Atuagagdliutit - 11.06.1965, Qupperneq 3

tingmissartomerme ...
Den engelske ambassadør Sir Henniker-Majors (til højre) ved helikopterindvielsen sam-
men med hr. og fru landshøvding.
tuluit ambassadøriat Sir Henniker-Majors (talerpigdleK) helikopterit atorKårtineKarnerane
landshøvdinge nulialo ilagalugit.
nunavtine
l-imn nangitaK)
ssuat hr. Sikorsky atorKårtitsinigssa-
mut aggerumavdlune neriorssuisima-
galuartoK telegramersimavoK ajora-
uartumik pisinaunane. Grønlandsflyp
bestyrelsiane formandiussøK, direktør
r'mil Dam nåparsimanme pissutiga-
mgo aggersmåungingmåtaoK, ator-
Kartitsivdlune oKalugiarpoK Grøn-
andsflyp bestyrelsiane ilaussortaK
vicedirektør Magnus Jensen.
avdlanit pitsaunerussut
KaerKussarpagssuit igdlorssup ting-
b'issartunut erKussissarfiup silatåne
auj atdlagdlutik katerssusimatitdlu-
git nagdliutorsiornartumik atorKårtit-
sineKarpoK. Magnus Jensenip OKalu-
Siarnermine eritartorpå nunavtine
lngmissartortitsinerup oKalugtuag-
ssartå ilåtigut OKardlune:
Kalåtdlit-nunåne angatdlåner-
|ne angussat angisut ilåtut issigårput,
lndrnissartortitseKatigit ukiut xcavsi-
npuit matuma sufornagut autdlamer-
Slmassut Kalåtdlit -nunåne angatdlå-
neK ikiorserniardlugo, måna nangmi-
neri$samingnik angatdlatitårsinausi-
7nangmata. angatdlatit tåuko ilaussu-
angatdldssivdlune tingmissartor-
dsinerme nut åf uput, bestyrelsile isu-
rriaKarpoK helikopterit taimåitut ting-
rnis sartunit avdlanit pitsaunerussu-
kalåtdlit inoKatigit kivfartusinau-
lumårait, ingmikut piukunautenar-
nertilc pissutigalugo. atorKårtitsiner-
7716 sujoricutdlugo misingnarserérsi-
viavoK tingmissartut ajornartorne-
Kartitdlugo suniuteKardluaKissumik
at°rneKarsinaussut.
anttussat ajungitsut
Kalåtdlit-nunåne tingmissartortitsi-
neK arritsumik autdlarneriartorsima-
Vo_K- 1958-imile ilaussunik angatdlå-
SsissoKartarérsimavoK. Kangerdlug-
SsuP sinerissamilo igdlOKarfit akornå-
ne' „Umanap" sikorssuarne ajutorne-
ra Pissutigalugo nangminerissavtinit
bbgatdlatigssaerusimagavta. taimani-
at Påsissat udvalgivdlo påsisimang-
n>gtunik ilaussortaKartup 1958-ime
SarKumiussai tungavigalugit, KGH-p
aatdlarnersimavå sinerissame tingmi-
®sartortitsineK ottere catalinalo ator-
toralugit.
taimanernit ukiut tatdlimat i-
Pgerdlaneråne angatdlåneK tamåna
PangineKarsimavoK, isumaKarpu-
gutdlo ajungitsunik angussaKarfi-
usimassoK, pingårtumik tingmi-
ssartorniarnerup ajornakusomera
nera erKarsautigisagåine.
sordlo nalungikigse tingmissartor-
neK månamut ingerdlåneKarsimavoK
canadamiunit tingmissartortitseKati-
^ngnit, taiguteKartunit EPA, Eastern
nvincial Airways. igpagssåninaK
’ngmissartortitseKatigit tåuko inuv-
nluarKuvavut EPA-p sujulerssuissue
najutitdlugit Kangerdlugssuarme ilag-
SeKatigingnerme, tamatumanilo kalåt-
dlit sivnerdlugit tingmissartortitseKa-
tigit tåuko Kutsavigiumavåka ukiune
Kångiutune sulissussisimanerat piv-
dlugo.
privatimik pcKatigit
udvalge taineitarérsoK Kalåtdlit-
nunåne tingmissartorsinaunermik mi-
sigssuissoK sujunersumine oKauseri-
ssaKarpoK tingmissartorneK privati-
mik peKatigingnit tiguneicåsassoK, su-
julerssuissorisavdlugit inuit issigtune
tingmissartornermik påsisimassaKar-
tut. taimaingmat KGH-ip suliagssa-
misut pingårtutut issigisimavå inung-
nik taimåitunik navssårsiornigssaK,
sujorniuneKarsimavordlo tingmissar-
tortitseKatigingnut SAS-imut sågfi-
gingnissuteKarnigssaK, tåukume ukiu-
ne KavsingoKissune inugtamingnik
Kalåtdlit-nunåne sulisitsisimangmata.
