Atuagagdliutit - 07.01.1966, Side 3

i
Orientering om Grønland . . .
(Fortsat fra forsiden)
Manglen på overordnet personale,
jeg tænker her på fuldmægtige hos
kæmnerne, er uheldig, både af hensyn
til det daglige arbejde, men også fordi
det gør det vanskeligere at give de
unge grønlændere, som går ind i kon-
torfaget, en fyldestgørende oplæring,
og der antages ikke så mange lær-
linge, som der egentlig er plads til.
Det kan i øvrigt i denne forbindelse
nævnes, at det samlede personale ved
den lokale grønlandske administra-
tion, kommune- og kæmnerkontorer-
ne, netop har passeret tallet 200. Halv-
delen heraf er lokalt ansatte, hvilket
ikke kan kaldes utilfredsstillende på
nuværende tidspunkt, men vi må
langt videre. En rimelig udbygning af
socialvæsenet kræver således et vel-
kvalificeret grønlandsktalende perso-
nale. Det er mit håb, at der snarest
muligt må ske afgørende forbedringer
på dette område.
Inden for retsvæsenets område er
der tale om en fortsat stigning i an-
tallet af retssager. Udviklingen går i
retning af stadig større retsenhed mel-
lem Grønland og det øvrige rige, og
som et udtryk herfor er den danske
afbetalingslov, købelov og en række
andre formueretlige love trådt i kraft
i Grønland.
I den samfundsmæssige udvikling,
Grønland befinder sig i, må retspleje-
systemet tages op til vurdering. En
rapport om retsplejens forhold er ud-
arbejdet og agtes behandlet i det
grønlandske lovudvalg i begyndelsen
af 1966.
BOLIGSPØRGSMÅLET
I året 1965 opførtes over boligstøtte
542 boliger, heraf 199 i etagehuse.
1965 var et særlig stort boligår, det
største vi har haft. I de følgende år
vil vi efter de foreløbige planer
desværre ikke nå så højt op.
Ser vi på boligbyggeriet over tre
5-års perioder i årene 1956 til 1970,
og ikke på hvert enkelt år, viser tal-
lene dog heldigvis en fortsat stigning.
I perioden 1956 til 1960 blev der så-
ledes bygget 1178 boliger, og i perio-
den 1961 til 1965 1579 boliger. Efter
de foreløbige planer ventes det sam-
lede byggeri i den kommende periode
fra 1966 til 1970 at blive 2000 eller
4—500 boliger mere end i nærmest
foregående periode.
Man skulle således trods alt tro, at
der vil indtræde en væsentlig lettelse
i boligsituationen.
Det vil imidlertid være offentlig-
heden bekendt, at der under de an-
lægsmøder på embedsmandsplan med
deltagelse af landsrådets forretnings-
udvalg, som blev afholdt her i Godt-
håb i november, hvor de foreløbige
planer for anlægsinvesteringer i Grøn-
land blev drøftet, alligevel blev ud-
trykt alvorlige betænkeligheder ved
de foreliggende planer for boligbyg-
geriet.
Det blev således fra boligstøtte-
udvalget under disse møder anført, at
det planlagte boligbyggeri antagelig
højst vil kunne dække boligbehovet
fra den naturlige tilvækst i befolk-
ningen, behovet for saneringer og be-
hovet for udtynding af overbefolkede
boliger. Man nærede ængstelse for, at
det ikke i de nærmest følgende år
ville være muligt i fornødent omfang
at opføre boliger for tilflyttere fra
kommuner og mindre steder, hvor der
på grund af den investeringspolitik,
som er foreslået af G-60, ikke for-
ventes opført boliger i de kommende
år.
Disse problemer har været fremme
også i Folketinget nu i december og
forventes nærmere drøftet i de møder
i Grønlandsrådet, som skal afholdes i
februar måned 1966.
Man har endnu lov at håbe, at der
findes udveje for især i årene 1967 og
1968 at bygge mere end de foreløbige
planer viser, så at man bliver i stand
til både at afhjælpe noget af den
akutte alvorlige bolignød i de store
byer, og samtidig imødekomme de
mange ønsker om tilflytning til disse
byer. Det vil også gøre det muligt at
nedlægge visse udsteder i fiskeri-
distrikterne, hvor befolkningen som
helhed har udtrykt fraflytningsønske
og blot venter på bolig.
DET BÆRENDE ERHVERV
Fiskeriet er Grønlands bærende er-
hverv, og væksten i erhvervets pro-
duktivitet bestemer i væsentlig grad
den fart, hvored den økonomiske ud-
vikling i Grønland kan finde sted. Det
er derfor med stor glæde, vi kan kon-
statere, at den nedgang i torskefiske-
riet, der fandt sted i 1963 og 1964, nu
er vendt til fremgang. Pr. 1. december
i år var der til de offentlige produk-
tionssteder og til Godthåb Fiskeindu-
stri indhandlet godt 13.500 tons flæk-
ket torsk. Det er 4000 tons mere end
på samme tidspunkt sidste år, og kun
knap 1000 tons mindre end i 1963.
