Atuagagdliutit - 09.06.1966, Síða 24

Radioaktivt nedfald ingen fare
Ingen grund til forholdsregler mod stråling i Grønland, selv om der
visse steder er et forholdsvis stort indhold af sfrontium-90 i drikkevandet.
Det radioaktive nedfald udgør kun en lille del af de påvirkninger, som men-
nesket er udsat for fra omgivelserne, skriver cand, pharm. Knud Kristensen,
Sundhedsstyrelsen, i en rapport om radioaktivt nedfald i Grønland. Når det
gennem den sidste halve snes år har påkaldt sig så stor opmærksomhed, skyl-
des det vel bl. a., at vor viden på dette område har været meget begrænset. Vi
må vist i dag kunne slå fast, at problemet i nogen grad har været overvurderet,
men på den anden side glæde os over, at de undersøgelser, der er foretaget
i forbindelse med radioaktivt nedfald, har givet et utal af værdifulde oplys-
ninger på en lang række felter, f. eks. inden for meteorologi.
Det radioaktive nedfald, der i den
sidste halve snes år er faldet over hele
jordkloden, stammer fra prøvespræng-
ninger af nukleare våben, der især
blev foretaget i årene 1958, 1961 og
1962. Nedfaldet består af de spaltnings-
produkter, som er bragt op i de høj-
ere luftlag, hvor de er blevet fordelt.
Bl. a. på grund af prøvesprængnings-
områdernes geografiske beliggenhed
har fordelingen af nedfaldet været
sådan, at de største mængder er fal-
det i området mellem 20 og 70 graders
nordlig bredde, skriver cand. pharm.
Knud Kristensen, Sundhedsstyrelsen,
i en beretning om radioaktivt nedfald i
Grønland.
VIA PLANTER OG DYR TIL
MENNESKER
Nedfaldet kommer især sammen
med nedbør, og mængden er afhængig
af nedbørsmængden. Fra nedbøren op-
tages det i planterne og derigennem
af dyr. Det er især gennem levneds-
midler, mennesker indtager de radio-
aktive stoffer. Indånding spiller såle-
des en meget ringe rolle. Det er natur-
ligvis den samlede mængde radioak-
tive stoffer, som det enkelte menneske
indtager, der er af betydning.
For at klarlægge forholdene for
Grønlands vedkommende anbefalede
Sundhedsstyrelsen i 1962 Grønlands-
ministeriet, at der blev foretaget en
række nærmere angivne undersøgel-
ser, der skulle tage sigte på at klar-
lægge de specielle grønlandske for-
hold. Der blev truffet aftale mellem
Grønlandsministeriet og Atomenergi-
kommissionen, på hvis forsøgsanlæg
Risø disse undersøgelser nu udføres.
Der har forud for undersøgelserne
allerede i en årrække været foretaget
målinger af nedfaldet i nedbørsprøver
fra en række stationer udført af For-
svarets Forskningsråd, FFR, der end-
videre indsamler støvprøver fra luf-
ten ved en enkelt station. Sundheds-
styrelsen fik i en årrække ved Zoofy-
siologisk laboratorium A, Københavns
Universitet, udført målinger af radio-
aktivitet i drikkevandsprøver fra for-
skellige steder i Grønland. Også disse
undersøgelser udføres nu på Risø.
DET FARLIGE STRONTIUM-90
I de første måneder efter en prøve-
sprængning af et kernevåben er det
navnlig isotoper med kort halverings-
tid (d.v.s. at radioaktiviteten hurtigt
nedbrydes), især jod-131, der har inter-
esse. Efterhånden som tiden går efter
eksplosionen, gør de radioaktive stof-
fer med lang halveringstid sig mere
gældende, det drejer sig især om
strontium-90 og cæsium-137. De tre
nævnte isotoper har interesse af for-
skellige grunde. Jod-131 dels fordi det
koncentreres i mælk ved, at køerne af-
græsser et stort areal og derved op-
tager det aflejrede radioaktive jod fra
hele dette område og dels ved, at det
hos mennesket koncentreres meget
kraftigt i skjoldbruskkirtlen. Isotopen
har en kort halveringstid (8 dage), så-
ledes at det kun er i friskt radioaktivt
nedfald (i de første måneder efter en
prøvesprængning), at denne isotop
forekommer.
