om morgenen, så man
bare kan tage kapselen af og drik-
ke den. Er børnene tørstige i lø-
bet af dagen kan de evt. selv købe
en lille flaske mælk og stikke et su-
gerør igennem kapselen og drikke —
uden at mor har nogen ulejlighed med
det.
Men heroppe skal man selv røre
den, og det finder mange mennesker
besværligt, det er meget lettere at
købe sodavand. Personlig har jeg al-
drig fundet det besværligt, da jeg bare
tager en lille dåse mælk, som jeg
pisker med lunkent vand til 5 dej-
lige liter mælk, som bliver sat i flue-
skabet om aftenen, så vi har frisk
kold mælk om morgenen og hele den
efterfølgende dag, og jeg synes ikke
kr. 2,75 er så galt for 5 liter mælk.
Men-------det er ikke alle der har et
flueskab (for ikke at tale om et køle-
skab, som naturligvis er bedre), og der
er mange, der finder det besværligt,
og jeg tror, at man i de fleste grøn-
landske hjem stadigvæk rører en kop
ad gangen, når de små skal have lidt
mælk.
Efterhånden som den gode, sunde
grønlandske kost forsvinder eller bli-
ver dyrere, må behovet for anden sund
kost blive større, og jeg synes, man
gør for lidt for at belære husmødrene
om den slags. Så længe mange bu-
tikker er udgået for de fleste frug-
ter og grønsager dagen efter der har
været skib, ja sommetider timer efter,
og så længe udstederne så at sige in-
gen frugt og grønsager får, kan man
ikke bare sige, at man skal spise mere
frugt og grønsager. Men var det ikke
en ide, om man snart forsøgte at
sælge mælk lige til at drikke. Ja, jeg
ved det er svært og det er dyrt, men
det er det altsammen.
Nogle siger, man ikke må for sund-
hedskommissionen o.s.v., men man må
godt sælge is, pølser, kaffe m. m. Jeg
har læst, at flere familier i Godthåb
har slået sig sammen om en „ko“, og
på sygehusene (og skibene) har man
sådanne mekaniske køer. Er det helt
umuligt at lave mælk i så store por-
tioner, at man kan sælge af det? Må
man ikke lave mælkebar, som man
har i Danmark? Eller kan en del
mælk ikke indføres frossen i pap-
bægre, som Amerikanerne får det? El-
ler er der ikke andre muligheder?
Min mening er, at mange flere ville
drikke mælk, hvis de kunne købe det
lige til at drikke.
M. Lynge.
Radioavisens betjening af de grøn-
landsksprogede lyttere er ikke altid
tilfredsstillende. Jeg har indtrykket
af, at de fleste grønlandsksprogede
lyttere er af den opfattelse. Somme-
tider er den grønlandske udgave af
Radioavisen direkte misvisende.
Der er mange udtryk i den grøn-
landske radioavis, som man kunne
tænke sig at få rettet. Her tænker jeg
især på fortalelser og forkert udtale,
men man lægger også mærke til for-
kerte oversættelser og dårlig udtale
af låneord. Den slags kan sagtens ret-
tes med lidt god vilje.
Men det er også kedeligt, at det
grønlandske sprog ikke altid bliver
brugt på den rette måde i Radioavi-
sen. Man må desværre sige, at ny-
hederne bringes på et langtfra smukt
grønlandsk. Dette kan Radioavisen
ikke være tjent med. Man må jo tæn-
ke på, at de grønlandsksprogede lyt-
tere er i flertal.
Vi har ingen blade i Grønland, som
dagligt udkommer med nyheder. Når
man ser bort fra lokalblade, som ikke
indeholder ret mange nyheder, samt
„Grønlandsposten", har vi kun én
eneste daglig nyhedskilde, og det er
Radioavisen. Derfor må vi, der lytter
til den grønlandske radioavis, kræve
som vor ret, at Radioavisens betje-
ning af de grønlandsksprogede lyttere
burde være bedre. Sproget i den grøn-
landske udgave af Radioavisen må
være korrekt og smukt grønlandsk.
Af hensyn til lytterne langs kysten
må man også gøre sig den umage at
udtale ordene tydeligt og korrekt.
Studietekniker Peter Fr. Rosing,
Godthåb.
Idet jeg takker for Peter Fr. Ro-
sings indlæg, skal jeg oplyse, at jeg
har bedt Radioavisens mangeårige
grønlandske medarbejder, overassi-
stent Erik Lyberth, om at fremsætte
Radioavisens svar på hr. Rosings be-
mærkninger. Radioavisens redaktion
står selvfølgelig bag Erik Lyberths
udtalelse.
Jørgen Benzon.
Jeg er kun alt for enig med hr.
Peter Fr. Rosing i, at Radioavisens
grønlandske sprog burde være bedre
både med hensyn til ordvalg og over-
sættelse i det hele taget. Jeg er —
siden jeg blev knyttet til Radioavisen
for 4 år siden — på det rene med, at
Radioavisen som nyhedskilde er sår-
bar og direkte udsat for kritik fra
mange sider, dels som følge af lytter-
nes uensartede forståelse af sprogbru-
gen og dels som følge af mindre gode
lytteforhold i Grønland. Mine formod-
ninger — eller rettere -— bange anel-
ser har siden vist sig at være rigtige.
