Atuagagdliutit - 07.01.1966, Page 24

Brug det rigtige
En dygtig håndværKer køber godt
værktøj, selv om det måske er dyrt —
fordi han ved, at det i det lange løb
betaler sig at købe gode redskaber.
Præcis det samme gælder, når det dre-
jer sig om husmoderens værktøj til
køkkenet.
Statens Husholdningsråd har i sam-
arbejde med handel og industri foreta-
get mange afprøvninger, for at finde
frem til gode redskaber. Til gode red-
skaber stiller man visse krav, der va-
rierer lidt fra piskeris til stegegryde,
men 2 krav er fælles: holdbarhed og et
minimum af vedligeholdelse.
Anskaffelse af få, effektive og hold-
bare redskaber med flere anvendelses-
muligheder er at foretrække frem for
mange specialredskaber, der fylder i
skuffer og skabe, og som kun sjæl-
dent bruges.
Bærer redskabet mærket „Frem-
stillet i samarbejde med Statens Hus-
holdningsråd", kan De trygt vælge det,
idet det har gennemgået en lang
række afprøvninger, der sikrer Dem
det rigtige redskab.
På en kniv skal skaftet være so-
lidt. Træskafter fremstillet af f. eks.
teaktræ — der er en hård træsort —
kan tåle utallige ganges opvask og
mange års brug. Lakerede eller male-
de skafter bliver hurtigt afskallede.
Lakken tjener endvidere ofte kun til
at dække over dårligt og uegnet mate-
riale. Man må endvidere forlange, at
skaftet er behageligt at holde på og at
knivbladet er solidt fæstet og nittet
ned i skaftet. De kender sikkert kni-
vene, der har en åben spalte, hvor alt
snavset sætter sig, de er ikke særlig
velegnede. Knivbladene er nu til dags
næsten altid fremstillet af hærdet stål,
der er et udmærket materiale.
Urte- og kartoffelskrælleknivene,
der er fremstillet i samarbejde med
Statens Husholdningsråd, har en tin-
afstøbning, der slutter sig fast om
skaft og blad, hvilket hindrer dannel-
se af en spalte. Skafterne har en but-
tet form, således at de ligger godt i
hånden.
Kartoffelskrælleknivens skær går
på denne model så tæt ned til skaftet,
at man kun holder på det, og ikke på
bladet. Denne kniv er velegnet til kar-
tofler, rodfrugter, æbler o. lign. Skræl-
Ny kærlighed
(4 pers.)
1 pose kartoffelmosflager.
3-4 løg (eller ca. 10 spsk. tørrede).
Rodbeder eller grønne syltede agurker.
400-500 gr kødrester (lam, rens- eller
hvalkød.
Kødet skæres i terninger og de friske løg
i ringe. På en pande brunes fedtstof, heri
svitses løgene. Når løgene er gyldenbrune,
hældes kødterningerne på og brunes med.
Kartoffelmosen tilberedes efter opskrif-
ten på posen.
Ved serveringen hældes kødterninger og
løg over kartoffelmosen, der er arrangeret
i en top. Rundt om dette „bjerg" pyntes
med rødbede- eller agurketerninger.
Festlig schnitzel
(4 pers.)
8 skiver stribet flæsk.
1 pakke frosne ærter eller en lille dåse.
3 store gulerødder eller en pakke fros-
ne eller en lille dåse.
1 lille dåse champignons.
Æg, rasp, salt, peber og paprika.
Margarine til stegning.
Festlig schnitzel er i virkeligheden det
samme som paneret flæsk — serveringen
er dog lidt mere festlig.
Sværen skæres af flæskeskiveme. Ski-
verne vendes i sammenpisket æg og der-
efter i rasp blandet med salt, peber og lidt
paprika — steges på en pande i brunet
fedtstof. Kogte gulerodsterninger. cham-
pignoner og ærter varmes i lidt smør eller
margarine i en gryde medens flæsket ste-
ger. Anrettes på fad. I midten lægges flæ-
skeskiverne, ved begge sider de blandede
grøntsager. Kartoffelmos og brunet smør
kan gives til.
