Atuagagdliutit - 07.01.1966, Qupperneq 14

suk.uarK.at pebermyntigdlit
kussanartunik pugdlit
Pebermyntemints
i fikse poser

r prøv ^
de lækre
mints
uko
igdlingnaKaut
OKåtdkit
ØSTRUP-JEPPESEN A/s
KØBENHAVN
Der er begået en mængde
fejlskøn og fejltagelser
Grønland er en stor folkelig opgave, og det vil være en falliterklæring
for vor nation, hvis vi endnu engang demonstrerer manglende evne til af
mestre en stor opgave, udtaler Scoresbysunds grundlægger, kaptajn
Einar Mikkelsen.
Danmark kan uden stolthed se tilbage på en glitrende perlerække af fiaskoer
og nederlag med hensyn til administration af områder hinsides havet. Tænk på
kolonierne i Afrika, Indien og Vestindien. Tænk på de følelser, Danmark har
efterladt i Island og på Færøerne. Tingene er smuldret væk mellem fingrene på
os. Jeg var til stede, da vi strøg flaget over De vestindiske Øer. Endnu har vi
flaget hejst over Grønland. Lad os håbe, at vi, mens det endnu er tid, kan lære
af fortidens fejltagelser, så vor sidste store opgave ikke også mislykkes for os,
fordi den er for stor, og vi for små.
Dette siger kaptajn Einar Mikkelsen,
der fyldte 85 år den 23. december, i en
samtale med Berlingske Tidendes
grønlandsmedarbejder, redaktør Jør-
gen Felbo. Og Ejnar Mikkelsen fort-
sætter:
— Der er sket noget enormt i Grøn-
land i den sidste halve snes år. Så me-
get, at man næsten kan tabe pusten.
Mange grønlændere har da vist også
tabt den. Der er gjort en vældig ind-
sats deroppe fra dansk side, og man
kan godt sidde og blive lidt irriteret
over at konstatere, at der nu i kraft
af nogle sikkert udmærkede fjernsyns-
udsendelser breder sig en opfattelse af,
at vi slet intet har udrettet i Grøn-
land.
At der er meget tilbage at gøre, og at
der er fulgt meget skidt med udviklin-
gen, og at vi i dag står med noget nær
et stort sammenrod af problemer bør
ikke skjule, at indsatsen efter krigen
har været præget af fantastisk energi
og tempo. Det bør også fastslåes, at
Danmark har gjort sin indsats uegen-
nyttigt deroppe lige fra starten.
☆
På spørgsmålet, om han er tilfreds
med de opnåede resultater, udtaler
Einar Mikkelsen:
For nogen tid siden måtte Ministe-
riet for Grønland anmode Finansud-
valget om en tillægsbevilling på
170.000 kroner til udskiftning af de
galvaniserede jernrør i et statsrække-
hus i Jakobshavn med vandrør af
kobber. Det er en dyr udskiftning,
men den er ikke usædvanlig.
HI-FI båndoptager 1
stationær.,.transportabe!
det belt NYE design, der radikalt
bryder med det traditionelle.!
— Såmænd er jeg ej, for naturligvis
har det stærke tempo medført en væl-
dig mængde fejltagelser og fejlskøn.
Man kan tit gribe sig i at overveje,
om danskerne simpelthen ikke har
format til at overskue en opgave af
det omfang, der karakteriserer Grøn-
lands-opgaven. Tænk på fortidens fia-
skoer i andre udviklingsområder. Nu
får vi måske en bølge af Grønlands-
hysteri. Men vi har brug for velover-
vejet og veltilrettelagt videreindsats,
så nytiden kan videreføres, begåede
fejltagelser rettes, og størst mulig har-
moni skabes gennem grønlandsk med-
arbejderskab på nyudviklingen.
☆
Einar Mikkelsen er af den opfattelse,
at årsagen til de mange problemer i
dagens Grønland ligger i den kends-
gerning, at man ikke i tide har for-
beredt den ny tid tilstrækkeligt. Her-
om siger han:
— Jeg anser det for givet og indly-
sende, at befolkningen som helhed
ikke var og ikke kunne være modne
til det vældige spring. Grønlænderne
havde ikke et fair udgangspunkt, og
det hævner sig nu. Årsagen er jo den,
at man for sent begyndte at forberede
den ny tid. Man gik for langsomt frem,
ja, lod i vidt omfang lige op til sidste
krig befolkningen fortsætte, som den
altid havde levet, mens en lille klan
af danskere styrede enevældigt efter
„vi-alene-vide-princippet“. Det var
enmandsstyre, det var enevælde —
men altså ikke tilstrækkeligt oplyst
enevælde, for fremtiden blev ikke for-
beredt.
