Atuagagdliutit - 11.06.1965, Side 10

Grønland,
olie-center i
fremtiden
En af verdens førende olieeksperter fremsætter interessant, men fantastisk
tanke.
Kan Grønland ad åre blive et inter-
nationalt oliecenter? En af verdens
førende olieeksperter, direktøren for
den engelsk-hollandske Shell-koncem
John Loudon talte den 17. maj ved et
møde i det internationale Petrolium
Institut i London og sagde, at et stort
raffinaderi på Grønland, der skulle
forarbejde olie sejlet dertil af tank-
ubåde, var tænkelig engang i frem-
tiden.
Direktør Loudon satte 1990 som det
årstal, hvor en sådan udvikling kunne
tænkes at være i gang. Verdens behov
mmuRr
benzinforbrug
- jetvirkende udstødning gennem pro-
pellen - større kraftydelse - længere
levetid.
Priser, på små MERCS incl. oms.
Mere 39 3,9 hk kr. 1550,-
- 60 6 - - 2275,-
- 110 9.8 - - 2975,-
- 200 20 - - 3650,-
- 350 35 - - 4375,-
- også 4- og 6 cyl. Mercs fra 50 til 100 hk
Glasfiberjoller
Ny stabiliserende bundkonstruktion,
synke- og vedligeholdelsesfri, sødygtige
og stærke.
8 fods Herwa Katamaran kr. 1085,-
10 - BMT jolle - 1485,-
11 - - - 1985,-
12 - - - 2385,-
13 - - - 2685,-
15 - - - 3585,-
Jolle trailer - 1350,-
for olie og naturgas vil til den tid
være tre gange så stort som nu.
UNDER VANDS-OLIETANKERE
— Jeg vil ikke anse olieboring i de
arktiske egne for at være uden for
mulighedernes grænser, fortsatte
Shell-direktøren. Den største del af
nye oliefund vil blive gjort på land,
men en fjerdedel må gøres på hav-
bunden.
John Loudon forestillede sig, at olie-
felter under havet ved Grønland kun-
ne passes af mænd, som boede i under-
vandsbåde. De klimatiske forhold vil
være mildere under havet ved Grøn-
land end oppe på isen. Olien fra de
undersøiske arktiske felter kunne ind-
samles af kæmpestore tank-under-
vandsbåde, som kunne trænge frem
under isen til et isfrit sted på den
grønlandske kyst.
JAGTEN PÅ
DEN GRØNLANDSKE OLIE
Shell-direktørens fremtidsperspektiv
lyder måske fantastisk for nogle, men
der er mulighed for at gøre oliefund
i Grønland.
En begyndelse vil så småt blive
gjort, når skibsreder Ole Lauritzen
får sin koncession på olieudvinding i
Grønland i orden. Koncessionen gives
for et meget begrænset område, Nug-
ssuaK-halvøen, men chancerne her
skulle være de bedste. Der er meget
rige kulforekomster i området, lige-
som der findes dynd-vulkaner her,
begge dele kunne tyde på, at der er
olie i undergrunden.
Der er en forudsætning: Fundene
skal være meget rige for at kunne
betale sig. Det gælder al minedrift
i Grønland. Hvis ikke forekomsterne
er rigere end andre steder på jord-
kloden, kan det ikke betale sig at gå
i gang. Omkostningerne i det ugæst-
milde land er kolossale, og de lange
afstande, råprodukterne skal transpor-
teres, betyder en væsentlig fordyrelse.
Et typisk eksempel er netop Nug-
ssuaK-kullene. Det er anslået, at der
er mere end 100 millioner tons, nok til
Europas samlede forbrug i 20 år, men
omkostningerne ved en bjergværks-
drift er så store, at de grønlandske
kul simpelthen ikke kan konkurrere
prismæssigt.
Ambassadøren på hundeslædetur
Den amerikanske ambassadør mrs. Kathrine Elkus Whife
gæstede Grønland i slutningen af maj måned i år. Her
ses hun på en fur med hundeslæde i Thule sammen med
basekommandanfen oberst James W. Lancasfer, Thule
Air Base.
ambassadøre KimugsersoK
amerikamiuf Danmarkime ambassadøriat mrs. Kathrine
Elkus Whife nunavffnuf fikerårpoK majip nålernerane. —"
fåssa Pitugfingme KimugsersoK sakutoKarfiup nålaga
oberst James W. Lancasfer åiparalugo.
Norske traejoller
10 fods BMT pram kr. 950,-
12 - - 1150,-
12 - - jolle - 1600,-
14 - - Tunejolle - 1750,-
15 - - 1950,-
16 - - - 2450,-
Alle priser er incl. oms.
løvrigt omfatter vort store marinepro-
gram joller i træ og glasfiber - trailere
til joller - mahogni kabinebåde og
Bianca sejlbåde.
KalåtdUt nunåt sujunig-
ssame uliasiorfigssuait
nunarssuarme uliasiomermik pasisimassaKarnerpåt ilåt sarnu-
miussaKartoK soKutiginardliunartumik kåkaginavigsumigdlo
GENERALAGENT:
MARINE AFD.