Hjerferagout
(4 pers.)
600-700 gr lammehjerte (eller rens-, kalv-
eller svinehjerte).
IV* spsk. mel.
2 tsk. karry.
Salt, peber.
3 spsk. margarine.
2 løg eller 4 spsk. tørrede løg.
Æblebåde af 3 æbler — eller 12 udblød-
te, tørrede æbleringe.
Ca. 1 dl mælk.
Kulør.
Rens hjerterne omhyggeligt, skær dem i
tynde skiver — derefter i strimler. Kom
dem i en plasticpose sammen med mel,
karry, salt og peber. Ryst godt. Brun mar-
garinen og lad løgene svitse heri et par
minutter, tag dem op og brun derpå hjerte-
strimlerne. Tilsæt 2-3 dl vand, læg låg over
gryden. Lad retten småsnurre under låg 1
ca. l'/itime. Tilsæt atter løgene samt æble-
både og mælk. Smag til med salt og farv
retten ganske lidt med kulør. Læg atter
låg på — og lad det småsnurre ca. 10 mi-
nutter mere.
Kartoffelmos og råkostsalat smager her-
ligt hertil.
lesvindet bliver mindre, end hvis der
bruges en almindelig kniv. De penge,
man giver for en skrællekniv, vil der-
for hurtigt tjene sig ind igen. Der er
fremstillet 2 modeller, én for højre
hånd og én for venstre hånd — er
man kejthåndet, kan man altså få en
kniv, der passer.
SK’;
Urteknivens tinstøbning har en skrå
retning, der forhindrer, at man sætter
fingeren på bladet, og derved let kan
risikere at skære sig. Denne kniv er
velegnet til pilning af kartofler, ren-
gøring af urter, fisk m. m.
Kødkniven må være af en temmelig
svær kvalitet, uden dog at være klod-
set, bladet skal være elastisk. Det er
desuden bekvemt, hvis skaftet er ud-
formet med fingergreb, hvilket bevir-
ker, at kniven er lettere at holde på.
Kødkniven, der er fremstillet i sam-
arbejde med Statens Husholdningsråd,
opfylder disse betingelser, ligesom
dens blad er så bredt ved skaftet, at
fingrene ikke støder mod spække-
brædtet, når man arbejder. Desuden
er bladet nittet godt fast i skaftet, så
det ikke let brækker af.
Kødkniven kan anvendes til udskæ-
ring af råt, stegt og kogt kød og fisk,
pålæg, hakning af æg, mandler m. m.
En anden kniv, der er velegnet til
mange formål, er kniven med bølge-
skær. Bølgeskæret bevirker, at kniven
bevarer skarpheden længe. Den eneste
ulempe er, at det kan være svært at få
den slebet rigtigt her i Grønland, da
der skal specialværktøj til. Denne kniv
er velegnet til brød, frugt frossen fisk,
stegt og kogt kød, men mindre veleg-
net til råt kød.
Kostkonsulenten
Den nye grønlandske
kogebog
Virkelig en dejlig kogebog, nydeligt
indbundet og med så luftig en opsæt-
ning, at der er plads til egne kommen-
tarer. Der er mængder af opskrifter,
og de af dem, jeg har prøvet, var gode.
Noget ved bogen har dog undret mig.
Så vidt jeg kan forstå af forordet er
forfatterinden dansk, og hun har søgt
råd hos danske husmødre, som har
boet i Grønland, og hos danske hus-
holdningskonsulenter. Har man slet
ikke søgt samarbejde med grønlandske
husmødre eller husmoderforeninger?
1 stor udstrækning er retterne lavet
af grønlandske produkter, og man
skulle dog tro, at landets egne døtre
med generationers erfaring bag sig
kunne give et og andet godt råd, som
kunne gives videre i bogen
Den store hygiejne ved kogning af
grød og mælk har også undret mig.
Man skal koge vand, afkøle vand og
koge igen. Se f. eks. havregrød: Pisk
grynene i det kogte afkølede vand,
bring det i kog og lad det småkoge i
2 til 5 minutter.