Men ærligt talt: jeg synes ikke, at
vi-alene-vide-mentaliteten er død i
Grønlands-administrationen. Jeg har
kendt Grønlands-styrelsen fra 1901, og
jeg finder, at enevældespøgelset er
flyttet med til de nye, fine kontorer.
Det bliver vist vanskeligt at mane det
i jorden.
Den lukkede fornemmelse omkring
Grønland er overvintret lige til i dag.
Og det er tåbeligt og forkert. For man
kan jo da ikke ønske sig noget bedre
end fuld åbenhed omkring Grønlands-
spørgsmålene. Og man kan vel ikke
afvise, at også folk uden for admini-
strationsfolkenes kreds kan finde guld-
korn og give gode råd. De gamle ad-
ministrationsledere „vidste nøjagtigt,
hvad der tjente Grønland bedst". Sag-
de de. Men den manglende forberedel-
se af en ny tid viste, at de ikke vidste
bedst.
Danmark har ikke noget at skjule
i Grønland. Derfor er de lukkede kon-
Kapiajn Einar Mikkelsen var gensfand
for en sfor hyldesf under sif sidsfe be-
søg i Scoresbysund i foråret 1965.
tordøre og de lukkede skrivebords-
skuffer en misforståelse. Lad os få en
åben debat om problemerne, lad os få
dørene til kontorer og råd smækket op
og fejltagelser vedgået. Det er jo så
forståeligt, at der begås fejltagelser,
fordi opgaven er så stor og så hasten-
de.
☆
Og kaptajn Mikkelsen slutter:
— Opgaven deroppe er en stor fol-
kelig opgave, og det vil være en fallit-
erklæring for vor nation, hvis vi end-
nu engang demonstrerer manglende
evne til at mestre en stor opgave. Det
vil være en tragedie, hvis vi lægger
en småtskårethed og provinsmentali-
tet for dagen i denne sammenhæng,
hvis vi viser os for små, selvoptagne
og selvglade til at sætte det fornødne
ind på den rigtige måde — hvilket
blandt andet vil sige i overensstem-
melse med grønlandsk indstilling og
mentalitet.
kaptajn Einar Mikkelsen angnertumik
afarKiniarneKarpoK kingugdlermik
Scoresbysundimut tikeramermine
1965-ime upernåkut.
Ydermere vil vi ved at svigte her
lade en befolkning i stikken, der gen-
nem utallige år er blevet blodbeslæg-
tet med os og altså er landsmænd i
mere end den formelle forstand. Re-
sultaterne i Grønland fortæller ikke
blot noget om befolkningen deroppe,
de fortæller også noget om os. Det er
værd at holde sig for øje, synes jeg.
Det kan da ikke være sådan, at vi i
dette land er blevet sådan en samling
kagekoner, at vi mere eller mindre
åbent giver op for en opgave, der er
lagt hen til os.
Jeg tror, at grønlænderne er på vej til
at komme med. I fortidens årtusinder
har grønlændernes eskimoiske forfæd-
re vist mod, snilde og kyndighed i
kampen mod den vældige natur. Til-
rettelægger grønlænderne og vi udvik-
lingen fornuftigt og forstandigt, vil de
gamle eskimoers efterkommere vise
evne til at tilpasse sig også nytidens
krav og igen overvinde vanskelighe-
der, der ofte kan forekomme uover-
vindelige.
Udskifter vandrør for
tusinder af kroner
Galvaniserede vandrør kan ikke holde til det grønlandske vand.
— Det er sket i de sidste 2-3 år, op-
lyser boliginspektør Bojesen, Godthåb.
Vandforsyningen i Grønland er jo ba-
seret på overfladevand, og det inde-
holder aflejringer, alger etc., der tæ-
rer på vandrørerne inde fra. Galva-
niseringen kan ikke holde stand, og
når først den er gennemhullet, tæres
det ubeskyttede jern hurtigt.
