Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 09.06.1966, Page 16

Atuagagdliutit - 09.06.1966, Page 16
Salg af saltede skind til Norge vil ikke øge fangernes indtægter Den nuværende indhandlingsform er den økonomisk mest forsvarlige, erklærer direktør H. C. Christiansen, KGH. — Mange skind kasseres, fordi fangerne ikke har tid fil den traditionelle behandling, hævder tolk Peter Nielsen, Godthåb. „Hvis man i Grønland ønsker ai opnå den størst mulige indtægt til tanger- erhvervet, kan vi i dag kun anbefale, at den hidtil anvendte behandlings-, indhandlings- og opbevaringsform opretholdes", erklærer direktør H. C. Chri- stiansen, KGH. Anledning til denne erklæring er, at folk Peter Nielsen, Godt- håb, ved indlæg i en række lokalblade har opregnet fordelene og ulemperne ved den nuværende indhandling af vaskede og sorterede sælskind til KGH og heroverfor stillede muligheden af af sælge skindene usorteret og saltet til et norsk firma, der skulle være rede til at betale 150 kroner pr. stk. Som fordele ved sælskindsproduk- tionen i dag påpeger Peter Nielsen: 1. Den umiddelbare mærkbare stig- ning i sælskindsprisen ved indhand- ling til KGH i forhold til tidligere. 2. At Skindauktionerne i København giver overskud til sælskindsproducen- terne. 3. At fangerne får efterbetaling og udbyttedeling af overskuddet. 4. At KGH har planer om at oprette et investeringsfond for fangerne ved hjælp af de nævnte overskud. Som ulemper anføres følgende: 1. At fangernes hustruer skal bruge så megen tid til at behandle et skind. 2. skindbehandlingen griser boligen til. 3. At ikke alle sælskind kan indhand- les på grund af reglerne. 4. At der kan opstå utilfredshed hos fangerne ved sælskindenes klassificering. 5. At skin- denes brugsværdi er meget begrænset ved, at de indhandles som skrabede og tørre skind og således kun er be- regnet til modeprægede formål. STORE FORDELE Hvis skindene kunne sælges usorte- ret og ubehandlet i saltet stand til en pris af 150 kr. pr. stk., ville der således dels blive tale om en bety- delig arbejdslettelse, dels ville fanger- ne få en betydelig større indtægt. Peter Nielsen anførte som eksempel, at fangerne på et udsted, der havde t, solgt 600 sælskind til KGH for en If______________________________________ godt nyt fra tusnelda 14,85 dejlige sømløse netstrømper i modefarven CARAMEL normal pris: 6,95 pr. par 6,00 SKRIV TIL Magasinet POSTBOKS 22 . GODTHÅB . GRØNLAND ber & Co.“ — „Det må bero på en mis- forståelse. — Efter vor opfattelse må det være af allerstørste betydning, at leverandøren af sælskind lærer at be- handle skindene bedst muligt, så kva- liteten bliver så høj, at de bedste pri- ser kan opnås.“ løvrigt skriver firmaet: „Vi kan ikke se, at det er ønskeligt, at den eksiste- rende omsætningsform for grønland- ske sælskind ændres, men såfremt ordningen skal sprænges i stykker, fest mulige priser på, er at have hele verden til kunde, og det er den situa- tion, vi er i ved de halvårlige skind- auktioner, hvor køberne kommer fra alle lande og er med til at byde hin- anden op.“ FORSØG BØR GØRES Peter Nielsen mener, at man i hvert fald med held ville kunne forsøge at behandle sælskind med saltning og aominolie f. eks. i Holsteinsborg alene Ingen kan vel på forhånd afvise den mulighed, at indhandlingsformen og dermed førstehåndsbehandlingen af skindene kunne ændres. Det er derfor, KGH allerede for flere år siden i Nar- ssaK gennemførte praktiske forsøg med saltning og aominoliebehandling. Des- uden har vi for nogle år siden gen- nemført en indgående undersøgelse af denne behandlingsmetodes muligheder i forbindelse med dels m/s „Ejnar Mikkelsen“s sælfangst på østkysten og dels sælfangstekspeditionen til Lin- denowsfjorden, som var planlagt af sydgrønlandske fiskere. Disse under- søgelser og erfaringer berettiger os til at have den opfattelse, at tiden ikke er moden, og at forudsætningerne ikke er til stede for at gå over til den af Dem foreslåede indhandlingsform." RINGERE KVALITET — LAVERE PRISER H. C. Christiansen påpeger, at saltning og aominoliebehandling stiller nøj- samlet pris af noget over 40.000 kr., ved salg til det norske firma (G. C. Rieber & Co. A/S Bergen) ville have fået 90.000 kroner. Desuden ville man undgå, at sæl- skind bliver kasseret, fordi der ikke er tid til tilberede dem. Peter Nielsen anfører som kendsgerning, at fiskerne i Holsteinsborg smider deres sælskind fra forårsfangsten væk, når de skal begynde bundgarnsfiskeriet. Og fan- gerkonerne i Upernavik distrikt, f. eks. i Kraulshavn, kan ikke holde trit med mændenes fangst i utontiden, så ikke alle friske skind udnyttes. Peter Nielsen fremhævede i sine ar- tikler følgende problemer: Man måtte have sikkerhed for, at det norske fir- ma kunne aftage sælskind langt ud i fremtiden. Desuden var der transport- problemet (som firmaet burde løse), toldspørgsmålet ved eksporten til Norge og, sidst men ikke mindst: Ville der blive tale om en reel indtægts- kilde for fangerne? UREALISTISK PRISIDE Det norske firma har overfor di- rektør Christiansen