Atuagagdliutit - 07.01.1966, Blaðsíða 6
Problemerne skal løses og
så langsigtet som muligt
Men der er jo grænser for, hvor langt man kan se frem, siger grønlands-
minister Carl P. Jensen i denne nytårssamtale med Atuagagliutit/Grøn-
landsposten.
Grønlandsministerens arbejdsdag er
lang og travl, den er tæt besat med
møder og konferencer, og endelig kræ-
ver den politiske side af sagen mini-
sterens tilstedeværelse på Christians-
borg.
Når Atuagagdliutit/Grønlandspo-
sten gerne ville have en lille nytårs-
samtale med minister Carl P. Jensen,
så måtte det blive tidligt på dagen
eller sent. Det blev en morgenstund i
ministerens kontor i Hausergade, før
andre af ministeriets ansatte havde
indfundet sig.
— Da De, Carl P. Jensen, blev mi-
nister for Grønland — den fjerde i
rækken — skrev et københavnsk dag-
blad, at det var et nyt og ukendt ar-
bejdsfelt for Dem, men det er jo ikke
rigtigt, for De var vist i Grønland
allerede i 1952. Hvorfor var De det?
— Det skyldtes, at nogle grønlæn-
dere, der havde været i København
til en eller anden form for uddannelse
eller møder, havde fået den idé, at
INDUSTRI
ODO oon 00.0 ODD
_ 000000 nsCJDDann O "ti -
Køb virksomhed til rimelig pris.
Industrier og forretninger til salg
gennem fagmand med 50 års er-
faring Anbefalet af flere grøn-
landsfarere.
INDUSTRI- OG
FORRETNINGSSPECIALISTEN
Thorsvej 19, Fredericia (059) 2 06 66
man nu måtte se at få indført fag-
foreninger i Grønland.
I Grønlands-betænkningen har man
et afsnit, der går ud på, at man skal
søge at danne forhandlingsorganisa-
tioner, herunder fagforeninger, så bag-
grunden var sådan set i orden. Grøn-
lænderne havde talt med Hans Hed-
toft om sagen. Han var på det tids-
punkt ikke statsminister, men han
var, hvad vi vel alle ved, stærkt in-
teresseret i Grønland og dets proble-
mer.
Han henstillede til LO, at man prø-
vede på at orientere sig om forholdene
deroppe. I tilsvarende anledning hav-
de jeg tidligere haft med Færøerne og
Island at gøre, det vidste Hedtoft na-
turligvis, og derfor sagde han med et
smil, at jeg jo måtte være nordatlan-
tisk ekspert, og at orienteringen i
Grønland derfor måtte være noget for
mig.
Jeg rejste derop og besøgte samtlige
byer på vestkysten og ved min hjem-
komst udarbejdede jeg en meget om-
fattende rapport.
— Er De som minister tilfreds med
denne rapport fra 1952?
— Jeg er ikke uenig med rapporten,
og jeg har også i den stol, jeg sidder i
i dag, glæde af den på en række
punkter. Den viser nemlig, når man
ellers har fulgt med, hvad der siden
er sket på flere livsvigtige områder.
FØRT I SNOR
— Hvornår var De næste gang i
Grønland?
— Det var i 1954 sammen med
Grønlandsudvalget og Finansudvalget,
men medens jeg i 1952 var helt på
egen hånd, så blev man i 1954 mere
ført i snor og så netop, hvad man
skønnede, man skulle se, i højere grad
end hvad man burde se. Derefter var
jeg i Grønland, da man i 1955 dannede
arbejderforeningen deroppe.
I 1957 var jeg igen i Grønland, den-
ne gang sammen med Kai Petersen,
som repræsenterede AOF, Arbejder-
nes Oplysnings Forbund. Vi skulle ar-
rangere et kursus for arbejderforenin-
gerne og herigennem søge at give del-
tagerne et indblik i moderne produk-
tivitets- og lønproblemer. Man havde
i 1954 fået et nyt lønsystem, som skul-
le give mulighed for at stimulere pro-
duktiviteten, stort set baseret på de
samme principper, som gælder i den
såkaldte GAS-overenskomst, udarbej-
det af kontorchef Otto Jensen og mig
i 1954.
