Atuagagdliutit - 11.06.1965, Blaðsíða 30

Tiltagende alkoholisme
blandt kvinder og unge
Ofte psykiske årsager til drikfældighed.
AF LIS NIELSEN
amat inusugtutdlo imera-
jugtut amerdliartortut
amerdlanertigut inunerme atugkat imerajugsinermut autdlar-
Kautaussartut
Betydeligt flere kvinder og unge
mennesker end før søger hjælp mod
alkohol-misbrug. Landssammenslut-
ningen „Ring i ring", der tager sig af
alkoholskadede, har regnet ud, at hver
sjette alkoholiker er en kvinde — et
tal, der vækker til eftertanke.
Hvorfor bliver flere og flere kvin-
der alkoholikere? Læge K. E. Stevad,
der er tilsluttet „Ring i ring“ i Køben-
havn, og som regelmæssigt behandler
kvindelige alkoholikere, svarer:
— I al almindelighed er årsagen, at
kvinder har for mange hæmninger, og
hæmninger nedbrydes jo som bekendt
ved alkohol. Det er overvejende af
psykiske grunde, en kvinde bliver af-
hængig af alkohol, og baggrunden kan
være et mislykket ægteskab, børne-
sorger, arbejdsmæssige eller sociale
problemer.
19-ÅRIG DRAK SPRIT
En af foreningens medlemmer for-
tæller om et tilfælde, han for nylig
var ude for: en 19-årig pige, der var
kommet så langt ud, at hun drak sprit.
Hun var som 12—13-årig blevet vold-
taget og var vokset op i et langt fra
harmonisk hjem. Det ene med det an-
det førte til, at hun allerede som teen-
ager begynder at drikke.
Et andet tilfælde: en ung kvinde
blev gift som 18-årig, ægteskabet gik
over styr, hun blev skilt, har i dag en
god stilling, men drikker — alene.
— Vi har enkelte gange haft hende
med i foreningen, siger sekretæren i
Københavns-afdelingen, Carl V. Jen-
sen, men det er svært at få en kvinde
med ind i et fællesskab, selv om vi har
haft vore hustruer med til møderne.
På grund af det stigende antal kvin-
delige alkoholikere har vi nu oprettet
en kvindegruppe, der endnu er i sin
vorden.
Helbredelsesprocenten for de kvin-
delige alkoholikere er betydeligt lave-
re end for mændenes vedkommende,
oplyser Carl V. Jensen. Det skyldes
måske, at kvinder som regel drikker i
enrum, mens mændene søger selskab
på værtshuse og restaurationer.
— Kvindelige alkoholikere drikker
næsten altid alene og for nedrullede
gardiner, siger dr. Stevad. Derfor va-
rer det også længe, før de indser, at
der er noget galt, og går til en af-
holdsbevægelse eller læge for at søge
hjælp. De kvindelige alkoholikere, der
kommer hen for at blive hjulpet, er
ikke, som man måske tror, blånæsede
og rystende, det er pæne og nydelige
damer, der mærker, at der er et pro-
blem.
— Kommer kvinderne af sig selv?
— Nogle gange kommer de spontant,
men for det meste har familien eller
bekendte lagt pres på dem. Det er
mange gange lettere, hvis der er et fa-
miliemedlem med, for når en kvinde
kommer helt alene, hænder det, at hun
fortryder og kun kommer kun den ene
gang.
ALKOHOLISME EN SYGDOM
Det gælder for kvindelige såvel som
for mandlige alkoholikere, at de må
indse, at alkoholisme er en sygdom og
skal helbredes som enhver anden syg-
dom, understreger dr. Stevad. Hel-
digvis er den opfattelse da også
mere udbredt i befolkningen end
for blot ti år siden. Nu er familien
langt mere villig til at hjælpe alkoho-
likere. Men når man ved, at en tredie-
del af samtlige indlæggelser på psy-
kiatrisk afdeling direkte eller indirek-
te skyldes alkohol, giver det stof til
eftertanke. Det er forøvrigt ikke blot
„Ring i ring", der har stærkere søg-
ning af kvindelige alkoholikere, det
gælder også andre alkoholbekæmpen-
de institutioner.
