Atuagagdliutit - 09.06.1966, Side 6

højskolime sujuligtaissoK ilaxufailo
Sisimiune igdluåne. sujuligtaissoK
atorfigalugo iliniartitsissuvoK assigl-
ngiisunik soKutigissaKaKissoK ujarag-
siornermufdlo nikagissagssaungitsoK,
ujaragpagssuarnik højskole katerssu-
gauteKartilersimavdlugo.
der samtidig blev etableret en fælles-
organisation, der ville lette varetrans-
porten og en evt. eksport.
IKKE ENSRETTET NATIONALISME
Deres tanker om grønlændernes
større medleven og aktivisering gæl-
der også de unge mennesker på høj-
skolen?
— Ja. Højskolen lægger stor vægt
på, at ungdommen i dag lærer den ny
tids krav at kende og lærer at forstå,
hvad ordet ansvarsfølelse betyder for
vor tid og for fremtiden. Jeg prøver
på at få de unge mennesker til at
forstå, at et moderne samfund er som
et indviklet maskineri, hvor alle hjul
må kende deres funktion, hvis sam-
fundsmaskineriet skal arbejde i takt
med tidens krav.
— I hvilken ånd drives højskolen?
— Skolen drives på et kristent
grundlag, men det skal ikke forstås på
den måde, at skolen missionerer. Høj-
skolen prøver på at få de unge men-
nesker til at forstå, at der har eksi-
steret mange slægtled i Grønland
før os.
Vi er i dag nået til en korsvej i ud-
viklingen, men udviklingen skal fort-
sætte. I disse år, hvor så meget nyt
sker, kan man umuligt prøve på at
holde den kulturelle arv i hævd uden
ændringer. Men den kulturelle arv
indeholder ting, som er for værdifulde
til at blive glemt. Vor forståelse af
ordet kultur vil være forkert, hvis vi
uden omtanke vil kaste alt det over-
bord, der har med den eskimoiske
kultur at gøre.
Højskolen lægger endvidere vægt på,
at de unge ikke påvirkes med ensret-
tet nationalisme. Nationalistiske følel-
ser er den største hindring for enhver
vekselvirkning. I en ny tid kan vi ikke
være os selv nok. Vi vil holde den
bedste del af den eskimoiske kultur-
arv i hævd, men vi må ikke være
snæversynede, så vi ikke forstår vek-
selvirkningens betydning. Vi skal
kende vor oprindelse og vedkende os
den, men vi må også være åbne for
påvirkning ude fra.
Maskinalderen har nået os, men det
behøver ikke at betyde, at vi kritik-
løst skal acceptere alt, hvad den brin-
ger med sig. Det bliver vor opgave
at indpasse tingene, så de falder ind
i vor egen livsrytme. Vi er i dag et
lille folk, men vi må ikke glemme,
at vi i de kommende år bliver en
del af menneskehedens store familie.
Derfor er det meget vigtigt, at vi er
åbne for påvirkning udefra.
Hvis man vil indgyde et folk selv-
tillid, må man sørge for at det kan
udnytte de muligheder, som landet
byder. Man siger, at grønlænderne
kun er udviklingens tilskuere. Det
skyldes, at vi grønlændere ikke selv
har skabt den nye tid, og at vi ikke
har haft forudsætninger for at forstå
meningen med den fuldt ud. Men den
dag, grønlænderne erkender det og
udnytter mulighederne for udvikling
til et industrialiseret samfund, vil der
være skabt et folk, der kan måle sig
med andre moderne samfund.
Jålut.
G1YZER0NA
- det mest velgørende
for huden
Føl den øjeblikkelige lindring
og beskyttende virkning, som
kun Glyzerona kan give huden.
Den bliver stærk og smidig,
fordi Glyzerona indeholder KA-
MILLE, HAMAMELIS og GLY-
CERIN, som stimulerer, fornyer
og blødgør.