Der er ikke tvivl om, at det er på
bankerne, vi skal hente den forøgede
mængde fisk, der er nødvendig for at
udnyttte kapaciteten i eksisterende og
kommende fiskerianlæg. Dermed ska-
bes der bedre økonomiske kår for
dem, der er beskæftiget i fiskeri-
erhvervet direkte som fiskere eller
som arbejdere og funktionærer i
fabrikkerne, og tillige for den grøn-
landske befolkning i det hele taget.
De fremmede nationers indsats i
fiskeriet ved Grønland viser, at mulig-
hederne er til stede, og dog tegner
Grønland sig for mindre end 10 pct.
af fiskefangsten i Davisstrædet trods
fiskefelternes nære beliggenhed.
Der er imidlertid stærke tegn på,
at den grønlandske indsats i
bankefiskeriet vil blive forøget i
de kommende år. Flere grønland-
ske fiskere er nu begyndt at hente
deres fangster udenskærs med godt
resultat, idet de bygger på de er-
faringer, der efterhånden er gjort
om selve fiskeriet og om bådenes
muligheder.
Det er min overbevisning, at
disse foregangsmænd i banke-
fiskeriet vil blive fulgt af andre
grønlandske fiskere.
Jeg synes, der er grund til at takke
disse fiskere for den indsats, der er
gjort.
Til næste år kan der forventes yder-
ligere et væsentligt bidrag til produk-
tionsforøgelsen, dels fra en 45 tons
kutter, som er bestilt til et privat
konsortium i Sukkertoppen, dels fra
de fire store — indtil videre stats-
ejede — fiskefartøjer, som G-60 i sin
tid foreslog anskaffet. Tre af disse er
nu kommet til Grønland og har med
udmærket resultat deltaget i banke-
fiskeriet i de sidste måneder af 1965.
De tre fartøjer har i november måned
indhandlet henved 250 tons flækket
torsk, eller ca. 30 pct. af den sam-
lede indhandling i denne måned.
Jeg vil i øvrigt gerne ved denne
lejlighed understrege over for de
grønlandske fiskere, at når erhvervs-
støtteudvalget i samråd med Ministe-
riet for Grønland har ændret låne-
politikken i åbentvandsområdet fra
Holsteinsborg til Frederikshåb, så der
i princippet ikke kan lånes til både
under 40 tons, så er det fordi, man
ønsker at fremme et søgående fiskeri
i Grønland, som man håber vil blive
til gavn både for fiskerne og for indu-
strivirksomhederne i land. Samtidig
tilsigter man ved den nye lånepolitik
at begrænse anskaffelsen af mindre
fartøjer, som på længere sigt antage-
lig vil vise sig som en hæmsko for
det grønlandske fiskeri.
Såvel i erhvervsstøtteudvalget som
i Ministeriet for Grønland vil det
imidlertid efter landsrådets kritik af
den pludselig ændrede udlånspolitik
fortsat blive overvejet, om det nu
alligevel er rigtigt fremover helt at
standse långivningen til kuttere under
40 tons i åbentvandsbyeme, eller om
det måske vil være rigtigere mere
gradvis at gennemføre overgangen til
det søgående fiskeri, som dog vel alle
kyndige grønlandske fiskere er klar
over er fremtidens.
TRAFIKKEN OG SKOLEN
Udviklingen af det interne grøn-
landske trafiknet tog i 1965 endnu et
skridt fremad. Den 1. juni begyndte
helikopterflyvningen mellem de vest-
grønlandske byer. Starten har, som
det vil være bekendt, ikke kunnet
foregå uden at der fra forskellig side
har været rejst kritik. Men i betragt-
ning af, at der er tale om noget helt
nyt, og at erfaringer må indhøstes,
synes jeg, der bør udtales en aner-
kendelse af den indsats, der har været
gjort.
Skolens forhold er i det forløbne
år blevet kommenteret flittigt i for-
bindelse med forslaget til den nye
skolelov, som er behandlet i lands-
rådet både i foråret og i efteråret.
Lovforslaget forventes forelagt Folke-
tinget i begyndelsen af det nye år.
Der er nu gået 15 år, siden skole-
loven af 1950 trådte i kraft, og jeg vil
derfor nævne enkelte tal, der viser
udviklingen.
Børnetallet er i disse 15 år steget fra
4156 til 7080, det vil sige med ca. 70
pct., men det er værd at lægge mærke
til, at langt over halvdelen af denne
stigning, nemlig 1756, er sket i de
sidste 5 år.
