Atuagagdliutit - 07.01.1966, Qupperneq 12

Grønlands roligste »storby«
Julianehåb er en smuk by med mange
varierende husfyper. Bygningerne i
forgrunden tilhører fåreavlssfafionen,
der nu er flyffet til Upernaviarssuk.
K'aKortox igdloicarfiuvoK alianaitsoK
issikue éssigTngitsorpagssuarnik igdlu-
lik. åssilissame igdlut tungerdlit savau-
teKarfiup mana Upernaviarssungmut
nungneKarsimassup pigai.
MASSEY-FERGUSON
INDUSTRI LINIE
Bæltetraktor med læsser Læssemaskine
Gravemaskine
Industritraktor med
gaffeltruck
MF Elf lilletraktor
C. 83
Vi har nu leveret over 40 MF-traktorer fil Grønland. Ønsker også De
tilbud, brochurer eller oplysninger: telegrafér eller skriv, og De får
omgående svar.
INDUSTRIMASKINER
PREBEN LANGE
MIDTAGER 22, BRØNDBYVESTER
TELEFON 96 21 61
Høegh-slægt har haft afgørende betyd-
ning for denne udvikling. Det var
brødrene Pavia og John Høeghs for-
tjeneste, at Julianehåb en overgang
var langt forud for Godthåb i udvik-
ling.
Denne udvikling fortsætter i dag
støt og roligt. Som så mange andre
byer langs kysten har også Julianehåb
fået en række private forretninger i
de seneste år. Der er privat vaskeri
i byen, flere købmænd og vognmænd,
en restauration, dog uden spiritusbe-
villing og adskillige private håndvær-
kermestre.
INGEN INDUSTRIANLÆG
Der findes ingen industrianlæg i
Julianehåb. Byen har et salteri, der
imidlertid ikke længere er i stand til
at honorere kravene i dette fiskerige
distrikt. I mange år har man tumlet
med planer om opførelse af et indu-
strianlæg, blandt andet fra privat side,
uden at der er kommet noget ud af
planerne. Men nu ser det ud til, at
der er ved at ske en ny udvikling på
dette område. Et privat firma har pla-
ner om opførelse af et fryseri i byen.
Hvis planerne godkendes af myndig-
hederne regner man med, at opførel-
sen af fabriksanlægget begyndes til
foråret.
Bygningen skal være på ca. 400 kva-
dratmeter. Virksomheden vil beskæf-
tige omkring 50 personer, fortrinsvis
kvinder ved forarbejdning af rejer,
hellefisk, helleflynder og ørreder, men
ikke torsk.
Projektet vil betyde virkeliggørelse
af en mangeårig drøm, og kommunal-
bestyrelsen er indstillet på at give
det nye initiativ al mulig støtte. Op-
førelsen af en fabrik i byen vil betyde
nye indtjeningsmuligheder og mulig-
hed for bedre at udnytte de rige fiske-
forekomster i farvandet ved Juliane-
håb. Så behøver ingen mere at sige,
at folk i byen lever af „at barbere
hinanden".
Det er i grunden forkert at påstå, at
der er begrænsede indtjeningsmulig-
heder i Julianehåb. Årligt fanges der
mange fisk i distriktet, som er den
kommune, der sidst fik en teknisk ud-
bygget fiskerflåde. Der har fundet en
imponerende udvikling sted også på
dette område. Ganske vist findes der
ikke så mange kuttere i Julianehåb
som i de regulære fiskerbyer, men an-
tallet af større kuttere i privat eje
stiger støt. En af Grønlands store fi-
skere, dansk-svejtseren Chr. Høyer,
bor i Julianehåb.
MANGEL PÅ LOKALER
Som nævnt er der ikke så stor byg-
geaktivitet i Julianehåb i sammenlig-
ning med andre byer, men byggeriet
står langt fra stille. Ved Storesøen op-
føres i disse år et helt nyt kvarter
med etagehusbyggeri, både til udsend-
te og til den lokale befolkning. Sidste
år opførtes 56 boligenheder af alle ka-
tegorier. Heraf var de 24 lejligheder i
etagehusbyggeri, hvoraf de 14 er bo-
ligstøttelejligheder. Desuden var der
en række private, som byggede uden
lån.
Julianehåb har en moderne skolebyg-
ning, og en udvidelse af skolen står nu
for døren. Sidste år begyndte man på
kollegiebyggeri. Der er planer om, at
byen får en realskole i 1970. Af andre
større byggeforetagender kan nævnes,
at GTO nu er i gang med en stor per-
manent håndværkerlejr. Der er planer
om anlæggelse af en helårsvandled-
ning, opførelse af et tidsvarende syge-
hus samt om udbygning af den eksi-
sterende bedding.
I de seneste år har man gennemsnit-
lig opført 2 boligstøttehuse på hvert
udsted pr. år. Der hører tre udsteder
til Julianehåb kommune, der ialt tæl-
ler 20 beboede steder.
Det har været småt med statsbygge-
ri i Julianehåb i de senere år. Der er
stor mangel på egnede lokaler. Således
holder kommunalbestyrelsen møder på
kæmnerkontoret, hvor også dens af-
tenkonsultationer må finde sted. Man
håber, at der snart findes en løsning
på dette problem, så befolkningen får
bedre social-service.
