Atuagagdliutit - 09.06.1966, Síða 11

GRØN LAN D9POSTBN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ......... kr. 37,50
Løssalgspris ............. kr. 1,50
pissartagaicarneK uk.......kr. 37,50
pisiarineKarnerane ....... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI
Nungme sinerissap
kujatdliup naKiteriviane
na.Kitigk.at
GODTHÅB
Mere støtte til lokalbefolkningen
J. F. Grønlandsrådet har på sit sidste
møde behandlet et udkast til en er-
hvervsstøttelov for Grønland. Udka-
stet indeholder en række bestemmel-
ser, som på vigtige punkter afviger
fra de nugældende regler. Der skal
fortsat ydes lav rente og store stats-
tilskud til eksporterhverv, mens de
mindre risikobetonede erhverv med
gode indtægtsmuligheder for frem-
tiden må ud på det private lånemar-
ked og betale den rente, der gælder i
Danmark.
Denne sondring mellem risikobeto-
nede og mindre risikobetonede er-
hverv er efterhånden blevet tiltrængt.
Da monopolhandelen i sin tid blev
ophævet, og den private handel så
dagens lys, startede man med en
række luksusbetonede varer, der ikke
var brug for. Det varede ikke længe,
før landet så at sige blev oversvømmet
med slikbutikker, der kunne etableres
for små midler og virkelig var ren-
table.
Grunden til den skæve start må
søges i, at grønlænderen ikke er vant
til at drive handel. Det gjorde imid-
lertid en række danske, der kom til
landet som håndværkere. De begyndte
for sig selv i det små, men har efter-
hånden oparbejdet sunde handels-
foretagender. De store private forret-
ninger i Grønland er i dag på danske
hænder. Indehaverne har kunnet
høste frugterne af deres initiativ,
mens tid var.
Men anderledes med den lokale be-
folkning, der ikke havde noget kend-
skab til privat handel. De er sakket
bagud og bliver nu henvist til at søge
dyre lån for at etablere sig som pri-
vate handlende.
Det er en udmærket tanke, at bor-
gerne i det øvrige rige nu får adgang
til at søge lån fra erhvervsstøtten, når
det gælder udvikling af eksport-
erhverv. Men det må være rimeligt,
at den lokale befolkning fortsat får
adgang til særligt begunstigede lån
til fremme af privat handel i Grøn-
land.
Udviklingen af produktion til hjem-
memarkedet er sørgeligt forsømt i
Grønland. Alt hvad landet behøver
af færdige produkter, får vi i dag
udefra, som forstander H. C. Petersen
ganske rigtigt siger. Landets egne
materialer kan ikke forarbejdes her-
oppe. Det er en skæv udvikling, der
på længere sigt kan få uoverskuelige
følger. Grønlændernes forståelse af
materialernes værdi lader i dag meget
tilbage at ønske, fordi han ikke tager
aktivt del i produktionen til hjemme-
markedet. Man kan ikke forvente, at
grønlænderens medleven i den nye
tids bestræbelser kan styrkes, så
længe han ikke har forståelsen af
produktionens betydning, når det gæl-
der hjemmemarkedet. Dette er at give
grønlænderen et forvrænget billede
af de faktiske forhold. Han må ikke
gå rundt og tro, at alt, hvad han har
brug for, kommer fikst og færdigt
med et skib udefra, uden at han be-
høver at medvirke ved tilvirkningen
af produkterne.
Hvis man vil skabe et sundt og lige-
vægtigt samfund i Grønland, er det
nu på tide, at man for alvor tager sig
af denne side af udviklingen. Er-
hvervsstøttelovens bestemmelser om
begunstigelser af eksporterhverv må
derfor også gælde udviklingen af pro-
duktion til hjemmemarkedet, baseret
på landets egne råstoffer. Her ligger
store muligheder for en fælles grøn-
landsk-dansk indsats til fremme af
den lokale befolknings udvikling til
et selvbevidst erhvervssamfund.
kalåtdlit ikiorserneruvdlugit
JF. grønlandsrådip atautsimmermi-
ne kingugdlerme oKaloKatigissutigå
nunavtine erhvervsstøttemit taorsi-
gagssarsiniartarneK pivdlugo inatsi-
sigssatut migssingersersut. tåuna må-
namut maligtarissagssaorérsunit pi-
ngåruteKartutigut avdlåussuteKarpoK.
avåmut niorKutigssiorneK isumagalu-
go ingerdlåniagkat angnikitsumik er-
niaKåinåsåput angnertumigdlo nåla-
gauvfingmit tapivfigineKartardlutik,
inutigssarsiutitdle iluagtitsingitsor-
nigssamut ånilångåssuteKångineru-
ssut autdlarnerniaråine privatimik
aningausserivingnit atorniartoKartali-
savdlune, tamåko tungaisigut Dan-
markime ilerKussutut ernialerdlugit.
