Atuagagdliutit - 11.06.1965, Qupperneq 18

Åbent brev til kommunalbestyrelsen i Narssas
Ukendskab til Grønland
Når man som grønlænder kommer
til et fremmed land, bliver folk som
regel nysgerrige over at se en grøn-
lænder. Vi grønlændere er ikke ander-
ledes i den retning. Jeg bor for tiden
i Norge, og folk her er meget nysger-
rige efter at få at vide, hvordan for-
holdene i Grønland er. De stiller en
hel masse spørgsmål, der røber deres
ukendskab til udviklingen i Grønland.
De tror, at forholdene i Grønland er
de samme som for 100 år siden, da
sælfangst var hovederhvervet. Nord-
holder
ESBJERG TOV
Esbjerg Tovip agdlunaussautai
aitsdt tdssa
mændene undrer sig f. eks. meget over,
at fåreavl kan drives som erhverv i
Grønland. De kan jo se på landkortet,
at det meste af Grønland er dækket
af indlandsisen. De tror, at landet er
så goldt, at det ikke egner sig til fåre-
avl.
Mange danskere er lige så uvidende
om forholdene i Grønland som nord-
mænd, og der er god grund til at an-
tage, at kendskabet til Grønland er
endnu ringere i den øvrige civiliserede
verden.
Var det ikke en idé at skrive en bog
om det moderne Grønland, beregnet
for et udenlandsk publikum? Den
brede danske befolkning vil i øvrigt
have godt af at læse en bog om det
nye Grønland. Var det ikke en opgave
for Inuit-partiet eller G-60 tilhæn-
gere?
Pavia Egede,
fåreholderelev.
For ca. en måned siden så man med
nogen undren opslag i byen om, at
kommunalbestyrelsen havde besluttet,
at indføre forbud mod udhandling og
udskænkning af spiritus på fredage,
lørdage og søndage. Ja man havde end-
og indhentet landshøvdingens velsig-
nelse.
Man undredes over, at slige foran-
staltninger uden videre kunne indfø-
res, det er formynderi, indgreb i den
personlige frihed, ja man tager til dels
brødet ud af munden på en mand, og
vi lever dog i et demokratisk samfund.
Men der lød ingen særlige protester,
for enhver kunne se at det var en for-
nuftig social og sundhedsmæssig be-
tydende foranstaltning. Ingen vil da
vist nægte, at det var en god ordning,
og institutionsledere og formænd kan
fortælle noget om nedgang i arbejds-
forsømmelserne og hvad deraf følger.
Derfor undredes man endnu mere,
ja man ærgrede sig, da man fredag d.
9. april hørte liflig flaskeklang i butik-
ken, der er gang i kasseapparaterne,
mænd, kvinder og børn bærer bajere
hjem.
Hvornår er forbudet ophævet, hvor-
for er det ophævet, hvem har gjort
det, kan kommunalbestyrelsen spærre
og åbne som den finder det for godt?
Et så alvorligt indgreb kan man da
ikke foretage den ene dag og ændre
den næste.
Tror man vi er en samling patte-
børn, som man kan skalte og valte
med efter behag? Landsrådsmedlem-
merne blev fornylig af en grønlænder
omtalt som en samling nikkedukker.
Kommunalbestyrelsen skulle nødig
kunne lignes ved en samling pjatte-
hoveder, der ikke har noget fast stand-
punkt.
Må vi fra kommunalbestyrelsen få
en fornuftig begrundelse for såvel
indførelsen som ophævelsen af for-
budet. Findes der referat af mødet,
hvor beslutningerne toges? Må offent-
ligheden se det? Hvor mange stemte
for og imod?
Man har på fornemmelsen, at man
ikke kan vente svar fra en enig kom-
munalbestyrelse, men de der har kræ-
vet restriktionerne fjernet skylder en
forklaring. Hvad eller hvem har man
taget hensyn til? Folkesundheden har
man ihvertfald ikke tænkt på.
Færøerne, med lige så stor befolk-
ning som Grønland, har opvist 16 —
seksten — tilfælde af gonorrhoe. 8000
tilfælde i Danmark med over 4,5 miil.
mennesker. Grønland har 4000 tilfæl-
de, og nu har vi også syfilis.
De kan ikke have tænkt sig om, de
som har taget beslutningen om, bare
at lade stå til igen nu. Netop nu hvor
det gik godt. Udtrykket: „Skuden
Grønland11 falder atter på tankerne.