sågfigingnissuteKarnermisaoK påsi-
narsisimavoK SAS kajumigtoK aut-
dlarnersainigssamut, taimatutaoK pe-
Kataujumavdlutik nalunaersimåput
orssugiagssioKatigit ØRESUND siviso-
Kissumik Kalåtdlit-nunåne suliaKar-
simassut. tåuko mardluk tingmissar-
tortitseKatigit Grønlandsfly autdlar-
nerpåt sujugdlermik suliagssarisav-
dlugo atortugssanik amerikamiunut
agssartussinigssaK, kingornale KGH-
imit tigussugssauvdlugo Kalåtdlit-nu-
nåne tingmissartortitsineK, tamånalu-
me pisimavoK.
inoKatigit pigissait
peKatigalugo KGH såriarfigssaKa-
lersineKarpoK tingmissartortitseKati-
gingne pigingneKataulernigssamut,
taimatutaoK landsråde pineKarpoK,
tingmissartortitseKatigit landsrådimit
sågfigineKarmata. tamatumunåkut
kalåtdlit pigingneKataulerputaoK su-
livfingme inoKatigit ineriartomerånut
pingåruteKardluinartume.
taimatut pissoKarnera peuatiging-
nut ilaussut avdlat nuånårutigisima-
våt, sulilo angnerussumik uvdlumikut
nuånårutigssaKarpugut tingmissartut
månitut issigisinaugavtigik, angatdla-
tit kalåtdlinik inoicatigingnik kivfar-
tussissugssat ilagissait, kalåtdlitdlo i-
noKatigit pigingneKatauvjigissait.
isumangnåineK sagdliutdlugo
tingmissartorneK tamatigut inger-
dlåneKarsimavoK una oKausingnåra-
lugo: „isumangnåineK sagdliutitdlu-
go“. OKausingnåK tåuna sule atorpoK
autdlarKåumutdlo angnerutineKartug-
ssauvoK tingmissartut pivfigssamik
emuivdlutik ingerdlassarnigssåni-
ngarnit. taimaingmat Kinutiginiarpara
tamåna påsineKåsassoK, Kularinginav-
tigo tingmissartut pivfigssamik erKui-
nerussumik ingerdlalerumårtut ting-
missartortartut pikorigsut måne pi-
ssutsinik sungiussiartortitdlugit ta-
månalo misingnarsivdluarumårtoK 1-
maKa erininarsingitsoK ajornarung-
naerumårpat såkutåinait isumavdluti-
galugit ingerdlassalernigssaK.
tåssalo neriutigissarput tingmissar-
tornerup tungåtigut ukiune kingug-
dlerne tatdlimane ineriartorsimaneK
nangineKarumårtOK kalåtdlinut ino-
uatigingnut iluaKutigssamik, tingmi-
ssartortitseKatigitdlo Kularingilåt tai-
ma nomainiarnerme tingmissartut u-
ko suniuteKardluarumårtut, Magnus
Jensen naggasivoK.
avmgarusimaneK nimatdlugo
borgmester Rasmus Berthelsenip
Nuk sivnerdlugo nuånårutiginerarpå
tingmissartortitsinerme Nuk Kitiuler-
sugssaungmat sujuariarnermik ang-
nertumik igdloKarfingmuinåungitsoK
nunavtinutdle tamarmut kinguneKar-
tugssamik. landshøvding N. O. Chri-
stensenip tingmissartortitseKatigit i-
nugtaitdlo tikitdluarKuvai OKardlune
atåssuteKalersitsineK tamatumuna pi-
lersineKartoK pingåruteKardluinartug-
ssaussoK Kalåtdlit-nunåne aningau-
ssarsiornikut kulturikutdlo ineriartor-
nermut. tingmissartut tåuko avingaru-
simanermik pérsitsissugssåuput Dan-
markilo Kalåtdlit-nunåtdlo ingming-
nut Kaningnerulersitdlugit, landshøv-
dinge oKarpoK taimalo Grønlandsfly
sujunigssånik ajungitsumik kigsaut-
dlugo hurrårutigititdlugo.
atorKårtitsineKarårmat Kaermissat
tingmissartunut inigssiame katerssu-
put direktør Valdemar Lauritsen Ki-
merdluisitsivdlune sutugagssanigdlo i-
nororsårdlune. atorKårtitsineK nagga-
semeKarpoK KaerKUSsat ilait tingmi-
(Fortsat fra forsiden)
lidt efter lidt. Allerede i 1958 blev der
arrangeret civil befordring mellem
Søndre Strømfjord og kysten, da vi
stod og manglede egnede befordrings-
midler på grund af „Umanak“s havari
i storis. Med disse erfaringer samt på
det grundlag, som et sagkyndigt ud-
valg lagde frem i 1958, startede KGH
den interne flyvning med anvendelse
af otter og catalina.
I fem år har denne trafik nu
stået på, og smukke resultater sy-
nes vi, der er opnået, særligt når
man tager de vanskelige flyvefor-
hold i betragtning.
Som De ved, er flyvningen hidtil
blevet udført af det canadiske flyve-
selskab, EPA, Eastern Provincial Air-
ways. For et par dage siden sagde vi
officielt farvel ved en sammenkomst
med EPA’s ledende stab i Søndre
Strømfjord, og jeg tillod mig ved den-
ne lejlighed også på den grønlandske
befolknings vegne at sige selskabet tak
for den tjeneste, der er udført i de
forløbne år.
