Atuagagdliutit - 07.01.1966, Side 11

r
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarhavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement .......... kr.
Løssalgspris .............. kr.
pissartagaKarneK uk.........kr.
pisiarinexarnerane ...... kr.
TRYKT I SYDGRØNLANDS
---------------------- ----
Der er grund
J. F. — Der er i de senere år skrevet
meget om Grønland i de danske aviser,
men aldrig så meget som for nylig ef-
ter Chr. Krygers TV-udsendelse om
Grønland. Udsendelserne gav gen-
klang i det danske folk. Man fik øjne-
ne op for, i hvor høj grad forholdene
står tilbage i den ligeberettigede
landsdel, Grønland, i sammenligning
med den danske målestok. De store
problemer omkring renovationen for-
årsagede folks vrede. Enkelte læsere
talte ligefrem om, at Grønland lugtede
af uhumskheder.
Man må give den danske befolkning
ret i, at der er meget at nå endnu i
Grønland. Men det vil være skrigende
uretfærdigt, hvis man skal påstå, at
der ikke er gjort noget i Grønland.
Knapt 15 år efter nyordningens start
har man i Grønland allerede nået re-
sultater, der er ganske imponerende
for folk, som har kendt de forhold,
som herskede heroppe for 20 år siden.
Der var en tid, da Grønland lugtede
af elendighed og død, da tuberkulosen
rasede skånselsløst blandt ungdommen
og rev unge mennesker bort, alt som
livet skulle til at begynde. Der var en
tid, da boligstandarden var så ringe,
at de små rum, hvor en familie var
stuvet sammen, nærmest mindede om
en svinesti. Og der var en tid, da
uvidenhed herskede blandt folket her
oppe, og mulighederne for uddannelse
var yderst begrænsede.
Den første store interessebølge for
landsdelen vaktes, da en journalistde-
legation fra Danmark besøgte Grøn-
land efter den anden verdenskrig. De
mildest talt elendige forhold, som
grønlænderne levede under, chokerede
det danske folk. Pludselig indså man,
hvor meget der var forsømt i det land,
som i mere end 230 år havde hørt ind
under det danske rige. Reaktionen
udeblev ikke. Man startede en lands-
indsamling, der muliggjorde opførel-
sen af Dronning Ingrids Sanatorium.
Hvad der siden er udrettet på denne
gave fra det danske folk, vil til enhver
tid stå som en af de største resultater
af dansk indsats i Grønland.
Men ikke alle resultater er så impo-
nerende, trods en ihærdig indsats. Det
er jo en kendsgerning, at mennesket
kommer til kort i dette hårde land,
trods anvendelsen af de mest moder-
ne tekniske hjælpemidler.
25,00 Nungme sinerissap
1 >00 kujatdliup na.Kiterivia.ne
25,00 namtigkat
1,00
BOGTRYKKERI - GODTHÅB
,__________________________
til optimisme
Desuden gik udviklingen så hurtigt,
at det var umuligt at undgå fejlskøn
og fejltagelser. Udviklingen startede
pludseligt, uden at den grønlandske
befolkning var forberedt. Den kom
fuldstændig bag på det primitive folk,
der i århundreder har fået lov til at
passe sig selv, beskyttet for al påvirk-
ning fra den store verden. Med ét
skulle grønlænderne gøre et spring fra
stenalderen til atomalderen. Der er
ikke ret mange folk i verden, der har
måttet foretage et sådansk kunst-
stykke uden at tage skade på sjælen.
Nu ser det ud til, at grønlænderen er
ved at genvinde balancen efter choket.
Der er al grund til at tro, at grønlæn-
deren nok skal komme med, og den
korteste vej hertil vil være, at man i
dag starter en stort anlagt oplysnings-
kampagne, der kan gøre det lettere for
grønlændere at blive borgere i et mo-
derne samfund.
Det var ikke de danskere, der arbej-
dede heroppe, der havde skylden for
de utålelige tilstande i det gamle
Grønland. De gjorde alt, hvad de kun-
ne for at hjælpe grønlænderne. Men
den officielle politik gik ud på, at det
var bedst for grønlænderne, at alt
blev ved det gamle. I dag har man hel-
digvis forladt denne indstilling. Nu har
man indset, at grønlænderne må være
med, hvis udviklingen skal foregå på
et sundt grundlag.
