Atuagagdliutit - 11.06.1965, Side 24

Tordenvejr og lynnedslag i Grønland
Der er beretninger om endog voldsomme tordenvejr i Grønland, men
der har aldrig med sikkerhed været konstateret tilfælde af lynnedslag
eller lynskader i den beboede del af Grønland.
Som medlem af tankudvalget under
Grønlands tekniske organisation påtog
jeg mig i februar 1964 den særlige op-
gave at søge at belyse spørgsmålet om
nødvendigheden af at udstyre tank-
anlæg for brandfarlige væsker i Grøn-
land med lynafledere til sikring mod
eventuelle lynnedslag.
Til løsning af denne opgave har jeg
først gennemlæst adskillig litteratur
om Grønland, herunder flere rejse- og
ekspeditionsbeskrivelser, håndbøger
for besejling af Grønland, beskrivelser
af de klimatiske forhold i Grønlands
forskellige egne gennem mange år, stu-
deret udenlandske og danske klimato-
logiske beretninger og skemaer om-
handlende forekomster af tordenvejr
eller tordendøgn i Grønland m. m. |
Da der, trods det fra disse forskel-
lige kilder indsamlede ret omfangsrige
materiale, kun fandtes beretninger om
forekomster af tordenvejr i Grønland,
men hidtil intet oplyst om forekomster
af egentlige lynnedslag i Grønland,
hvilket er det spørgsmål, der har in-
teresse i mit tilfælde, søgte jeg at finde
frem til personlige og direkte iagtta-
gelser af tordenvejr og ganske særlig
af dermed i forbindelse stående lyn-
nedslag i Grønland.
I den anledning foretog jeg derfor
to henvendelser til „Grønlandsposten",
der velvilligst påtog sig at opfordre
læserne til at berettte om deres even-
tuelle iagttagelser om tordenvejr og
lynnedslag.
UVEJRET i SUKKERTOPPEN
Jeg har derefter modtaget blandt an-
det udskrift af nogle dagbøger, som
kateket Daniel Isaksen har ført f. eks.
om de forskellige naturiagttagelser —
herunder tordenvejr —, som han har
oplevet gennem en lang årrække.
Kateketen har således berettet om
mægtige tordenvejr i Frederiksdal i
1905, i Nuk i Kap Farvel distriktet i
august 1925 samt i 1928 og flere andre
i senere år.
Derudover har jeg fra flere andre
sider modtaget en række mundtlige
beretninger om tordenvejr, der dels er
personligt iagttagne, dels er erindrin-
ger efter mundtlige overleveringer.
Således har fhv. landsfoged i Nord-
grønland, kontorchef Ph. Rosendahl
berettet, at han tydeligt erindrer et
meget kragtigt tordenvejr, som han
oplevede i Julianehåb ved middagstid
den 30. juni 1919, og at han på rejse
nordover de følgende dage erfarede af
beboerne i K’agssimiut og i Arsuk, at
der også disse steder havde været
stærkt uvejr med torden, men om lyn-
nedslag kunne der intet berettes.
Desuden har kontorchef Ph. Rosen-
dahl oplyst, at provst H. Schultz-Lo-
rentzen har meddelt ham, følgende:
„Provstens forældre afrejste medio
maj 1898 fra Danmark til Sukkertop-
pen, hvortil de ankom ca. 6 uger se-
nere.
Hans fader provst Schultz-Lorentzen
har fortalt sønnen, at familien da op-
levede et tordenvejr af en sådan vold-
somhed, som den ingensinde havde op-
levet i Danmark. Om der skete lyn-
nedslag vidste provsten ikke, men det
blev tilføjet, at grønlænderne var me-
get angste på grund af den voldsomme
torden".
Adskillige andre har berettet om op-
levede tordenvejr af større eller min-
dre intensitet, undertiden dog kun som
fjern torden uden synlige lyn.
Overingeniør Søndergård, teleafde-
lingen under Grønlands tekniske orga-
nisation har på forespørgsel oplyst, at
afdelingen aldrig har konstateret lyn-
nedslag i radiomaster i Grønland.