UNGE DRIKKER MERE
Også hos unge konstateres stigende
alkoholisme. Dr. Stevad forklarer dette
med den større velstand og deraf føl-
gende større selskabelighed med øget
spiritusforbrug. Lægen understreger
dog, at teenageres alkoholproblem kun
optræder sporadisk.
Dr. Ernest Bolvig Hansen, Augusten-
borg, der er rådgivende læge for sam-
men slutningen, skriver i medlemsbla-
det „Ring i ring" om det tiltagende
ungdomsdrikkeri, at de mange fortviv-
lede forældres henvendelser er et vid-
nesbyrd om de unges stigende alkohol-
forbrug.
Årsagen er ikke blot den større vel-
stand, men også, at de unge i højere
grad end før søger at gøre sig gælden-
de som voksne på et tidspunkt, hvor
de endnu ikke er det. „De er også be-
tydeligt mere forkælede end før, og
jeg tror ikke, at vi gør hverken børn
eller unge nogen tjeneste med den
forkælelse, vi udsætter dem for,“ skri-
ver dr. Bolvig Hansen, der også adva-
rer mod den virkning, ungdommen ud-
sættes for gennem underlødig littera-
tur, amerikanske gangsterfilm og
svensk høstak-romantik.
Såvel dr. Stevad som dr. Bolvig
Hansen gør opmærksom på, at proble-
met med de kvindelige og unge alko-
holikere langtfra er undersøgt til-
bunds, fordi det er noget nyt inden
for de alkoholbekæmpende foreninger.
imap immgortinera
akikmerulisaoK
imap imingortmiartarnerata ukiut
Kulit matuma sujornagut aningau-
ssartutaussarnera måna tatdlimarar-
terutåinarmik angnertussuseKalisaoK.
ilimagineKarpordlo aningaussartutau-
ssartut sule åpariarKigkumårtut må-
nåkutdlo aningaussartutaussartut pi-
ngasorarterutigilerumårdlugit.
påsissutigssaK tåuna sarKiimiune-
KarpoK nunat tamalåt atomip nuki-
nganik iluaKuteKarniarfiane, IAEA-p
agdlagfeKarfiane, suleKataussumit
Kavdlunåmit Ole Pedersenimit New
Yorkime American Nuclear Societyp
ingmikortortaKarfiane oKalugiartit-
dlugo.
1955-ime imap 1000 literip tarajui-
arnera 1,30 dollars migssiliordlugo a-
keKartarpoK. måna 25—30 centinik
suliarinera akeKarpoK tarajuiaivfig-
ssuarme uvdlormut 5,5 millionit lite—
rinik nåmagsissaKartartume. sujunig-
ssame sulivfit taimåitut untritileriåu-
mik angnerulersugssåuput. tarajuiai-
neK taimailivdlune akikfnerulfsaoK.
imingortitsiniartarfingne taima agti-
gissune atomip nukinga kiagsautigine-
KartalersugssåusaoK. nukingmik nå-
magtumik pigssarsisinåusagåine kiag-
sautigalugo måna kiagsautigineKar-
tartumit akikinerussugssauvoK.
ikingnerpåmik nunat mardluk nu-
narssuarme imap imingortitalemig-
ssånik pissariaicarput, tåssa Califor-
niap kujatå Israelilo. Israelime imeit
ajornakusortinercartorujugssflvoK, må-
nalo imeicarfituaulersut ukiut arfi-
nigdlit ingerdlaneråne tamåkerdlutik
atorneKartugssångusåput. imap imi-
ngortitalernigsså taimågdlåt imeKar-
niarnerup pitsångorsaivigineicarnig-
ssåne avKutigssauvoK.