Lytternes krav om „smukt" og fejl-
frit" grønlandsk er svært at tilfreds-
stille. Dette er et faktum, som ikke
alene Radioavisens oversættere men
også alle andre tolke i offentlige in-
stitutioner sikkert kan være enige om.
Dermed mener jeg dog ikke, at jeg
vil ignorere virkeligt forekomne for-
kerte oversættelser og mindre kor-
rekt udtale i Radioavisen, som lytter-
ne desværre alt for ofte har været
udsat for. Dette kan selvfølgelig skyl-
I afstemningen om udleveringen af
de islandske håndskrifter i folketin-
get fornylig, stemte begge de grøn-
landske folketingsmænd mod udleve-
ring hvad der i og for sig ikke over-
raskede da Nikolaj Rosing allerede i
1961, da sagen første gang var til af-
stemning, stemte på samme vis. Hvad
der derimod overraskede var Nikolaj
Rosings udtalelse om at det, at de is-
landske håndskrifter befandt sig i
Danmark, „var naturligt ligesom de
grønlandske arkivalier findes i Køben-
havn idag". Bare han ikke bittert
kommer til at fortryde denne udtalel-
se engang!
Jeg har allerede flere gange røbet
hvor mit hjerte lå i denne strid —
nemlig hos islændingene som jeg sy-
nes er i deres fulde ret, når de kræver
deres historie tilbage. Vel har de selv
givet den fra sig engang, men på
samme måde som et barn foretræk-
des, som på mange andre arbejdsom-
råder, manglende hensyntagen til kra-
vene om arbejdets kvalitet, manglen-
de forudsætninger til at udtrykke kor-
rekt, og måske specielt for Radio-
avisen rent tidsmæssige forhold, som
Radioavisens grønlandske medarbej-
dere i mange tilfælde ikke selv er
herre over.
Jeg vil til slut gerne benytte lejlig-
heden til at præcisere, at jeg person-
ligt som princip altid har stræbt mig
efter at holde mig til vort ensartede
skriftsprog i Grønland og sørge for
ikke at rette mig efter en bestemt
dialekt eller lokalpræget sprogbrug —
selv om det kan være fristende.
Med tak for ovenstående indlæg og
den gode tanke, som ligger bag, skal
vi sørge for at forbedre Radioavisens
grønlandske version så meget, som
vore midler og arbejdsforhold tillader
det.
Erik Lyberth.
ker en blank femøre for en papirslap
til tikroneseddel. Nu er Island blevet
en bevidst nation som vi har et vist
ansvar overfor og som med fuld ret
kan sige til os: Håndskrifterne er vort
historiske grundlag, skrevet i Island
af islændinge og for det meste hand-
lende om islændinge, giv os dem til-
bage.
På denne baggrund var det Nikolaj
Rosings udtalelse faldt mig for brystet.
Grønland er jo selv på vej til at blive
en bevidst nation der sikkert også en-
gang vil kræve sin selvstændighed
som Island gjorde det og som Fær-
øerne til en vis grad gør det. Til den
tid vil grønlænderne begynde at inter-
essere sig for deres historie — og hvor
ligger den så? Og hvem vil så helst
kunne bide tungen af sig selv?
Ole Skov.
Vs Snedkermestrenes Træ- og Finérskæreri
Nørrebrogade 157 — København N — Telefon Ægir 11.978 (5 ledninger)
De islandske håndskrifter
I tilslutning til debatten om de islandske håndskrifter skriver distrikts-
læge Ole Skov, Thule, i lokalbladet „Hainang” bl. a.:
■
spil op til en forrygende twist...
på en HMV stereo-pladespiller model 604 „Juvel"
Model 573 VS »Senior«
Vejledende priser:
stereo ca.kr. 220,00
mono ca. kr. 175,00
Model 620
Vejl.pris: ca. kr. 308,00
Model 605 »Master«
Vejledende pris:
m. forforstærker
ca. kr. 465,00
Model 643 FF de luxe
Vejl.pris: ca. kr.375,00
Juvel — en elegant og smart lille pladespiller —
kan fås i sort eller rød kunstlæderbetrukket kas-
sette. Kassetten er forsynet med en fiks hank, der
gør den let at transportere, dette i forbindelse med
den solide udførelse — gør netop Juvelen til ung-
dommens pladespiller.
Vejledende pris: ca. kr. 155,00.
nipilerssumut
pikunartumut...
oxalugtartoK HMV stereo model 604 „Juvel" aforuk
Juvel — OKalugtartoK kussanasågaK angnertungit-
sok — amiussamik Kernertumik augpalugtumigdlu-
nit Kålik, angatdlatarinigsså isumagalugo pitsaussu-
mik tigumiviligaK aserujaitsordlo tamåna pivdlugo
Juvel inusugtunut OKalugtartugssantigpoK.
aké: ca. kr. 155,00.
SKANDINAVISK GRAMMOPHON AKTIESELSKAB
18