Atuagagdliutit - 07.01.1966, Page 2

Debat i Folketinget om
forholdene i Grønland
Forholdene synes af komme bag på visse partier, der dog har haff
repræsentanter på rejse i Grønland.
Forholdene i Grønland virker
åbenbart stærkere på folk, når de
ser dem i fjernsynet, end når de
selv ser dem i Grønland. Selv om
Finansudvalgets medlemmer for
fem år siden besøgte Grønland,
hvor forholdene på visse punkter
var værre, end de er i dag, op-
stod der under finanslovsdebatten
en kraftig diskussion om grønland-
ske forhold direkte foranlediget af
fjernsynets udsendelser.
Det var Knud Hertling, der ind-
ledte debatten. Han sagde bl. a.: Jeg
har læst i danske aviser, at man tæn-
ker på at lave en pengeindsamling
hernede til hjælp for nødstedte hunde.
Jeg vil gerne henstille, at man i ste-
det tænker på grønlandske medmen-
nesker, der nok så meget har hjælp
behov. Knud Hertling isagde, at han
gerne ville have udtrykt ægte begej-
string over finanslovsforslagets højere
grønlandske bevillinger, men det var
ham ikke muligt.
— De afsatte beløb dækker ikke
blot det nødtørftigste til imødegåelse
af den åndelige og materielle nød i
Grønland. Han havde hørt, at det tek-
niske apparat i Grønland i de kom-
mende tre år skulle omdannes på be-
kostning af bl. a. boligbyggeri og
socialt institutionsbyggeri.
— Men boligmangelen på Grønland
er forfærdelig, ikke mindst i de fire
såkaldte åbentvandsbyer, hvorfra der
kan fiskes hele året. Hertil flytter
folk fra udstederne, hvor der ikke
EM. Z. SVITZER
TrælasHorrelning
Vallensbækvej 67—69, Glostrup
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiomer-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
længere er livsbetingelser. Men der
er ikke boliger nok i disse byer, og
ofte må folk vende tilbage til boplad-
serne og fortsat leve af lidt fangst og
socialunderstøttelse.
— Man siger, at folk ikke kan leve
af at få ordentlige boliger. Nej, men
det kan koste livet ikke at have et
sted at bo. Henved halvdelen af bo-
ligerne i Grønland er saneringsmodne.
Jeg vil sige blankt nej til at bygge
boliger til maskiner fremfor boliger
til mennesker.
Knud Hertling tilrådede, at man
søgte udvidet samarbejde med private
entreprenørfirmaer fremfor at ud-
bygge den allerede tungt arbejdende
Grønlandske Tekniske Organisation.
Arkitektfirmaer kan måske fremstille
præfabrikerede typehuse, der hurtigt
kan opstilles og give bedre tid for
andre vigtige byggerier.
Hertling efterlyste en grønlandsk
socialreform og med henvisning til
istatsminister Krags bebudede rejse til
Grønland næste år bemærkede han:
Den vigtigste kulturfaktor i Grøn-
land, radioen, kan ikke aflyttes langs
hele kysten. En forstærkning af sen-
deren ville være den bedste folkegave,
statsministeren kunne medbringe.
DET VIDSTE KNUD HERTLING
I FORVEJEN
Grønlandsminister Carl P. Jensen
svarede, at mange af de af Hertling
fremdragne forhold behandles i det
Grønlandsråd, hvor Hertling selv er
blandt medlemmerne — men naturlig-
vis har han ret til at tale mere udad-
vendt.
Ministeren benægtede, at der er
udsigt til noget tilbageslag for det
grønlandske boligbyggeri. Det mod-
satte er tilfældet. GTO har allerede,
hvad Hertling ved, lavet tegninger til
et typehus. Private entreprenører og
firmaers andel i anlægsarbejderne
stiger hastigt og passerer i år 30 miil.
kr. for nybyggeriets vedkommende. I
1961 var beløbet kun 8 mili. kr. Videre
nævnte Carl P. Jensen, at et særligt
ATLAS PELIKAN
ekkolodii pisiarineicarsmaussut nufaunerssaralugulo mo~
derniunerssåt. Atlas Supergraphip maligaussainif Kuleriåu-
mik såkortunermik maligaussalik, sorunalume Atlasip såkor-
fusaufånik KemertoK-Kasserfumik titarnernik erssarigsauiilik.
aulisagkat Kaumassume Kernertungordlugit takufTnarfångilai
amétaordle aulisagkat eKimanerit summere nalunaertardlugit.
pitsångorsautai ardlaliuput, ugtuissutigssat éssigTngitsut sisa-
mat silatåntt nålagkersorneicarsinaussut, påpiarap sukassusig-
ssai sisamat, Kernersaut avdlångorartoK naterigsumilo ugtor-
tautigssaricigsoic. Kr. 9.875,00.
