Atuagagdliutit - 09.12.1966, Blaðsíða 2

inenartut kigsautait — nutånik
igdluliagssane akuerineKåsåput
etagehusit pilersorneKåsassut atautsimut mingungnartuleriv-
fingnik, katerssutarfigssanik pinguartarfingnigdio — nunavti-
nut ministereKarfiup igdlut tungaisigut ningiut suleKatigiuma-
gai
igdlup inuisa kigsautigissa.it åssigingitsut nunavtine etagehusiliortarnigssane
namagsineKartugssduput. aussaK ningiut K’aKortume kursuseKarneråne ilåtigut
kigsautigineuarsimavoK etagehusit pilersorneKåsassut ininik pilagfiusinaussu-
nik, 1968-ilo autdlarnerfigalugo etagehusit ilait mingungnartulerivfiusinaussu-
mik atautsimut atugagssamik pilersornenartugssauput. igdloKarjit ilåine ukior-
tåp kingoma igdluliagssane tamåkulersuissoKartugssaussoK OKautigå bygnings-
inspektør Olav Himmelstrupip.
— manåkut ajornaratdlartugssau-
vok etagehusine inigssiat tamarmik
mingungnartulerivfingnik pilersorne-
Karnigssåt. narKuvdle iluane atautsi-
mut atugagssamik iniliortOKarpat igai
marrarnik kiparigsunik Kagdligkanik,
kugtitsivilingmik, nerriviussalingmik
imermigdlo tigssalugtitsivilingmik,
Kularnångitsumik iluaKutåusaKaoK,
Olav Himmelstrup OKarpoK.
piumassat tungaveKardluartut
— åmåtaordle pilerssårutigineKar-
poK narKup iluane inimik atautsimut
atugagssamik sananigssaK. tåuna
KaerKussissoKåsatitdlugo piarérsarfig-
tut atorneKartåsaoK, taimaingmatdlo
inigssiane tåtordliutarneK erKarsauti-
galugo iluaKutåungitsorsinaunane.
— åmåtaordle sujunigssame etage-
husit narKut iluine pinguartarfiliorto-
KartåsaoK, mérKat åssigingitsunik ali-
kutaKarfigisinaussånik, Olav Himmel-
strup nangigpoK. taimaingmat etage-
husine init amigautigineKartartut aki-
suvatdlångitsumik pineKarsinauliså-
put.
taima årerigssussinigssatigut piviu-
ssungortineKartugssåuput juli Kåumat
LEGO-p Kimugtuitsullatnut nutå-
nut IlauvoK pSrtugaK Klmugtult-
sut kallgtuånik tåssånga lmalik,
nr. 112.
ngordluglt iluarsåuslmassut ilångutdlugit plsiarltlnekartarput.
Eego-motore nr. 100 sujuraut ki-
ngumutdlo IngerdlasInauvoK batte-
rit pQåne 101-lme Kåumartartunut
batterit atordlugit.
tait Kimugtuitsunut atortugssat
navssågssåuput.
- pmguautigssaridgsut
ningiut K’aKortume atautsimineråne
kigsautigissatut sarKumiuneKartut i-
lait.
— arnat tungaveKardluartunik piu-
massaKarsimåput, taimalo sujunersu-
teKarneK nuånårutigisimavarput ig-
dlut tungaisigut arnat suleKatigine-
Kalernerat tamåna angnertusarniar-
parput sapingisamik, Olav Himmel-
strup onarpoK.
nutåK avdla tåssa inusugtunut ig-
dluliagssaK 8—10 inigssiaKartugssa-
mik Nungme Narssarssuåkut sanane-
KartugssaK. init Kavsiusåput atautsi-
mut igavfigdlit uvfarfigdlitdlo, inu-
sugtut iliniarnermingne najortagag-
ssait angnikitsumik akilissardlutik nå-
kutigineKalårdlutigdlo. kommunalbe-
styrelsimut sujuligtaissup Rasmus
Berthelsenip inigssiat taimåitut Dan-
markime misigssuatårsimavai, sunalo
ardlåt piukunarnerussoK påsiniartug-
ssauvdlugo.
etagehusine najuganartugssat
10—12.000 angusagait 1971-ime
pilerssårutaugatdlartut nåpertor-
dlugit 1968-imit 70-imut sananeKar-
tugssåuput ilaKutaringnut inigssiat
katitdlutik 1330, amerdlanerssait eta-
gehusinitugssat. tåuko 1/3-é migssili-
ordlugit Nungme sananeKåsåput, inig-
ssiat 200 Påmiune sananeKåsåput, 184
Manitsume 110-tdlo Sisimiune. sivne-
re igdloKarfingnut avdlanut avgua-
tårneKåsåput.
1971-ime Kalåtdlit-nunåne etagehu-
sine inigssiat 3100 sananeKarsimåså-
put. inuinamut inigssiame atautsime
avguaKatigigsitdlugo inuit 5,5 najuga-
Kåsåput nålagauvfiuvdlo sulissuinut
inigssiane inigssiame atautsime inuit
3,1. taimaingmat 1971-ip migssåne eta-
gehusine inigssiane inuit 10—12.000
naj ugaKartugssåuput.
— måna nålagauvfiup sulissuminut
inigssiautai avguaKatigigsitdlugo 80
kvadratmeterinik angnertussuseKar-
put, inuinarnutdle inigssiat 65 kvad-
ratmeterinik. tåssa taimaingmat ag-
gersitat inait angneruput. tamatumu-
nga pissutauvoK aggersitat sungiusi-
mangmåssuk kalåtdlinit pitsauneru-
ssumik ineKartarneK, piumassaitdlo
avdlatut ajornartumik namagsiniarta-
riaKartardlutik, Himmelstrup nangig-
poK.
