Atuagagdliutit - 07.01.1966, Page 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 106-iat laldlimångorneic 7. januar 1966
Orientering om Grønland
er af største betydning
Vi bor med tilfredshed se på, af den danske befolkning bliver orienferet
objektivt og sandt om forholdene i Grønland. Det er af største vigtighed
for forholdet mellem Danmark og Grønland, udtaler landshøvding
N. O. Christensen i sin nytårstale.
Den udvikling, som i disse år finder sted i Grønland, kræver overførsel af
meget betydelige beløb fra Danmark til Grønland, beløb, som for størstedelen
skal tilvejebringes af de danske skatteydere. Det er derfor af største betydning,
at den danske befolkning får klar besked om, at en udvikling med deraf føl-
gende behov for store investeringer i Grønland er nødvendig, da man så vil
kunne forstå, at skatterne anvendes rigtigt.
Dette siger landshøvding N. O.
Christensen i sin traditionelle nytårs-
tale, og landshøvdingen fortsætter:
Som det vil være alle grønlandske
radiolyttere bekendt, har der i det
danske fjernsyn i den sidste tid været
vist en serie fjernsynsoptagelser fra
Grønland udført af Christian Kryger
og hans medarbejdere, som rejste om-
kring i Grønland i sommer.
Vi kender ikke disse fjernsyns-
udsendelser her i Grønland, men vi
kender reaktionerne i den danske
presse. Grønlands Radioavis har ori-
enteret lytterne om mange af de ting,
som er blevet sagt i de danske aviser
i anledning af udsendelserne.
Fjernsynsudsendelserne har åben-
bart, foruden at vise den udvikling,
som er i gang, på en realistisk måde
også vist mangler og fejl i det grøn-
landske samfund. Mange danske er
blevet forbavset over, at medborgere
lever under så vanskelige forhold, som
mange grønlændere jo gør, hvis man
sammenligner med Danmark.
Nogle af de udtalelser, som har
kunnet læses i den danske presse, har
derfor fået en karakter, som har kun-
net falde en del grønlændere for bry-
stet. Det er man sikkert også klar
over i kredse i Danmark, som har
nærmere kendskab til Grønland.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til
at sige, at vi her i Grønland må være
tilfredse med, at disse fjernsyns-
udsendelser har vist de danske seere
— og det vil i dag i realiteten sige hele
den danske befolkning — mange af
de forhold i Grønland, som trænger
til at ændres, eller hvor en nyordning
er i gang.
At disse udsendelser har skabt
en stemningsbølge i Danmark, som
har medført tilkendegivelser fra
forskellig side af lovlig generalise-
rende og forenklet art, som måske
kan berøre den grønlandske selv-
agtelse, må vi betragte som et
forbigående fænomen. Den slags
mere eller mindre velovervejede
udtalelser kan forekomme, hvor
der reageres i flæng. Vi bør med
tilfredshed se på den positive side
af denne sag, at den danske befolk-
ning bliver orienteret objektivt og
sandt om forholdene i Grønland.
Det er af største vigtighed for for-
holdet imellem Danmark og Grøn-
land.
DEN GRØNLANDSKE KIRKE
Landshøvdingep mindedes i sin tale
fire grønlandske præster, Karl Chem-
nitz, Peter Rosing, Niels Lynge og
Otto Rosing, som afgik ved døden i
1965. Om disse personligheder udtaler
landshøvdingen:
Alle fire var elskede præster, og
inden for den grønlandske kirke har
de igennem adskillige årtiers trofast
gerning udført et betydningsfuldt ar-
bejde, ligesom de alle ved deres folke-
lige, kulturelle og sociale indsats på
smukkeste måde har været med til at
formidle overgangen fra det gamle til
det nye samfund. Disse fire store skik-
kelser vil blive dybt savnet i Grøn-
land. Til dem blev der lyttet — også
til de fjerne kontorer i København
nåede deres stemmer — de var dyg-
tige, højt agtede og respekterede
mænd. Grønland og Danmark er dem
stor tak skyldig. Deres minde vil leve
længe.
Når jeg i øvrigt ser tilbage på det
forløbne år, kan der inden for det
kirkelige område være grund til at
nævne sommerens indvielse af den
nye kirke i Egedesminde. Man må
glæde sig over, at det omsider i disse
års store byggeaktivitet blev muligt
at rejse en rummelig og anselig kirke.
Da det vil være velkendt, at kirken
har en central placering i den grøn-
landske befolknings bevidsthed, også
taimatut oKarpoK landshøvding N.
