Atuagagdliutit - 07.01.1966, Síða 25

Dette er en af de talrige flygtningelejre i Afrika. Den
ligger i Burundi, hvortil watutsierne er flygtet fra
Ruanda. Lejren drives og finansieres af FN„ der
sørger for mad og lægehjælp, indtil flygtningene
har fået arbejde og bolig.
tåssa Afrikame Kimåssunuf inigssiarpagssuit ilåt,
BurundimT tox, wafutsit Ruandamit Kimåssut i n i g i—
ssåt. Kimåssut inigissåt FN-imit ingerdlåneKarpoK
nerissagssaf nakorsamifdlo isumagineKarnerup tu-
ngåfiguf, Kimåssutdlo tåssanffarput sulivfigssarsi-
nigssamik inigssarsinigssamigdlo fungånut.
500.000 afrikanere på flugt
FLYGTNINGENE ER ET AF DET UNGE AFRIKAS STØRSTE PROBLEMER
Af SVEND GARBARSCH
Flygtningeproblemet er vokset i de senere år, især i Afrika, hvor opbygningen
af de nye nationalstater med deraf følgende politiske stridigheder har medført,
at store skarer af afrikanere ser sig nødsaget til at forlade deres hjemlande.
afrikamiut 500.000
Ofte er baggrunden for stridig-
hederne lokale stammekrige, som før
i tiden ikke ville have skabt noget
flygtningeproblem. Men nu, da natio-
nalgrænserne er blevet trukket klare-
re op, og samfundsmønstret er blevet
fastere, bliver de mennesker, der tid-
ligere blot flyttede til et andet om-
råde, flygtninge — mennesker, der
må anbringes i lejre, mennesker, der
lider nød, og mennesker, der først og
fremmest skaber problemer for de
stater, de flygter til, og for de inter-
nationale organisationer.
FOR FÅ PENGE
Spørgsmålet om de afrikanske flygt-
ninge er draget frem i lyset i en rap-
port, som FN’s flygtningehøjkommis-
sær, Felix Schnyder, nylig har tilstil-
let FN-generalforsamlingens sociale
komité. Schnyder oplyste, at der fin-
des mindst en halv million flygtninge
i Afrika i dag, og at dette er organi-
sationens mest akutte problem, idet
de fleste flygtninge kommer til lande,
hvor levestandarden allerede er lav.
Foruden alle andre vanskeligheder
medfører dette bl. a. knaphed på føde-
varer.
Af rapporten fremgik det også, at
flygtningekommissionen er ved at
løbe tør for penge. På budgettet for
1965 var der et underskud på over
en halv million dollars (3,5 mili. kr.).
I år bliver underskuddet 1 miil. dol-
lars (7 mili. kr.), med mindre FN’s
medlemslande øger de frivillige bi-
drag, de allerede yder organisationen.
Ifølge Schnyder vil budgettet for 1966
være på 3,9 miil. dollars (27 mili. kr.),
en stigning på 400.000 dollars (knap
3 mili. kr.).
FLYGTER FRA KOLONISTYRET
Den største gruppe af flygtninge i
Afrika findes i det tidligere belgiske
Congo. Her er der i nærheden af
hovedstaden Leopoldville 200.000
flygtninge fra den portugisiske koloni
Angola, hvor der i de seneste år gang
på gang har været opstande mod
kolonistyret. Disse flygtninge har det
nogenlunde, idet de uden større van-
skeligheder har kunnet optages i sam-
fundet. I Congos nordvestlige del lever
20.000 sudanesiske flygtninge, der be-
høver hjælp. De har bosat sig i lan-
dets fattigste og mindst udviklede del
og mangler både boliger, arbejde og
mad.
Sudaneserne er flygtet på grund af
de uroligheder, der er brudt ud i den
sydlige del af Sudan som følge af reli-
giøse og racemæssige stridigheder.
Den sorte befolkning i det sydlige
Sudan bekender sig til kristendom-
men eller er hedninger og udsættes
for undertrykkelse fra nordsudaneser-
ne, hvis hudfarve er lysere, og som er
muhamedanere og regner sig for
arabere, mens sydsudaneserne er
negre.
Også Sudans sydlige naboland har
sudanesiske flygtninge. 30.000 syd-
sudanesere er i år flygtet til Uganda,
hvor man søger at anbringe dem i
nyopførte landsbyer. I forvejen var
der 85.000 sudanesiske flygtninge i
Uganda.
FORDREVEN OVERKLASSE
Den lille republik Ruanda, der sam-
men med nabokongeriget Burundi tid-
ligere udgjorde et belgisk formynder-
skabsområde, har skabt vældige pro-
blemer for sine nabostater. I Ruanda
gjorde folkeflertallet, bahutuerne, for
et par år siden oprør mod watutsierne,
en stamme, der i 400 år havde regeret
landet som en slags overklasse.