TORDEN AFTAGER MOD NORD
Yderligere kan det oplyses, at det i
Grønland mest engagerede brandfor-
sikringsselskab har meddelt på fore-
spørgsel, at selskabet ikke har nogen-
somhelst erindring om lynbrande eller
lynskader i Grønland.
Resultatet af disse forskelligartede
undersøgelser angående tordenvejrs
og ganske særligt om lynnedslags fore-
komster i Grønlands beboede egne kan
derfor i korthed resumeres således:
Der foreligger beretninger om fo-
rekomster af tordenvejr af yderst
forskellig intensitet lige fra Kap
Farvel til Rodebay i Diskobugten.
Undertiden er der kun hørt fjern
torden uden iagttagelse af lyn, men
de helt store tordenvejr med vold-
somme lyn forekommer dog — om-
end relativt sjældent — og kan da
være af en sådan voldsomhed, at
de erindres endog mange år efter.
Hyppigheden af tordenvejrs fore-
komster er nogenlunde jævnt afta-
gende fra syd til nord — med ca.
1,5 tordendøgn eller lidt mere pr-
år i syd og 0,0 pr. år i Upernavik
distrikt i nord.
Der kan dog ikke deraf drages
den slutning, at styrken af optræ-
dende tordenvejr også er jævnt af-
tagende fra syd til nord, hvilket
blandt andet fremgår af de foran
nævnte uvejr i Sukkertoppen i 1898,
i Frederiksdal i 1905, i Julianehåb
i 1919 og i Nuk ved Kap Farvel i
1925.
Det for en almindelig betragtning
mest bemærkelsesværdige resultat
af de forskellige, foretagne under-
søgelser er imidlertid, at i hvorvel
der er berettet om endog voldsom-
me tordenvejr i Grønland, er der i
intet tilfælde med sikkerhed beret-
tet om lynnedslag eller lynskader t
den beboede del af Grønland.
Man fristes næsten til at tro, at
Grønlands højtliggende grundvand-
stand: Indlandsisen i forbindelse med
havet omkring Grønland muligvis er
lynafledere for Grønlands beboede
egne.
Berthel Thomasen.
Overingeniør, cand. polyt.
Sorgenfri i maj 1965.
Kalåtdlit-nunane kagdlertarnera
OKalugpalårineKartarpoK Kalåtdlit-nunane kagdlerujugssuar-
tarsimassoK, ersserKigsumigdle ilisimaneKångilaK nunap ilåne
inulingme kagdleK ingnåtdlagtarsimanersoK ajoKusissarsima-
nersordlunit
tankit dliausivit pivdlugit udvalg-
ime GTO-mut atassume ilaussortau-
nera nåpertordlugo, 1964-ime februa-
rime suliagssaK pingåvigsoK suliari-
lerpara, tankit ikuatdlajassunik imag-
dlit kagdlerup ingnåtdlangnerinit iku-
atdlagtailiorniardlugit sitdlimasernig-
ssånik aperKut misigssorniardlugo.
Propeller, skrueaksler, stævnrør, læn-
sepumper, alt til motorbåden.
sarpit, sarpit kanårtait, sarpit kanår-
taisa pfte, pumpit imaersautit, pujor-
tulérKamutdlo atortut tamarmik.
FORDMARINE
DIESEL
4 cylindre 55 HK — 6 cylindre
86 HK ved 2250 o/m — fersk-
vandskølet med hydraulisk Borg
Warner gear.
4-nik cylinderilik 55 HK —
6-nik cylinderilik 86 HK 2250-
nik. imermik nigdlorsagaic erv-
ngup naKitsinera iluaKutigalugo
Borg Warnerlnik gearilik.
aké påserusukugkit Kinutigl-
nåsavatit.
Forlang prislister.
BHK
Sundkrogsgade 15, Kbh. 0.
telegram adr.: MOTORHANSEN.
Et jiyt
smagfuldt
ydre -
samme smagfulde
indre!
kus8anavlngmlk, pOrtugau nutflmtk
— iluanltoK kangatut lla mamaKl
lllngnut Kimagoartlglt —
atago mlslligulc „Succes"
angisOK tungujortumlk pQllk, tu-
ngusungnitdluéngltsOK .... 2,70 kr.
mikissoK tungujortumlk pQllk, tu-
ngusungnltdluångitsoK .. 1,35 kr.
mikissoK augpalugtumik pQllk, i-
mullk ................ 1,35 kr.
