Atuagagdliutit - 07.01.1966, Qupperneq 18

Man gør, hvad man kan
Men udviklingen er løbet fra udviklingen, erklærede grønlandsminisfer
Carl P. Jensen i en radiodiskussion med folketingsmand Knud Hertling.
I Grønlands udvikling gør man, hvad man kan i øjeblikket. Det var grøn-
landsminister Carl P. Jensen og folketingsmand Knud Hertling stort set enige
om, da de kort før jul mødtes til diskussion i Danmarks Radio. Det blev ikke
den skarpe debat, som man måske kunne have ventet efter de kritiske røster
under folketingets grønlandsdebat og efter Christian Krygers opsigtsvækkende
grønlandsreportage i det danske fjernsyn. Ministeren og folketingsmanden var
dog enige om, at en række kritisable forhold bør ændres snarest.
Grønlandsministeren fastslog, ifølge
dagbladet „Politiken“s referat, at ud-
viklingen er løbet fra udviklingen,
sådan at forstå, at den tekniske plan-
lægning ikke længere kan opfylde be-
hovet og derfor må gennemarbejdes,
før man lader udviklingen fortsætte
i det nødvendige tempo. Som eksem-
pel nævnte han, at en stor del af
byggemateriellet er ødelagt, inden det
når frem til byggepladsen, fordi veje-
ne mange steder er for dårlige.
SLUT MED PRES PÅ GTO
„Det må være en uafviselig forud-
sætning, at man ikke begynder byg-
geri, før man har gjort sig klart, hvad
man skal gå i gang med“, sagde mini-
steren. „Hidtil har det været sådan,
at GTO af de enkelte institutioner er
blevet presset til at udføre dette eller
hint, og man har hidtil i nogen grad
improviseret sig frem. Men nu må det
være slut med denne pression."
Knud Hertling var enig med mini-
steren om, at man bør gøre mere ved
de tekniske forberedelser. Men han
stillede sig skeptisk over for, at man
i de kommende fem år vil bygge 2000
boliger og i det næste femår 2500.
„Da jeg for et års tid siden spurgte
GTO’s direktør Gunnar P. Rosendahl,
om man havde den tekniske kapacitet
til at klare stigningstakten i de næste
10 år, var svaret ja. Nu kommer man
året efter og siger, at man ikke kan
klare det alligevel", erklærede Knud
Hertling.
Grønlandsministeren svarede, at
Gunnar Rosendahls svar til Knud
Hertling blev afgivet, før man i Grøn-
landsrådet havde præciseret, hvilken
stigningstakt, der var tale om. Men
i dag er problemstillingen helt ander-
ledes. Nu har Grønlandsrådet ønsket
en hurtigere acceleration, hvilket
kræver en øget teknisk kapacitet.
MØDREHJEM, CENTRALFAGSKOLE
OG HÅNDVÆRKERBOLIGER
Det kniber med at skaffe arbejds-
kraft til Grønland, og derfor er man
nu inde på, at et stort dansk entrepre-
nørfirma skal have en konkret op-
gave til 20 miil. kr. Det drejer sig om
centralfagskolen og mødrehjemmet i
Godthåb.
Håndværkerne fra private firmaer
skal også have tag over hovedet, og
derfor er det muligt, at man som
éngangsforanstaltning må ofre nogle
millioner kroner til dette formål.
FABRIKKERNE BØR SELV OPRETTE
VUGGESTUER
Radioudsendelsens leder, redaktør
Bent Nielsen, spurgte ministeren, om
der er planlagt tilstrækkeligt mange
vuggestuer og børnehaver. Carl P.
Jensen svarede, at man har 41 projek-
ter for de kommende fem år, men at
disse projekter ikke kan dække be-
hovet.
„Jeg ville finde det rimeligt, om
produktionsvirksomhederne selv op-
rettede de nødvendige vuggestuer og
børnehaver, som jo er en forudsæt-
ning for, at virksomhederne kan få
kvindelig arbejdskraft", erklærede
ministeren.
Carl P. Jensen fortalte, at han i
en bestemt grønlandsk by havde fore-
slået, at man i stedet for at opføre
en industrivirksomhed på halvandet
år lod den opføre over tre år — men
så skulle den til gengæld være ud-
bygget med børneinstitutioner og bo-
liger. I den pågældende by syntes
man, at det var en glimrende idé —
blot den blev udført et andet sted.
„Når faren er størst, er hjælpen
nærmest", siger et gammelt ordspil.
At dette ikke altid passer, kan fisker
Pavia Mogensen godt skrive under på.
Det var hans stærke selvopholdelses-
drift, der fik ham til at vende tilbage
fra en sejltur, han aldrig vil glemme.
Pavia var mandag den 15. novem-
ber alene taget afsted i sin lille båd
for at sejle til NassaK, hvor han ville
afsætte sine alke og samtidig købe
nye patroner.
Pavia er en fornuftig mand og han
var derfor godt klar over, at han skul-
le være godt klædt på til så lang en
tur. Foruden tykt undertøj havde han
derfor iført sig 2 par bukser, 2 stor-
trøjer og uden på det igen — en over-
all. På fødderne havde han et par so-
lide træskostøvler. At denne solide
MERE TAG I DE SOCIALE
PROBLEMER
På boligbyggeriets område vil man
— som tidligere omtalt i „Grønlands-
posten" — isøge at udvikle et særligt
program for præfabrikerede én- og
tofamilieshuse. De skal være så stan-
dardiserede, at de kan opføres af lo-
kale håndværkere. Man vil søge at
finde frem til en projektering og god-
kendelse én gang for alle, så GTO
glider helt ud af billedet.
