Atuagagdliutit - 09.06.1966, Page 16

Salg af saltede skind til Norge
vil ikke øge fangernes indtægter
Den nuværende indhandlingsform er den økonomisk mest forsvarlige,
erklærer direktør H. C. Christiansen, KGH. — Mange skind kasseres, fordi
fangerne ikke har tid fil den traditionelle behandling, hævder tolk Peter
Nielsen, Godthåb.
„Hvis man i Grønland ønsker ai opnå den størst mulige indtægt til tanger-
erhvervet, kan vi i dag kun anbefale, at den hidtil anvendte behandlings-,
indhandlings- og opbevaringsform opretholdes", erklærer direktør H. C. Chri-
stiansen, KGH. Anledning til denne erklæring er, at folk Peter Nielsen, Godt-
håb, ved indlæg i en række lokalblade har opregnet fordelene og ulemperne
ved den nuværende indhandling af vaskede og sorterede sælskind til KGH
og heroverfor stillede muligheden af af sælge skindene usorteret og saltet til
et norsk firma, der skulle være rede til at betale 150 kroner pr. stk.
Som fordele ved sælskindsproduk-
tionen i dag påpeger Peter Nielsen:
1. Den umiddelbare mærkbare stig-
ning i sælskindsprisen ved indhand-
ling til KGH i forhold til tidligere.
2. At Skindauktionerne i København
giver overskud til sælskindsproducen-
terne. 3. At fangerne får efterbetaling
og udbyttedeling af overskuddet. 4.
At KGH har planer om at oprette et
investeringsfond for fangerne ved
hjælp af de nævnte overskud.
Som ulemper anføres følgende: 1.
At fangernes hustruer skal bruge så
megen tid til at behandle et skind.
2. skindbehandlingen griser boligen til.
3. At ikke alle sælskind kan indhand-
les på grund af reglerne. 4. At der kan
opstå utilfredshed hos fangerne ved
sælskindenes klassificering. 5. At skin-
denes brugsværdi er meget begrænset
ved, at de indhandles som skrabede
og tørre skind og således kun er be-
regnet til modeprægede formål.
STORE FORDELE
Hvis skindene kunne sælges usorte-
ret og ubehandlet i saltet stand til
en pris af 150 kr. pr. stk., ville der
således dels blive tale om en bety-
delig arbejdslettelse, dels ville fanger-
ne få en betydelig større indtægt.
Peter Nielsen anførte som eksempel,
at fangerne på et udsted, der havde
t, solgt 600 sælskind til KGH for en
If______________________________________
godt nyt fra tusnelda
14,85
dejlige sømløse netstrømper
i modefarven CARAMEL
normal pris: 6,95 pr. par
6,00
SKRIV TIL
Magasinet
POSTBOKS 22 . GODTHÅB . GRØNLAND
ber & Co.“ — „Det må bero på en mis-
forståelse. — Efter vor opfattelse må
det være af allerstørste betydning, at
leverandøren af sælskind lærer at be-
handle skindene bedst muligt, så kva-
liteten bliver så høj, at de bedste pri-
ser kan opnås.“
løvrigt skriver firmaet: „Vi kan ikke
se, at det er ønskeligt, at den eksiste-
rende omsætningsform for grønland-
ske sælskind ændres, men såfremt
ordningen skal sprænges i stykker,
fest mulige priser på, er at have hele
verden til kunde, og det er den situa-
tion, vi er i ved de halvårlige skind-
auktioner, hvor køberne kommer fra
alle lande og er med til at byde hin-
anden op.“
FORSØG BØR GØRES
Peter Nielsen mener, at man i hvert
fald med held ville kunne forsøge at
behandle sælskind med saltning og
aominolie f. eks. i Holsteinsborg alene
Ingen kan vel på forhånd afvise
den mulighed, at indhandlingsformen
og dermed førstehåndsbehandlingen af
skindene kunne ændres. Det er derfor,
KGH allerede for flere år siden i Nar-
ssaK gennemførte praktiske forsøg med
saltning og aominoliebehandling. Des-
uden har vi for nogle år siden gen-
nemført en indgående undersøgelse af
denne behandlingsmetodes muligheder
i forbindelse med dels m/s „Ejnar
Mikkelsen“s sælfangst på østkysten og
dels sælfangstekspeditionen til Lin-
denowsfjorden, som var planlagt af
sydgrønlandske fiskere. Disse under-
søgelser og erfaringer berettiger os til
at have den opfattelse, at tiden ikke
er moden, og at forudsætningerne ikke
er til stede for at gå over til den af
Dem foreslåede indhandlingsform."