Antallet af lærerkræfter, såvel
grønlandske som danske, er steget til-
svarende eller snarere mere. Der var
i 1950 kun ca. 20 udsendte lærere;
tallet er i 1965—66 så højt som 243.
Derimod har antallet af de i Grønland
uddannede lærere ikke ændret sig
synderligt i den 15-årige periode, idet
tilgang og fragang har ophævet hin-
anden. Der er for tiden ca. 26 lærer-
studerende ved seminariet i Godthåb
fordelt over første og anden semi-
narieklasse samt præparandklassen,
og det første hold elever bliver dimit-
teret i 1968.
Antallet af undervisningssteder er
faldet fra 177 i 1950 til 109 i 1965. I
1950 blev ca. 2500 børn — eller ca.
60 pct. af samtlige skolebørn — under-
vist på udsteder og bopladser. Det til-
svarende antal børn er i 1965—66 om-
trent det samme, nemlig ca. 2400, men
disse 2400 udgør nu kun ca. 35 pct. af
alle skolebørn. Der beskæftiges i dag
ca. 33 udsendte lærere på udsteder
fordelt over 25 pladser.
De nævnte tal siger naturligvis intet
om selve undervisningsstandarden, ej
heller om i hvilken retning undervis-
ningsstandarden eventuelt har ændret
sig. Tallene fortæller derimod, at der
i disse år er sket en stor stigning i
børnetailet, og at skolerne i høj grad
også har mærket befolkningsforskyd-
ningen fra udsted til by, hvilket ska-
ber problemer med at tilvejebringe
nødvendige klasseværelser og lærer-
boliger.
Den omstændighed, at en så stor
procentdel af børnene i dag under-
vises i byskolerne, hvor undervis-
ningsforholdene er blevet bedre,
giver os lov til at formode, at flere
og flere børn får en bedre skole-
gang og dermed et bedre grundlag
for videreuddannelse. Som inden
for andre områder gælder det også
for skolen, at uddannelsen af det
nødvendige kvalificerede grønland-
ske personale ikke kan holde trit
hverken med befolkningstilvæk-
sten eller med det hurtigt vok-
sende krav om bedre kundskaber.
Det er årsagen til, at man må
bruge så mange udsendte lærere
for blot at kunne få børnene
undervist.
SUNDHEDSVÆSENET
Der blev i 1964 i alt diagnosticeret
98 tilfælde af aktiv tuberkulose. Man
forventer i år at nå omtrent det sam-
me antal, hvilket må ses i sammen-
hæng med, at tuberkulosen er trængt
så stærkt tilbage, at de tidligere års
talmæssigt stærke fald nu ikke læn-
gere kan påregnes. Det må imidlertid
noteres med glæde, at antallet af ind-
læggelser for tuberkulose stadig er
dalende.
Muligheden for en stor udbredning
af sygdommen syfilis i Sydgrønland
opskræmte sindene i foråret. Ved
undersøgelser fandtes i alt 19 tilfælde
af sygdommen, og der er trods stor
agtpågivenhed ikke senere fundet
flere tilfælde i dette område af landet.
Der er imidlertid andre steder i Grøn-
land i sommer fundet i alt 3 tilfælde
uden sammenhæng med de før om-
talte. Det viser klart, at risikoen for,
at sygdommen vinder indpas i Grøn-
land, stadig er til stede, således at den
største agtpågivenhed hos såvel sund-
hedsvæsen som befolkning fortsat er
nødvendig.
Af gonorré er der i de første 11 må-
neder af 1965 diagnosticeret 2796 til-
fælde mod 3429 i samme tidrum i fjor.
Denne glædelige nedgang har især
været iagttaget i det sydlige Grøn-
land, hvor der har været sat særlig
energisk ind mod sygdommen i over-
ensstemmelse med retningslinjer, som
er tiltrådt af landsrådet. En sådan
mere intensiv bekæmpelse er på-
begyndt også i det øvrige Grønland og
vil blive fortsat i 1966.
På patienternes vegne vil jeg i
øvrigt gerne bringe en hjertelig tak
for den hjælp, der er ydet sundheds-
væsenet fra forskellig side — specielt
en tak til flyverne, både de civile og
de militære, for bistand i forbindelse
med patienttransporter.
DET SOCIALE OMRÅDE
Det har op gennem tiden vist sig,
at i samfund, hvor der sker en hurtig
økonomisk udvikling med industriali-
sering, større bysamfund ved befolk-
ningskoncentration og omskiften til
nye livsformer, opstår der samtidig en
række tilpasningsproblemer, som kræ-
ver en aktiv indsats af et socialvæsen
af såvel forebyggende som behandlen-
de og revaliderende art.
Det er forlængst almindelig erkendt,
at det grønlandske samfund desværre
langt fra danner nogen undtagelse,
hvad angår den tekniske udviklings
negative sider i form af en række nye
sociale problemer.