nåkartorutausinaussut iluanårutig-
ssaKartutdlo taimatut ingmikortinig-
ssåt pissariaKalersimavoK. kisermåu-
ssivdlune niuverneK taimaitineKarmat
Privatimigdlo niuverneK nunavtinut
erKuneKarmat, nangminerssortunit
autdlarKautigineKarsimåput niorKU-
tigssat pissariaKavigsutut issigineKar-
sinåungitsut. sivitsungitsoK mamartu-
kujuerniarfigpagssuit pilerput, akikit-
sumik autdlarnerneKarsinaussut, i-
ngerdlåneratdle ingminut akilerdlu-
arsinaussoK.
taima eKungassumik autdlartitsine-
Karmat pissutauvoK kalåtdlit privati-
mik niuverneK sungiusimangingmå-
ssuk. iluanårfigssamigdle takungnig-
tut tåssåuput Kavdlunåt håndværke-
risut maungnarsimassut. tåuko ang-
nikitsunguanik niuvertarfeKardlutik
autdlartiput, agdliartortitsivdlutigdle
ingerdlavdlualersmausimavdlutik. nu-
navtine privatimik niuvertarfit angi-
sut måna Kavdlunånit pigineKarput.
Pigingnigtut iluagtitsisinausimåput
Pivfigssaugatdlartitdlugo autdlarnisi-
magamik.
kalåtdlitdle privatimik niuverner-
mik angnerussumik KautusimassaKå-
ngitsut kingussausimåput månalo
autdlarniniåsagunik erniarKortunik
aitsåt atorniartariaKalisavdlutik.
erKarsaut ajungitdluinarpoK Dan-
markime åma najugaicartut erhvervs-
støttemit taorsigagssarsiniarnigssamut
angmåuneKartugssångormata nunanut
avdlanut niorKutigssiornerup sujuar-
sarneKarnigsså isumagalugo. nåper-
tutinåsagaluarpordle kalåtdlit OKili-
saivfigissamik taorsigagssarsiniarsi-
nautitauginartugpata nunavtine pri-
vatimik niuvernerup sujuarsarneKar-
nigsså isumagalugo.
nunavtine nangminerme atugagssa-
nik niorKutigssiorneK ingassagtumik
susupagineKarpoK. sut atortugssavut
tamaisa inerérdlugit avatånit pissar-
pavut, sordlo sujuligtaissoK H. C. Pe-
tersen erKortumik OKartoK. atortug-
ssat pigissavut nunavtine niorKutig-
ssiarineKarsinåungitdlat. tamåna ine-
riartorneruvoK eKungassoK unga issi-
galugo pitsåungitsunik kinguneKarsi-
naussoK. atortugssat naleKåssusiånik
uvdlumikut påsingningnerput angni-
keKaoK, nunavtine atortugssanik nior-
Kutigssiornerme peiratåunginavta. ili-
magineKarsinåungilaK uvdlune nutå-
ne suliniarnermik KautussaKarnerput
angnerulisassoK, nangmineK atortug-
ssavtinik niorKutigssiornerup pingå-
ruteKarnera påsisinaulingikuvtigo.
taimailiornikut pissutsit eKutitdlugit
kalåtdlinut takutineKarput, isumaKå-
sångilagume sut tamarmik inerérsi-
massut umiarssuåkut tikitåsassut, su-
liarineKarnerånut uvagut peKatåungi-
vigdluta.
nunavtine inoKatigit perKigsut pa-
tajaitsutdlo pilersiniaråine, måna piv-
figssångorsimavoK ineriartornerup ta-
matumunga tungassortå pimorutdlu-
go autdlunialisavdlugo. erhvervsstøt-
temik inatsisigssap aulajangersagar-
tai avåmut niorKutigssiornermik OKi-
lisainiarnermut tungassut åmåtaoK
atortitariaKarput nangmineK atortug-
ssautivta nunavtine niorKutigssiarine-
Karsinaunigssånut. tamatumane ka-
iåtdlit Kavdlunåtdlo atautsimut suli-
niarnigssamut angnertumik såriarfig-
ssaKalisaput kalåtdlit inutigssarsior-
nikut ingmingnut ilisimårilersinau-
nigssåt sujunertaralugo.