Resultatet blev, at tusinder af
watutsier blev myrdet, mens mange
flere flygtede. Der er 25.000 ruande-
sere i Burundi, hvor de er ved at
blive bosat ved FN’s hjælp, og der er
15.000 ruandesere i det store øst-
afrikanske land Tanzania. 12.000 af
dem er blevet anbragt i nye lands-
byer.
Tanzania har også måttet give husly
til 10.000 flygtninge fra den portugi-
siske koloni Mozambique i Østafrika.
Her som i den tredje store portugisi-
ske koloni i Afrika, Guinea, har der
været uroligheder, som har fået
mange afrikanere til at flygte. 30.000
afrikanere er flygtet fra Guinea til
nabolandet Senegal, hvor man har
vanskeligt ved at skaffe dem husly.
Det afrikanske flygtningeproblem
er langtfra løst, selv om FN’s flygt-
ningekommission trods pengemangel
har kunnet yde adskillig hjælp. I den
sociale komité takkede 15 afrikanske
stater for nylig i en resolution kom-
missionen for dens arbejde og opfor-
drede FN-landene og FN-organisa-
tionerne til at være opmærksomme på
flygtningene i Afrika.
Kimåssut
Afrikap nulåp ajornartorsiutaisa
angnerpåt Kimåssut ilagigait.
ukiune kingugdlerne Kimåssut piv-
dlugit ajornartorsiutit agdliartorsimå-
put — pingårtumik Afrikame — tå-
ssanime nålagauvfit nutåt piorsarne-
Karnerånut atatitdlugit nålagkersui-
nermut tungassutigut isumaKatigingi-
nerit nagsatarisimangmåssuk afrika-
miorpagssuit nunagissamingnik Ki-
matsissariaKalernerat.
akerdleringnernut pissutaugaj ugput
nagguveKatigit årKiaginginere sujor-
natigut Kimåssut pivdlugit ajornartor-
siutinik nagsataKarnaviångikaluartut.
månale nålagauvfit kigdleKarfé er-
sserKingnerulermata, inuiaKatigitdlo
nålagauvfiup aulajangersimassup ilua-
ne aulajéinerussumik iluarsartuneKa-
lermata, inuit sujornatigut igdlikat-
dlagtåginardlutik inussartut tåssauler-
put Kimåssutut nautsorssussat inigssi-
neKartariaKalersut, inuit ajorssartut,
inuit nålagauvfingnut nugterfigissa-
mingnut ajornartorsiuteKalersitsissut,
taimåtaordlo silarssuarmiut peKati-
gigfinut.
aningaussat ikigpatdlårtut
afrikamiut Kimåssut pivdlugit aper-
Kut sarKumiuneKarpoK FN-ip Kimå-
ssut pivdlugit pissortautitåta, Felix
Schnyderip, FN-ip generalforsamling-
iata ikiuissarnex pivdlugo komitianut
nalunaerutåne. Schnyder navsuiaivoK
uvdlumikut Afrikame Kimåssut iking-
nerpåmik millionip Kema migssilioråt,
tamånalo kåtuvfiup uvdlumikut ajor-
nartorsiutaisa pingåmerssaråt, tåssa
Kimåssut nunanut pigssardliorérsunut
tikiutarmata. ajornartorsiutit avdlar-
pagssuit saniatigut nerissagssailatsi-
neK tamatuma nagsatarissarpåtaoK.
nalunaerumit påsinarportaoK Kimå-
ssut pivdlugit atautsimitartut ani-
ngaussautaerutilersut. 1965-imut ator-
titagssamautit millionip agfånik dol-
larinik (3,5 mili. kr.) amigartorérsimå-
put. ukioK måna amigartorutit 1 mil-
lion dollariussugssåuput (7 mili. kr.),
nunat FN-imut ilaussortaussut kåtuv-
fingmut tuniutagkamik saniatigut
nangmingneK kajumissutsimingnit a-
ningaussat tuniutagkatik amerdlisiså-
ngigpatigik. Schnyderip isumå nåper-
tordlugo 1966-ime atortitagssamautit
3,9 mili. dollariussugssåuput (27 mili.
kr.), amerdleriautigalugit 400.000 dol-
larit (3 miil. kr. angungajagdlugit).
