Atuagagdliutit - 07.01.1966, Side 8

Fra
LÆSERNE
Endnu et resultat af G-60
I „Atuagagdliutit/Grønlandsposten"
nr. 20 den 30. september 1965 bringes
under ovennævnte overskrift et læser-
brev fra købmand Kaj Narup ved-
rørende de ændringer, der har fundet
sted i Godthåb af afregningsreglerne
for vand tilkørt pr. vandvogn. Da der
er gået nogen tid, siden det nævnte
indlæg blev bragt, er det formentlig
rigtigt at resumere de synspunkter,
der blev givet udtryk for i dette.
Hr. Narup anfører, at der er ét
resultat af G-60 betænkningen, som
virker helt urimeligt nemlig forhøjel-
sen af priserne på vand leveret med
vandvogn i Godthåb og fastslår, at der
ikke er tale om en mindre forhøjelse,
der kunne begrundes i stigende løn-
ninger og andre omkostninger, men
en tredobling af de gamle priser.
Hr. Narup håber, at alle forbrugere
af vand vil protestere, fordi der er
tale om en ganske urimelig ekstra-
beskatning af den fastboende befolk-
ning. Opfattelsen af, at vandprisen i
Godthåb er ganske urimelig høj be-
grundes med, at vandværket og
hovedledningerne er bygget over sta-
tens anlægsprogram, hvorfor anlæg-
gene ikke skal afskrives og forrentes
over GTO’s driftsregnskab, og at
vandforbruget i Godthåb er stort,
mens vandværkets driftsudgifter kun
beløber sig til lønninger til én mand,
der er ansat på lokale vilkår, lidt små-
udgifter til kemikalier, opvarmning af
vandværket, regningsudskrivning for
leveret vand samt vedligeholdelse af
hovedledningsnettet.
Hr. Narup oplyser endvidere, at et
helt læs vand (4 kubikmeter) der tid-
ligere blev betalt med kr. 16,50 for
vand plus kørsel, nu koster kr. 54,00,
hvilket betegnes som „en kæmpestor
forhøjelse på en vare som i forvejen
var så dyr, at den gav mere end dæk-
ning for de faktiske udgifter".
Hr. Narup slutter med at hævde
det som sin opfattelse, at GTO’s
dispositioner er ganske uforsvarlige,
idet rent og ikke-sundhedsfarligt vand
er en simpel menneskerettighed, og
idet det er ganske urimeligt, at van-
det i Godthåb skal betales med 30—40
gange så meget som i Danmark.
Da der i hr. Narups læserbrev er
flere misforståelser, skal GTO herved
oplyse følgende:
Det har altid været tilsigtet, at
vandafgifterne i Grønland for vand
leveret fra vandværk skulle dække
omkostningerne, dog eksklusive af-
skrivninger af vandværkerne med til-
hørende ledningsnet. Da princippet
omkostningstro priser allerede blev
praktiseret for vandforsyningens ved-
kommende, fandt G-60 ingen anled-
ning til at foreslå en ændret takst-
politik inden for dette område (jfr.
udvalgets betænkning side 167). Over-
skriften på hr. Narups læserbrev er
således misvisende, da de ændrede
afregningsregler ikke er en følge af
forslag fremsat af G-60.
Det skal præciseres, at GTO ikke
skal tjene på vandforsyningen. Vand-
afgifterne dækker således kun om-
kostningerne ved drift og vedligehol-
delse af vandforsyningsanlægget isamt
ved vandkørselen, der som bekendt
udføres af private vognmænd.
De nye afregningsregler medfører
en noget ændret fordeling af udgif-
terne ved vandkørselen. Det er klart,
at en forbruger, der får leveret et helt
vognlæs vand (4 kubikmeter) på én
gang, bør betale en mindre pris pr.
kubikmeter end den aftager, der kun
får 300 eller 500 liter pr. gang. Pris-
Kernesundt dansk smør og ost
Hårdt legemligt arbejde kræver fornuftig kost. Det
er derfor, jeg spiser smør og ost hver dag!
Kavdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo per-
Kingnaridsitsut
timikut sulerulugtartoK suliaminut nalerKutunik
nerissaKartariaKarpoK. tamåna pivdlugo uvanga uv-
dlut tamaisa punersortardlungalo imugssuartortar-
punga!
S »Mi
rwuui minut
IU tUt!
Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfe
forskellen har imidlertid efter de hid-
tidige regler været større end omkost-
ningerne i de to tilfælde kunne ret-
færdiggøre, således at de „store for-
brugere" har fået vandet tor billigt,
mens det har været forholdsvis for
dyrt at få leveret 500 liter eller min-
dre pr. gang. Således har kubikmeter-
prisen, når der blev aftaget 4 kubik-
meter pr. gang, været ca. kr. 5,50,
mens prisen for de helt små leveran-
cer har været kr. 18,00 pr. kubik-
meter eller mere.
Samtidig med indførelsen af de nye
regler er der gennemført en prisfor-
højelse til dækning af de stigende om-
kostninger, bl. a. forårsager af for-
højede afregningstakster med de
lokale vognmænd, der udfører vand-
kørselen. Der er imidlertid ikke til-
nærmelsesvis tale om en tredobling af
priserne, således som hr. Narup an-
fører i sit indlæg.
Fremtidig skal der pr. kubikmeter
betales kr. 6,00 i kørselsomkostninger
og kr. 1,50 for vandet ab vandværk.
Herudover beregnes kr. 6,00 pr. leve-
rance uanset dennes størrelse for til-
og afrigning af slangemateriel m. v. Et
par eksempler vil belyse, hvilke pris-
stigninger dette medfører:
Ved leverance af 4 kubikmeter vand
på én gang måtte man tidligere betale
‘/a times kørsel å 33kr./time plus
vandprisen 4 X kr. 1,50 i alt kr. 22,50.
Efter de nye regler bliver prisen kr.
36,00 svarende til kr. 9,00 pr. kubik-
meter. Forhøjelsen er således knap
40 pct.
For levering af 1 kubikmeter vand
måtte man tidligere betale lU times
kørsel å 33 kr./'time plus vandprisen
kr. 1,50 i alt kr. 9,75. Fremtidig bliver
prisen kr. 13,50. Forhøjelsen er altså
igen knap 40 pct.
For de ganske små leverancers ved-
kommende er forhøjelsen betydelig
mindre. For Va kubikmeter vand var
prisen således tidligere 1/t times kør-
sel å 33 kr./time plus vandprisen Va
X kr. 1,50 i alt kr. 9,00. Efter de nye
regler bliver prisen kr. 9,75 sv.arende
til kr. 19,50 pr. kubikmeter. Forhøjel-
sen er, som man ser, kun 8 pct. i dette
tilfælde.
De nye afregningsregler medfører
således, at de små leverancer bliver
forholdsvis billigere end tidligere, men
der vil også fremover være betydelige
fordele ved at aftage større leverancer
ad gangen, idet kubikmeterprisen bli-
ver mindre desto mere den samlede
vandleverance nærmer sig vandvog-
nens kapacitet — 4 m:l pr. læs. For
fuldstændighedens skyld skal peges
på, at der fremover vil blive beregnet
en fast minimumspris på kr. 9,00 pr.
leverance, inklusive vandprisen, hvor-
ved man opnår, at vandmålere på
vandtanke mindre end 500 liter ikke
længere vil være påkrævet.
Det kan yderligere oplyses, at de
private vognmænd af praktiske grun-
de afregnes efter udkørt vandmængde
og at kubikmeterprisen kontraktligt
er aftalt til kr. 7,25 uanset hvor store
eller hvor små de enkelte vandleve-
rancer måtte være. GTO betaler følge-
ligt vognmændene kr. 29,00 for en
vandleverance på 4 m:! og ikke — som
herr. Narup tidligere har hævdet —
kr. 13,50. I denne forbindelse gøres i
øvrigt opmærksom på, at en sammen-
ligning af kørselsudgifter og forbru-
gerpriser kun kan foretages over et
driftsregnskab, og et sådant da også
har været lagt til grund for udreg-
ningen af priserne for tilkørt vand.