Strontium-90 og cæsium-137 er af
interesse på grund af den lange halve-
ringstid (28 og 30 år), og desuden lig-
ner strontium-90 i kemisk henseende
på mange måder kalcium og aflejres
derfor i knoglerne, hvor det bliver
meget længe og kan få skadelig ind-
flydelse på bloddannelsen i knoglemar-
ven. Cæsium-137 opfører sig i orga-
nismen som kalium og bliver ligesom
dette jævnt fordelt over hele organis-
men.
Jod-131 tilføres mennesket væsent-
lig gennem frisk mælk og friske
uvdlumikut sikåvaraKarpat
Hvis der var nogen cerut i dag,
KiteKuteKar-
der fortjente
tariaKartumik
et mavebælte,
tassaussariaKarpOK KING EDWARD
så må det være KING EDWARD
KING EDWARD
DAN-NORMO semi DIESEL
leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som ItiniuneKarsinauvoK molorifut 80-nik, 120-nik, 140-nik,
2, 3 eller 4- cylinder motorer. 210-nik 280-nigdlo hk-Kartifdlugo, 2-nik, 3-nlk imalunit
4-nik cylinderiligtut.
DAN-NORMO
Større KRAFT på mindre PLADS
DAN-NORMO
nukik angnerussoK inigssame ming-
nerussume
DAN-NORMO
Lettere BETJENING bedre
ØKONOMI
DAN-NORMO
suliarinerat OKinerussoK sipårnarne-
russoK
DAN-NORMO
har hydraulisk omstyring og kobling
DAN-NORMO
hydrauliskimik nikitauteuarpoK kob-
IingeKardlunilo
DAN-NORMO
har fuldautomatisk regulering af
indsprøjtningsspidserne.
DAN-NORMO
Kitserartue automatiskimik uitserar-
tarput.
c C få l 1 l ^ \ Rft \ iiT i; . ' ili'. \ ;-,i H3|'- 1 1 \ V røn fir \ . .''i J i -| | ■
1 1 \\1 ilt 1 P' -VM,
j JHHMBHKi. . - —
Vælg DAN-NORMO lil den nye båd.
Kineruk DAN NORMO pujorfulérKamuf nufåmut.
A/s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR
grøntsager i perioder med frisk radio-
aktivt nedfald. På grund af den tid,
der forløber fra fremstillingen af tør-
mælk til det anvendes, vil indholdet
af jod-131 heri som regel være mange
gange mindre end i frisk mælk. Stron-
tium-90 findes især i mælk, mælke-
produkter og kornprodukter, medens
cæsium-137 særligt forekommer i kød
og mælk.
GRØNLANDSKE LEVNEDSMIDLER
UNDERSØGES
Ved udvælgelsen af levnedsmidler til
undersøgelse er man gået ud fra, at
de levnedsmidler af ikke-grønlandsk
oprindelse, som forbruges i Grønland,
er af samme oprindelse som de lev-
nedsmidler, der konsumeres i Dan-
mark. Af disse foretages der omfat-
tende undersøgelser på Risø, således
at yderligere undersøgelser er over-
flødige.
En betydelig del af de levnedsmid-
ler, der anvendes i Grønland er im-
porteret fra Danmark, hvor de er mi-
der stadig kontrol. Undersøgelserne
har derfor taget sigte på at bestemme
indholdet af strontium-90 og cæsium-
137 i grønlandsk producerede levneds-
midler, d.v.s. først og fremmest kød
og fisk.
Man har valgt levnedsmidler, der
indgår i kosten i væsentlige mængder
og i størstedelen eller i hvert fald en
større del af året, desuden har man
lagt vægt på at modtage dyr, der især
lever af mos, lav eller plankton, idet
der foreligger en mulighed for kon-
centrering af radioaktivitet i disse, og
for det tredie er der medtaget stærkt
kalciumholdige levnedsmidler.