„Succes" nutåK kS tunissutlgQk, a-
nglsQt, miklssut agsut tugdlQtlklt.
Vs GALLE & JESSEN
Lev--ander til det kg I. danske hof
aperKutip tamåssuma nåmagsinig-
sså isumagalugo atuagkat Kalåtdlit-
nunåt pivdlugo agdlagaussut åssigl-
ngitsut atuancårsimavåka, sordlo a-
ngalanilerssårutit ardlagdlit, Kalåt-
dlit-nunåta umiartorfigineKarnera
pivdlugo påsiniutigssat, Kalåtdlit-
nunåta ilaine åssigingitsune silap Ka-
noK issuserisimassånik ukiorpagssuit
ingerdlaneråne agdlauserissat, kisalo
nunat avdlamiut Kavdlunåtdlo silåi-
naK pivdlugo ilisimatusarnikut nalu-
naerssutait najorKutagssiaitdlo Kalåt-
dlit-nunane kagdlertarneranik ima-
Kartut il. il. påsinaivfigisimavdlugit.
nauk atortorisinaussat påsisinau-
ssatdlo taimak angnertutigissut kater-
ssorneKaréraluartut, taimåitoic tamå-
ko Kalåtdlit-nunane kagdlinartarne-
ranik påsissutigssåinåuput, kisiånile
uvdlOK måna tikitdlugo kagdlerup
ingnåtdlangnerata ikuatdlagtitsissar-
neranik nalunaerssuteKarsimångilaK,
tåssalo uvanga tamåna soicutigivdlua-
ravko sapingisavnik inungnik kag-
dlernivingmik ingnåtdlaneruvdlo iku-
atdlagtitsissarneranik takungnigsima-
ssunik nåpitsiniarsimavunga.
tamatumunga atatitdlugo „Atua-
gagdliutit" mardloriardlunga sågfigisi-
mavåka, Kujanartumigdlo atuartune
kagdlertarnermik ingnåtdlangneruv-
dlo ikuatdlagtitsissarneranik misigi-
ssaicartarsimassut takussaKartarsima-
ssutdlo agdlagarcarKuvdlugit Kinuvigi-
simavai.
Manitsume silardlugssuait
uvdlorsiutit ardlagdlit åssilineitar-
nerånik pigssarsisimavunga, tåukualo
ilagait ajoKip Daniel Isaksenip sila-
mik alaitsinåusimassai ardlagdlit å-
ma kagdlertarneranik ukiut ingerdla-
nerine misigissarsimassai.
ajoKe téuna OKalugtuarpoK NarssaK
kujatdlerme 1905-ime, Nungmilo Kap
Farvelip eraåne august 1925-me 1928-
milo åmalo kingusingnerussukut kag-
dlerujugssuartarneranik.
tamåko saniatigut ardlalingnit kag-
dlerneK pivdlugo OKalugtuarsiaicar-
tarpunga inuit nangmingneK takussar-
simassåinik sujornatigutdlunit OKa-
lugtuarineKarsimassunik erKaimassåi-
nik.
taimaisivdlune Avangnåne lands-
fogediusimassup kontorchef Ph. Ro-
sendahlip OKalugtuarå, erKaimavdlui-
narine 30. juni 1919 K’aicortume uv-
dlo’KerKaunerane kagdlerujugssuarsi-
manera, avangnamukartitdlunilo Kag-
ssimiormiunit arsungmiunitdlo kag-
dlerujugssuarneranik misigissaKarsi-
massutaoic sujumorsimavdlugit, kisiå-
ne ingnåtdlangnerup ikuatdlagtitsisi-
maneranik oKalugtuartoKarsinåungi-
vigsimavoK.
kontorchef Ph. Rosendahl nalunae-
ruteKarsimavortaoK, provst H. Schultz-
Lorentzenip imåitumik tusagagssisi-
magåne: „provstip angajoricåve 1898
majip Ker«ane Danmarkimit Manit-
suliardlutik autdlarput sap. ak. arfi-
nigdlit Kångiunerisa kingorna apusi-
mavdlutik. angutåta provst Schultz-
Lorentzen oKalugtusimavå, kagdler-
nermik Kalåtdlit-nunane nalautaicar-
simavdlutik såkortungårame nalisisi-
mångisamingnik. ingnåtdlangnerup
erKUgaKarsimaneranik pissoicarsima-
nersoK provstip naluvå, ilånguneKar-
pordle kalåtdlit kagdlerujugssuarsi-
manerane ånilångasimaKissut."
