Atuagagdliutit - 03.12.1964, Side 24

Privatisering af fabrikker er
afhængig af råvaretilførslerne
Sukkertoppen i november.
Fiskerne må først koncentrere sig om at udbygge fiskerflåden og om at
skaffe tilstrækkelig store råvaremængder, før de kan begynde at snakke
om at overtage fabrikken, siger fabriksleder A. Munch Ellingsen, Sukker-
toppen. — Fornuftigere at bygge praktiske transporffarføjer i stedet for
flere produktionsanlæg.
— Jeg synes, at det ikke vil være
rigtigt for fiskerne her i Sukkertop-
pen at tage en økonomisk chance, før
de har fået en klar formening om,
hvordan de skal skaffe råvarer til
fabrikken. Det andet spørgsmål er,
om de har en økonomisk kapacitet
både til at udbygge en moderne fi-
skerflåde og til at overtage et så stort
anlæg, som der er tale om. Det, der
mangler nu, er en moderne, havgåen-
de fiskerflåde. Min personlige mening
er, at fiskerne først må koncentrere
sig om at udbygge flåden og om at
skaffe tilstrækkelig store råvare-
mængder, før de kan begynde at
snakke om at overtage fabrikken, si-
ger fabriksleder A. Munch Ellingsen,
Sukkertoppen, til os under et besøg i
byen.
INGEN INTERESSE FOR DET
ANSTRENGENDE FISKERI
— Jeg har ledet fabrikken i Sukker-
toppen i knapt to og et halvt år, og i
denne tid har vi mærket en beklagelig
tilbagegang af fangsterne. Det skyldes
først og fremmest, at fisken ikke læn-
gere kommer ind i fjordene. Men det
skyldes også fiskernes indsats, som er
væsentlig lavere nu end før. Det er
som om, at interessen for det anstren-
gende fiskeri ikke er til stede. De
fisker rejer i Diskobugten og har en
behagelig ferie om sommeren. Så har
de et meget behageligt skællaksfiskeri
om efteråret, som giver et godt ud-
bytte. Man kan for så vidt godt for-
stå fiskerne, når de ikke vil ud at fiske
på havet, når vejret ikke er alt for
godt. Man kan blot ikke give vejret
som en undskyldning for de dårlige
resultater i de seneste års fiskeri.
Uden reje- og laksefisken ville fisker-
ne have tjent lige så meget som
hobbyfiskerne tjener på deres fiskeri
i de sidste to år, fortsætter Munch
Ellingsen.
— Hvor stor en indhandling har
fabrikken haft i år?
— Den store tilbagegang i fiskeriet
har vi også mærket noget til her i
Sukkertoppen. I år har vi købt ca. 3
miil. kg angmagssætter, 1300 tons
torsk, en lille smule havkat og 300
tons skællaks indtil begyndelsen af
november måned. Torske- og hav-
kattefiskeriet er gået tilbage i år,
angmagssat- og skællaksfiskeriet
frem. Desuden har i år fået henimod
100 tons rejer, som er en ny produk-
tion her i byen. Skællaksfiskeriet har
været enestående i år. Her i kommu-
nen er der fisket ca. 400 tons laks ind-
til begyndelsen af november. Skæl-
laksene har givet ca. 3 miil. kr. til
fiskerne.
SNELLEFISKERI GIVER STADIG
GODT FOR IKKE GRØNLÆNDERE
— For to år siden, den sommer ,da
jeg kom hertil, var der godt med
torsk. Fiskerne sluttede livligt op om
snellefiskeri dengang. I år har der
praktisk taget ikke været snellefiskeri.
Der var to—tre fiskere, der fiskede
med sneile i år. De skaffede os en
lille smule råvarer. De andre fiskere
var enten på rensdyrjagt, fiskede
laksørreder eller lå i Diskobugten og
fiskede rejer. Alt dette er meget be-
klageligt for fabrikken — selv om
fiskernes fortjeneste i år muligvis har
været lige så stor som i de tidligere
år.
