Atuagagdliutit - 11.06.1965, Síða 27

Vejen
~~ kun galgenfugl dig bilder ind,
a^> når den fløj for vejr og vind,
kan han igen den bringe.
(Biskop Th. af Strangnås om FRIHED)
Det er sandelig vanskeligt at være
aktiv politiker eller indflydelsesrig
embedsmand i Grønland i disse år.
Som nybegynder plejer man at have
salig optimisme — omgivet af forhåb-
Mngsfulde medmennesker, som flok-
kes om det nye ubeskrevede blad. Dej-
lig tid for den, der blev beskåret at
opleve den.
Også er man der! Forhen ubeskrevet
blad hvirvles frem og tilbage af stærke
understrømme under tilsyneladende
stille overflade i det idylliske land, som
fort ryiler indflydelsesrige besøgende
Wed sine blålige isbjerge og smilende
fåmælte befolkning og opofrende dyg-
tige administratorer.
Men understrømmene er der — for-
uroligende stærke for dem, der er med
til at træffe afgørelser af betydning
for samfundet. Hvad så? De forstan-
dige driver frem og tilbage med veks-
lende understrømme, medens de andre
tager mere og mere forskellige retnin-
§er. De førstnævnte opdager sd efter-
hånden, at det er svært — for ikke at
sige umuligt — at være neutral, me-
dens de andre besinder sig til se i øj-
nene, at det ikke kan betale sig at ha-
nø selvstændige meninger om tingene.
Og så kommer reaktionen! Den for-
hen salige optimisme erstattes af pes-
simisme. Nogle kommer hurtigst mu-
ligt tilbage til deres fredelige tilvæ-
relse, andre beholder kaldet med trusel
om at „tage hjem“, medens igen andre
vælger DEN HÅRDE LINJE og bliver
Immune for impulser udefra.
Ja, det er ikke let at være aktiv po-
litiker eller indflydelsesrig embeds-
mand i Grønland idag.
Nogle velmenende individer vil nok
komme med olie i det oprørte hav og
slge, at den regel gælder alle steder i
hen forbandede verden! Men dertil må
man komme med det svar, at gennem-
snits alderen for aktive politikere og
indflydelsesrige embedsmænd er i lan-
de som Danmark betydeligt højere
end i Grønland. I sådanne lande ud-
nyttes de dyrekøbte erfaringer bety-
deligt bedre til fordel for stabiliteten
i samfundet.
Der må være noget, som kræver re-
vision af forholdene i Grønland idag.
Lad os se forholdene i Grønland og
Danmark som sammenligningsgrund-
lag.
☆
Når vi ser det danske samfund som
helhed, opdager vi hurtigt, at det er
anderledes sammensat end det grøn-
landske.
Kernerne i det danske samfunds le-
vende organisme er det folkevalgte —
d. v. s. folket selv. Omkring dem kred-
ser samfundets tjenere — embeds-
mændene.
Omvendt er det med det grønland-
ske samfund. Her danner højtbetroede
embedsmænd organismens kerner, me-
dens folkevalgte og dermed folket
kredser omkring dem. Vi skal ikke ge-
neralisere. Der er mange undtagelser
i begge landsdele; men helhedsbetrag-
tet mener jeg, at sammenligningen er
meget rammende.
Jeg er godt klar over, at en menne-
skealder måtte gå, inden parlamenta-
rismen forfatningsmæssigt helt blev
indført i Danmark siden grundloven
1849! — takket være skal vi sige? —
naturlige hindringer for den — perso-
nifiseret af Estrup, om hvem der skri-
ves, at han på grund af „i kraft af sin
arbejdsomhed og saglige dygtighed
blev regeringens mest fremtrædende
medlem."
Ja, arbejdsomhed og saglige dygtig-
hed er effektivt våben den dag idag;
°g disse dyder falder nok til fordel for
embedsmænd i dagens Grønland idag.
Men koste, hvad det vil! Skal vi
bruge Estrup som forbillede i Grøn-
land idag? Er det ikke formålet, at
man på grund af de dyrekøbte erfa-
ringer bl. a. fra datidens Danmark
målbevidst forsøger at forkorte vejen
til parlamentarismens moralske kon-
sekvente indførelse til Grønland?
Formålet med politiken i Grønland
naå være, at folkets indflydelse i sam-
fundets forvaltning bevidst styrkes på
bekostning af embedsmændenes vel-
mente, alfaderlige og vi-alene-vide
Politik.