— Og så har De i sommer gennem-
ført Deres første rejse langs vestky-
sten som grønlandsminister, men kun-
ne De ikke været blevet grønlands-
minister før? Det talte man da om i
1960?
— Med det indblik jeg havde fået
i Grønlands hverdagsproblemer og
med den interesse jeg havde for Grøn-
land, så havde jeg uden tvivl sagt ja
til Grønlandsministeriet i 1960, hvis
det, da Kampmann opfordrede mig til
at indtræde i regeringen, havde været
mig muligt at vælge. Men det skete
ikke, det var ikke valgfrit, jeg blev
boligminister.
— Føler De Dem så nu på hjemme-
bane?
— Hvis man gjorde det, så måtte
det være fordi man ikke forstod at
vurdere problemerne rigtigt. Det er
ikke tom tale, når jeg siger, at det at
komme fra Boligministeriet til Grøn-
landsministeriet var som at komme fra
asken til ilden.
De 17 år, jeg var i LO, repræsente-
rede jeg entreprenørområdet og samt-
lige byggefag, dernæst var jeg nogle
den kyndige
leverandør
af den rette lastbil
Danmarks mest solgte
BEDFORD
og det rigtige tilbehør
Hans Lystrup har alt, hvad De
som motorkører på Grønland har
brug for til bilen, blandt andet...
Parsons snekæder
DEFA elektriske
motorvarmere
kølerjalousier, auto-
matiske og håndbetjente
varmeapparater
solskærme
de kraftige, økonomiske lastbilerfra 1-7 tons nytte-
last med det store modeludvalg - deriblandt
4-hjulstrukne - mestrer de sværeste transport-
opgaver. Derfor arbejder der også mange Bedford
lastbiler - privat og offentligt - i Grønland, leveret
af Hans Lystrup.
dæk med snepigge
AC tændrør
AC oliefiltre
AC termostater
originale GM reservedele
Vor lastbilafdeling har lokalkendskab og giver
Dem gerne uforbindende tilbud. Vi yder Dem til-
lige individuel vejledning i alle spørgsmål ved-
rørende opbygning af hensigtsmæssig vognpark,
kørselsregnskab, kørsel og udrustning. Skriv eller
telegrafer til os.
Bedlord, Vauxhall, Opel m. m.
Vorvelassorterede reservedels-
afdeling sørger for omgående
og omhyggelig ekspedition til
Grønland.
HANS LYSTRUP
Aktieselskab
Pileallé 5-7 København F.
Telegramadresse: AUTOLYSTRUP, KØBENHAVN
år formand for et af de største for-
retningsførerselskaber i landet. Det
gav mig et indblik i byggeriets pro-
blemer, og sådan, at jeg endda vil
sige, at dette mit praktiske kendskab
Carl P. Jensen.
godt kan være en belastning for mig,
når det drejer sig om byggeriet i
Grønland.
KLEINSCHMIDT-SKOLEN
— Tænker De i denne forbindelse
på bygetempoet?
— Egentlig ikke, for tempo kan væ-
re udtryk for, at man ikke tænker sig
om. Lad mig som eksempel nævne
Kleinschmidt-skolen i Godthåb. Man
kunne vel med respekt for Samuel
Kleinschmidt have fundet en anden
og mere værdig skole at opkalde efter
ham.