- amermut
pitsaunerpdic
amermut ilorfåtdlangnartoK Gly-
zeronap kisime tuniusinausså
malugiuk.
ameK eKaitdlissarpoK maigtu-
ngordlune Glyzerona akoKarmat
KAMILLE-mik HAMAMELIS-
imik GLYCERIN-migdlo amer-
mik nutångorsaissumik Kitulisai-
ssumigdlo.
amataoK
imerpala-
ngajagtoK
pilerinavig-
sungor-
dlugo pine-
KarsinauvoK.
GLWE
ROHA
mUk.
Findes
]så som
Hundested Motoren
DEN MEST LYDSVAGE MOTOR
motfire nipikinerpåK
Vi må vedkende os vor oprindelse,
men være åbne for påvirkning
Højskoletorstander H. C. Petersen og
hans familie i hjemmet i Holsteins-
borg. Forstanderen, der er lærer af
uddannelse, har mange interesser og
er således en habil amatørgeolog,
der efterhånden har skaffet skolen en
anselig stensamling.
— Men nu haster det med at op-
rette den slags virksomheder?
— Ja. Folk, der kommer udefra og
som har større erfaring i produktion
og handel end grønlænderne, har for-
længst indset fordelene ved at starte
virksomheder, mens der er tid. Men
lønningerne stiger, og det samme gør
råvarepriserne. Det vil også blive van-
skeligere at oprette virksomheder i
Grønland i det øjeblik, de direkte
skatter indføres. Jeg tror, at grønlæn-
derne er interesseret i at starte pri-
vate virksomheder, men de ved bare
ikke, hvordan det skal gøres.
Det ville være en god hjælp, hvis
landsrådet ansatte en rejsende kon-
sulent til vejledning af de grønlæn-
dere, der har planer om at starte en
virksomhed. Konsulenten skal under-
søge, om den påtænkte virksomhed
kan svare sig. Han skal endvidere være
behjælpelig med planlægningen og løs-
ningen af finansieringsspørgsmålet,
og det skal også være konsulentens op-
gave at skaffe forretningsforbindelser.
Jeg tvivler ikke på, at mange grøn-
lændere ville benytte sig af denne ord-
ning, hvis tanken blev realiseret.
— Og resultatet?
— Folk ville få større mulighed for
beskæftigelse. Pengene ville begynde
at cirkulere langs kysten. Men det
vigtigste af alt: Befolkningen ville
begynde at forstå grundlaget for den
nye tid. Det ville skabe medleven og
aktivisere. Folk ville også begynde at
forstå samarbejdets betydning, hvis
16—375 HK
FÅ DEN LEVERET MED
3-BLADET OMSTYRBAR
SKRUE, som er specielt
egnet fil jagt på hvaler,
sæler og andre havpatte-
dyr.
Isskrueblade i alumini-
umsbronze er nu stan-
dardudstyr, kan også på
bestilling leveres med ud-
vendigt gummisføiteleje
omkring forenden af skruehovedet. Dette giver en lydsvag gang af
skrueakslen samtidig med, at denne understøttes ved kørsel i is
pingasunik uluterneKarsfnaussunik ulungnalingnik sarpilerdlugo piniar-
niaruk, tauva arfangniarnerme, puissiniarnerme milumassunigdlo imarmiu-
nik avdlanik piniarnerme atordluarsfnaussangnik motoreKalfsautit.
ulungnaf sikusiutit aluminiumsbronzeussut måna sanaorfugkane aforne-
Karput, ingmikutdlo piniarneKartitdlugit sarpif niaKussåta sujumuf isuata'-
tungågut silatimfkut gumminik lejigdlit pineKarsmåuput. sarpif taiméitut
akselS nipikitsuararssuput sikusiortitdlunilo gummit lejit akseiimut igdler-
sutéuput.