K’utdligssat taimaitineKåsåpat ?
amigartoruteKartarnermut sulissartut kisimik pissutitagssåu-
ngitdlat, landsrådimut ilaussortaK Anda Nielsen nalunaerpon
nålagauvfiup kukunersiuissartOKar-
fianit tikuarneKarsimavoK K’utdXig-
ssane amigartorutit amerdleriarsima-
nerat, amigartorutit 1963-ime 1 miil.
kr-usimagaluardlutik 1964-ime 2,8
mili. kr-ngorsimavdlutik. tamatumu-
nga angnerussumik p is sutausimav ok
aumarutigssat piagkat ikileriarsima-
nerat 39.000 tonsinit 24.000 tonsinut.
kukunersiuissartoKarfingmit nalu-
naerume erKartorneKarpoK aumaru-
tigssarsiorneK pivdlugo udvalgip ag-
dlagarisså, tamatumane ilaussortat
amerdlanerit inersutigisimavdlugo
piainerup sapingisamik piårtumik tai-
maitineKarnigsså. Danmarkime avisi-
ne mardlungne, téssa „Berlingske Ti-
dende“-me åma „Fyns Tidende“-me
agdlautigissane tapersersorneKarpoK
piainerup ernlnaK taimaitineKarnig-
sså amigartorutaussarnera pissutiga-
lugo.
tamatumunga atatitdlugo K’utdlig-
ssane landsrådimut ilaussortaK Anda
Nielsen oKauserissaKarpoK:
„K’utdligssane aumarutigssarsiorne-
rup taimaitineKarnigsså måna OKalu-
serineKarKilerpoK amigartoruteKarsi-
mangmdngoK sulissugssaileKinermik
imalunit sulissut tutsuviginånginerå-
nik pissuteKartumik. taimatut okciu-
seKåsavdlune erKordluinångilaK, åma
Smedemester Jon Høegh
En foregangsmand, hvis virke har
sat sit præg på udviklingen i Juliane-
håb, smedemester Jon Høegh, er død,
76 år gammel efter længere tids syg-
dom. Jon Høegh fik i sin tid hånd-
værkeruddannelse i Danmark, og ar-
bejdede som smedemester i KGH i
Julianehåb til han nåede pensions-
alderen.
Sammen med sin ældre bror, tøm-
rermester Pavia Høegh, der døde for
nogle år siden, har smedemester Jon
Høegh gjort en stor indsats for sin
by. I 35 år beklædte han posten som
formand for kommunalrådet i Juliane-
håb, og i denne lange periode fik han
blandt andet gennemført oprettelsen
af Grønlands første kommunale alder-
domshjem og første kommunale bade-
anstalt. Også Grønlands første organi-
serede vandforsyning med et rør-
system til byen skyldtes Jon Høeghs
initiativ. Han var medlem af lands-
rådet i en kort periode.
Jon Høegh var forkæmper for
danskundervisningen i de grønlandske
skoler. I 1930 startede han en for-
ældreforening, der oprettede en privat
dansksproget skole, ledet af en dansk
lærerinde, som foreningen for egen
regning fik op fra Danmark.
Jon Høegh er far til Erling og Oluf
Høegh. Han har også andre sønner,
der i dag gør god fyldest i det grøn-
landske samfund.
sagfiortut nålagåt
Jon Høegh
maligagssiuivdluartoK, ukiorpag-
ssuarnilo sulinera K’aKortup igdloKar-
fianut malungniusimassoK, sagfiortut
nålagåt Jon Høegh, toKuvoK 76-inik
ukioKardlune, sivisumik nåparsima-
simavdlune. Jon Høegh sagfiortutut
Danmarkime iliniarsimavoK sagfior-
tutdlo nålagåtut K’aKortume sulisi-
mavdlune pensiunernigssane tikitdlu-
go.
angajune, sanassut nålagåt Pavia
Høegh, sujornåginaK toKussoK peKa-
tigalugo Jon Høegh angnertumik pi-
ngåruteicarsimavoK K’aKortup igdlo-
Karfianut. ukiune 35-ne kommunalrå-
dine sujuligtaissuvoK tamatumalo na-
låne sulissutigisimavdlugit kommunit
ingerdlatånik utorKait igdluata sujug-
dliup pilersineKarnera taimatutdlo
kommunit ingerdlatånik uvfartarfiup
nunavtine sujugdlersaussup sanane-
Karnera. taimatutaoK Jon Høeghip
sulissutigisimavå nunavtine suvdlulig-
tigut imeKarnermik årKigssussineK su-
jugdleK. Jon Høegh sivikitsumik
landsrådime ilaussortausimavoK.