Lad os glemme fortidens fejltagelser
og i fællesskab koncentrere os om den
store opgave det er, at gøre Grønland
til et civiliseret samfund, hvis borgere
lever under forhold, som Danmark vir-
kelig kan være bekendt. Grønland er
mulighedernes land i dag. — Hvad
velorganiseret storfiskeri, minaraljagt
og turisme kan bringe af velstand, kan
endnu ikke overskues. Lad os indbyde
vore nordiske brødrefolk, der har
større erfaring i udviklingen af ark-
tiske områder, til at være med i denne
store indsats. Men lad os først og
fremmest ændre alle de uheldige for-
hold, der hindrer forståelse og sam-
arbejde mellem det danske og det
grønlandske folk.
Der er grund til optimisme i dagens
Grønland. Hvis vi holder fanen højt
og tror på Grønlands fremtid, skal det
nok også lykkes os ved forenede kræf-
ter at nå et stykke frem i 1966.
pissutigssaKarpoK isumavdluasavdlune
J. F. nunarput ukiune kingugdlerne
danskit avisine agdlautigineKartarsi-
maitaoK, aitsåtdle taima angnertutigi-
ssumik taimailiortoKardlune, Kanig-
tukut Chr. Krygerip nunavtiningånit
fjernsynikut autdlakåtitagssiaisa ta-
kutineKarneratigut. autdlakåtitat
danskinik inuiangnik sunéKaut, påsi-
neKardlune Danmarkimut sanigdliu-
tisagåine nunavtine naligititaussume
pissutsit KanoK nåkanganerutigissut.
erKaissartoKarnerme aj ornartorsiuter-
pagssuit kamautigineKarput, agdlag-
tutdlo ilaisa issertuåratik taivåt nu-
narput sorpajungnit tipigtoK.
danskit inuiait isumaKatigissaria-
Karput nunavtine anguniagagssat su-
le angnertoKissut OKautigingmatigik,
angnertoKissumigdle nåpertuivdluå-
ngitsuliornerusagaluarpoK nunavtine
suliniartoKarsimångivingneranik OKå-
sagaluaråine. nutåmik årKigssussiner-
mit ukiut 15 Kångiutinartut måne a-
ngussaKartoiKarérsimavoK, dnungnut
ukiut 20 matuma sujornagut pissutsi-
nik ilisimangnigsimassunut ajasor-
nardlufnartunik.
amerdlaKissut erKaimavåt nunar-
put pitsussusermik toicumigdlo na-
nertugausimangmat, tuberkulose nå-
kigtaitdlune inusugtut akornåne atu-
simangmat, inusuit umassugssångo-
rugtortut tigussardlugit. erKaimane-
KarpoK igdlut ima ajorsimatigigaluar-
mata inipalanguaK atauseK ilaicutarit
tåtordliuteiralutik najortariaKarsi-
mavdlugo, eritaimanercarujordlo ilisi-
maitsussuseK nunavtine Kano« agtigi-
simagaluarmat iliniarfigssausinau-
ssutdlo kigdleicarsimaKalutik.
danskit nunavtinut soKutigingning-
nerat angnertoK sujugdlermérdlune
malungniupoK sorssungnerssup ki-
ngornagut avisiliortut Danmarkimi-
ngånérsut maunga tikerånmata. tåsså-
ngåinaK påsineKarpoK nunarput Ka-
noK sumiginagausimatigissoK, nauk
ukiut 230 sivnerdlugit Danmarkip nå-
lagauvfianut atasimagaluardlune. so-
icutigingningnerdlume taména timi-
talerneKarpoK, Danmark tamåkerdlu-
go katerssuineKarmat Dronning Ing-
ridip Sanatoriå sananeicarsmaulersit-
dlugo. danskit inuiait tunissuitåne tå-
ssane tamatuma kingoma sulimiarsi-
manex KaKugumutdlunit danskit nu-
navtine namagsissaisa angnerpåt ila-
gissugssauvåt.