!
• i
ET PRIVAT SELSKAB
Det for omtalte udvalg til bedøm-
melse af flyvemulighederne i Grøn-
land konkluderede i sin indstilling, at
flyvningen skulle overtages af et pri-
vat selskab, ledet af folk, der havde
forstand på flyvning i arktisk område.
Det var derfor en af KGH’s vigtigste
opgaver at finde frem til sådanne folk.
Det var mest nærliggende at henvende
sig til SAS, der har haft folk statio-
neret i Grønland i mange år.
Henvendelsen resulterede da også i,
at SAS meldte sig villig til at gå ind
for sagen, og det samme var tilfældet
med Kryolitselskabet ØRESUND, som
jo er kendt for sin lange virk-
somhed i Grønland. Disse to instanser
dannede selskabet Grønlandsfly, som i
første omgang fik til opgave at udføre
forsyningsopgaver for amerikanerne,
men som senere også skulle overtage
den interne flyvning fra KGH, hvilket
skete.
SAMFUNDETS EJENDOM
Samtidig blev der åbnet mulighed
for, at KGH kunne komme ind som
aktionær i selskabet, og det samme
skete også med hensyn til Det grøn-
landske Landsråd, da selskabet blev
stillet over for en henvendelse fra
landsrådet. Hermed var den grønland-
ske befolkning repræsenteret ved, at
landsrådet blev medindehaver af den-
ne virksomhed, som betyder så over-
ordentlig meget for samfundets ud-
vikling.
Selskabets øvrige aktionærgruppe
har været glade for denne udvikling
og særlig i dag har vi grund til yder-
ligere at glæde os over, at de maski-
ner, der nu nu står her, fuldt ud kan
betragtes som grønlandske maskiner,
og som en del af de befordringsmidler,
der skal tjene det grønlandske sam-
ssartortineKardlutik. ardlaleriardlune
tingmissartoKåtårtitsineKarpoK peKa-
taussut påsivdlugo tingmissartut pit-
fund, og som det grønlandske sam-
fund er medejere af.
SIKKERHED FREM FOR ALT
Flyvningen har altid været udført
under parolen: „Sikkerhed frem for
alt“, fortsatte Magnus Jensen. Den pa-
role gælder stadig, og den vil selvføl-
gelig — særlig i begyndelsen — gå
frem for regelmæssigheden. Jeg vil
derfor bede om, at der må blive vist
forståelse på dette område, idet vi ikke
nærer nogen tvivl om, at regelmæssig-
heden vil blive forøget, efterhånden
som selskabets dygtige folk får maski-
nerne indarbejdet i Grønland, og sær-
lig vil den blive forøget, hvis det i lø-
bet af kort tid viser sig muligt at kun-
ne flyve på instrumenter i stedet for
på sigt.
Under alle omstændigheder er det
vort håb, at den udvikling, der nu har
fundet sted inden for luftfarten gen-
nem de sidste fem år, må fortsætte til
gavn for det grønlandske samfund, og
det er selskabets overbevisning, at
disse maskiner er et effektivt led i
disse bestræbelser, sluttede Magnus
Jensen.
såussusiat, pingårtumik tinginerme
mmermilo.
UD AF ISOLATIONEN
Borgmester Rasmus Berthelsen glæ-
dede sig på Godthåbs vegne over de
fremskridt, som helikoptertrafikken
vil komme til at betyde, og at Grøn-
landsfly får hovedsæde i Godthåb.
Landshøvding N. O. Christensen bød
selskabet og dets personale velkommen
og sagde, at den forbindelseslinie, der
nu er skabt, vil få den allerstørste be-
tydning for den økonomiske og den
kulturelle udvikling i Grønland. Disse
maskiner vil bringe befolkningen ud
af isolationen og knytte Danmark og
Grønland nærmere sammen, sagde
landshøvdingen, som til slut bragte et
leve for selskabet, idet han ønskede
Grønlandsfly en god fremtid.
Efter højtideligheden samledes gæ-
sterne i hangarbygningen, hvor direk-
tør Valdemar Lauritzen viste rundt og
bød på forfriskninger. Indvielsen slut-
tede med, at en række gæster blev
budt på rundflyvning. Det blev til en
række vellykkede ture, hvor deltager-
ne blev overbevist om maskinernes
gode egenskaber, særlig ved start og
landing. Jålut.
Direktor Lauritsons liojrehind Jorgen Skov mctl sin frue Birthe Skov.
direktor Lauritsenlp tugdlla Jørgen Skov nulialo Birthe Skov.
y. ^ Den gyldne, ^
/ smidige OMA margarine \
er lige velegnet til bordbrug \
og madlavning I — Sig navnel: OMA margarine! ^
1
OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo j
nerrivingme atugagssatut nerissagssiomermutdlo
åssigingmik piukunarpoKi oKautigiuk ateK:
Jålut
En mærkedag for den interne...
3