nunasiatut nålagkersugkanit Ki-
måssut
Afrikame Kimåssut atautsimortut
amerdlanerssait navssågssåuput Con-
gome sujornatigut belgiamiut pigisså-
ne. igdloKarfit pingårnerssåta Leo-
poldvillep erKåniput portugalimiut
nunasiånit Angolamit Kimåssut
200.000. ukiunime kingugdliunerussu-
ne Angolap nunasiatut nålagkersorne-
Karnera akerdlilersordlugo pikigtitsi-
neKartuartarsimavoK. Kimåssut tåuko
atugardliorpatdlångitdlat ajornartor-
siuteKarpatdlårnatik inugtaoKatauler-
sinausimagamik. Congop avangnamut
kitåtungåne sudanimiut Kimåssut
ikiortariaKartut 20.000-iuput. nunap
pitsunerpårtånut kinguarsimanersså-
nutdlo inigssisimåput, igdlugssat, su-
livfigssat nertssagssatdlo amigautiga-
lugit.
sudanimiut Kimånermingnut pissu-
tigisimavait akerdleringnerit ugperi-
ssaKarnermut åmivdlo Kalipautånut
tungassut Sudanip kujatåtungåne pi-
lersimassut. Sudanip kujatåtungåne
Kernertunik amigdlit kristumiuput
imalunit kuisimångitsuvdlutik, Kunu-
tineKartarputdlo Sudanip avangnå-
miuinit Kaumanerussunik amilingnit
muhamedaneriussunit ingmingnutdlo
araberinut nautsorssutunit, Sudaniv-
dle kujatåtungånimiut negeriuvdlutik.
nuna Sudanip sanileralugo kujale-
risså åma sudanimiunik KimåssoKar-
POK. Sudanip kujatåtungånimiut
30.000 ukioK måna Ugandamut Kimå-
simåput, tåssanilo igdloKarféntanut
nutålianut inigssiniarneKarput. tåuko
sujorKutdlugit Ugandame sudanimiut
Kimåsimassut 85.000-iuput.
nuimanerit Kimåtitat
kungitsuvfiup Ruandap, sujomati-
gut saniline Burundi peKatigalugo
belgiamiunit nålagkersorneKarsimaga-
luartup, nålagauvfit saniline ajornar-
torsiortitorujugssuångorsimavai. uldut
mardlugsuit matuma sujornatigut
Ruandame inuit amerdlanerssait, ba-
hutuerne, pikigtitsisimåput watutsie-
rinut, nagguveKatigit tåuko ukiune
400-ne nuname nuimanerussutut pi-
ssuseKardlutik nålagausimåput.
tamatuma kingunerå watutsierit tu-
sintiligpagssuit inuartarineKarsimang-
mata amerdlanerpagssuitdlo Kimåv-
dlutik. Burundime ruandamiut 25.000-
tiput FN-ip ikiuineratigut nuname tå-
ssane najugagssivingnialersut. Afri-
kap kangiatungåne nunarujugssuarme
Tanzaniame, ruandamiut 15.000-uput.
tåuko ilait 12.000 igdloKarféncane nu-
tåne inigssineKarsimåput.
Tanzaniap tigussariaKarsimavåtaoK
Afrikap kangia-tungåne portugalimiut
nunasiånit Mozambiquemit Kimåssut
10.000-t. nuname tåssane, Afrikame
portugalimiut nunasiaisa pingajuåne
Guineamisutdle, encigsivitdliorneKar-
tarsimavoK, tamåkulo pissutigalugit
afrikamiorpagssuit Kimåssarsimåput.
afrikamiut 30.000-it Guineamit sani-
lianut Senegalimut Kimåsimåput tå-
ssanilo igdlugssaileKivdlutik.
Afrikame Kimåssut pivdlugit ajor-
nartorsiut iluarsineKarKajångilaK,
FN-ip Kimåssut pivdlugit atautsimiti-
tai ardlaligtigut ikaukaluartut ani-
ngaussagssaileKigaluardlutik. Kanig-
tukut Afrikame nålagauvfit 15—it
ikiuissarneK pivdlugo komitime ataut-
simititaussartut oKauseKautigissa-
mingne KujåssuteKarfigisimavait suli-
nerat pivdlugo, åmalo nunat FN-imut
ilaussortaussut FN-imilo kåtuvfit ka-
jumigsårsimavdlugit Afrikame Kimå-
ssut sianiginiarKuvdlugit.
mildt sagt:
en forrygende succes
for den gode smag!
Køb en æske Matanzas idag!

10 stk. kr. 4,50
morsø
ol ieovn
1003
Morsø olieovn 1003 er
forsynet med en luftkon-
troller. Brændstof: Gasolie eller
petroleum. Farve: Olivengrøn med perle-
grå forplade. Højde 92 cm. bredde 54 cm.
dybde 40 cm. Ydelse: 6000 cal./t.
MORSØ STØBEGODS
St. Kongensgade 63 — København K.
25