angussarineKartutdle tamarmik tai-
ma ajasomartigingitdlat, måssa ilu-
ngersordlune suli-niartoKaraluartoK,
nunavtinime pingortitarssuaK inup
pisinauneranik kigdlilissarpoK saper-
ssisitsissardlune, teknikikut atortori-
ssat nutåliaunerpåtdlunit iluaKutigi-
neKaraluarångata.
amåtaordle ineriartorneK ima isuka-
tigissumik ingerdlasimavoK taicamo-
rtiainerdliuinerit kukuneritdlo pingit-
sorneKarsinausimanatik. dneriartor-
neK tåssangåinarssuaK autdlartipoK
kalåtdlit tamatumunga piarérsarne-
Kariångitsut, inuit kinguarsimassut
ukiorpagssuame inunermik inger-
dlatsinermikut sunerniarneKaratik,
silarssuarmutdle avatimingnitumut
tamatigut igdlersorneKarsimassut, pa-
kasardluinardlugit. imailiatdlangneri-
narmut kalåtdlit pigsigtugssångorput
ujaråinarnik såkoKaratdlarnermitdlu-
sok, atomit iluaKutigalugit inunermut.
silarssuarme inuiait amerdlasorssu-
ngitdlat taima angnertutigissumik
nikeriassårsinausimassut, tarnimikut
ajoKutigssarsivfiginago. måna ilima-
narisisimavoK pissutsit avdlångoria-
ssårnerssuånit kalåtdlit Kuarsårtitau-
nertik anigoriartuleråt. pissutigssa-
KardluarpoK isumaKåsavdlune kalåt-
dlit peaataujartulersut, tamatumandlo
avKUtigssax KaningnerpåK tåssa uv-
dlumikut autdlarnisavdlugo Kåumar-
sainiameK angnertoK, oirilisaissug-
ssaK kalåtdlit inoKatigingne nutåliau-
ssune inugtaoKataulernigssånik.
danskit måne sulisimassut pissussu-
tigisimångilåt Kanga nunavtine pi-
ssutsit taima ajorsimatigingmata, pi-
sinaussartingme nåpertordlugo kalåt-
dlit ikiorniarsimavait. kisiåniliuna nå-
lagkersuinermik ingerdlatsissut ka-
låtdlinut ajunginerusorisimagåt tai-
mane pissutsit avdlångortineKéngi-
nigssåt. uvdlumikut Kujanartumik i-
suma tamåna KimåneKarsimavoK, ma-
na påsineKarsimavoK kalåtdlit pe-
KataussariaKartut ineriartorneK pata-
jaitsumik ingerdlåsagpat.
Kanga kukussutaussarsimassut pui-
gorniartigik peKatigigdlutaio eKite-
En af de mest fremtrædende kultur-
personligheder i Grønland, pastor
Otto Rosing, Egedesminde, er død i en
alder af 69 år. Han var søn af pastor
Kristian Rosing, en af de første mis-
sionærer på østkysten. Otto Rosing
kom til Angmagssalik som 9-årig i
1905. Dér voksede han op og gik i
skole sammen med små hedninger, til
han blev sendt på uddannelse på se-
minariet i Godthåb. Efter afgangs-
eksamen fra seminariet rejste han til
Danmark på videreuddannelse. I Dan-
mark traf han sine kone Sara Sieg-
stad. Inden de tog tilbage til Grønland
for at tage mange års frugtbringende
gerning op blandt deres landsmænd,
blev Otto Rosing og fru Sara gift i
Danmark som det første grønlandske
par, der blev viet i Danmark.
Gennem årene har pastor Rosing
virket i mange byer langs vestkysten
men også i yderdistrikterne Thule og
Angmagssalik. Foruden sin præsteger-
ning var Rosing en produktiv forfatter
og kunstner. Hans billeder og figurer
er højt værdsat også uden for Grøn-
land. Desuden har pastor Rosing en
større litterær produktion bag sig.
Han har skrevet en grønlandsk ABC-
bog, en række biografier, en bog om
Egedesminde bys historie og adskillige
romaner, som også bliver brugt i real-
skolen i undervisningen i det grøn-
landske sprog. Før han døde, nåede
han at lægge sidste hånd på sin sidste
roman, der i løbet af året vil blive
udgivet af Det grønlandske Forlag.