☆
Desværre synes jeg ikke altid at kon-
statere, at denne linje konsekvent føl-
ges af alle embedsmænd og indflydel-
sesrige politikere i Grønland idag. Ti-
dens krav om effektivitet og dermed
forbunden specialistdyrkelse konkur-
rerer demokratiets spæde planter som
tidsler i disse år i Grønland. Lad os
tage et eksempel, som jeg som oplys-
til demokratiet i Grønland
ningskonsulent for Grønland har haft
lejlighed til at iagttage.
To udkast henholdsvis til bekendt-
gørelse og lov om oplysningsarbejdet
i Grønland er under behandling for
tiden. Et arbejdsudvalg, der skal ud-
forme udkastene, blev nedsat —• be-
stående af embedsmænd under Mini-
steriet for Grønland og en enkelt em-
bedsmand fra Direktoratet for aften-
og ungdomsundervisningen i Danmark.
Sammenslutningerne af forskellige
foreninger i Grønland, som jo bliver
hovedaktører, når udkastene træder i
funktion, er ikke repræsenteret i ud-
valget — heller ikke oplysningsafde-
lingen under Oplysningsrådet foi
Grønland, som dog periferisk blev un-
derrettet om udvalgets funktion og
blev bedt om at sende en repræsentant
i en begrænset periode.
Resultatet af dette arbejdsudvalgs
arbejde blev forelagt til G-60, som
mættet af konfliktprægede arbejder
godkendte udkastene til senere be-
handling i landsrådet. Udkastene blev
forelagt landsrådet i den ekstraordi-
nære forsamling i maj iår.
Udkastene fra arbejdsudvalget til
landsrådet indeholdt ikke principielle
forandringer end hidtidige administra-
tion af oplysningsarbejdet i Grønland,
hvis man bruger demokratiseringen af
forvaltningen af Grønland som måle-
stok. Efter udkastene at dømme har
arbejdsudvalget atter glemt landssam-
menslutningers direkte indflydelse i
administrationen af oplysningsarbejdet
i Grønland, selvom udgifter til det ar-
bejde — i modsætning til de fleste
samfundsfunktioner i Grønland — be-
tales nogenlunde ligeligt mellem den
grønlandske landskasse og staten.
Ærligt talt: Jeg mener, at det er
utroligt! — undskyld, jeg bruger det
udtryk — hvis man hele tiden har før-
omtalte retningslinje: Aktivisering af
den grønlandske befolkning til direkte
medvirken i samfundets daglige ma-
skineri. Det samme gælder uden tvivl
for et andet arbejdsudvalg, der har
udformet udkast til skoleloven. Grøn-
lands lærerforening er ihvert fald ikke
tilfreds med den indflydelse, den af
gode grunde mener at skulle have haft
i arbejdsudvalgets hidtidige resultater.
☆
Jeg tror bestemt, at mange fejlta-
gelser og misforståelser kunne være
undgået, hvis embedsmændene i admi-
nistrationen i Godthåb og Ministeriet
for Grønland ikke havde ignoreret
kompetente organers betydning i tilbli-
velsen af de førnævnte udkast lige fra
starten. Nu skal vi se, hvordan lands-
rådet vil stille sig i videre behandling
af forslagene.
Det var et enkelt eksempel. Og jeg
mener, at det eksempel gentager sig i
andre tilfælde. F. eks. er der kulturelt
oligarki i Grønland, eftersom lands-
høvdingen, skoledirektøren, og delvis
provsten danner en fast kerne i skole-
direktionen, oplysningsrådet, radiosty-
relsen og højskolebestyrelsen — ud-
valg eller råd, hvor embedsmændene
danner majoritet i forhold til de få
folkevalgte. Denne kendsgerning må
ikke betragtes som mistillidserklæring
til de nævnte embedsmænd, men som
principiel kritik af forholdene. Disse
embedsmænd har rigelig lejlighed til
at præge udviklingen i Grønland gen-
nem deres daglige landsomfattende ad-
ministration. Dertil kommer, at det
ikke altid er let at holde møder i disse
udvalg eller råd, fordi de meget opta-
gede herrer enten er ude at rejse eller
optaget af andre mere presserende op-
gaver som landsrådsmøder, repræsen-
tationspligter o. lign.
I det hele taget mener jeg, at tiden
nu er inde til at tage principiel drøf-
telse af, hvordan og hvorledes man
nedsætter udvalg og råd, og hvem det
er, der afgører, hvem der skal være
medlemmer af disse råd og udvalg, og
efter hvilke retningslinjer. F. eks. fri-
stes man til at komme med det spørgs-
mål: Efter hvilke retningslinjer be-
stemmes, hvem der skal være medlem-
mer af erhvervsstøtteudvalget, som har
afgørende indflydelse i Grønlands øko-
nomisk-politiske udvikling? — Hvor-
for har husmoderforeningernes hoved-
sammenslutning ikke direkte indfly-
delse i udformningen og indretningen
af de mange huse og lejligheder, der i
disse år bygges i Grønland? — Er det
meningen, at demokrati efter dansk
kommunalt system aldrig kan indføres
i forskellige styrelser i Grønland, så
længe vi ikke har direkte skatter i
Grønland ? ? ....