Ole Pedersenip ericaisitsissutigå
IAEA Kanigtukut imap imingortiniar-
tarnigssånik påsiniagkat sarKumiusi-
magai, åmalo F.N.-ip nalunaerutit
mardluk suliarisimagai åipåne taku-
neKarsinauvdlune nunat sujuarsarni-
agaussut 43-t KanoK imermik pissa-
riaicartiginerat, ardlånile imap tara-
juiartarnerata aningaussartutigine-
Kartarnerata ingerdlassarnera encar-
tordlugo.
arnat inusugtutdlo sujornagornit a-
merdlaneroKissut imigagssamik ator-
nerdluinertik pissutigalugo ikiornu-
ssalerput. nuna tamåkerdlugo kåtuv-
fik „Ring i Ring“, inungnik imigag-
ssamik aserorneKartunik ikiorsissar-
tut nautsorssuinerat maligdlugo imi-
gagssamik pingitsårsinaujungnaersi-
massut arfiniliugångata atauseK ar-'
naussartoK OKautigineKarpoK — på-
sissaK tupåtdlautaojcissoK.
sok arnat imigagssamik pingitsårsi-
naujungnaersimassut amerdliartor-
pat? nakorsaK K. E. Stevad, Køben-
havnime „Ring i Ring“imut atassu-
ssok arnanigdlo imertuåinalersima-
ssunik katsorsaissartoK akivon:
— amerdlanertigut pissutaussarpoK
arnat amerdlavatdlånik Kugsalaute-
Kartarmata, nalungilarputdlo KUgsa-
lautit imigagssamit nungutineKartar-
tut. tamatigungajak arnaK imigagssa-
mut atanialersarpoK sångissutsine pi-
ssutigalugo, tamånalo autdlarKaute-
KarsinauvoK åiparingnerup ajutorne-
ranik, Kitornanik aliasOteKarnermik,
sulivfeKamiarnikut imalunit inuniar-
nikut ajornartorsiuteKarnermik.
19-inik ukiulik sprititortoK
suliniarfiup ilaussortaisa ilåt OKa-
lugtuarpoK takusimavdlugo arnaK i-
nusugtoK 19-inik ukiulik imingålersi-
magame sprit imigarilersimagå. arnaK
’åuna 12—13-inik ukioKardlune pi-
ngitsailissauvdlune arneriniarfigitisi-
mavoK agdliartorsimavdlunilo anger-
dlarsimavfingme ilorrisimårnarfiu-
ngitsume. tåuko ingmingnut kåtute-
riaramik kinguneråt arnap inusugtua-
rarssOvdlunile imerniartalernera.
pisimassoK avdla: arnaK inusugtOK
18-inik ukioKardlune katisimavoK, åi-
paringneratdle iluagtisimångilaK, a-
vigsimåput, atorfigigsåraluarpoK i-
mertalerdlunile — kisimitdlune.
— arnaK tåuna peKatigigfivtine a-
tausiardluta ilagisimagaluarparput,
suliniaKatigit Københavnime ingmi-
kortortaKarfiane agdlagtflssoK Carl V.
Jensen oKalugtuarpoK, amatdle kate-
risimaoKatiginiartamerat ajornaku-
sornardluinarpoK, nauk atautsimmiv-
tine nuliavut ilagissaraluarivut. arnat
imerajugtut amerdlasiartomerat pi-
ssutigalugo arnanut ingmikortorta-
Karfingmik pilersitsisimavugut måna
autdlarKautåinaugatdlartumik.
arnat imerajugtut ajorungnaersini-
arneKartarnerat angutinut ajorung-
naersineKartartunut nalerKiutdlugit i-
kingneralårssuput, Carl V. Jensen
navsuiaivoK. tamåna imaKa pissute-
KarsinauvoK arnat kisimitdlutik imer-
niarnerussarmata angutitdle imerni-
artarfingnut inuit akomånut inger-
dlagajungnerussardlutik.