A/s Hundested Motorfabrik
Hundested — Telegramadresse: Propelmotor
stadig industrier, der producerer til
det grønlandske marked. Større be-
skæftigelse og bedre indtjeningsmulig-
heder kan opnås, hvis vi får adgang
til at fremstille nogle af de ting, som
vi i dag er nødt til at importere.
At vi må importere så godt som alt,
betyder, at pengene kommer ud af
Grønland. Der kan ikke skabes vel-
stand i landet, når pengene ikke cir-
kulerer her.
PRODUKTIONEN TIL
HJEMMEMARKEDET
— Hvordan kan man løse dette
problem?
— Vi er i dag ca. 40.000 grønlæn-
dere. I fremtiden bliver vi flere og
der bliver brug for større mængder
af livsfornødenheder og flere forbrugs-
goder. Derfor er der grundlag for op-
rettelse af industrier til dækning af
hjemmemarkedets behov, men også til
eksport. Vi har forskellige skindma-
terialer, men der fremstilles ikke tøj
i Grønland, der egner sig til landets
hårde klima. Vi har fåreuld, men den
forarbejdes ude. Vi kan ikke få varmt
børnetøj, fremstillet heroppe. Anorak-
ken, som grønlænderen syede den,
findes snart ikke mere. Det skyldes
sikkert, at man ikke kan få den fær-
digsyet.
En befolkning, der vokser så hastigt,
kan ikke nøjes med at ty til fangst.
I fremtiden må vi høj grad regne
med renavl, fåreavl og moskusokseavl
for at klare den stigende efterspørg-
sel af frisk proviant. Fordelingen af
kød vil blive løst gennem oprettelsen
af flere fryserier og forøgelsen af
kystskibenes frysekapacitet.
Erfaringerne fra andre lande har
vist, at en velorganiseret turisme kan
komme til at betyde en hel del for
landets økonomi. Grønland har gode
muligheder som turistland.
I forbindelse hermed må man nu
oparbejde en produktion af husflids-
sager, hvis kvalitet Grønland virkelig
kan være bekendt. Vore stammefræn-
der fra Labrador har allerede vist,
at man kan oparbejde et godt marked
for husflidssager.
Der er allerede røster om, at en del
af KGHs virksomhed efterhånden skal
overtages af private. Derfor er det
ønskeligt, at man i god tid planlægger
denne omlægning, der kan ske gen-
nem oprettelsen af andelsforetagender.
Formålet skulle være, at fortjenesten
bliver i Grønland.
REJSENDE KONSULENT
— Grønlænderne har endnu ikke
større erfaringer i produktion og han-
del?
— Det er rigtigt. Grønlænderne har
svært ved at se mulighederne på dette
område og bliver først opmærksomme
på dem, når andre, der kommer ude-
fra, har startet en virksomhed eller
privat handel. Men mulighederne er
langtfra udtømt. Der kan med fordel
startes flere private virksomheder til
fremstilling af fiskeprodukter, og for-
skellige skind kan forarbejdes. I dag
kasseres en mængde renskind, fordi
man i Grønland ikke har mulighed for
at forarbejde dem.
Ved at give grønlænderen større mulighed for deltagelse i produktionen
kan man skabe et industrialiseret samfund, der kan måle sig med andre
moderne samfund, udtaler forstander H. C. Petersen, Knud Rasmussens
Højskole.
Grønlænderne har hidtil ikke haft mulighed for at vise ansvarsbevidsthed i
europæisk forstand. De er blevet holdt uden for det arbejde, der blev sat i gang
efter indførelsen af nyordningen, og har således ikke haft mulighed for at tage
aktivt del i opbygningen af det nye Grønland. Vi har modtaget for megen hjælp
ude fra. At vore unge mangler respekt for materielle værdier og sløser med
materialer, skyldes, at man ikke har fået os grønlændere til at medvirke i ud-
viklingen.