— De sagde, at fiskerne har opgivet
snellefiskeri. Hvad er grunden hertil?
— Det er vanskeligt at sige, hvad
grunden kan være. Det er i hvert fald
ikke på grund af mangel på fisk i de
områder, hvor man kan drive snelle-
-■Mand. altid
Kaffe og Rich-
kavfe Richs-ilo Kalipautigigdlutigdlo, kimeKardlutigdlo,
mamardlutigdlo aungnertusårivdluarnarneruput.
C E D K S -
MT
STATIONÆRE- OG MARINEDIESELMOTORER
17 »il 565 HK
GENERATORANLÆG OP TIL 1000 kVA.
Deres bedsfe kraft.
★ driftssikre
★ økonomiske
★ pladsbesparende
Tilbud og prospektmateriale tilsendes
på forlangende.
Type MB %46 A, 225 HK.
MERCEDES-BENZ motorer
allerede i Grønland.
arbejder
Generalrepræsentant:
Scandinavian Engineering Limited A/S
Teglgårdstræde 5 — København K
Telf. Mlnerva 3170
fiskeri med små både og med rimelige
resultater. Færøske snellebåde har
fisket uden for Tovnussau i sommer
med gode resultater, og forholdene
ude på bankerne har været ualminde-
lig gode hele sommeren. I Radioavisen
blev det oplyst, at de udenlandske
fartøjer forlod bankerne, fordi der
ikke var fisk. Det passer ikke. En
fabrikstrawler som „Longva“ f. eks.
havde 1000 tons filetter til den 1. sep-
tember. Det er et meget fint resultat.
Fiskeriet har været meget dårligt de
sidste to måneder, men det er normalt,
fordi trawlfiskeri er dårligt på denne
tid af året. Til gengæld har nogle fær-
øske både haft usædvanligt godt
fiskeri ved Disko, og de 23 norske
langlineskibe, som vi kender til og
som har fisket ud for Sukkertoppen,
har praktisk taget allesammen fyldt
lasterne og er sejlet hjem lige så tid-
ligt som forrige år.
FISKERNE BØR ANSKAFFE SIG
LINESKIBE I FØRSTE OMGANG
— I 1963 blev der i de grønlandske
farvande fanget 455.500 tons torsk.
Tager man New Foundland og Labra-
dor med, så bliver fangsten på 1 mili.
267.500 tons torsk. Det er en anselig
fiskemængde, og kunne vi få bare en
lille procent af den, så havde vi været
langt bedre stillet i dag.
— Er det svært at få arbejdskraft
her i byen?
Manitsume aulisariutit ilait sapusiap nutåp ilånc taleruassut.
Fabriksleder — fabrikime pissortaK
A. Munch Ellingsen
— Ja, det er meget vanskeligt. Vi
har en kapacitet på 75 tons torsk pr.
døgn, og vi kan få lokal arbejdskraft
til 15 tons. Arbejdskraften er et af de
alvorligste problemer i nutidens Grøn-
land. Vi har 20—30 meget stabile piger
og 15—20 mænd, som vi ikke har no-
get at udsætte på. Så har vi alle de
andre, som er mere eller mindre sta-
bile, mest meget ustabile.
— Vil det sige, at fabrikken har en
meget ujævn gang?
— Ja. Vi har haft en god indhand-
ling af torsk i én måned i år. Så har
vi haft en god skællakssæson i efter-
året, men man kan ikke have et fore-
tagende til flere millioner kroner stå-
ende og blot køre det i én måned om
året. Det siger sig selv.
— Mener De, at fiskerne bør an-
skaffe sig langlineskibe?
— Ja, først og fremmest langline-
skibe, for trawlerne bliver temmelig
komplicerede i begyndelsen. De vil
nok komme, og de giver jo også et
noget bedre udbytte, men de kræver
en meget stor investering og meget
stor fagkundskab. Derfor vil det være
bedre at starte med langlineskibe i
overgangsperioden.