En af hans romaner udkom også på
dansk, bearbejdet af hans søn, kunst-
neren Jens Rosing, under titlen „Isi-
mardik“.
ruvfiginiartigo suliagssaK angnertoK,
sujunertaKartoK nunavta atugartu-
ssutsimut angmåuneKarnigssånik, inue
atugagssaKartitauvdlutik Danmarkip
tugdlusimårutigisinaussainik. nunar-
put uvdlumikut neriunautit nunagåt.
ikånerssuarne aulisartalernigssaK år-
KigssutdluagaussoK, augtitagssanik u-
jardlerneK takornariartitsinerdlo pi-
sussutinik Kanon nagsataKarumårtut
taKamoriarnerdlunit uvdlumikut a-
jornaKaoK. Skandinaviame inuit, uki-
orpagssuit danskinut akulerssunivti-
ne Kanitarilersimassavut, nunatdlo
issigtut isujumukartineiKarneråne dan-
ski-nit påsissaKarnerussut, peKatigig-
seriartigik suliniarnigssame tamatu-
mane angnertoKissume. tamanitdle
sagdliutdlugo avdlångortiniarbigik pi-
ssutsit, uvagut kalåtdlit danskitdlo a-
kornavtine påseKatigingnigssamut su-
leKatigingnigssamutdlo akornutau-
ssut.
pissutigssaKarpoK uvdlumikut nu-
navtine isumavdluasavdlune. sujuner-
tarput tunårtariniaruvtigo nunavtalo
sujunigssarigsårnigsså ugperiguvtigo,
nukit kåtuneratigut 1966-imisaoK su-
juariåtdlarKigkumårsimavugut.
På grund af svigtende helbred
trådte Rosing tilbage fra sin præste-
gerning for 15 år siden og skabte i
Egedesminde sammen med sin kone
det smukkeste og mest særprægede
grønlandske hjem, der i dag eksiste-
rer. Han har selv tegnet huset og
fremstillet sa godt som alle møblerne
af drivtømmer fra Angmagssalik. I
Otto Rosings hjem smelter de danske
og grønlandske ting sammen til en
smuk harmonisk helhed. Det var hans
overbevisning, at dansk og grønlandsk
kultur godt kan gå hånd i hånd og
sammensmeltes på en smuk måde,
bare man beholder det grønlandske
særpræg.
Et besøg hos den store kultur-
personlighed var en oplevelse, man
husker længe. Gennem sine bøger har
Otto Rosing øvet en betydelig ind-
flydelse på sine unge landsmænd. Han
har selv været et lysende eksempel
På, at man udmærket kan tilegne sig
fremmed kultur, bare man ikke glem-
mer sin oprindelighed. Et folk, der
vedkender sig den fædrende arv, bli-
ver aldrig rodløst. Det var det, pastor
Rosing havde fortalt ungdommen her-
oppe i skrift og tale. Han var optimi-
stisk med hensyn til den grønlandske
kulturs fremtid og troede på de mu-
ligheder, som vekselvirkningen mel-
lem dansk og grønlandsk kultur kan
bringe til gavn for udviklingen i
Grønland.
Ved Otto Rosings død mistede Grøn-
land et rigt menneske, men hans ånd
vil leve videre, så længe den grøn-
landske kultur og det grønlandske
sprog værdsættes.
Jørgen Fleischer.
ssarpoK puigulertugagssåungitsumik.
atuagkiamigut Otto kalåløKatiminut
inusugtunut angnertumik suniuteKar-
simavoK, nangminerdlo takutitsissu-
simavoK avdlat kulturiénik pigiliu-
ssaKartOKarsinaussoK inungmut akor-
nutåungitsumik, tamatumane pingår-
tikåine sumit nagguveKameK. inuiait
sujulimingnit kingomussamingnit
pugtåssiniartut torKåmavitsungungi-
såinarput, tamatumingalo Otto Ro-
sing måne inusugtunik OKalugtussisi-
mavoK OKauserissartagkamigut ag-
dlagarissartagkamigutdlo. kalåtdlit
kulturiata sujunigsså isumavdluar-
nartoKartipå ugperisimavdlugulo ka-
låtdlit Kavdlunåtdlo kulturé sunivige-
Katigigdluarsinaussut nunavtine ine-
riartornermut iluaKutaussumik.