Særligt udsatte er jernrørerne 1 huse
med stort vandforbrug, og værst er
det, når der er stort tryk på vandet.
I begyndelsen kunne man nøjes med
at udskifte de rørstykker, der var ble-
vet utætte af tæringen, men efterhån-
den er det umuligt at følge med, og så
må hele rørsystemet udskiftet med
kobberrør.
— Det bedste ville naturligvis have
været, om der var blevet anvendt
kobberrør fra starten. Men da kendte
man ikke tæringsproblemet, og des-
uden var kobberprisen betydeligt hø-
je’re end nu. Men mig bekendt instal-
leres der nu kobberrør i alle nye fler-
familiehuse og institutionsbygninger,
siger boliginspektør Bojesen. I en-fa-
miliehuse er tæringen ikke nær så al-
vorlig. I øvrigt har det vist sig, at
kobberrør kan være betydeligt tynde-
re end jernrør og have samme kapa-
citet.
På hospitalet i Upernavik er der et
særligt problem. Vandforsyningen i
byen sker ved hjælp af store isskosser,
der bugseres ind til havnen og hugges
i stykker til smeltning. Det gør fersk-
vandet naturligvis meget kostbart, og
derfor bruger hospitalet saltvand til
de formål, der ikke kræver ferskvand.
Det har medført en enorm tæring i af-
løbsrørerne, der er af støbejern. De
har jævnligt måttet udskiftes, men nu
mener man at have fundet løsningen:
plastic. Der findes i dag plastic-mate-
rialer, der ikke angribes af tæring un-
der forholdsvis normal belastning.
Saltvand kan de sagtens tåle. Og da
plastic-rørerne skal bruges som fald-
rør, dvs. lede spildevand ud, slipper
man for det problem, der stadig er
forbundet med anvendelsen af plastic-
rør: de bliver skøre i kulden.
Ovenstående pris er Incl. OMS og gælder kun 1 det sydlige
Danmark. Angående pris i Grønland indhent venligst tilbud.
A/S ELTRA, Mælkevej, Kbhv. F. Tlgadresse: ELTRAFACT
1001 har ny automatisk lysmar-
kering for ind- og afspilning •
automatisk sikring mod fejlslet-
ning • 3 hastigheder • store
spoler (18 cm) • båndtæller •
mixer • medhør • uafhængige
bas-og diskantkontroller • rigtig
rørforstærker • stor frontalt ind-
bygget højttalerfordirekte kvali-
tetsgeng.og 6 Watt PUSH-PULL.
Kr. 885,-
ind. long playing bånd og tom spole.
Leveres i teak og palisander. Merpris
for palisander kr. 10,-.
ELTRA dynamisk mikrofon har de fineste optage-egenskaber -
kr. 66,50 incl. bordstativ og bæresnor.
ELTRA
HI-FI imiusslssul 1001
ilissartOK . . . angatdlatariaK
titartarnera nutårdluinarmik ilusiligaK pisorKanif
avdlauvdluinartumik.
1001 automatiskimik lysmarkeringeKarpoK. kukuvdlune nu-
nguterinigssamut automatiskimik pinavérsårissoKardlune. pi-
ngasunik sukåssuseicarpoK, 18 cm-itut nigartutigissunik imu-
ssiveicardlune, Katitue Katåinerilo ingmikut iluarsissauteicar-
dlutik, iluamérsumik nipigtortauteicarpoK, sujornanut iku-
ssamik angisumik højttalereicardlune, nipigigdluinartuvdlu-
nilo.
bånde angisoK imussivigssardlo imaKångitsoK ilångutdlugit,
pineKarsinåuput teakimik palisanderimigdlo Kågdlit. pali-
sanderimik Kålik 10 kr-mik akisuneruvoK.
ELTRA dynamisk mikrofon imiussinermut pitsauvdluinartG-
vok. kr. 66,50 niussai ledningialo ilångutdlugit.
Kulåne taineKartoK akia akitsuteicartmeKarpoK Danmarki-
narmilo atortugssauvdlune. Kalåtdlit-nunånit pisiariniarug-
ko nalunaerutigilåruk påsiniardlugo KanoK akeKarumårner-
SOK.
7s Snedkermestrenes Træ- og Finérskæreri
Nørrebrogade 157 — København N — Telefon Ægir 11.978 (5 ledninger)
14