— arnat imerajugtut tamatigordlui-
nangajak kisimitdlutik igalåtigdlo
avsserdlugit imerniartarput, dr. Ste-
vad oKarpoK. taimåitumigdlo sivisu-
nerussumik imernertik ingerdlåkat-
dlartardlugo imingernavérsårtunut
nakorsamutdlunit ikiorKUvdlutik såg-
figingningnialersinatik. arnat imera-
jugtut ikiorKUvdlutik uvavtinut såg-
figingnigtartut tåssåungitdlat, sordlo
imaKa ilimagineKåsagaluartoK, Kingait
augpilarulugtut sajugtutdlo, tåssau-
ssardlutigdle arnat takuminartut, a-
jomartorsiutimingnik påsingnigsima-
ssut.
— arnat nangmingnérdlutik agger-
tarpat?
— ilait nangmingnérdlutik agger-
tarput, amerdlanertigutdle ilaKutaisa
ilisarisimassaisalunit pingitsailivdlu-
git aggersitardlugit. amerdlanertigut-
dlo suliariuminarnerussarput ilaKuta-
mingnik ilaKarångamik, arnarme ki-
simitdlune aggerångame ilåne agger-
nine perKigsimissutigilersarmago ag-
gendgkuma j ungnaertardlunilo.
imerajungneK nåpautauvoK
imerajugtune tamane arnane angu-
tinilo påsivdluinarKunaraluarpoK
merajugtungorneK tåssaungmat nå-
paut, nåpautitutdlo avdlatut katsor-
sarneKarsinaussoK, dr. Stevad ersser-
KigsaivoK. Kujanartumigdlo taimatut
påsingningneK inuit akornåne angner-
tusineroKaoK ukiut Kulit matuma su-
jornagumut nalendutdlugo. måna ilR"
Kutaussut imerajugtortamingnik iki-
uivdluarnerulerput. kisiånile ilisima-
gåine sianiutilugtut katsorsarneKar-
tarfinut unigtineKartartut pingasorar-
terutait angnertunerussumik angniki-
nerussumigdlunit imigagssamik P1"
ssuteKartartut, erKarsariångitsérneK
ajornaKaoK. arnat imerajugtut ujar-
niarnerine „Ring i Ring" kisime så-
kortumik suliniångilaK, sulivfeKarfit"
die imigagssamik akiugaKartut avdlat
taima ilungersortigiput.
inusugtut imerajugsiartorput
inusugtunisaoK imerajungneK ang-
nertusiartorpoK. dr. Stevadip tamåna
navsuiarpå inusugtut pigigsårneruler-
nerånik tamatumalo maligtigissånik
imigagssartalingmik nagdliutorsiorni-
artarnerit angnertusiartorsimassut.
nakorsavdle OKautigå inusugtut akor-
nåne imigagssap ajornartorsiutau-
ssarnera -KaKutiguinaK pissartoK.
dr. Ernst Bolvig Hansen, Augusten-
borg, kétuvfingme tåussumane nakor-
sane sujunersuissartflssoK peKatigig'
fiup avisiatigut „Ring i Ring“ikut ag'
dlagaKarpoK inusugtut imerniartarne-
rat angnertusiartuinartOK pivdlug°>
OKardlunilo angajorKåt KanoK ilioriU'
sigssaerutdlutik sågfigingnissutigi"
ssartagaisa amerdliartornerisa takuti-
kåt imigagssamik atuinerujartornerat.
pigigsårneruj artorneK pissutauginå-
ngilaK, inusugtutdle sule inerivigtina-
tik inersimassutut iliorniartarput. „å-
ma sujornagornit nukagtitauneruvat-
dlårput, isumaKångilangalo mérKat J"
nusugtutdlo nukagtinerisigut iluaKU-
tigssånik tunisavdlugit", dr. Bolvig
Hansen agdlagpoK, kisalo mianerssor-
KUssivoK atuagkat soKutauvdluångit'
sut, amerikamiut filminut pinerdlug-
tortalingnut åma svenskit ivigarssu-
arne asangningnialugdlutik filmiliari-
ssagånut, tamåko åma suniuteKarner-
dlugsinaungmata.
dr. Stevadip dr. Bolvig Hansenivdlo
ersserKigsarpåt, arnat inusugtutdlo i'
merajugtut sule nanca tikitdlugo mi'
sigssuivfigineKångingmata, tamåna i'
migagssarhik akiuiniardlune peKati'
gigfingne nutåjunera pissutauvdlune.