JOHS. KRAGH
VOLDMESTERGADE 4 - KØBENHAVN 0
kavfe Richs-ilo Kalipautigigdlutigdlo, kimeKardlutigdlo,
mamardlutigdlo aungnertusårivdluarnarneruput.
Knud Hertling.
udvalg arbejder med en socialreform
og allerede har udarbejdet en fem
års plan for det sociale institutions-
byggeri. Næste år startes store kur-
sus, der skal tjene til at uddanne det
nødvendige grønlandske personale.
Om de sanitære forhold i Egedes-
minde oplyste ministeren, at et bedre
udkastningsapparatur allerede er an-
lagt i betryggende afstand fra iselve
byen.
Holger Vivike fra Socialistisk
Folkeparti angreb skarpt den kon-
servative Poul Møller, der havde
kritiseret grønlandsministeren for
at beskæftige 6907 mennesker. Nu
må de grønlandske sociale proble-
mer løses, og så må alle partier
være rede til at bevilge pengene.
Poul Møller fra de konservative
mente, at TV-udsendelserne først og
fremmest har afsløret, hvilke fejl-
dispositioner, Grønlandsministeriet
har foretaget siden den store plan
for udbygningen vedtoges i 1950.
— Det skyldes ikke manglende be-
villinger, at målet ikke er nået, sagde
han. Nu ser vi, at vi har fået slum-
byggeri for millionbevillingerne. In-
vesteringerne er simpelthen spildte,
og ansvaret herfor er administratio-
nens. Vi må håbe, der nu er lagt en
mere holdbar linje.
Peter Jørgensen fra Socialdemokra-
tiet svarede: For fem år siden besøgte
medlemmerne af folketingets finans-
udvalg Grønland og havde god lejlig-
hed til at se de valgte boligtyper. Kri-
tikken kommer en postgang for sent.
Poul Møller: Jeg har ikke været
deroppe.
Grønlandsministeren: Det er lovlig
flot at kalde de sidste femten års in-
vesteringer i Grønland for fejlagtige,
og det tror jeg heller ikke, de to grøn-
landske medlemmer vil godtage. Jeg
vil ikke nægte, at der er bygget for
små boliger, men det er blevet rettet
på mit initiativ. Må jeg minde om,
at sundhedsvæsenet er udbygget, og
tuberkulosens svøbe afskaffet i en
grad, så TB som dødsårsag er faldet
fra første til tolvte pladsen.
Ministeren roste TV’s reportager:
Det er hårde og realistiske reportager.
Jeg må dog sige, at jeg langt fore-
trækker Krygers form fremfor den
sødsuppelyrik med nationaldragter og
isfjelde, der ofte har givet sig ud for
saglig orientering om Grønland. Re-
portagerne har understreget den bar-
ske realitet, at der endnu er mængder
af uløste opgaver i Grønland — og
det er ikke dem alle, der kan måles
i penge.
KELVIN HUGHES
Transistorradar
type 17
Eneagent for Danmark
DANSK RADIO AKTIESELSKAB
Amaliegade 33 — København K
Tlf. (01—54) MI 7282 — Telex 5258
Telegram: DARIOSE
RADIO SERVICE
v/ H. Rasmussen, Sanatorievej,
JULIANEHÅB
O. Winstedt, GODTHÅB. Tlf. 1133
Telegramadr.: RADIOSERVICE.
Kalåtdlit-nunavtme pissutsit
inatsissartune OKatdlisaussut
pissutsit partit ilåinit Kalåtdlit-nunanut angalaortitaKarsima-
ssunit ilåtigut takornarneKarunartut
Kalåtdlit-nunåne pissutsit fjern-
synikut takunere Kalåtdlit-nunåne
nan gminerme takunerinit inung-
nik aulagsagsimårtitsinerussaru-
narput. aningaussanik nålagauv-
fiup atortitagssainik akuerssissar-
tunut ilaussortat ukiut tatdlimat
matuma sujornagut Kalåtdlit-nu-
nånikaluarput taimanilo pissutsit
månarnit aj ornerugaluartut ani-
ngaussanik nålagauvfiup atortitag-
ssainik OKatdlinerme Kalåtdlit-
nunåne pissutsit oKatdlisaorujug-
ssuanaut, onatdlinermut fjernsyni-
kut autdlakåtitat pissutauvdlutik.