O. Christensen ilericussoK nåpertor-
dlugo ukiortåme OKalugiarnermine,
landshøvdingilo nangigpoK:
sordlo kalåtdlit radiukut nålaortar-
tut tamarmik nalusångikåt uvdlune
kingugdlerne danskit fjernsyniatigut
autdlakåtitsineKartarsimavoK fjem-
synimik åssilissanik Kalåtdlit-nunånit
Landshøvding N. O. Christensen
som udtryk for den almindelige, folke-
lige samhørighed, er det naturligt, at
man i disse år, hvor man nødvendig-
pissunik Christian Krygerip suleicatai-
salo aussaK Kalåtdlit-munåne anga-
laortut suliåinik.
fjernsynikut autdlakåtitat tamåko
uvagut måne Kalåtdlit-nunåne nalu-
vavut, kisiane danskit avisisigut aki-
ssinerit nalungilavut. autdlakåtitat ta-
måko pissutigalugit danskit avlsine o-
KautigineKartartut ilarpagssuinik Ka-
Nr. 1
vis må tænke meget i tal, produktion
og levefod, i bevillingsmæssig hen-
seende også søger at tilgodese det om-
råde af samfundslivet, som den grøn-
landske kirke står for.
Fra 1. januar 1966 overgår admini-
strationen af den grønlandske kirke
til kirkeministeriets forretningsområ-
de — lad os håbe, at dette skifte vil
muliggøre fornyelse og fortsat trivsel
for kirken.
DEN LOKALE ADMINISTRATION
Det forløbne år har desværre ikke
bragt den styrkelse af administratio-
nen, som ikke alene er ønskelig, men
som er påkrævet for at betjene lands-
rådet og kommunalbestyrelserne til-
fredsstillende, så at den grønlandske
befolkning kan få større medbestem-
melsesret og medansvar for udviklin-
gen — et af grønlandspolitikkens vig-
tigste mål, som vi stedse må holde os
for øje.
Kæmnerkontorerne, eller kommune-
kontorerne, som det vel efterhånden
er rigtigere at kalde dem, er endnu
ikke udbygget så de kan løse de utal-
lige opgaver, som hviler på den lokale
administration, tilfredsstillende.
(Fortsættes side 3).
låtdlit-nunåne radioavise nålaortimi-
nut påsissutigssaKartitsissarsimavoK.
fjernsynikut autdlakåtitat tamåkua
sujumukarnerup ingerdlanerata taku-
tmeitarnerata saniatigut Kularnångit-
sumik inuiaKatigingne kalåtdline ami-
gautit kukuneritdlo piviussungordlu-
git åma takutisimåsavait. danskerpag-
ssuit inugtaoKatimik taima ajornar-
torsiortigalutik, sordlume kalålerpag-
ssuarnik taimåitOKartoK, inunerat
Danmarkimut naleridutdlugo tupigut-
sautigisimavåt.
taimåitumik OKauserineKartut ilait
danskit avisine atuarneKarsinausima-
ssut nipeKalersimåput kalåtdlit ilåinut
ajuatdlautausinaussunik. tamanalo å-
ma Danmarkime inuit ilaisa Kalåtdlit-
nunanik nalungisaitarnerussut påsisi-
måsagunarpåt.
pivfigssaK måna iluagtitdlugo OKa-
rumagaluarpunga uvagut måne Kalåt-
dlit-nunåne iluarissariaKarigput fjern-
(Kup. 19-me nangisaoK)
pingåruteKardluinartuvoK Kavdlunåt
påsitmeKarnigssåt måne pissutsinik
nåmagisimårtariaKarparput danskit inuit takutineKåsagpata
Kalåtdlit-nunåne pissutsinik, erKortumik kinåussusersiungitsu-
migdlo. tamåna pingårdluinarpoK Danmarkip Kalåtdlit-nunå-
talo akunermingne pissusiånut, ukiortåme oKalugiåumine lands-
høvding N. O. Christensen oicarpoK.
sujumukarnerup ukiune mdkunane Kalåtdlit-nunåne atutup aningaussar-
pagssuit Danmarkimit Kalåtdlit-nunånut nungneicarnigssåt pissariaKartipå,
aningaussat amerdlanerssait danskinit akilerårutilingnit pineuartugssat. tai-
måitumik pingårdluinarpoK danskit inuit påsisineKartarnigssåt sujumukarneK
tamatumalo kinguneranik Kalåtdlit-nunåne aningaussalersåtigssarpagssuarnik
atorfigssaKartitsinex pissarianartut tamatumuna akilerårutit erKortumik ator-
neKarnerdnik påsisineKarsinaussungordlugit.
Grønlands fjerdestørste — nunavtme angnent sisamåt
I
v ' . < ,y , * G i , * v GXi- „ v ♦ , > U - g < y>v< Gv i* * < G; '■ r s*\ - •»v mi y årÆmsktr*
Julianehåb er en af Grønlands smukkeste byer, gemt bag storisen langt fra alfarvej. Her møder
man ikke den Klondyke-stemning, der kendetegner udviklingsbyerne. Byen præges af et stabili-
seret samfund, der er et særsyn i Grønland. Vi henviser til artiklen side 12.
K'aKortoK nunavttne igdloKarfif alianåinerpåt ilagåt, sikorssuarnit avatangigaussoK, avdlanisut
angatdlavfigssungitsume. igdloKarfingne agdliartorttniagkanisut ulapårnerssuarmik mane sujumu-
gagssaKångilaK, nunavttnilo Kanutigulersumik inuit tondgsisimanerat malungnardlune. takuk ag-
dlautigissaK Kup. 13-ime.