☆
Hidtil har kritikken været vendt
mod embedsmandsvældet i Grønland
Af oplysningskonsulent
MARIUS ABELSEN
i dag, som er meget iøjnefaldende;
men inden jeg går over til et andet
område, vil jeg nævne et enkelt punkt.
Min kritik af embedsmandsvældet skal
ikke forstås som personlig kritik af
nuværende beklædere af embederne,
men som kritik af systemet, som abso-
lut kræver revision anno 1965, hvis
man konsekvent fastholder den linje,
man officielt råber om i disse brogede
år i Grønland.
Konsekvensen af dette krav må så
blive, at man også er vaks i besættelse
af indflydelsesrige embeder i Grøn-
land. Estrupsk arbejdsomhed og sag-
lig dygtighed burde ikke alene være
rettesnor i den henseende, men også
ansøgernes forhold til føromtalte be-
tragtninger. Og jeg tror bestemt, at vi
idag har nået betydeligt længere i det
ideelle udvikling, hvis man har været
opmærksom på det. Jeg tror nemlig, at
professor dr. jur. Verner Goldschmidt
har ret, når han i bogen „Grønland i
Brændpunktet" siger bl. a.:
„Der er ingen tvivl om, at det kan
være ubehageligt for dem, der politisk
og administrativt i en given periode
sidder med ansvaret, og som planlæg-
ger og dirigerer, som de finder rigtigt,
at opelske holdninger og synspunkter,
som kan indebære kritik af dem selv
og manglende tro på deres autoritets
fuldkommenhed. Men det er ikke
mindst her, at de skal vise, om de er
den store udviklingsopgave voksen,
som de har påtaget sig."
☆
Nej, det er heller ikke en let opgave
at være indflydelsesrig politiker i
Grønland idag. Som helhed præges
disse menneskers ambitioner af den
førnævnte situation i Grønland idag,
hvor kernerne i samfundets levende
organisme består af priviligerede em-
bedsmænd, som alle andre priviligere-
de bevidst eller ubevidst fastholder de-
res hidtidige indflydelse i samfunds-
maskineriet. Politikerne i Grønland
har været nok anderledes stærke idag,
hvis de har haft en organisation — et
politisk parti eller forholdsvis bredt
bygget vælgerforening — bag sig. Idag
gennemgår mange grønlandske politi-
kere efter forholdene ganske naturlig
udviklingsproces, der efterhånden fjer-
ner dem fra folket, de repræsenterer,
eftersom de mangler jordforbindelse.
De mest indflydelsesrige af dem bli-
ver gerne „finere af lødighed" og hæ-
ver sig højere og højere i vejret fra
de veje, hvor almindelige mennesker
færdes, og springer til sidst fra den
ene lysmast til den anden i selskab
med højere embedsmænd, og får det
store overblik over situationen, som
andre dødelige ikke har mulighed for
at opnå.
Det er let at kritisere, men betyde-
ligt vanskeligere at komme med kon-
struktive forslag.
Jeg tror bestemt, at man i Grønland
må gøre, hvad man kan, for at styrke
folkevalgtes indflydelse i samfunds-
maskineriet. Enhver interesseret sam-
fundsborger kan idag ikke være til-
freds med passiviteten i politik, som
åbenbarer sig, når der er valg i disse
år. Der må være noget, der må rettes
i den henseende. Kravene til de folke-
valgte vokser fra år til år; men ar-
bejdsholdene f. eks. for det nuværende
landsråd er ikke tilfredsstillende.
Landsrådets reelle indflydelse i for-
valtningen i Grønland er endnu ikke
tilfredsstillende.
DIREKTE SALG AF
lommeradio med (
transistorer
Fiks ekstra radio m.
indb. højttaler, fer-
rltantenne, MB, dlm.
93X60X25 mm, tilbe-
hør: læderetui, øre-
prop og batteri
(Hellesens H—10)
Kun 79 kr. + porto
12 mdr.s garanti og service.
Sendes overalt.
ROXY radio 6-inik transistori-
lik kaussarfingmiortagaK
radiuarak pitsak, højttalerla atassok,
ferritantennilik, MB, dlm. 93 X 60 X 25 mm,
atortue: pOa amen, slutekut orasugssal-
lo (Hellesens H-10) 79 kronlnalik + nag-
siunerata akla
Kåumatlnut 12-lnut KularnaventuslgaK,
tamanut nagsitsissarpugut.