Otto Rosing toKuneratigut inuk a-
nersåkut pisoK nunavta ånaivå, aner-
såvale umåsaoK, kalåtdlit kulturiat o-
Kausilo pingårtineKartitdlugit.
Jørgen Fleischer
Navnlig navne — ukupungoK
Jens Geisler fyldte 60
Den 23. december fyldte storfangeren
Jens Gelsler, Egedesminde, 60 år. Han er
en foregangsmand på en række områder.
Han var således den første 1 Nordgrønland,
der anskaffede sig en motorbåd til fangst-
brug. Jens Geisler voksede op i Agto, hvor
hans fader udstedsbestyrer, og han boede
der indtil han som voksen flyttede til
Egedesminde.
Han begyndte med en robåd med sine
brødre som roere, men han var endnu gan-
ske ung, da han købte en gammel motor-
båd „Ane-Marie“. På denne tid var der
masser af hvalrosser og helleflyndere ved
Agto, og Geisler arbejdede med sammen-
bidt energi for at gøre sin drøm om an-
skaffelse af en større båd til virkelighed.
Det lykkedes for ham, da han lige før kri-
gen som den første grønlænder købte en
ny 36 fods båd „AuveK“. Hans sønner har i
dag to 42 fods fartøjer.
Der går ry af Jens Geislers viljestyrke
og mod i hans unge dage. Han var den
første grønlænder, der prøvede en ny
fangstmetode, nemlig sildepiskerfangst med
en harpunkanon.
Jens Geisler er også noget af en kunst-
ner. Når vejret hindrer fangst i vintermå-
nederne ligger han ikke på den lade side,
men får tiden til at med fremstilling af
husflidssager. Mange mennesker er kom-
met i taknemmelighedsgæld til Jens Geis-
ler, og han fortjener ærligt den udmærkel-
se, han har fået af kongen.
Hans Alaufsen, Egedesminde.
Jens Geisler 60-ilivoK
Jens Geisler Ausiangne inungorpok 1905-
ime decemberip 23-åne, inunavtinilo pu-
jortuléraicarnerrnik autdlarnissumik tåisa-
gavkc kukugunångilanga, okautigissaria-
Karporme pujortuléraicarnerup ingminut
ingerdlåsinauneranik angmåussissutut.
Jens Geisler Agtume pingorsarsimavoK tå-
ssanisimavdlunilo nuliaicalernine méraKa-
lerninilo tikitdlugo.
sujugdlermik umiatsiarssuaK angatdlati-
gåt, Katångutine mardluk aussamilo pinga-
sungortartut anguartigalugit (atauseK se-
minarisme iliniartugame). sule inusoKalu-
ne pujortuléraK „Ane-Marie“ pisoKalisima-
ssok pisårå. taimane natårnat aorfitdlo Ag-
tume sukarugtorput Jensilo eKiasuitsorssu-
game pilugsinarsimånginera månamut ta-
kussutigssisimavoK, tååsame „Ane-Marie“-
toKånguaK piarartårmat „AuveK“mik 36 fo-
dilingmik kisalo måna pigilersimavdlugit
42 fodiligssuit mardluk. tåuko kingugdlit
„Geisler" ama „Sara" ernerisa nukardlit pi-
gait.
Jense naleraungmat Kasusuinerartarpåt
sapinerartardlugulo. Kamutilingmik tukar-
talingmik pinlutenardlune Jensip autdlar-
nineratigut måna tikågugdlit mamarssau-
tigivdluartalerpavut.
Jense erKumitsuliortumigtaoK tåisavdlu-
go nalernutuvoK. ukiume akungnagsivfia-
ne agssane sardliåinartångilai sanålungner-
mutdle pivfigssaK atordluartardlugo. angut
tåuna ardlaligpagssuit Kutsavigssaråt, na-
lerKutumigdlume sarKarmiugssinekarsima-
VOK.
Hans Alaufsen, Ausiait.