Hvis nogen skal få mig til alt det
daglige besvær, må jeg i hvert fald
have en rimelig forklaring på nytten
heraf.
Endelig et emæringsproblem. Der
anføres, at tørmælken er tilsat så
mange C-vitaminer, at man har dæk-
ket sit behov herfor, blot man drikker
en halv liter daglig. Gælder dette også
den gratis mælk, som uddeles til børn?
(Der er ingen oplysninger herom uden
på dåsen).
Hanne Thrane
Skolen, Holsteinsborg.
Svar: Kogebogen er udarbejdet bl. a.
i samarbejde med Det grønlandske Er-
næringsudvalg, hvori sidder en repræ-
sentant for husmoderforeningerne og
for husmoderskolen i Julianehåb samt
kostkonsulenten.
Det er ikke nødvendigt at koge van-
det to gange, når man laver havre-
grød, hvis man ellers er sikker på, at
man bruger friskkogt vand, der har
stået tildækket i en ren beholder.
Den tørmælk, der er beregnet til
børn, har nøjagtig den samme sam-
mensætning af vitaminer som al anden
tørmælk. Den er vitaminmæssigt set
fuldt på højde med frisk mælk.
Godt 19.000 kr. har de forskellige
kredse i Dansk Kvindesamfund sam-
let ind til fordel for et hjem for van-
skeligt stillede børn i Godthåb.
☆
Dansk Kvindesamfundime ingmi-
kortoKarfit åssigingitsut 19.000 kr.
sivnerdlugit katerssorsimavait Nung-
me mérKanut ajornakusortunut anger-
dlarsimavfiliagssamut iluaKutigsså-
ngorniardlugit.
erKortut atukit
agssagssordlune
rigsoK såkutinik
sulissartoK plko-
pitsaussunik pisi-
ssarpoK akisugaluarpatalunit — na-
lunginamiuk pitsaussunik såkuteKar-
neK ingminut akilersinaunerussoK.
taimatordluinaK ipoK ningiup igav-
fingme atortugssai pivdlugit.
nålagauvfiup igdlume suliagssanut
sujunersuissartue miuverneK suliv-
figssuaKarnerdlo suleicatigalugit a-
merdlasunik misilissarsimåput såku-
tigssat pitsaussut navssåriniardlugit.
atortugssat pitsaussut åssigingitsut
pivdlugit piumassarissat avdlåussute-
Kalårtuartarput tåssame aulaterutit
sujatsivitdlo åssigingissuteKarmata.
kisiåne piumassarissat mardluk åssi-
gigput: KajangnåissusigssaK sapingi-
samigdlo angnikitsumik aserfatdlag-
tailineKarnigssåt.
såkutit pitsaussut ajungitdluartut
ikigtutdlo Kavsinut atorneKarsinau-
ssut pigssarsiarinigssåt ajungineruvoK
ingmikut såkuterpagssuarnit ilissi-
vingne amussartunilo ilissaicutaugi-
nartunit Kaicutiguinardlo atorneKar-
tartunit.
atortugssaK ima nalunaencutaKar-
pat „Fremstillet i samarbejde med
Statens Husholdningsråd" (suliarine-
KarsimassoK nålagauvfiup igdlume su-
liagssanut sujunersuissartue suleKa-
tigalugit) tauva isumakulungnak tåu-
na idninarsinauvat, tåssame tåuna
Kavsérpagssuariardlune misiligtarne-
Karérsimangmat taimaingmatdlo pit-
saussunigsså Kularutigssaunane.
saviup ipua KajangnaitsusaoK. Ki-
ssuit ipugineicartut, sordlo teaktræ-
mik sanåt — tåssa Kissuk månger-
dluartoK — errorneKartuaraluardlutik
ukiorpagssuarnilo atorneKartuaralu-
ardlutik sivisumik piusinaussarput. i-
put Kalipatat låkigkatdlunit kataga-
lertortarput. ilånilume pisataK ajor-
toK nalericutingitsordlo låkimik ma-
tuneKarsimåinartarpoK. kisalo piu-
massarissariaicarpoK ipo tigumiumi-
nartusassoK, savigtålo Kajangnaitsu-
mik ipuminut ivertisimåsavdlune ipu-
minutdlo miligtutdlugo kikiangne-
Karsimåsavdlune nalugunångilatit sa-
vit KupaussaKartartut iperup kater-
ssuvfigissartagainik, tamåko piuku-
narpiångitdlat. måna nalivtine savig-
taliuneKartartut tåssaugajugput sisait
mångersagkat, atortugssat pitsauv-
dluinartut.