SOCIALE PROBLEMER
Også i Julianehåb er der et stort be-
hov for socialhjælp. Det gælder især
enker, invalider og andre, der ikke
Julianehåb, den fjerdesførste by heroppe, ligger langf fra alfarvej. Her
oplever man ikke den Klondyke-stemning, der hersker i udviklingsbyer-
ne, men def er forkerf at fro, at Julianehåb er en „død" by.
Julianehåb er en af de reneste og mest vegetationsrige byer i Grønland. Byen
er med sine 2000 indbyggere den fjerdestørste by heroppe. Det er en udpræget
serviceby med forholdsvis store institutioner. Til trods for det store indbygger-
antal har byen et provinsielt præg. Her er der ingen byggeri i samme omfang
som i udviklingsbyerne i Midtgrønland. De velholdte bygninger domineres
ikke af ens og kedelige boligstøttetypehuse. Her ser man en rigdom af varierende
hustyper i smukt afstemte farver, der passer godt til omgivelserne.
Julianehåb minder meget om en stil-
le dansk stationsby. Mange af husene
har små og velholdte haver, hvor
smørblomster og kamille står i fulde-
ste flor om sommeren. Udsigten er me-
get smuk. Det frodige landskab danner
en smuk kontrast til det blånende hav
og storisen, som majestætisk sejler
med strømmen.
ROLIG UDVIKLING
Men stedets skønhed til trods kan
man ikke undgå at føle sig en lille
smule isoleret, når man har boet i
byen et stykke tid. Storisen gør kon-
takten med andre byer vanskelig i de
fleste af årets måneder. Man mærker,
at Julianehåb ligger langt fra alfarvej.
Her oplever man ikke den klondyke-
stemning, der hersker i udviklingsby-
erne, men det er forkert at tro, at Ju-
lianehåb er en „død“ by. Den udvik-
les også, blot på en mere rolig og be-
hersket måde end åbentvandsbyerne.
Før krigen var Julianehåb Grøn-
lands førende by. Den navnkundige
Storisen kan være meget stemnings-
fuld, men den er en stor hindring tor
al sejlads ved Julianehåb. Billedet her
er faget fra havnen.
sikorssuit takoråneraluaKalutik K'agor-
fup erKåne imåtigut angalaniarnermut
akornutaussaKauf. tåssa K'aKortup
umiarssualivia sikorssuarasårtoK.
Julianehåb distrikt er rigt på sæler og
hvaler. Det sker ofte, at en kutter
kommer med frisk kødforsyning.
K'aKortup ericå puissiligssuvoK imar-
miunigdlo piniagagssaicardluardlune.
neKaernianigdlo tikitoKariartoK nutår-
tugagssarsinigssaK KulåkérneKartaraoK.
4-5 familier, der flyttede ind til byen.
Hvad angår restancer, har der i de
senere år vist sig store nedgangsten-
denser. Der er meget få, der ikke har
vilje til at tilbagebetale offentlige lån,
selv om det somme tider kan knibe
med evnen.
Kæmneren i Julianehåb, hr. Jeppe-
sen, der gav oplysninger om forhol-
dene i byen.
K'aKortume kæmnere hr. Jeppesen
igdloKarfingme pissutsinik oKalugfuar-
tOK.
VAND OG RENOVATION
Et af de største problemer i Juliane-
håb er renovationen. Kommunen har
ikke kunnet klare problemet, og der-
for er der nedsat et udvalg, der skal
prøve at finde en løsning. Man er end-
nu ikke nået til enighed, om man skal
have en forbrændingsanstalt eller nø-
jes med en slidsk ved vandet.
I øjeblikke varetages renovationen
af en vognmand, der tømmer lokums-
spandene ud i vandet og brænder det
øvrige affald. Men forbrændingsstedet
ligger i nærheden af olietanken, og en
„forkert" strøm fører store mængder
affald ind i havnen. Flasker flyder
rundt i havnen, og det er nødvendigt,
at renovationsspørgsmålet løses hur-
tigst muligt.
Forsyningen af drikkevand kommer
fra Storesøen. Kloakudløbet i den ny
bydel munder også ud i søen. Der er
stor utilfredshed med denne løsning,
som man nu prøver på at rette. Sund-
hedsvæsenet anbefaler, at drikkevan-
det bliver kogt. En lang ledning, hvor
igennem drikkevandet pumpes, var
knækket i sommermånederne og for-
årsagede en overgang ængstelse for
forurening af drikkevandet.
Sommervandledninger er gennem-
ført over hele byen, og til vandforsy-
ningen er der knyttet 15-18 tappehuse.
To områder i byen er nu forsynet med
helårsvandledning, og der er planer
om at gøre vandforsyningen så til-
fredsstillende, som forholdene tillader
det.
Julut.
kan klare sig på egen hånd. Derimod
er der ingen problemer med de ar-
bejdsføre. De kan tjene penge året
rundt, hvis de vil, selv om byen ikke
har et industrianlæg. Det største so-
cialarbejde ligger i børneforsorgen.
Der er ingen institution, hvor man kan
anbringe unge „halvkriminelle" og
børn med adfærdsvanskeligheder. I
enkelte tilfælde koster det store an-
strengelser at finde den rigtige løsning
på problemerne.
Der er ingen tilflytterproblemer i
Julianehåb, i hvert fald ikke i det om-
fang, man kender andre steder. Men
byen er heller ikke nogen udpræget
tilflytterby. De få familier, der flytter
fra de små steder, hvor der ikke findes
eksistensmuligheder, optages hurtigt
af bysamfundet. Sidste år var der kun
12