I sit indlæg oplyser herr. Narup til
slut, at forbrugerudvalget i Godthåb
har henvendt sig til myndighederne
for at få lejlighed til at se de tal, som
var baggrunden for de forhøjelser af
eltaksterne, som skete i foråret 1965,
idet man ønskede at undersøge rime-
ligheden af stigningerne, men at sagen
til dato er blevet tiet ihjel. I denne
anledning skal GTO oplyse, at man
ikke har modtaget en henvendelse af
den nævnte art.
Gunnar P. Rosendahl,
Grønlands tekniske Organisation.
Er den grønlandske kriminal-
lov} helt forfejlet?
Under denne overskrift skriver
lokalbladet i Julianehåb „K’atcor-
tOK-Kujatamio“:
Man taler i dag om stigende børne-
og ungdomskriminalitet langs hele
kysten. Forsorgsudvalgene er bekym-
rede, man appellerer til børnenes for-
ældre, som med enestående ligegyldig-
hed lader hånt om appellen. Kreds-
retten her, og formentlig også andre
steder på kysten, drukner i arbejde.
Man læser andet steds her i bladet,
at retten i Julianehåb står over for at
skulle behandle ikke mindre end 18
sager mod lige så mange mænd, som
har overtrådt kriminalloven ved at
have plejet kønslig omgang med piger
under 15 år. Politiet mener, at det
istore antal sager på dette område
skyldes uvidenhed, men mon ikke man
også skal søge årsagen i den rent ud
sagt hånlige indstilling, den grønland-
ske befolkning nærer til kriminal-
loven?
En mand der i ikke mindre end tre
tilfælde plejer anden kønslig omgang
end samleje med en lille pige på kun
6 år, idømmes en bøde på 600 kr., til-
syn af en ældre broder, samt for-
behold efter kriminallovens paragraf
92. Kan en sådan dom virke afskræk-
kende? Den lille pige er måske psy-
kisk mærket for livet. Lovovertræde-
ren derimod kan ikke alene fortsætte
med at være på fri fod, med deraf
følgende mulighed for at begå nye
forbrydelser, men kan samtidig over-
lade det i forvejen hårdt belastede
politi ansvaret for og besværet med
at inddrive den bødestraf, der er ble-
vet ham pålagt.
Hvornår får man fra højere sted
øjnene op for den forskelsbehandling,
der finder sted i retsbehandlingen af
henholdsvis danske og grønlændere?
Vi er dog alle statsborgere i samme
rige! En dansk person, der rejser til
Grønland på ikke tidsbegrænset kon-
trakt og hermed må siges at være
A/S WRIGHT, THOMSEN & KIER
civilingeniører og entreprenører
ingeniørit entreprenørit
Alborg — København — Arhus
Uundværlig
i hus-\
holdningen
- og til kogebrug. Flere og flere fore-
trækker de ny, fabriksaftappede halv-
literflasker 93% denatureret sprit - en
daglig hjælp i huset. Til rengøring, dena-
tureret sprit gør det hele rent og blankt.
AKTIESELSKABET DANISCO,
8. KRISTIANIAGADE, KØBENHAVN 0.
borger i Grønland, vil, såfremt han
begår en alvorligere forseelse, blive
sendt til Danmark og dømt efter
dansk straffelov — hvorfor ikke efter
den grønlandske kriminallov? Hans
tilhørsforhold til Danmark er dog op-
hørt, han er slettet af folkeregistret,
han betaler ikke længere skat til den
danske stat — alligevel dømmes han
i det land, han har forladt! Hvor er
logikken?
Hvis man prøver at erindre sig sin
danmarkshistorie vil denne fortælle,
at man i meget gamle dage kunne få
en hånd hugget af, hvis man begik
tyveri, senere blev straffeformerne
mildere, man blev sat i gabestokken
midt på torvet, hvor alle kunne få
lejlighed til at spytte på én, eller folk
blev pisket med „den nihalede kat".