nautitanut nautsianutdlo nalipaiau-
tit nålagauvfiup igdlume suliagssanut
sujunersuissartue suleKatigalugit su-
liarineKarsimassut aserdlumik må-
ngertumik kuineKarsimåput ipuanut
savigtånutdlo tungavdluartunik tai-
maingmatdlo KupaussaKaratik. ipue
ulamingajagtumik ilusesarput tigu-
miuminardlutik.
nautsianut Kalipaiautip saviussartå
suliame tåssane ipuanut ima Kanigti-
gaoK tåuna kisime tigumissagssauv-
dlune savigtå pinago. savik tåuna piu-
kunardlutnarpoK nautsiat, sordlait i-
pilit avdlatdlo taimaingajagtut Kali-
paiarnigssåinut. Kalipaiainerme asiu-
ssut angnikinerussarput sordlo savl-
naK atordlugo Kalipaiainerme asiu-
ssuningarnit. taimåitumik Kalipaiåu-
mut aningaussat atugkat ingmingnut
akilersinåuput. mardlungordlugit su-
liarineKarsimåput — talerpingmik a-
tugagssaK ama såmingmik — tåssalo
såmiugåine savik naleruutoK pisiari-
nartariaKarpoK.
nautitanut saviup kuissartå uvinga-
tinejcarsimavoK kiiernarungnaersit-
dlugo. savik tåuna piukunardluarpoK
nautsianik avguainermut, nautitanik,
aulisagkanik il. il. minguiainermut
neKinut savik Kajangnaikulugtu-
saoK, iluserdlugtunane, ajungitaKaor-
dlo ipua inussanut inigssaKarångat
taimaio savik tigumiuminardlune. ne-
Kinut savik nålagauvfiup igdlume su-
liagssanut sujunersuissartue suleKati-
galugit sananeKarsimassoK taimåitu-
vok, taimåtaordlo savigtå ipume kig-
dlingatigut ima siligtigalune sulisit-
dlune avguivingmut inussat kagdluta-
riaKaratik. kisalo savigtå ipuanut au-
laj angerdluarsimavoK katalertortug-
ssaunane.
neninut savik atonneKarsinauvoK
neKinut aulisagkanutdlo uneKångitsu-
nut, sujatanut utanutdlo avgutigalugo,
Kagdlersutigssanut, måningnut, mand-
linut il il. avgutigalugo.
savik avdla Kavsérpagssuarnut a-
torneKarsinaussoK tåssauvoK savigtå
kigartorniussartalik. kigartorniussar-
taKarnerata ivkitdlinavérsartarpå. a-
joKutituå unauvoK Kalåtdlit-nunåne
ipigsarniåsavdlugo ajornakusormat
ingmikut sékuteKardlune ipigsagag-
ssaungmat. savik tåuna piukunardlu-
arpoK igfianut, paornanut, aulisagka-
nut Kerissunut, neKinut sujatanut uta-
nutdlo, kisiåne neKimut OKångitsumut
piukunardluarane.
nerissagssanut sujunersuissartOK.
Kaldtdlit-nunane iganermut
atuagkiaK nutaK
ilumume iganermut atuagaK kussa-
nartorssuaK, kussanartumik ungaluli-
gaK, agdlagtugagssanutdlo inigssaKar-
dlr ardlune. najorKutagssiat amerdla-
Kaut, ilaitdlo misilitåka pitsaussuput.
taimåitordle atuagkame tupigusute-
Karpunga.
sujuleKutånit påsisinaussara nåper-
tordlugo atuagkiortua arnaK danskiu-
vok, sujunersutigssanigdlo pigssarsi-
orfigissarsimavai ningiut danskiussut
Kalåtdlit-nunåne najugaKarérsima-
ssut, amalo danskit igdlume suliagssa-
nut sujunersuissartut aperssortarsi-
Kongeparret modtog i sommer på
Gråsten Slot grønlandske deltagere i
Dansk Kvindesamfunds kursus og
dronningen viste gæsterne rundt i
haven.