På grundlag heraf tilrettelagde hel-
sefysisk afdeling på Risø en detailleret
undersøgelser, der ud over de nævnte
prøver omfatter prøver af nedbør, hav-
vand, vegetation og drikkevand samt
undersøgelse af mælketænder.
FISK OG HAVDYR MINDST UDSATTE
Resultatet af ca. to års undersøgel-
ser har som ventet vist, at indholdet
af strontium-90 og cæsium-137 i fisk
og havdyr ligger betydeligt under,
hvad man finder for landdyrs ved-
kommende.
Det har også vist sig, at der er me-
get store variationer fra sted til sted,
bl. a. på grund af de stærkt varieren-
de nedbørsmængder. Det samlede ned-
fald af strontium-90 anslås af Risø til
ved udgangen af 1964 at udgøre i
Godhavn: 27 millicurie pr. kvadrat-
kilometer, Godthåb: 36 mCi pr. km2,
Prins Christianssund: 124 mCi pr. km2
og Upernavik: 13 mCi ur. km2. 1 milli-
curie er den mængde radioaktivt stof,
der svarer til en tusindedel gram ra-
dium). I Danmark er mængden af
strontium-90 i 1964 beregnet til 10,2
mCi pr. km2. Indholdet af strontium-
90 i drikkevand varierer meget stærkt
fra sted til sted. Der er undersøgt
prøver fra Godhavn, Godthåb, Julia-
nehåb, Prins Christianssund, Scores-
bysund og Upernavik, og der er fun-
det værdier varierende fra 0,1 pico-
curie strontium-90 pr. liter i Godhavn
til 32,7 picocurie pr. liter i Prins Chri-
stianssund. I Danmark indeholdt drik-
kevandet i marts 1964 ca. 0,04 pCi
Sr-90 pr. liter. (1 picocurie (pCi) er
den mængde radioaktivt stof, der
svarer til en milliontedelmilliontedel
(1/1000 000 000 000) gram radium).
RADIOAKTIVE RENSDYR
For de grønlandske fødevarers ved-
kommende var strålingen i 1963 føl-
gende: Fisk 0,5—18 picocurie stron-
tium-90 pr. kilo og 20—80 pCi cæsium-
137 pr. kilo. Sælkød 0,4—9,9 pCi stron-
tium-90 og 10—90 pCi cæsium-137 pr.
kilo. Søfugle 2,8—17,3 pCi strontium-
90 og 10—70 pCi cæsium-137 pr. kilo.
Rensdyrkød 10—34 pCi strontium-90
og 1.700—16.500 pCi cæsium-137 pr.
kilo.
Da som nævnt de fleste levneds-
midler, der anvendes i Grønland, im-
porteres fra Danmark, må man for-
vente, at indholdet af strontium-90 og
cæsium-137 i grønlandsk kost vil væ-
re af samme størrelsesorden som i
kosten i Danmark. Gennemsnitsko-
stens indhold af strontium-90 var i
1963 i alt 19.450 picocurie og af cæ-
sium-137 98.000 picocurie. I 1964 hav-
de den danske gennemsnitskost et
indhold af strontium-90 på 26.660 pi-
cocurie og af cæsium-137 på 116.500
picocurie.
KUN EN BRØKDEL AF
BAGGRUNDSSTRÅLINGEN
„Man må ved sammenligninger
(mellem strålingen i Danmark og
Grønland) erindre sig“, skriver Knud
Kristensen i sin rapport, „at dels de
stærkt varierende kostvaner i Grøn-
land og dels de store variationer, der
er fundet i strontium-90-indholdet i
drikkevand, vil give anledning til be-
tydelige variationer i den samlede
mængde strontium-90 og cæsium-137,
der indtages med kosten. De forelig-
gende undersøgelsesresultater giver
dog ingen grund til at antage, at selv
de højeste niveauer skulle give an-
ledning til, at man tilråder forholds-
regler herimod.