åma avdlat kagdlermik misigissa-
mingnik angnikitstigaluanik oKalug-
tuartarput, ilånigoK igtugpaluinartar-
toK ingnåtdlangnermik takussagssa-
KångikaluartoK.
HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI
HOLBÆK
umiarssualiorfik umiatsialioriigdlo
FLØJLS-
SKJORTER
Farve:
iiijivl
FLØJL
beige — rød — marine — grøn MODEL
St. 36—41 COM Bl
Kr. 44.00
Forsendes over hele Grønland.
Kalåtdlit-nunånut tamarmut
nagsiuneKartarput.
Skriv til
unga agdlagit
- moderne skjorte-komfort
Magasinet
GODTHÅB
Overingeniør Søndergård GTO-P
telefoneKarnermut ingmikortortaKar-
fianérsoK aperineirardlune nalunaer-
poK, Kalåtdlit-nunane radiop nåparu-
tai ingnåtdlangnermit erKorneKarsi-
mångisåinartut.
avangnamut akugtoriartortoK
amalo nalunaerutigineKarsinauvok
Kalåtdlit-nunane ikuatdlagtornigssa-
mik sitdlimasissarfiup erKaimasinåu-
ngikå Kalåtdlit-nunane ingnåtdlang-
nerup ikuatdlagtitsineranik aseruine-
ranigdlunit pissoKarsimanersoK.
kagdlertarnera pivdlugo ingnåt-
dlangneruvdlo ikuatdlagtitsissarnera-
nik misigssugkat åssigingitsorpagssuit
inernerat imak naitsumik ericartutsi-
arneKarsinauvoK:
kagdlertarnermik angnikitsumik
angnertumigdlunit nalunaerssåtit Kap
Farvelimit OKaitsut Diskobugtimitut
tikitdlugit OKalugtuarineKarput.
ilåne igtugpaluinartarpoK, kisiånile
KaKutigortumik kagdlerujugssuarne-
KartaraluartoK, taimåitOK ima såkor-
tutigissarsimåput ukiorpagssuit inger-
dlaneråne ericaimaneKartuartardlutik.
kagdlerajussuseK Kujatånit avangna-
mut migdliartortarpoK — Kujatåne
ukiumut 1,5 døgn kagdlersarpoK ima-
Kalunit angnerulårtumik Avangnåni-
lo Upernaviup erKåne kagdlingisåi-
narpoK taimåikaluartoK oKartoKarsi-
nåungilaK kagdlerup såkortussusia
kujatånit avangnamut migdliartortoK
tamåname malungnartoK sujuliane
taineKarsimassune Manitsume 1898,
silardlugssuarmik Narssame kujat-
dlerme 1905, K’aKortume 1919 Nfing-
milo Kap Farvelip erKånitume 1925-
me, kagdlerssuarmik. atautsimut issi-
galugo tupingnardlumarttivortaoK mi-
sigssugkat åssigingitsut takutingmå-
ssuk Kalåtdlit-nunane sumilunit kag-
dlerujugssuartoKarsimagaluartoK, kag-
dlerup ingnåtdlangnerata ikuatdlag-
titsissarsimaneranik aseruissarsima-
neranigdlunit Kalåtdlit-nunane naju-
garineicartume ersseruigsumik ona-
lugtuartOKarsinausimångingmat.
imåisorinarsinauvoK Kalåtdlit-nu-
nåne nunap iluata ervngata Kutsissu-
sia, sermerssuardlo imånut atassoK
kagdlerup ingnåtdlangnigssaraluanik
pitsailiuissussoK.
Berthel Thomassen,
Overingeniør, cand. polit.
en virkelig
stimulans
mNESCAFÉ
24