AARHUS MOTOR
COMPAGNI AfS
Havnen. Aarhus C. Telf. (061) 33831
Kunne De tænke Dem
at blive vor forhandler
så skriv ttl os.
Kalåtdlit-nunåt ukiut ingerdlaneri-
ne nunarssuarme uliasiorfit pingår-
nerssarilisanerpåt? flliasiornermik på-
sisimassaitarnerpåt ilåt tuluit hol-
landimiutdlo uliasiortitseKatigigssuå-
ne Shellime direktøriussoK John Lou-
don Petroleum Institutip Londonime
majip uvdluisa 17-iåne atautsimine-
rane oKalugiarpoK ilåtigut taivå u-
kiut ingerdlanerine Kalåtdlit-nunåne
uliamik salissarfeicalersinaunigsså er-
KarsautigssångorumårtoK, ålia aricar-
tartunik uliamik usissautinik minigu-
neicartoK suliagssarisavdlugo.
direktør Loudonip ukioK 1990 taivå
taimatut sulinialerfigssatut. taimani-
kut åliamik nunavdlo gasianik atui-
neK månåkornit pingasoriåumik ang-
nertunerulersugssåusaok.
ancartartut usissautit
— isumaKångilanga nunane issig-
tune filiasiordlune KivdlerinigssaK a-
jornavigsusassoK, Shellip direktøria
nangigpoK. uliap angnersså nuname
nanigssåusaoK, sisamararterutåle i-
map narnane.
John Loudonip isumå maligdlugo
BLITSA&
BLITSA - selvhærdende, slid-
stærk og lysægte plastlak, som
tørrer på 2 timer med en smuk,
silkemat overflade. BLITSA gul-
ner ikke, tillader derfor pletre-
parationer og bevarer træets
Oprindelige karakter. BLITSA
forenkler vedligeholdelsen og er
en strålende foryngelseskur for
parket- og andre trægulve.
BLITSA — låke maigtoK,
nungutdlajaitsoK Kaumavdlui-
nartordlo, akunerit mardluk
ingerdlaneråne kussanartumik
panertartoK KivdlemeKångit-
sumik. BLITSA sungartineK
ajorpoK taimåikame kiliomi-
kunut atorsinauvoK Kissåvdlo
pissusivia pigitftardlugo.
BLITSAp avdlångomavérsår-
titsineK OKilisartarpå nater-
nutdlo Kissåssunut nutångor-
saissaKalune.
imap naraane flliasiorfit Kalåtdlit-
nunåta sineriånitut angutinit nåkuti-
gineKarsinåusåput aricartartussarssu-
arne kivititagkane najugalingnit. Ka-
låtdlit-nunåta sineriåne sikulingme i-
maK natermigut Kåminit kissarneru-
ssartugssauvoK. ulialo imap narKanit
araartartunit uliamik usissåussuarnik
nuniguneKartåsaoK, tamåkulo siko a-
tautdlugo sinerissamut sikuneic ajor-
tumukåussuissåsåput.
nunavtine uliasiorneK
Shellip direktøriata sujunigssame
pilerssårusiarssue tåuko imaKa kåka-
ginarsinåuput, Kalåtdlit-nunånile å-
liasiorsinaulernigssamut avmitauv-
dluartugssåuput.
Kalåtdlit-nunane uliasiortarnigssat
autdlartineKamissårtugssångusåput u-
miarssuautilik Ole Lauritzen uliasior-
sinaunigssaminik akuerineaarpat. u-
j ardlerf iginiagagssåtut akuerssissu-
taussoK angnikitsuinauvoK tåssa Någ-
ssuaa, tamånile navssårsinaunigsså i-
limanauteKarnerpåt ilagåt. Nugssuaa
aumarssualigssåvoK ingnermigdlo a-
nitsissartusimassunik KåKaKardlune,
tåukulo najorKutaralugit atsingneru-
ssume uliaKarsinaunigsså ilimanarsi-
nauvoK.
ingminut akilersinaussarianarput
iluaKutiginiarneKarsinaunigssånutdle
navssåt angnertujussariaKarput inS"
mingnut akilersinåusagunik. Kalåt-
dlit-nunånilume augtitagssarsiorneK
tamarme tamatuminga tungaveKartar-
poK. navssåt nunarssup ilånit avdla*
nit angnertunerungikångamik ing'
mingnut akilersinauneK ajorput pTA"
savdlugit. aningaussartutit angnertu-
vatdlårtarput augtitagssat avingarusi-
mavatdlåme itarmata.
tamatumunga åssersutigssauvdluar-
put Nugssup aumarssuarpagssue.
nautsorssutigineKarpoK 100 millioner
ton sivnerdlugo amerdlåssuseKartut
tåssa Europa tamåt pilersorsinauv-
dlugo ukiune 20-ne, aningaussartutig"
ssatdle angnertuvatdlårmata kalåt-
dlit aumarssuait akimikut avdlanut
nagdlersuniarsinaunatik.
apencuflgluélnéklt
Hl pllsaunerilugkal
SINGALWATTE
THE
10