Jeg er nemlig ikke tilfreds med den
måde at bygge skole på, den står
som udtryk for manglende ansvarsfø-
lelse over for planlægning, og skal jeg
konkretisere, så vil jeg blot pege på, at
man står over for at skulle tilveje-
bringe eat byggemodent terræn netop
i det område, hvor skolen ligger. Der
skal sprænges enormt meget i denne
barakagtige skoles umiddelbare nær-
hed. Desuden mangler skolen facilite-
ter, der er ingen faglokaler, altså lo-
kaler til fysik, kemi, håndgerning osv.,
skolen er blot et antal nøgne rum, og
sammenlignet med skolen i Sukker-
toppen er det forfærdende, for sidst-
nævnte er vel planlagt og absolut tids-
varende. Tænk at kalde et sådant
skrabet barakbyggeri op efter Samuel
Kleinschmidt, den kloge og rige per-
sonlighed, der har betydet så meget
for det grønlandske folk.
Man må huske på, at koster en sko-
le, lad os sige 2.000 kroner pr. kvadrat-
meter, så ville hver af de følgende
etager mellem stueplanet og taget
have kostet mindre end halvdelen pr.
kvadratmeter.
— Boligbyggeriet rummer vel for
de fleste af os mere iøjenfaldende pro-
blemer, det er jo altid boligforholdene
folk lægger mærke til, når de besøger
Grønland?
— Man har, hvad boligstørrelsen
angår, forladt den målsætning, som
G-60 havde sat, fordi boligtypen er
for lille. Den ideelle bolig er og bli-
ver nemlig den, hvor der er plads,
så familien kan være samlet, men
som også er sådan, at man i givet
fald kan være alene. Det gælder i
Grønland, som det gælder her, at
det er de sidste kvadratmeter, der
er de billigste. Det er jo trapper,
køkken og sanitære installationer,
der koster pengene. Byggeriet er så
vist det store problem.
— Et problem i denne forbindelse
har jo været fremme i sommer, nem-
lig de lokale håndværkeres andel i
byggeriet?
— Dette problem har ikke så meget
været et økonomisk anliggende men
mere et spørgsmål om kapacitet. Det
er nærliggende, at vi i høj grad be-
skæftiger os med en større effektivi-
sering og udnyttelse af den kapacitet,
man har i den grønlandske håndvær-
ker.
KLIP HER.
Ønsker De yderligere oplysninger om ef eller 1 Emne:
flere emner så udfyld og tf tf tf Navn:
indsend venligst (ufor- Stilling:
bindende) vedhængen- eller virksomhed.
de kupon. i Adresse:
Skilte — plastic
Enkelte bogstaver og tal fra kr. 1,50
Navneskilte, reklameskilte, lysre-
klamer. Distriktsforhandlere søges,
helst el-installatører og bygnings-
håndværkere.
Vi giver gerne tilbud på facader og
reklameskilte.
Handelsagenturet, Box 189, Esbjerg
Der har i fjor været udbetalt 25—26
mili. kr. for udført arbejde til lokale
håndværkere, men det vi gerne vil
opnå er, om man kunne finde frem til
at klare visse byggeopgaver, f. eks. en
engang godkendt bustype som kunne
opføres uden egentlig teknisk bistand
eller løbende kontrol fra GTO’s side.
Det ville jeg anse for godt, fordi det
ville give en bedre udnyttelse af den
grønlandske arbejdskraft på disse om-
råder, og fordi man herved kunne ud-
nytte arbejdskraften året rundt.
I denne forbindelse kan jeg ikke
lade være med at tænke på, hvad der
står ubenyttet hen vinteren over af
håndværkerbarakker og kantiner med
mere, det er en økonomisk belastning.
BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN
— Men byggeriet er jo ikke det ene-
ste problem?
— Nej, så havde man da kunnet
koncentrere sig om dette ene. I 1965
regnede man med, at der i Grønland
var 35.000 personer født i Grønland,
vi ved, at vi i 1970 må regne med
42.000 og i 1975 med 50.000, men vi
ved også, hvad vi derfor har behov
for af andet byggeri. Nuvel, boligbyg-
geriet står naturligvis forrest i ræk-
ken, men når vi ved, at vi i Grøn-
land har over 2.200 i alderen fra 15
til 19 år, at vi i 1970 må regne med
3.200 og i 1975 med dobbelt så mange
og heraf en fjerdedel i Godthåb, så må
man forstå, at andet byggeri også
trænger sig på.