Afsaltet havvand
bliver billigere
Omkostningerne ved at forvandle
havvand til ferskvand er faldet til en
femtedel af, hvad de var for 10 år si'
den. Man regner med, at omkostnin'
gerne vil dale yderligere, så at de bli"
ver mindre end en trediedel af, hvad
de er i dag.
Denne oplysning fremkom i en talei
et dansk medlem af Den internationa-
le Atomenergi-Organisation, IAEAS
sekretariat, Ole Pedersen, holdt forny-
lig i New York for en sektion af Ame-
rican Nuclear Society.
Afsaltet vand kostede i 1955 ca. 1,30
dollar pr. 1000 liter. Nu er omkost-
ningen nede i 25—-30 cents i anlæg, der
producerer 5,5 millioner liter om da-
gen. I fremtiden vil der blive brug f°r
anlæg, som er ca.100 gange så store.
De vil kunne foretage processen be-
tydelig billigere. Med så store aniseg
vil man desuden kunne bruge kerne-
energi som opvarmningsmiddel. Hvis
kraftbehovet er tilstrækkelig stort,
bliver kernekraften billigere end de
opvarmningsmidler, man nu anvender.
Mindst to områder i verden, det syd-
lige Californien og Israel har et tyde-
ligt behov for ferskvand udvundet af
havvand. I Israel er behovet presse-
rende, eftersom de nuværende vand-
ressourcer vil være fuldt udnyttet om
6 år. Afsaltet havvand bliver da det
eneste alternativ til at dække et hur-
tigt stigende behov.
Ole Pedersen mindede om, at IAEA
fornylig har offentliggjort afhandlin'
gen „Desalination of Water UsinS
Conventional and Nuclear Energy",
at FN har offentliggjort to rapporter,
hvoraf den ene giver en oversigt over
vandbehovet i 43 udviklingslande,
mens den behandler fremgangsmåden
ved beregningen af omkostningerne
ved afsaltningsprocessen.

Stenværktøj — Økser — Hamre
Stengrebe — Skovle — Spader
Hakker —
INDREG.VAREM.
ujancerissut såkOtait — ulimautit — kåutat — ikugtautit — ujarKanut
tigérKautit, ajagssautaussarssuit — nivåutat — nivåutat ivssorsiutit
Et prima fabrikat — Leverandør til Grønlandske Handel
DANSK STAAL INDUSTRI 4/s af 1933
Kongens Lyngby
r-
grenm
MOTOREN
sikunlk ojorn artor si uteKar-
slnauneK pissutigalugo mo-
torit éssiglngltsut tamar-
mlk plslarltlneKarslnåuput
slsangmlk mångertomlult-
sumik sarpé ulungnaler-
dluglt.
Af hensyn til lsvanskellg-
hedeme kan
alle motortyper
leveres med
skrueblad af
rustfrit stål.
— angatdlatinut tamanut
— til alle formål
nakuaic lsumangnalt-
sok miatungitsoK
[kussdkumlnartOK
slvlKllmik plussartox
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
atorsinaoK
plneKarslnauvoK 25-nit 330 hestllingnut 1—2 åma 3
cylinderekardlune. elektrisk omstyringlllk — 2 takts
Seml-Dlesel, Ingnåtdlaglssamlk autdlartartoK ulug-
tartunlgdlo sarplllk. — aklkitsut nåvferardlugitdlo akllersornekarslnaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cyllndret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Seml-Dlesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesplraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENAA MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
30