OKatdlineK Knud Hertlingimit aut-
dlarnerneKarpoK, ilåtigut ima oxartu-
mit: — danskit avisine atuarpara må-
ne aningaussanik katerssuissoKag-
ssamårtoK Kingmit atugardliorpatdlåt
ikiorserniardlugit Kinutigiumagaluar-
para tamatumunga taorsiutdlugo ino-
xatit kalåtdlit ikiortariaKauissut ani-
ngaussanik katerssuneKåsassut. Knud
Hertling oxarpoK nålagauvfiup ani-
ngaussartutigssaisut sujunersutine
Kalåtdlit-nunanut atugagssångortitat
Kanganit angnerussut agsut nuånåru-
tigerusugkaluardlugit, taimailiorner-
dle saperdlune.
— aningaussat atugagssångortitat a-
nersåkut nunavdlo pisigut Kalåtdlit-
nunåne ajorssarnerup mingnerpåkut-
dlunit ikiorserneKarnigssånut atusav-
dlugit amigarput. tusarsimanerarpå
Kalåtdlit-nunåne teknikikut atortut
ukiune tugdlerne pingasune pitsångor-
sarneKåsassut taimailiornigssame ilå-
tigut igdluliortiterneK ikiorsissarfing-
nigdlo sanaortorneK tunugdliusimår-
neKåsavdlutik.
— Kalåtdlit-nunånile igdlugssaile-
Kinex angnertupilorujugssuvoK, ming-
nerungitsumik ukioK kaujatdlagdlugo
sikuneK ajortume igdloKarfingne si-
samane ukioK kaujatdlagdlugo aulisar-
fiusinaussune. niuvertoruseKarfing-
miut igdlOKarfingnut tåukununga nug-
terarput najugkamingne inutigssaeru-
ikamik. igdloKarfingnile tåukunane
igdlut amigarput, taimaingmat nug-
tertugaluit ilait asimioKarfingnut u-
tenunartariaKartarput pinialungner-
mik ikiutisiaKarnermigdlo napåssute-
Kartardlutik.
— OKartoKartarpoK igdlugigsårneK
inungnit umåssutigineKarsinåungit-
sok. tamåna encorpoK, igdloitångmer-
dle toicumik naleicarsinauvoK. Kalåt-
dlit-nunåne igdlut agfangajait piso-
Kaunermit ajornermitdlo nutånik
taorsigagssaugaluarput. inuit igdlug-
ssåinut taorsiutdlugit maskinat ig-
dlugssåinik sanaortorniarnermut någ-
gårdlumarumavunga.
Knud Hertlingip inåssutigå igdluli-
ortartunik nangminerssortunik sule-
KateKarnerup angnertunerulersine-
Kamigsså GTO eKaréidssumik inger-
dlatsissoK agdlilertuåinarnago. ig-
dlugssanik titartaissarfiutigdlit imaKa
igdlut katitinariångordlugit sanåt pi-
lertortumik nåpåtiterneKarsinaussut
sanaortorsinaugaluarpait taimailiorni-
kut avdlanik pingårtunik sanaortor-
neK angnerussumik pivfigssaxarfigi-
neKarsinaorKUvdlugo.
Hertlingip inåssutigå ikiorsissarni-
kut Kalåtdlit-nunåne ingerdlatsiner-
me nutåmik årKigssussissoKarcuivdlu-
go ministeritdlo xutdlersåta Kragip u-
kiume tugdlerme Kalåtdlit-nunanut
tikerågssamårnera erKaigamiuk ima
OKarpoK-.
Kalåtdlit-nunåne kulturimut pingå-
ruteKarnerpåK radio sinerissap ildi-
nåne nålaorneKarsinauvoK. autdlakå-
titsiviup sdkortusinera inuit tunissu-
tåtut pitsaunerpåtut ministerit kut-
dlersåta nagsatarissariaKaraluarpå.
tamåna Knud Hertlingip
Kangale nalungererpå
Kalåtdlit-nunanut ministere Carl P.
Jensen akivoK Hertlingip emartugai-
sa ilarpagssue Grønlandsrådime, Hert-
lingivtaoK ilaussortauvfigissåne, su-
liarineKartut — sorunalume tusagag-
ssanik avatiminitunut OKarsinautitau-
SSOK.
ministere OKarpoK Kalåtdlit-nunåne
igdluliarineKartartut ikileriartugssåu-
ngitsut, agdlåt amerdleriåsassut. Hert-
lingip ilisimavå GTO igdlugssamik
katitinariagssamik titartaerérsima-
ssok. nangminerssortut sanaortorner-
me pexataunerat angnertusiartupilo-
KaoK ukiordlo måna nutålianik sa-
naortornerme 30 miil. kr. sivnilingnik
naligdlit nangminerssortunit sanane-
Karput, 1961-ime nangminerssortunit
sanaortugkat 8 miil. kronlnarnik na-
leKaraluaramik. Carl P. Jensanip ilå-
ngutdlugo taivå udvalgip ingmikut
pilersitap sulissutigigå ikiorsissarnikut
nutångorsainigssax ukiunilo tatdlima-
ne igdluliagssat ikiorsissarnerme atu-
gagssat udvalgip tåussuma pilersså-
rusiorérsimavai. ukiune tugdlerne
angnertoxiissumik atuartitsissamerit
autdlarnisåput kalåtdlit sulissugssat
pissariaKartineKartut iliniartineKar- -
niåsangmata.