Vi ved, at vi i 1960 havde 6.500 børn
under 6 år, heraf 3.000 under 2 år og
3.500 i alderen fra 3 til 6 år — altså
børn i børnehavealderen. Ikke alle
skal have børnenavepladser, men helt
klart står det da, at den dæknings-
grad, vi har nu, kun svarer til ca. 10
pct. af det samlede antal børn. Hvad
vuggestuer angår, der findes kun
vuggestuer i to byer, i Godthåb og
Holsteinsborg, så forstår man meget
vel, at man for alvor må prøve at
sætte ind på at gøre et fremstød netop
på disse områder. Hævet over al
diskussion må man kunne erkende, at
her er et behov, som ikke på nogen
måde lader sig bestride.
— Men man kan ikke leve af at bo
eller af at tilvejebringe institutioner?
— Nej, men lige så ubestrideligt er
det, at et velordnet samfund ikke kan
trives uden. Der er opgaver, der skal
løses i takt med andre uafviselige
krav. Jeg tænker her på skolebehovet
og på dette, at vi ikke har lov til at
regne med, at når skolen er slut, så
er vore forpligtelser overstået. Det er
de ikke.
Vi står over for problemet om ud-
dannelse, over for dette at skulle
skabe et grundlag, der gør det muligt
for de unge at placere sig i et erhverv.
Let er noget meget centralt.
— Tænker De her på lærepladser?
— Der er her tale om både den
videregående skoleuddannelse og om
den egentlige lære f. eks. inden for
handel, håndværk, kontorfag o. s. v. og
først og fremmest den, der sigter på
det, der må være det bærende: Fiske-
riet. Dette stiller ganske særlige krav,
fordi disse uddannelser nødvendigvis
må foregå mere koncentreret. Der må
således blive tale om skoler og fag-
skoler med kollegier, man skal i prak-
tisk lære, og sideløbende hermed gå
på skole.
Det er store problemer, der her skal
tages op, og hertil kommer et af de
allerstørste, vi har i Grønland, nemlig
at tilvejebringe rammen, det vil sige
lokaler men også personale, der kan
vejlede og bistå ungdommen, når det
drejer sig om at lære at udnytte fri-
tiden, jeg tænker på idræts- og sports-
anlæg, ungdomsklubber med videre.
En af de første forpligtelser et sam-
fund må have, før man kan tillade sig
at give udtryk for forargelse over for
f. eks. alle de ting, der falder som-
merfolk i øjnene, må være at skabe
rammerne om fritiden for de unge.
Jeg synes, det er beundringsværdigt,
at der findes folk, som søger at samle
de unge om idræt og sport uden at
have disse rammer, og jeg har også
respekt for det arbejde, som afholds-
folkene gør, for det er et oplysnings-
arbejde, der har meget dårlige kår.
— Man taler for tiden en del om de
unge grønlænderes store indtægter?
— Når man gør det, så synes jeg
netop, at det er af stor betydning,
at man nu søger at præsentere de
unge for de varige værdier. Jeg
vil i denne forbindelse sige, at jeg
har besøgt dejlige grønlandske
hjem, og jeg har mødt foretag-
somme unge mennesker, som har
vist, at de udmærket ved, hvad de
skal bruge pengene til.
— De har sagt for nylig, at Grøn-
land ikke er et udviklingsland men
en dansk landsdel under udvikling?
— Ja, det er da også rigtigt, men
problemerne bliver jo ingenlunde
mindre af den grund. De skal løses
i den rækkefølge, de trænger sig på,
gerne så langsigtet som muligt, men
der er jo grænser for, hvor langt man
kan se frem.
sic.
6