Pastor Otto Rosing er død
palase Otto Rosing tOKuvoK
nunavtine kulturip tungåtigut ma
lungnauteKarnerussut ilåt palase Otto
Rosing tOKuvoK 69-inik ukioKardlu-
ne. Otto Rosing palasiugalup Kristian
Rosingip, Tunume ajoKersuiartortitat
sujugdlit ilåta emerå. Kulingiluanik
ukioKardlune Angmagssalingmut pi-
simavoK 1905-ime, tåssanilo pingor-
sardlune kuisimångitsuarKat atuaKa-
tigalugit, Nungme iliniarfigssuarmut
atuariartornigssane tikitdlugo. iliniar-
figssuarme soraerumérérame avalag-
Pok iliniariartorKigdlune, Danmarki-
milo nåpipå nulé Sara Siegstad. nu-
navtinut utertinatik tåssanilo ukior-
pagssuarne suniuteKardluartumik su-
linertik autdlarnersinago Danmarki-
me katiput, kalåtdlinit Danmarkime
katitunit sujugdlersauvdlutik.
ukiut ingerdlaneråne Otto Rosing
Kitåne nunaKarfingne ardlalingne pa-
lasitut sulisimavoK amåtaordle Thule
Angmagssaligdlo palasiuvfigisknav-
dlugit. palasitut sulinerme saniatigut
Otto atuagkiornermik erKumitsulior-
nermigdlo sangmissanartuvoK. Kali-
pagai Kiperugailo nuånarineKardlu-
arput åma nunavta avatåne. åmåtaor-
dle Otto atuagkiarpåloKarpoK. kalåt-
dlisut ABD suliarisimavå, inuitdlo nu-
navtine pingåruteKarsimassut Kavsit
inunerat atuagkiarisimavdlugo. Au-
siait onalugtuagssartåt atuagkiarisi-
mavå ardlalingnigdlo OKalugtualia-
Kardlune, åma realskolime kalåtdlisut
atuartitsinerme ilåtigut atorneKartu-
nik. tOKutinane OKalugtuaiiane ki-
ngugdløK inerpå, tåunalo ukiup ilågut
naKitertineKåsaoK Kalåtdlit-nunåne
naKiterisitsissarfingme. atuagkiaisa
ilåt åma Kavdlunåtut sarKiimersine-
KarsimavoK, emeranit, erKumitsulior-
tumit Jens Rosingimit Kavdlunåtu-
ngortineKardlune.
perKigungnaemine pissutigalugo
Otto Rosing palasitut sulinerminit tu-
nuarsimavoK ukiut 15 matuma sujor-
nagut Ausiagtigutdlo igdlutårdlutik
kalålerpalårtumik, årKigssuneKarner-
migut alianåissutsimigutdlo nunavti-
ne månamut nagdlerneKarunångitsu-
mik. igdlutårtik Ottop nangmineK ti-
tartarsimavå peicutailo amerdlanerit
nangmineK suliarisimavdlugit Ang-
magssalingme Kissiat atortoralugit.
Otto Rosingikut igdluåne kalåtdlit
Kavdlunåtdlo pé kussanartumik kåtu-
neKarsimåput, nangminerme OKansi-
mavoK kalåtdlit Kavdlunåtdlo kulturé
tasiortutut ingerdlaKatigigsinaussut
kussanartumigdlo kåtuneKarsinaussut,
kalåtdlit kulturiata ingmikukajåK pi-
ssusia piginaråine.
kulturikut nnalungnautiligssuaK
tåuna pulaordlugo misigissaKarfiu-
tåsséuput Kalåt-
dlit-nunåne reje-
nut Kalorssuit a-
tomeKamerssait.
TRAWI
Den kongelige grønlandske
Handelime piårnerpåmik pisia-
rineKarsinåuput.
ifJsiensens
VAADBINDERI^
TELF 4 1477 • ETABL.1879
MALTØL
KINGS ALE
EXP0RT D0BBELT-ØL
KÆRNE BRYG
SKIBSØL
KB PRIMA
LYS KB
RANDERSIME
AGDLUNAUSSIAT
A TUKIT!
tuberkulose akioniardlugo suliniarfuf tapersersukif
☆ ☆ ☆ Rådiokut FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER
derved støtter De fuberkulosebekæmpelsen I Grønland
11