Jon Høeghip norKåissutigisimavå
nunavtine atuarfingne Kavdlunåtut
atuartitsinerup erKuneKarnigsså. 1930-
me autdlarnivoK angajorKåt peKati-
gigfiånik, taukualo pilersipåt atuarfik
Kavdlunåtut OKautsit atordlugit atuar-
titsiviussoK, peKatigigfiup akiligånik
Kavdlunåmik arnamik iliniartitsissu-
mik tikisitsivdlutik.
Jon Høegh atåtagåt Erling åma
Oluf Høeghip. Jon HøeghisaoK avdla-
nik erneKarpoK uvdlumikut nunavti-
ne sulivdluartunik.
avdlanik ajornartorsiuteKarmat au-
marutigssarsiornerup ingminut akiler-
sinåungineranut pissutaussunik.
åssersutitut taineKarsinauvon 1964-
ime piaineK åpariarujugssuarsima-
ssok, tåssa aumarutigssat piarneKar-
tut taimågdlåt 65—70 cm ivssussuse-
Karsimangmata. taimåikaluartordle
sunorsit tonserpagssuarnik angnikit-
dleriarsimåput. 1965-ime Kårusuk nu-
tåK suliarineKalerpoK, tamånalo pi-
ssutigalugo ujarKat tonserpagssuit
piarneKartariaKarsimåput.
ukioK måna aumarutigssaK piarne-
Kartoic 80—90 cm ivssutigaoK, måna-
mutdlo 24.000 tons piarneKarérsimå-
put. Kårusuk nutåme aumarutigssaK
meterimik ivssussuseKarpoK, tåssanilo
piaissoKalerpat ilimanarpoK aumaru-
tigssarsiorneK akilersinaulerumårtoK.
nålagauvfiup kukunersiuissartoKar-
fia avisine agdlautigissane isumaKa-
tigineKarmat ilisimaneKarsimagunå-
ngilaK, 1964-ime 19665-imilo akigssar-
siat Kagfariarujugssuarsimangmata,
atugagssångortitaussut siporneKarsi-
mavdlutik. tåssamiuna månamut atu-
Smykker forarbejdes efter
opgave.
Vore varer findes i Grønlands
førende varehuse.
gagssångortitaussartut ikigpatdlårsi-
massut.
aumarutigssarsiorfingme sujuler-
ssortaussut anguniarpåt piainerup
ingminut akilersinaulemigsså. aperi-
ssariaKarpordle suna pivdlugo auma-
rutigssat akiat avdlångortineKarneK
ajortoK, sunalo pivdlugo tuluit arfi-
nigdlit akigssarsiarKortoKissut måni-
ginåsanersut. tåuko sujornale auma-
rutigssarsiorfingmitineKalersimåput.
måna påsinarsivoK pivfigssångorsima-
ssok maskinat iluaKutigalugit suliner-
mik akikitdlisainigssamut.
naggatågut aperKutiginiarpara: au-
marutigssarsiorneK taimaitineKåsag-
pat K’utdligssat inue 1400-ussut su-
mut nugkumårpat sunalo inigisavåt?
nunarKatika sivnerdlugit Kinutigini-
arpara igdlugssaKarniarnigssap ernl-
naK iluarsiniarneKarnigsså."
igpagssåne igpagssardlo grønlands-
rådip atautsiminerane K’utdligssat å-
ma OKaluserineKartugssausimagaluar-
put. tamånale sujorKutitsiardlugo fol-
ketingimut ilaussortaK Knud Hert-
ling grønlandsrådip sujuligtaissuanut
KinuteKarpoK, K’utdligssat pivdlugit
rådime OKatdlisivingnigssaK ukiamut
kinguartineKarKuvdlugo.
Kalåfdlit-nunåne niuvertarfingne
pingårnerussune nioricutigssauti-
vut navssågsséupuf.
pinersautif sananexarsmåuput
kigsautigissat maligdlugit.

A-BBAfiSTED
KGL.HOF-JUVELERER OQ HOF-GULDSMED
I ENHAVN(
1 GADE
I GRUNDLAGT lMt
,.nvjr u vr,ijr,r\r.I\ uu tlur-UUljUCjm
(sX3 K0BENavnpys
T^BREDGADE 17 X
“ Xi GRUNDLAGT 1*34
^ ^ Den gyldne, ^
smidige OMA margarine \
/ er lige velegnet til bordbrug \
f og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine! ^
I ------------------------------------------------------
OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo
^ nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
éssigtngmik piukunarpoKl oKautigluk atex:
1
/
tuberkulose akioniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
Jern- og metalaffald
er penge værd...
VI er køber til alle arter jern- og metalaffald til
højeste dagspriser.
NORDISK JERN & METAL
Hvissingevej 116, Glostrup, Danmark.
11