Ausiangne evKiluisårnerup isumagi-
neKarnera ericartoramiuk ministere o-
KarpoK erKaissarfik sujugdlermernit
pitsaunerussoK igdloKarfingmitdlo u-
ngasingnerussumitoK suliarineKarér-
isimassoK.
Holger Vivike, Socialistisk Fol-
kepartimit pissok, Poul Møllerimik,
konservativinut ilaussortamik, sd-
kortoKissumik issornartorsiorpoK
tåussuma Kalåtdlit-nunåta mini-
steria navérsimangmago sulissue
6907-iussut amerdlagalugit. ikiorsi-
ssarnikut Kalåtdlit-nunåta isuma-
gissagssat måna årKigtarianalerput
taimaingmat partit tamarmik ani-
ngaussanik atugagssanik akuerssi-
nigssamut piarérsimassariaKarput.
Poul Møller, konservativinut ilau-
ssortax, isumaKarpoK fjernsynikut
autdlakåtitsissarnertigut erssersine-
KartoK Kalåtdlit-nunåta ministeria-
Karfia sutigut kukussuteKartarsima-
nersOK ineriartortitsinigssamik piler-
ssårusiarssup 1950-ime isumaKatigi-
ssutigineKarnerata kingorna.
— aningaussat atugagssat ikigpat-
dlåt akuerssissutigineKartarsimanerat
tamatumunga pissutåungilaK, oxar-
poK. måna påsivarput aningaussat
millioniligpagssuit atordlugit igdluli-
ortiternerme igdlupalåt sanaortorne-
iKarsimassut. aningaussat atugkat atu-
lugsinarneKarsimåput, ingerdlatsiner-
milo Kutdlersaussut tamatumunga
akissugssåuput. neriugtariaKarpugut
pitsaunerussumik ingerdlatsinigssaK
åridgssuneKarérsimassoK.
Peter Jørgensen Socialdemokratinut
ilaussortax akivou: — aningaussanik
nålagauvfiup atortitagssainik akuer-
ssissartut ukiut tatdlimat matuma su-
jomagut Kalåtdlit-nunåne angalaor-
put pivfigssaKardluardlutigdlo igdlu-
liarineKartartugssatut KinerneKarsi-
massut takunigssdinut. issornartorsiu-
ineK kingusinårdlune autdlarnerne-
KarpoK.
Poul Møller: — uvanga tagpavanl-
simångilanga.
Kalåtdlit-nunanut ministere: — i-
ngassagtajårineKarpoK oKåsavdlune
ukiune kingugdlerne 15-ine aningau-
ssat Kalåtdlitmunåne atornøKarsima-
,ssut kukussumik atorneKarsimassut,
isumaKarpungalo kalåtdlit ilaussortat
mardluk taimatut OKarneK sapersut.
ilumornerartariaKarpara ilaKUtaring-
nut inigssiat mikivatdlåt sananexarsi-
manerat, inigssianigdle mikivatdlånik
sanaortorneK uvavnit årKingneKarsi-
mavoK. erKaisitsissutigilara nakorsa-
Karnikut ingerdlatsineic angnertusiti-
neKarmat sakiagdlutdlo atupilugauga-
luaKissoK ima agtigissumik kinguari-
arpoK tOKåssutaussartunit nr. 1-iuga-
luardlune nr. 12-lngordlune.
fjernsynikut autdlakåtitagssiat mi-
nisterip nersualårpai: — pissutsinik
imåinåungeKissunik takussagssiuiv-
dlune autdlakåtitagssiåuput. oxarta-
riaKarpungale Krygerip autdlakåti-
tagssioriausia takujumaneruvdluina-
riga inuiéussutsime atissanik ilulissa-
nigdlo erKartuinermingarnit — Kalåt-
dlit-nunåne pissusivingnik erxartui-
nertut OKautigineKartai'tuningarnit.
autdlakåtitagssiatigut erssersineKar-
iput artornaKissunik atugaKarneK, Ka-
låtdlit-nunåne sule nåmagsineKå-
ngitsunik suliagssarpagssuaKartøK —
tåukulo tamåkerdlutik aningaussanik
■nalilerneKarsinaussutut oxautigineK
ajornaKaut.
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører
Godf hibsvej 104 — København F.
Tlg.adr.: BYGHANS
2