Dette siger forstander H. C. Peter-
sen, Knud Rasmussens Højskole. Han
er kendt for sin interesse for proble-
merne i det moderne Grønland. På
højskolen prøver H. C. Petersen at
indprente de unge, at mere aktiv
medvirken er nødvendig for at hono-
rere den nye tids krav.
— De mange problemer i dagens
Grønland må ikke tages som bevis
for, at grønlænderne har taget skade
på sjælen, fortsætter H. C. Petersen.
Før den store omvæltning begyndte,
kendte den enkelte grønlænder sit
ståsted i tilværelsen og havde ind-
ordnet sig under de vante forhold.
Men grundlaget herfor blev pludselig
fjernet, og vi mistede vort ståsted. Den
samfundsstruktur, som var ledetråden
i grønlændernes tilværelse, blev øde-
lagt. Vi fik en ny i stedet, men den
har vi endnu ikke rigtigt lært at
kende.
Vi er nået til et vandskel, hvor
nyt og gammelt brydes. Vi har endnu
ikke fundet et ståsted, som kan føre
os frelst igennem nutidens kvaler.
Det er årsagen til, at vi i dag har
KØDKONSERVES
HAKKEBØF
LEVERPOSTEJ
BAYERSKE PØLSER
og alle de andre lækre mid-
dags- og frokostretter
NEK'IT ASERORTIGKAT BØFFIT
TINGUARK'AT
PØLSERK’AT
avdlafdlo nerissagssat
igdlingnartut uvdlo'KerKasior-
nermut Kagdlersugkanut
atortugssat
Danske Andels-Slagteriers
Konservesfabrik - Roskilde
Leverandør til Det kongelige
danske Hof
så mange problemer at kæmpe med.
Men til trods herfor har grønlænde-
ren langfra mistet sin selvrespekt.
Den har bare endnu ikke fået mulig-
hed for udfoldelse. Når den nye sam-
fundsstruktur er gennemført og man
har fået grundlaget for at måle sig
på lige fod med andre nationer i
erhvervsmæssig henseende, så vil
grønlænderen atter finde sin pluas
i tilværelsen.
STØRRE MEDLEVEN OG
AKTIVISERING
— Gang på gang hører man om
chokerende tilstande i det nye Grøn-
land. Skyldes dette, at man ikke gav
sig tid til at forberede alt det nye?
— Ja. Hvis man ved planlægningen
og gennemførelsen af den hurtige ud-
vikling havde taget hensyn til den
menneskelige psyke, var der ikke sket
så store sociale skader, som vi ser
i dag. Hvis planlæggerne havde taget
menneskelige hensyn, ville ikke så
mange grønlandske familier have mi-
stet selvtilliden. Man hører gang på
gang, at udviklingens mål er at gøre
grønlænderen lykkeligere ved at give
ham bedre kår. Men det er svært at
tro på, når udviklingen koster så
hårde kampe og fører til unormale
tilstande på mange områder. Choket
af den eksplosive udvikling er så
stort, at grønlænderen måtte blive
rystet i sin grundvold, selv om det
ikke ser ud til, at han har fået varigt
mén deraf.
— Hvad kan man gøre for at skabe
større medleven og aktivisering?
— Vejen må være at give grønlæn-
deren større mulighed for at deltage
i produktionen. Så godt som alle livs-
fornødenheder får vi i dag udefra. Vi
har ganske vist råmaterialer af for-
skellig art, men vi har næsten ingen
industrier til at forarbejde dem. Vi
sløser med værdier, fordi vi ikke har
lært at producere. Tænk bare på de
mange knuste glas. De ville ikke fin-
des, hvis vi gennem produktion havde
lært, hvad materialerne er værd.
Forholdene i dagens Grønland er
helt anderledes, end da grønlænderen
var henvist til naturaløkonomien. In-
dustrien har nu gjort sig gældende
også i Grønland. Grundlaget for eks-
port er skabt gennem oprettelsen af
fiskeforædlingsanlæg, men vi mangler
6