I de seneste år har der såvel fra
politisk side som i den almindelige
debat i dagspressen og andre steder
været vist stigende interesse for de
sociale problemer i Grønland. Desvær-
re har man ofte mødt en mangelfuld
saglig underbygning i diskussionen.
„Den sociale nød“ i Grønland har un-
dertiden været brugt nærmest som et
slagord, mens problemerne og disses
løsning har været fremstillet i en
stærkt forenklet form.
Der er ingen tvivl om, at en for-
højelse af den økonomiske hjælp til
de grupper af befolkningen, der på
grund af alderdom, invaliditet, syg-
dom og lignende ikke er i stand til at
skaffe sig det nødvendige til at opret-
holde et rimeligt leveniveau, er et
meget væsentligt led i afhjælpningen
af den økonomiske og sociale trang.
Ligeledes er det klart, at Grønland
for tiden er underforsynet med sociale
institutioner, specielt børneinstitutio-
ner, og at der i de kommende år må
investeres betydelige summer for at
afhjælpe dette savn.
Men når dette er sagt, må det sam-
tidig fremhæves, at hvis man på læn-
gere sigt ønsker at nå frem til et soci-
alt stabilt samfund, må man søge at
anlægge en helhedsbetragtning på de
sociale problemer og disses løsning,
således som man gør overalt, hvor der
arbejdes efter moderne socialpolitiske
synspunkter.
Hovedvægten lægges her på en ind-
sats af forebyggende, behandlende og
revaliderende art.
Det er glædeligt at kunne konsta-
tere, at der i det forløbne år på for-
skellig måde er taget initiativ til en
udbygning af socialforsorgen i Grøn-
land på grundlag af en tidssvarende
sociallovgivning.
Gennem landsrådets vedtagelse på
den ekstraordinære samling i foråret
af en forhøjelse på 25 pct. af alders-
renten og de øvrige sociale ydelser,
som følger aldersrenten, er disse ydel-
sers realværdi bragt på højde med den
indkomstudvikling, der har fundet
sted i det grønlandske samfund i de
sidste 10 år. Sagt med andre ord er
købekraften for aldersrentemodtagere
steget procentvis lige så meget som
købekraften hos den grønlandske be-
folkning i øvrigt i gennemsnit. .
Herudover har landsrådet på det
ordinære møde i efteråret foreslået en
yderligere forhøjelse af disse sociale
ydelser med 50 pct., idet det var
landsrådets opfattelse, at en sådan
forhøjelse var så nødvendig, at den
ikke kunne afvente resultaterne af
den gennemgribende revision af det
grønlandske socialforsorgssystem.
Jeg håber, at der i begyndelsen af
det nye år vil blive tilvejebragt mu-
lighed for at opnå den statsstøtte, som
landsrådet har fundet det nødvendigt
at foreslå i denne forbindelse.
Hvad angår de sociale institutioner,
er der i det forløbne år kommet vir-
kelig gang i det planlægningsarbejde,
som nødvendigvis må gå forud for
selve opførelsen af institutionerne.
De foreløbige anlægsprogrammer
for de kommende år, som nu forelig-
ger, forudsætter en hurtig udbygning
af den forebyggende børneforsorg
gennem opførelse af et betydeligt an-
tal vuggestuer og børnehaver rundt i
de grønlandske byer.
Det er vist almindelig kendt, at der
overalt ventes med utålmodighed på
disse institutioner.
Det bør nævnes, at vi netop har
modtaget meddelelse om, at Ministe-
riet for Grønland forbereder en social
kursusvirksomhed i Grønland, som
skal omfatte folkevalgte udvalgsmed-
lemmer, administrativt personale ved
kæmnerkontorerne og lokale social-
undersøgere. I løbet af ganske kort
tid vil der komme nærmere oplysnin-
ger om disse vigtige foranstaltninger.
PLANLÆGNINGSARBEJDET
I den forløbne sommer har Grøn-
landsrådet besøgt en del af vest-
kysten.
Grønlandsrådets virksomhed følges
med opmærksomhed her i landet. Den
planlægning og de beslutninger, der
træffes om anvendelsen af de investe-
ringsmidler, som er til rådighed for
det grønlandske samfund, hvad enten
midlerne kommer fra staten, lands-
rådet eller private kilder, er af største
betydning.
(Fortsættes side 23).
nutåliauvoK
sanardlåjuvoK
avdlauvoK
TUBORG
CITRON
Den gyldne,
smidige OMA margarine
X.
\
/ er lige velegnet til bordbrug
/ og madlavning I — Sig navnef: OMA margarine!
\
\
/ ------------------------------------------------------
| OMA margarine kultiussarfalik akungnaifsordlo
^ nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
^ assigTngmik piukunarpoKl OKautigiuk afex:
. O M A margarine!
3