„Skål i skivet kammerater, vi surrer
roret og jager ungerne op dækket,
mens vi hygger os i kahytten".
Enkelte af besætningen løfter måske
lidt på en luge og skæver ned. Sejler
vi med lig i lasten?
Martin Rask,
tandlæge, NarssaK.
P. S.
I radioavisen hører vi så, at restrik-
tionerne er ophævet: Efter tre week-
ends har man konstateret, at de ikke
har haft den ønskede virkning!
Hvis man naivt venter, at en bys
befolkning på tre uger bliver total af-
holden, er det rigtigt, at man bliver
skuffet.
Men det har man ikke ventet, og
motiveringen er falsk og utilstræk-
kelig. M. R-
Lægerubrik i A/G?
Hvis det er muligt, vil jeg gerne
forelså „Grønlandsposten" at lade ls-
ger gøre rede for forskellige sygdom-
me i en af spalterne. Under syfilis*
tilfældene fik vi at vide, at ikke en-
gang syge ved, hvor farlig sygdommen
er. Det kan godt ske, at der opstår en
fremmed, men berygtet sygdom 1
Grønland, som folk ikke har kend-
skab til. Det vil være interessant, så-
fremt vi får en rubrik om sygdomme,
ligesom „Sporten" og „Børnesiden" bar
deres berettigelse. Nikolaj■
Pjece om Grønland på esperanto
SLAGTERIERNES
CENTRAL
Ukiorpagssuarne Handellmut
pisisitsissartQsimassok
Mangeårig leverandør til
Den kgl. grønlandske Handel
I en tid, hvor bølgerne går højt i
diskussionen om, hvordan sprogene
dansk og grønlandsk skal placeres i
det nye skolelovsforslag, er kampag-
nen til fordel for esperanto som af-
løser af det mangehovede sproguhyre
i fuld gang over hele verden.
Kampagnens foreløbige talmæssige
resultat i Grønland er såre tilfreds-
stillende; især når man tager befolk-
ningens størrelse — eller rettere sagt
dens relative lidenhed — og spredning
i betragtning. Da kendskabet til espe-
rantos eksistens og opgave endnu er
temmelig begrænset i Grønland, er
antallet af de ca. 600 personlige under-
skrifter måske ikke umiddelbart im-
ponerende. Det er imidlertid yderst
glædeligt at konstatere, at en begyn-
dende erkendelse af behovet for et
neutralt hjælpesprog også er til stede
her i landet, hvilket de 600 underskrif-
ter — foretaget i alle grønlandske
samfundslag — beviser. Ikke for
ingenting er Godthåb landets hoved-
w

tøtin iv\V

HOLDBARHED
atanertussuseK. Kivdlertussa-
rilnaK sikardlårsungne uni-
ngatineKarsinauvoK, ARA-
BA’tdlo silåinaerdlugit matu-
ssat kigdleKångitsumik atasl-
nåuput.
ØKONOMI
aungnertussuseK. akilersl-
nauvdluarpoK ARABA’nik
Kivdlertassarssuarnut ’/2 kg-
ngordlugit portugkanik pi-
sinigssaK, tåukume aungner-
torujugssuput.
KVALITET
pitsåussuseK. ARABA’t kav-
ferniuput, aserordgkat aser-
Kulugpatdlartinagit seKuma-
rigpatdlårtinagit, tamatigut-
dlo java’t pitsauvdlulnartut
mokka’nik akussat.
W't VaCUOMMiCMI
A rak fcFFE V
Kivdlcrtussarmiut
lU imalOnit
gTFRISKMAtETAM
Va kg-ngordlugit pincKarsiniuput.
ØL
A
stad, hvilket bevirker en koncentra-
tion af de fleste store foreningers sty-
relser i byen. De kollektive underskrif-
ter, repræsenterende ca. 11.000 af lan-
dets 37.000 indbyggere, får derved
deres store betydning i vurderingen
af kampagnens forløb her til lands.
Interessen for Grønland og grøn-
landske forhold er i dag stærkt til-
tagende i esperanto-verdenen. Et syn-
ligt bevis herfor er en øget omtale af
kæmpeøen og dens indbyggere i en
stor del af de mange esperanto-blade
og tidsskrifter, der regelmæssigt ud-
kommer verden over.
Blandt disse blade er særligt be-
mærkelsesværdig et nummer af det
fællesskandinaviske esperanto-tids-
skrift „Norda Prismo", der udkom som
sidste nummer i året 1964. Tidsskrif-
tets ydre er diskret, men fornemt.