Billedet er taget fra Dansk Turist-
forenings årsheffe „Denmark 1965",
der foruden på dansk også udgives
med tysk, fransk og engelsk tekst. I
heftet, der indeholder billeder fra be-
givenheder i årets løb i Danmark,
gengives også et billede af et grøn-
landsk kor, der synger julesange.
mavdlugit. kalåtdlit ningiut imalunit
ningiut peKatigigfé suleKatiginiarne-
Karsimångivigpat? nerissagssiagssat
angnertoKissumik kalåtdlit niorKUtåi-
nik sananeKartugssåuput, isumaKar-
nåsagaluarpordlo kalåtdlit nangming-
neK arnartait kinguårigpagssuarne
misiligtagkat tungavigalugit pitsau-
ssunik sujunersuteKarsinåusagaluar-
tut atuagkame atorneKarsinaussunik?
suaussaliornerme imuliornermilo
perKigsåmerujugssup åma tupigusug-
tipånga. imeK KalatineKåsaoK, imeK
nigdlorserneKåsaoK amalo Kålater-
Kigdlugo. sordlo takoriåkit ivsingigag-
ssat: ivsingigagssat imerme Kalatine-
Karsimassume nigdlorserneKarsima-
ssumile aulatikit, Kalatikit såkukitsu-
migdlo icalatikit minutine 2-mit 5-ine.
uvdlormut taima angnertutigissu-
mik pissarissersorneKåsaguma tamå-
kua iluaKutåussusigssåt pivdlugo nav-
suiåumik nåpertutumik perusugka-
luarpunga.
kisalo inussutigssartaKanneK pivdlu-
go aperKut: oKautigineKarpoK imuk
panertoK c-vitamininik ima amerdla-
tigissunik akuneKarsimassoK uvdlor-
mut literip KerKa imugtortaråine c-
vitaminit pissariaKartitat pineKar-
tugssaussut. imuk akeKångitsumik
mérKanut avguåuneKartartoK åma
taimåinerdlune? (Kivdlertussartåne ta-
måna pivdlugo navsuiauteKånging-
mat).
Hanne Thrane.
atuarfik, Sisimiune.
alussut:
iganermik ilitsersut suliarineKarsi-
mavoK nerissanut tungassumik ud-
valge suleKatigalugo, tåssanilo ilau-
ssortåuput ningiut peKatigigfinit siv-
nissoK taimatutdlo K’aKortume ningi-
ugssanut iliniarfingmérsoK kisalo ne-
rissanut tungassumik konsulente.
ivsingigagssaliorniaråine imeK mar-
dloriardlugo KalagtariaKångilaK imeK
KalardlåK matuvdlugo uningatineKar-
simassoK atoråine.
imuit panertut mérKanut nautsor-
ssussat imugtut niorKutigssatordluinaic
vitamininik akoKarput, tåssa vitami-
ineKåssusiat erKarsautigalugo imugtut
nutåtut pitsautigalutik.
aussaK Dansk Kvindesamfund-ime ka-
låtdlit kursuseKarttneKartut Gråsten
Slot-ime kungikunit ilagsineKarput,
dronningivdlo KaerKussat nautsiving-
me Kimerdlortipai.
assiliaK pineKarsimavoK Danmarks
Turistforeningip ukimortumik atuagag-
ssiånit „Danmark 1965", naKiferneKar-
tartoK danskisut, tyskisut, franskisut tu-
lugtutdlo OKauserfalerdlugo. atuagag-
ssiame Danmarkime ukiup ingerdlane-
rane åssilfssanik imaKartume ilautine-
KarsimåputaoK kalåtdlit erinarssoKati-
git jufdlisiutinik tugsiarfut.
24