RINGERE KVALITET — LAVERE
PRISER
H. C. Christiansen påpeger, at saltning
og aominoliebehandling stiller nøj-
samlet pris af noget over 40.000 kr.,
ved salg til det norske firma (G. C.
Rieber & Co. A/S Bergen) ville have
fået 90.000 kroner.
Desuden ville man undgå, at sæl-
skind bliver kasseret, fordi der ikke
er tid til tilberede dem. Peter Nielsen
anfører som kendsgerning, at fiskerne
i Holsteinsborg smider deres sælskind
fra forårsfangsten væk, når de skal
begynde bundgarnsfiskeriet. Og fan-
gerkonerne i Upernavik distrikt, f. eks.
i Kraulshavn, kan ikke holde trit
med mændenes fangst i utontiden, så
ikke alle friske skind udnyttes.
Peter Nielsen fremhævede i sine ar-
tikler følgende problemer: Man måtte
have sikkerhed for, at det norske fir-
ma kunne aftage sælskind langt ud i
fremtiden. Desuden var der transport-
problemet (som firmaet burde løse),
toldspørgsmålet ved eksporten til
Norge og, sidst men ikke mindst: Ville
der blive tale om en reel indtægts-
kilde for fangerne?
UREALISTISK PRISIDE
Det norske firma har overfor di-
rektør Christiansen oplyst, at prisen
på 150 kroner pr. stk. kun kan gælde
absolut førsteklasses, fejlfrie skind.
„Vort firma ville ikke under nogen
omstændigheder kunne garantere en
så høj gennemsnitspris", skriver „Rie-
Fangerkoner skraber klapmydsskind
vil vort firma gerne være med til
at finde frem til en ny omsætnings-
form."
FARLIG AFHÆNGIGHED
„Brevet taler for sig selv", skriver
direktør Christiansen til Peter Niel-
sen. „Et andet spørgsmål er forbin-
delsen mellem auktionspris og ind-
handlingspris, men De kan vel ikke
være ukendt med, at Grønlandsrådet
i nogen tid har behandlet spørgsmålet
om en ny skindordning, det vil sige
om en forbedring af de hidtidige
skindpriser, frem for alt baseret på
udbetaling til fangerne — under en
form, der endnu skal drøftes — af
overskuddet på skindproduktionen.
Det siger sig selv, at dette vil med-
føre væsentlige indtægtsstigninger —
men det har intet at gøre med Deres
ønske om at indføre en skindbehand-
ling, som det efter mit skøn vil være
ganske uhensigtsmæssigt at realisere i
Grønland. Fangstforholdene kan jo
slet ikke sammenlignes med den korte
sæsonfangst af store mængder sæler
på relativt få pladser ved New Found-
land, i Vestisen eller i Antarktis.
Bortset herfra må jeg meget alvor-
ligt påpege det farlige ved for så-
danne modeprægede varer at binde
sig til en enkelt eller enkelte aftagere.
Den eneste måde, man kan opnå hø-
til salg til det norske firma, og at
sælskindsproduktionen ville kunne
forøges ved, at fangerne længere nord-
på fik mulighed for at opbevare deres
sælskind med saltning og aominolie-
behandling til senere tilberedning og
salg til KGH. Desuden skulle det være
muligt at nøjes med skrabning og und-
lade at spile skindene ud til tørring
i rammer. Det skulle ikke kunne volde
garverierne i Danmark og Norge no-
gen vanskelighed at viderebehandle
sådanne sælskind, hvis kvalitet måske
endda ville være bedre.