Chefredaktør er Ferenc Szilågyi, Bor-
ås, Sverige. Medredaktører er Baldur
Ragnarsson, Reykjavik, Island, Johann
Hammond Rosbach, Sarpsborg, Norge,
Vilho Setålå, Irislahti, Finland, Poul
Thorsen, København. Udgiveren er
Mogens Groth, Hvidovre, Danmark.
Indholdet af det pågældende num-
mer, der på dækbladet af omslaget
viser noderne og den grønlandske
tekst til „Nunarput", er helt og holdent
tilegnet det grønlandske folk. Num-
meret indeholder således:
a) Grønlandsk poesi, legender og fab-
ler.
b) Artikler om Grønland: 1. af gene-
rel art, 2. om sproget, 3. en littera-
turkommentar, 4. om grønlandsk
musik, 5. om opdragelse, 6. om fri*
mærker, 7. om tro, sædvane, post-
væsenet og biografier om Samuel
Kleinschmidt, Knud Rasmussen,
Peter Freuchen o. a.
c) En vigtig leaerartikel af fhv. stats-
minisier Viggo Kampmann angå-
ende det internationale sprogpro-
blem.
d) Anmeldelser af ny litteratur.
ej Foruden redaktørerne i København
og Borås bidrog følgende med ori-
ginale eller oversatte artikler: E-
Solhauge, L. Thune, B. Trærup, H.
V. Rasmussen, M. Groth, alle Kø-
benhavn og G. Kustosz, Godthåb,
Grønland.
Det dansk-grønlandske forfatterskab
omfatter: Knud Rasmussen, W. Thai-
bi tzer, Jens Rosing, Robert Petersen,
Marianne Gronemann, P. Rovsing Ol-
sen.
Med råd og materiale bidrog: Det
arktiske Institut, Direktoratet for det
danske Postvæsen, tidsskriftet „Kalåt-
dlit“, Aero-Dloyds turistkontor og ing-
Ib Schleicher.
Det er forbavsende i hvor stor ud-
strækning nummeret trods sit besked-
ne volumen er i stand til at informere
den uvidende om Grønland, dets folk,
sprog og kultur. Med tidsskriftets ge-
digne indhold er hvert nummer en be-
kræftelse på redaktionens dygtighed
til at anvende esperanto i den moderne
kulturs tjeneste.
Georg Kustosz.
Forslag til FN om esperanto.
Det internationale samarbejde er af stadig voksende betydning. Ethvert ini-
tiativ, enhver bestræbelse og ethvert arbejde, der effektivt tager sigte på at
fremme det, fortjener derfor den største sympati og interesse.
Det helt frie og uhindrede samarbejde på dette plan forudsætter imidlertid,
foruden andre problemers løsning, også løsning af det internationale sprog-
problem. De nationale sprog bør anvendes i de nationale forhold, men til an-
vendelse i alle internationale forhold bør der på længere sigt gennemføres et
internationalt sprog.
Der kan ikke være tvivl om, at noget sådant ville give stærkt forøgede mulig-
heder til gavn for udviklingen af alle sider af det internationale samarbejde —
på økonomiske, sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle områder.
Et arbejde for at fremme løsningen af det internationale sprogproblem burde
kunne vinde tilslutning inden for alle politiske opfattelser og inden for alle
erhvervsgrene og øvrige interesser i samfundet. Interesserede kredse i de for-
skellige lande kan opfordre FN og UNESCO til at behandle det, og på dette
grundlag tilkommer det disse organisationer at tage skridt med hensyn til det
videre internationale samarejde om tankens praktiske gennemførelse.
Vi kan anbefale, at man over for FN støtter ovenstående betragtninger:
J. O. Kragt Viggo Kampmann, Hans Sølvhøj,
statsminister. fhv. statsminister. kulturminister.
K. B. Andersen, Eiler Jensen,
undervisningsminister.
K. Helveg Petersen,
formand for Landsorganisationen fhv. undervisningsminister.
De samvirkende Fagforbund
Til FN: Også jeg støtter henvendelsen om esperanto.
Navn: Adresse: Underskrift:

Denne petition, som selvfølgelig ikke medfører forpligtelser af nogen art,
af klippes og indsendes til:
Esperantoforeningen for Danmark, Uffesvej 17, Aarhus C.
18