STORE, CENTRALE ANLÆG
DET ENESTE RIGTIGE
— Som bekendt falder udstedernes
råvarebidrag til fabrikken på grund
af privatisering. Hvad siger De til
dette indhug?
— Dette indhug er allerede meget
føleligt for os. Det er klart. Selvfølge-
lig er det godt med konkurrence, og
privat drift skal jo også indføres i
Grønland. Men den rigtige udvikling
vil sandsynligvis være, at de private
A/S WRIGHT, THOMSEN & KIER
civilingeniører og entreprenører
ingeniørit entreprenørit
ÅLBORG — KØBENHAVN — ÅRHUS
-søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren...

10 STK. KR. 4,00

overtog de bestående anlæg. Jeg ved,
at tendensen over hele verden nu går
mod store, centrale anlæg. Skal en
fabrik drives lønsomt, må den være
meget stor og have en vældig produk-
tionsvolumen og få en masse råvarer.
Nu går udviklingen i Grønland den
stik modsatte vej. Fiskerne har en ret
stor fortjeneste på skællaksen, men
priserne på laks er sat så højt, at
fabriksanlæggene ikke længere tjener
på dem. Det er kun fiskerne, der nu
har fortjeneste på laksene. Der bygges
nu en hel del mindre produktions-
anlæg. Hvis denne udvikling fortsæt-
ter, er der mange af dem, der bræn-
der fingrene i de kommende år. Vi
kommer tilbage til de store, centrale
anlæg — selv om de mindre anlæg i
første omgang kan skaffe fiskerne en
lille smule bedre pris på deres pro-
dukter.
IKKE FLERE FABRIKKER, MEN
PRAKTISKE TRANSPORTFARTØJER
— De har vel hørt om den udsæt-
telse, Frederikshåbs kommende fabrik
har fået. Hvad synes De om udsæt-
telsen?
— Jeg ved ikke, hvad udsættel-
sen betyder. Den rigtige løsning er
efter min mening den, at man bru-
ger en del af beløbet — lad os sige
et par mili. kr. — der ellers skulle
bruges til opførelse af en fabrik, til
bygning af to praktiske transport-
fartøjer. Så kan man fore iset fisk
fra Frederikshåb til Godthåb, hvor
man har et velegnet anlæg. Sådan
burde udviklingen være over hele
kysten. Det ville muligvis også
have været fornuftigere at føre
fisken fra Holsteinsborg til Suk-
kertoppen i stedet for at bygge et
nyt anlæg i den førstnævnte by.
— Hvordan ser De på samarbejdet
mellem folk, der er ansat heroppe og
i Danmark?
— I det store og hele går samarbej-
det meget godt, har jeg indtryk af,
men der findes nogle såkaldte eksper-
ter i grønlandske forhold. Det er folk,
der rejste hjem for 3—6 år siden og
nu sidder i gode stillinger i Danmark.
Forholdet er som bekendt det, at ud-
viklingen i Grønland går så hurtigt
både i næringslivet og med grønlæn-
derne selv, at en grønlandserfaring,
som er to år gammel, er næsten ingen
erfaring. Den er i virkeligheden fuld-
stændig værdiløs. Man må til stadig-
hed revidere sin opfattelse. I denne
forbindelse vil jeg gerne slå til lyd
for, at alle eller næsten alle større
institutioner bliver flyttet til Grøn-
land. Jeg kan ikke se nogen grund til,
at de skal være i København. Det
rigtige må være, at al ledelse sidder
i selve Grønland. Så kan man blot
have servicekontorer i København.
Hans Janussen.
NYHED!
KÆMPESUCCES
I DANMARK
N. J. Nylon
fløjlsskjorte
— der er riflet — er en kraf-
tig og lun sportsskjorte og
fremstillet af de bedste ny-
lonstoffer. Fås i ensfarvet —
sort, rød, blå og grøn.
Pris pr. stk. kr. 54,00 — ved
køb af 3 stk. og derover ydes
rabat.
Skriv til:
N. J. - Sport
Snerlevej 4,
VEJEN
24