Navn:
atek: ...............................
Adresse:
najugaic: ...........................
Sendes til
NIPPON IMPORT
v/ J. Rosenlund
Kastanievej 26, Odense.
Danmark
ROXY
Forudsætningerne for landsrådets ar-
bejde idag er ikke det samme som i
1950, som G-60 i sin grønne betænk-
ning ellers understregede. Dertil har
samfundets udvikling været for stærk.
Et udvalg eller råd er ingenting idag,
hvis det ikke har et alsidigt og stærkt
sekretariat, som er uafhængigt af an-
dre instanser, til at støtte sig til. For
retfærdighedens skyld må nævntes, at
G-60 i sin betænkning har nævnt sek-
retariat i forbindelse med landsrådet;
men et stærkt sekretariat er ikke nok.
Hvis ledelsen af sekretariatet eller
særligt kyndige rådgivere (— gøge-
unger —) under en organisation ikke
skal blive for dominerende, må selve
organisationen være stærk; og en hel
del tyder på, at de nuværende arbejds-
betingelser i landsrådet ikke kan ska-
be den nødvendige styrke.
Tanken bag Grønlandsrådet er gan-
ske forståelig; men angsten for, at rå-
det med det store sekretariat skal bli-
ve for dominerende over for landsrå-
det, må siges at være velbegrundet.
Sålænge landsrådets slagkraft er man-
gelfuld, kan man udmærket tale om
FJERNSTYRING af Grønland.
Den betragtning gælder ikke alene
for landsrådet i den nævnte situation,
men også for sammenslutninger og or-
ganisationer, som har samarbejde med
„storebrødre" i Danmark. Hvis vi skal
have nødvendig stabilitet i samfundet,
må vi have stærke selvstændige i
Grønland hjemmehørende organisatio-
ner — også for at undgå ydmygende
fjernstyring. Denne tanke må ikke for-
stås som isolationisme, da jeg tillæg-
ger kontakt med interessefæller i Dan-
mark en stor vægt.
Meget havde været nået, hvis man
skabte en ordning, som giver lands-
råds medlemmerne mere tid til at sæt-
te sig ind i de mangeartede opgaver,
de idag har. Og denne situation kan
kun opnås ved, hvis man laver en
ordning, der sikrer landsrådsmedlem-
merne mere tid og nødvendig erstat-
ning for den tabte arbejdsfortjeneste
i forbindelse med det betroede hverv,
de har.
Og den nævnte ordning kan nok
bedre opnås, hvis man samtidigt re-
ducerer landsrådsmedlemmernes antal,
så valgkredsene bliver betydeligt stør-
re. Er der noget i vejen for, hvis man
f. eks. betragter Nanortalik, Juliane-
håb og Narssax som en valgkreds, der
vælger 1 eller 2 landsrådsmedlemmer?
På samme måde kunne Diskobugten
med Egedesminde og Kangåtsiaic dan-
ne en kreds, der vælger 2 medlemmer
til landsrådet. De nævnte eksempler
må ikke tages bogstaveligt, men som
praktiske illustrationer for ideen.
Men der er ingen tvivl om, at styr-
ken af landsrådet forøges, hvis man
reducerer antallet af medlemmer og
giver dem bedre arbejdsvilkår end de
hidtidige. Og den tid kommer nok og-
så før eller senere, at man bliver tvun-
get til at indføre forholdstalsvalg, som
sikrer forskellige interessers repræsen-
tation i landsrådet. Og først når den
tid kommer, kan vi begynde at tale om
politik, der er hævet over alle andre
instanser. Jo hurtigere, desto bedre!
Marius Abeisen.
«tLD BARRE
igdlingnarnerpåK ertcarsautigisinaussat! Danmar kime sti ku-
ldte tusåmassaunerpåu.
'/omf
— Lige hvad De trænger til. Toms Yan-
kie Bar giver energi og godt humør.
YANKIE BAR
— tdssarpkwe pissariaKagkat. Toms Yankie
Bar nukigssaKalersitsissarcUunilo xåmagtitsi-
ssarpoK.
Alle holder af Toms Holly Bar — den
er med hele hasselnødder.
HOLLY BAR
tamarmik mamaråt Toms Holly Bar — k&kot-
tarissanik ilivitsunik ilauarpoic.
'/omT
I
GULDKARAMELLER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel
nudnårsanatigingniaritse Toms Guld KarameI-inik.
TOMS FABRIKKER A/S, Leverandør til Det kgl. Danske Hof.

27