Vi skal ikke komme ind på, hvad nu-
tidens straffeformer er i Danmark,
blot lige til sammenligning nævne, at
straffen for ovennævnte seksual-
forbrydelse takseres til fængsel i op
til 12 år. Vi skal heller ikke gøre os
til talsmænd for indførelse af en
gabestok på torvet eller lignende
straffemetoder, men derimod kraftigt
støtte en grønlandsk kriminallov, der
er i pagt med tiden. Hvilke foranstalt-
ningsmuligheder har man i Grønland?
Bortset fra et lille konstant fuldt for-
varingshjem (6 pladser) i Godthåb, er
der simpelthen ikke anden mulighed
end at udlodde lovovertræderne til
fiskere og fåreholdere, som er interes-
seret i billig arbejdskraft. Det hedder
så smukt, at lovovertræderne anbrin-
ges her for at blive resocialisere!. Tør
man spørge, om fiskere og fåreholdere
heroppe er født med den pædagogiske
og psykologiske viden, som man i det
sydlige Danmark studerer til i indtil
flere år? „Grønland har verdens mest
moderne kriminallov", hører man ofte.
Men det er i sandhed ikke noget at
prale af. Det kan ikke være rigtigt,
at det grønlandske samfund, der end-
nu er at sammenligne med et U-lands,
kan have en kriminallov, der er højere
udviklet end det højest udviklede
samfund i verden.
Lærlingeuddannelsen
i Itivnera
Lige før slagtningen af tamrener i
Itivnera begyndte, udtalte hr. Duysen
fra handelsinspektoratet i Godthåb
sig til „Aktuelt Kvarter" om forhol-
dene på renavlsstationen. Han sagde
bl. a., at han ikke forstod, hvorfor
lærlingene på stationen ikke gennem-
fører deres uddannelse.
Jeg har været lærling i Itivnera,
og jeg finder denne udtalelse mærke-
lig, jeg regnede jo med, at hr. Duysen
ikke var uvidende om årsagen hertil.
Lærlingeuddannelsen i Itivnera er
tilrettelagt på en meget utilfredsstil-
lende måde. Man får ikke besked om
fagets vigtigste principper, med min-
dre man laver noget forkert. Jeg tror,
årsagen hertil må søges i den særlige
samiske mentalitet, som er helt ander-
ledes end den grønlandske.
Mulighederne for en grønlænder at
nedsætte sig som privat renavler er
ikke store i Godthåbsfjorden, idet
arealerne til græsning er ret begræn-
sede. Der har været rettet henven-
delse til kommunalbestyrelsen i Godt-
håb om tilladelse til at nedsætte sig
isom renavler i Nordlandet, men an-
søgningen blev ikke efterkommet. Be-
grundelsen herfor var, at Nordlandet
var at betragte som et naturligt rens-
jægerområde. I stedet henviste man
til oplandet af Kapisigdlit. Det er
imidlertid en kendsgerning, at den
eksisterende bestand af tamrener i
Itivnera nu er så stor, at den beslag-
lægger hele græsningsarealet i Kapi-
sigdlits opland.
Man må heller ikke glemme, at for-
syningsmulighederne for en renavler
i Kapisigdlits opland bliver yderst
vanskelige. Selv i Itivnera, der ikke
ligger ret langt fra en butik, mærker
man gang på gang, hvor besværligt
det kan være at sikre sig de nødven-
dige forsyninger.
Forholdene ved lærlingeuddannel-
sen i Itivnera trænger i høj grad til
forbedring. Boligforholdene er under
al kritik. En lærling er henvist til at
bruge øjnene godt for at lære, hvad
der er værd at vide om renavlen. Der-
ved forlænges læretiden med hele to
år. Dertil kommer, at de forældede
materialer i mange tilfælde vanske-
liggør gennemførelsen af uddannelsen.
Vi venter endnu med spænding på,
at man sætter en undersøgelse i gang
for at finde frem til egnede renavls-
steder. Der er så mange problemer,
der knytter sig til Kapisigdlits opland,
at man ikke kan nære forhåbninger
om privat renavl i denne egn.
A. Berthelsen,
Egedesminde.
8