oplyst, at prisen på 150 kroner pr. stk. kun kan gælde absolut førsteklasses, fejlfrie skind. „Vort firma ville ikke under nogen omstændigheder kunne garantere en så høj gennemsnitspris", skriver „Rie- Fangerkoner skraber klapmydsskind vil vort firma gerne være med til at finde frem til en ny omsætnings- form." FARLIG AFHÆNGIGHED „Brevet taler for sig selv", skriver direktør Christiansen til Peter Niel- sen. „Et andet spørgsmål er forbin- delsen mellem auktionspris og ind- handlingspris, men De kan vel ikke være ukendt med, at Grønlandsrådet i nogen tid har behandlet spørgsmålet om en ny skindordning, det vil sige om en forbedring af de hidtidige skindpriser, frem for alt baseret på udbetaling til fangerne — under en form, der endnu skal drøftes — af overskuddet på skindproduktionen. Det siger sig selv, at dette vil med- føre væsentlige indtægtsstigninger — men det har intet at gøre med Deres ønske om at indføre en skindbehand- ling, som det efter mit skøn vil være ganske uhensigtsmæssigt at realisere i Grønland. Fangstforholdene kan jo slet ikke sammenlignes med den korte sæsonfangst af store mængder sæler på relativt få pladser ved New Found- land, i Vestisen eller i Antarktis. Bortset herfra må jeg meget alvor- ligt påpege det farlige ved for så- danne modeprægede varer at binde sig til en enkelt eller enkelte aftagere. Den eneste måde, man kan opnå hø- til salg til det norske firma, og at sælskindsproduktionen ville kunne forøges ved, at fangerne længere nord- på fik mulighed for at opbevare deres sælskind med saltning og aominolie- behandling til senere tilberedning og salg til KGH. Desuden skulle det være muligt at nøjes med skrabning og und- lade at spile skindene ud til tørring i rammer. Det skulle ikke kunne volde garverierne i Danmark og Norge no- gen vanskelighed at viderebehandle sådanne sælskind, hvis kvalitet måske endda ville være bedre. TIDEN ER IKKE MODEN TIL EN ÆNDRET INDHANDLINGSFORM Direktør Christiansen svarer hertil: „Hermed rejses jo samtidig det spørgs- mål, hvorvidt det er muligt at gøre skindbehandlingen lettere for de grøn- landske fangere, og det spørgsmål er vi vel alle interesseret i. Vi nærer dog ikke tvivl om, at med den enorme spredning af fangsten og dermed ind- handlingen i Grønland, som nu engang er betinget af geografiske og klima- tiske forhold, har den eneste teknisk og økonomisk forsvarlige form hidtil været den skindbehandling, som grøn- landske fangere — og vel især deres koner — har udviklet til fuldkommen- hed. 'jLt piniartui nuliaii natserssuif aminik Kapiartut. a JOLLYgood COLA mamarnerpaK imeruernarnerpardlo ■søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren... jCgSJ&V." 10 STK. KR. 4,85 agtigt samme krav til selve skindbe- handlingen som den traditionelle spi- ling og tørring. „Det er altså kun spi- ling og tørring, man bliver fri for, men i stedet får vi hele problemet med etablering af bødkerværksteder, tøndetransport etc., hvis betydelige omkostninger vi jo har dyrekøbte er- faringer for. Den subsidiært af Dem foreslåede metode, hvorefter sælskindene efter sædvanlig behandling bare skulle hænges op til tørring uden at blive spi- let, må absolut frarådes, da det vil forringe skindenes kvalitet og derfor give væsentligt lavere priser." KASSERES DER SKIND! H. C. Christiansen ytrer iøvrigt tvivl om Peter Nielsens påstand om, at fi- skerne i Holsteinsborg smider deres sælskind fra forårsfangsten væk, for- di de ikke har tid til at behandle dem, og at det samme sker i Upernavik di- strikt i utoKtiden, og han vil derfor gerne undersøge sagen. „Vi har ganske vist i lokalbladene set artikler, der illustrerer, hvor van- skeligt det kan være at udnytte de til tider meget betydelige kødfore- komster, hvilket iøvrigt er baggrun- den for KGHs forsøg på at etablere mindre frysehuse. Det lyder alligevel ejendommeligt, at det heller ikke skulle kunne betale sig at tage dyre- nes skind. Helt bortset fra, at de i dag gældende priser skulle give god an- ledning til at tage skindene med, bort- falder jo enhver mening i fangsten overhovedet, hvis man ikke kan bruge kødet og ikke har tid til at tage skin- dene med.“ KGH ER MED Det siger sig selv, at vi i KGH stadig er opmærksom på nye mulig- heder, og at vi nok skal præsentere dem for de grønlandske fangere, hvis det skulle vise sig, at en ændring af metoderne skulle være fordelagtig, men der er intet nyt og intet fordel- agtigt i den af Dem foreslåede salt- ning og aominoliebehandling — helt bortset fra, at der ikke er nogen øko- nomisk fordel i den. Det forekommer mig derfor stadig uforståeligt, at De på et så urigtigt grundlag fremkalder helt uberettigede prisforventninger hos de grønlandske fangere. Som før nævnt, ligger pris- problemet på et helt andet område, nemlig i den problemstilling vedrø- rende førstehåndspriser, udbyttedeling og eventuelt oprettelse af fangerfonds, som af Grønlandsrådet er forelagt det grønlandske landsråd", slutter H. C. Christiansen sit brev til Peter Niel- M sen.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.