TU slut gav ministeren Knud Hert-
ling ret i, at man på socialforsorgens
område kun har udført lapperier. Man
må tage anderledes hårdt fat på pro-
blemerne, og fremover må denne for-
sorg ledes af grønlandske, folkevalgte
socialudvalgsmedlemmer.
påklædning nær havde fået skæbne-
svangre følger kunne Pavia på dette
tidspunkt ikke have anelse om.
Pavia fik ingen patroner i Narssaic
og lidt ærgerlig over dette begav
han sig nu atter på vej hjemad til
Julianehåb.
Pavia har forlænget styrepinden på
sin påhængsmotor, således at han
kan stå midt i båden og styre, og
det var netop stående her i midten
af båden, at uheldet skete. Han snub-
lede pludselig og faldt i vandet, mens
båden fortsatte sin fart mod Juliane-
håb — men uden Pavia.
Stærkt tynget af sit våde tøj svøm-
mede han nu 30-40 meter til han
nåede kysten ved OKaitsunguit.
Pavia, der allerede på daværende
tidspunkt var istærkt afkræftet efter
opholdet i det kolde vand, nærmest
kravlede op til toppen af en ca. 5
meter høj fjeldtop. Så lille fjeldet end
var, kunne det for den afkræftede
Pavia lige så godt have været Mont
Blåne. Kort før han nåede toppen,
gled hans fødder på den isglatte fjeld-
side og han tumlede atter ned i van-
det. Som for yderligere at vise sin
uvilje mod Pavia, sendte fjeldet en
sten på størrelse med en knyttet næve
ned i hovedet på ham.
Dette var dog ikke nok til at slå
Pavia ud, han kravlede atter op på
land, hvor han på grund af mørket
søgte ly mellem stenene. Her viste
Pavia atter sin kløgt. I stedet for at
begive sig afsted i. mørket, afventede
han dåggryet, idet han tvang sig selv
til ikke at falde i søvn. Næste morgen
fortsatte han sin kravletur. Han så
flere gange „Nukik" , der ledte efter
ham, men han var ude af stand til at
påkalde sig skibets opmærksomhed.
Pludselig så han „Beb“ komme næsten
ind imod sig. Han kravlede atter ned
til stranden, vinkende som en vild.
Han nåede næsten helt ned til stran-
den, men kun for at se „Beb“ sejle ud
igen — den havde heller ikke set ham.
Turen fra OKaitsunguit tager nor-
malt en time til fods. Pavia kravlede
fra daggry til kl. 2 om eftermiddagen
inden han nåede stenbruddet.
Pavia ligger nu på sygehuset i Ju-
lianehåb og hviler ud efter strabadser-
ne og for at få helet et par brækkede
ribben, samt et sår på issen. Han er
ved godt mod og vil snart være oven
senge igen.
Det var Pavias 3. forlis. Første gang
gik han gennem isen med hundefor-
spand ved K’utdligssat. Anden gang
faldt han i vandet fra en båd i Nar-
ssaK, men blev fisket op efter en halv
times ophold i det iskolde vand.
Der bliver ikke noget fjerde forlis,
siger Pavia. Han har flere gange lovet
sin kone at gå i land, og nu skal det
være alvor.
Ene mand i kamp mod
is, kulde og mørket
Utrolige strabadser måtte fisker Pavia Mogensen gennemgå for af kom-
me hjem til Julianehåb efter et forlis i ødemarken. Her bringer vi hans
historie, som han fortalte den til redaktøren af Julianehåb-bladet, Bjørn
Rosing.
RVEDELE
Gennem de sidste 15 år er vogne fra SMC blevet solgt overalt I Grøn-
land. De har arbejdet upåvirket af de vanskelige grønlandske forhold —
og hvad der er mindst lige så vigtigt — værkstederne er kendt med
vognene og er meget velforsynede med reservedele. SMC's vogne
dækker ethvert kørselsbehov, og vi kan filbyde et væld af udstyr spe-
cielt beregnet for Grønland.
uklut kingugdllt 15-lt Kamuflt SMC-mit plssuf Kaldtdlit-nunSnut tamarmut
tunincKartarsiméput. Kalåtdlif-nunane pfssutsinif ajornakusdrfunit sunerne-
Karafik sullssarslmépuf — falmafutdlo pingårfigaoic — lluarsalssarfff Ka-
mufit illsarisimangmatlgik klngorårflgssanlgdlo agsut pilersordluagauv-
dlufik. SMC-p Kamutal angafdléssinermuf sumutdlQnTI nåmagslngnigsi-
néupul, pisatsersQtigssarpagssuitdlo kajumigsfirullglsinauvavut Kalåtdllf-
nunånut Ingmikut nautsorssQssat.
agdlagflginiartlgut akifdlo agdlagartåt pisiarinlagkatdlo nagsiuterKukit.
SKRIV VENLIGST TIL
OG FORLANG BROCHURE OG TILBUD
SKANDINAVISK
MOTOR CO. A/S
ØSTERBROGADE 135 - KØBENHAVN 0
18