Skal man se på betydningen af de
fundne tal, er det naturligt at sam-
menligne med den baggrundsstråling,
som mennesket altid har været udsat
for. En rapport fra De forenede Na-
tioners videnskabelige komité om
virkning af atomstråling angav i 1964
en række beregninger herover. Komi-
téen antager således, at med hensyn
til bestråling af arveanlæggene vil den
strålingsdosis, som mennesket i gen-
nemsnit udsættes for fra radioaktivt
nedfald fra de hidtil foretagne kerne-
våbenprøvesprængninger i hele leve-
tiden svare til, at man ud over den
normale levetid yderligere blev udsat
for baggrundsstrålingen i 9 måneder.
Med hensyn til bestråling af knogler
og knoglemarv svarer strålingen fra
nedfaldet til 20 og 32 måneders ekstra
baggrundsstråling bl. a. fra verdens-
rummet.
Sundhedstilstanden i verden
Tuberkulosen stærkt på retur, mens kolera og malaria stadig er alvorlige
trusler.
Verdenssundhedsorganisationen,
WHO, har foretaget en opgørelse over
sundhedstilstanden i verden til brug
for verdenssundhedskonferencen i Ge-
neve i maj. Her følger en kort over-
sigt over de mest udbredte „unatur-
lige" dødsårsager:
Kolera: Koleraen er igen blevet en
alvorlig trussel. I 1961 udviklede den
sig pludselig og krævede 30.000 døds-
ofre i Indien. Den bredte sig til In-
donesien, Hong Kong, nåede Korea i
1963 og helt til Iran i 1965.
Kopper: WHO har af verdenssund-
hedskonferencen i år fået overdraget
at gennemføre en verdensomspæn-
dende kampagne for helt at udrydde
kopper, der stadig forekommer i Af-
rika, Sydøstasien, Latinamerika og det
østlige Middelhavsområde. I det første
år skal 220 millioner mennesker vac-
cineres. Den samlede omkostning bli-
ver på ca. 1260 miil. kr. hvoraf ca.
340 mili. kr. gives som international
bistand, bl. a. fra WHO.
Tuberkulose: I løbet af de sidste 10
år er tuberkulosen gået stærkt til-
bage over hele verden. Den kræver
dog stadig 2-3 millioner dødsofre hvert
år. 80 pct. af tuberkulose-tilfældene
forekommer i udviklingslande. De ef-
fektive vaccinationsmetoder har dog
ført til, at sygdommen nu betragtes
som en af de mindre betydelige.
Hjerte- og blodkarsygdomme: 40 pct.
af dødsfaldene i de udviklede lande
skyldes hjerte- og blodkarsygdomme.
I udviklingslande forekommer de i
mindre udstrækning. De anses at være
forårsaget af forkerte madvaner, man-
gel på motion, tobaksrygning og strees.
Lungekræft: Lungekræft bliver me-
re og mere almindelig og er nu den
største sundhedsfare i mange lande.
Mænd er mere udsat for sygdommen
end kvinder, forholdet er 5 til 1. År-
sagerne kendes: rygning, især ciga-
retter, og luftforurening.
Ulykkestilfælde: I alderen 1—35 år
er ulykkestilfælde den hyppigste døds-
årsag i de fleste udviklede lande. I
mange lande beregnes de som num-
mer 4 for alle aldersgrupper, og selv
i u-landene begynder ulykkestilfæl-
dene at komme som nr. 6 eller 7 blandt
dødsårsagerne. Invaliditet er alminde-
lig som følge af ulykkestilfælde. I
Storbritannien tælles der 10—-20 hårdt
sårede og 30—40 lettere sårede for
hvert dødsfald.
Malaria: Det er stadig det største
sundhedsproblem i mange tropiske og
subtropiske lande. 444 millioner men-
nesker er befriet for malaria, 723 mil-
lioner er ved at blive det, mens ma-
laria-områder med 185 millioner ind-
byggere endnu ikke modtager hjælp
til bekæmpelse af sygdommen.
Spedalskhed: Over 2,8 milioner men-
nesker er indregistreret som spedal-
ske. Af disse er 1, 9 mili. under be-
handling. Skønsmæssigt er der dog
over 10,5 millioner spedalske. Syg-
dommen er vanskelig at kontrollere,
men WHO har sammen med FNs bør-
nefond, UNICEF, hidtil helbredt
169.000 mennesker i 37 lande.
24