TIDEN ER IKKE MODEN TIL EN
ÆNDRET INDHANDLINGSFORM
Direktør Christiansen svarer hertil:
„Hermed rejses jo samtidig det spørgs-
mål, hvorvidt det er muligt at gøre
skindbehandlingen lettere for de grøn-
landske fangere, og det spørgsmål er
vi vel alle interesseret i. Vi nærer dog
ikke tvivl om, at med den enorme
spredning af fangsten og dermed ind-
handlingen i Grønland, som nu engang
er betinget af geografiske og klima-
tiske forhold, har den eneste teknisk
og økonomisk forsvarlige form hidtil
været den skindbehandling, som grøn-
landske fangere — og vel især deres
koner — har udviklet til fuldkommen-
hed.
'jLt
piniartui nuliaii natserssuif aminik Kapiartut.
a JOLLYgood COLA
mamarnerpaK
imeruernarnerpardlo
■søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren...
jCgSJ&V."

10 STK. KR. 4,85
agtigt samme krav til selve skindbe-
handlingen som den traditionelle spi-
ling og tørring. „Det er altså kun spi-
ling og tørring, man bliver fri for,
men i stedet får vi hele problemet
med etablering af bødkerværksteder,
tøndetransport etc., hvis betydelige
omkostninger vi jo har dyrekøbte er-
faringer for.
Den subsidiært af Dem foreslåede
metode, hvorefter sælskindene efter
sædvanlig behandling bare skulle
hænges op til tørring uden at blive spi-
let, må absolut frarådes, da det vil
forringe skindenes kvalitet og derfor
give væsentligt lavere priser."
KASSERES DER SKIND!
H. C. Christiansen ytrer iøvrigt tvivl
om Peter Nielsens påstand om, at fi-
skerne i Holsteinsborg smider deres
sælskind fra forårsfangsten væk, for-
di de ikke har tid til at behandle dem,
og at det samme sker i Upernavik di-
strikt i utoKtiden, og han vil derfor
gerne undersøge sagen.
„Vi har ganske vist i lokalbladene
set artikler, der illustrerer, hvor van-
skeligt det kan være at udnytte de
til tider meget betydelige kødfore-
komster, hvilket iøvrigt er baggrun-
den for KGHs forsøg på at etablere
mindre frysehuse. Det lyder alligevel
ejendommeligt, at det heller ikke
skulle kunne betale sig at tage dyre-
nes skind. Helt bortset fra, at de i dag
gældende priser skulle give god an-
ledning til at tage skindene med, bort-
falder jo enhver mening i fangsten
overhovedet, hvis man ikke kan bruge
kødet og ikke har tid til at tage skin-
dene med.“
KGH ER MED
Det siger sig selv, at vi i KGH
stadig er opmærksom på nye mulig-
heder, og at vi nok skal præsentere
dem for de grønlandske fangere, hvis
det skulle vise sig, at en ændring af
metoderne skulle være fordelagtig,
men der er intet nyt og intet fordel-
agtigt i den af Dem foreslåede salt-
ning og aominoliebehandling — helt
bortset fra, at der ikke er nogen øko-
nomisk fordel i den.
Det forekommer mig derfor stadig
uforståeligt, at De på et så urigtigt
grundlag fremkalder helt uberettigede
prisforventninger hos de grønlandske
fangere. Som før nævnt, ligger pris-
problemet på et helt andet område,
nemlig i den problemstilling vedrø-
rende førstehåndspriser, udbyttedeling
og eventuelt oprettelse af fangerfonds,
som af Grønlandsrådet er forelagt det
grønlandske landsråd", slutter H. C.
Christiansen sit brev til Peter Niel-
M
sen.