— anguniarneKartordle tåssa kalåt-
dlit angnerussunik inigssiaKalernig-
ssåt. G-60 sujunersuteKarsimagaluar-
poK kalåtdlit igdluliuneKartåsassut 55
kvadratmeterinik angnertussusiling-
mik, månale tamåna Kangale taimai-
terérparput. måna kalåtdlinut inigssi-
aussartut avguaKatigigsitdlugo 65
kvadratmeterinik angnertussuseKar-
put, 1968-imitdlo agdlenrigtugssåuput
72 kvadratmeteringordlugit. taimaing-
mat kalåtdlinut inigssiat autdlartita-
nut inigssiat angissusiånut nalerKU-
kiartorput.
init atausiåkåt ilait angneruliså-
ngitdlat, inigssiatdle angnerussut sa-
naneKartugssåuput. inigssiat amerdla-
nerit måna initaKarput 2—2V2-inik.
1968-imit sananeKartåsåput mardlung-
nik initagdlit atautsimigdlo inéragdlit
åma mardlungnik initagdlit mar-
dlungnigdlo inéragdlit. inigssiarpåluit
sananeKartugssåuput pingasunik ini-
tagdlit, inigssiatdlo amerdlångikaluar-
tut arfinilingnik initagdlit sananeKar-
tugssåuput, Olav Himmelstrup nag-
gasivoK.
Forbrugerønsker opfyldes
i kommende etagebyggeri
Allerede i 1971 vil flere etagehuse blive udstyret med fælles flænserum,
samlingsstue og legestue — Ministeriet ønsker boligsamarbejde med hus-
moderforeningerne.
En række forbrugsønsker vil blive opfyldt i det kommende etagehusbyggeri
i Grønland. På husmoderforeningernes kursus i Julianehåb i sommer blev der
bl. a. fremsat ønske om, at etagelejlighederne udstyres med bryggers til flæns-
ning og lignende gøremål, og fra og med 1968 vil en række etagehuse forsøgs-
vis blive udstyret med et fælles grovkøkken til disse formål. Enkelte steder vil
det allerede blive gennemført i næste års byggeri, oplyser bygningsinspektør
Olav Himmelstrup, Ministeriet for Grønland.
„Det vil — i hvert fald foreløbig —
næppe være muligt at udstyre alle
etagelejligheder med et sådant grov-
køkken. Men et fællesrum i kælderen,
med flisebeklædte vægge, afløb i gul-
vet, spulehane og arbejdsbord, vil
utvivlsomt gøre god fyldest.
VELBEGRUNDEDE KRAV
Der er også planer om at indrette
en fælles samlingsstue i kælderen. Den
skal udstyres med anretterkøkken, så
den kan bruges til større selskabelige
sammenkomster og på denne måde
være med til at afhjælpe den ofte
trange plads i lejlighederne.
Endvidere skal der fremtidigt ind-
rettes en legestue i etagehusenes kæl-
drer, hvor børnene f. eks. kan beskæf-
tige sig med små hobbyarbejder, fort-
sætter Olav Himmelstrup. „Alt i alt
vil disse rum betyde, at væsentlige
mangler ved etagehusbyggeriet af-
hjælpes på en økonomisk overkomme-
lig måde."
Med disse nydannelser gennemføres
en række af de forslag, der blev frem-
sat på husmoderforeningernes kursus
i Julianehåb i juli.
„Kvinderne kom her med velbe-
grundede krav, og vi har været glade
for disse impulser. Vi vil meget gerne
udbygge dette boligsamarbejde med
de grønlandske kvindeforeninger, der
her er blevet indledt — måske i form
af et boligseminar", udtaler Olav Him-
melstrup.
En anden nyskabelse inden for bo-
ligbyggeriet bliver en slags ungdoms-
pensionat, der skal indrettes i 8—10
lejligheder i det kommende etagehus-
LARSEN og RATHJEs
MASKINFABRIK
v/ Sv. Aa. Larsen & Helfred Larsen
„Lille Skagen" „Lille Skagen"
ilevKårnartoK Økonomisk
isumangnaitsoK Driftssikker
akikitsoK Billig
7—25 HK Fra 7—25 HK
SKAGEN
kvarter på Store Slette i Godthåb.
Det bliver en række klubværelser med
fælles køkken og bad, hvor unge un-
der uddannelse kan bo til en over-
kommelig leje og med en eller anden
form for mildt opsyn. Kommunalbe-
styrelsesformand Rasmus Berthelsen
har set på sådanne lejligheder i Dan-
mark, og man vil nu finde frem til
den mest velegnede form.
10.—12.000 VIL BO I
ETAGELEJLIGHEDER 1971
Efter de foreliggende planer skal
der i perioden 1968—70 opføres ialt
1330 boliger i flerfamilieshuse — ho-
vedsageligt etageejendomme. Godt en
tredjedel heraf opføres i Godthåb, 200
boliger opføres i Frederikshåb, 184 i
Sukkertoppen og 110 i Holsteinsborg.
Resten fordeles over de øvrige grøn-
landske byer.
I 1971 vil der derefter være 3100
etagelejligheder i Grønland. I gennem-
snit bor der 5,5 personer i udlejnings-
lejligheder og 3,1 person i tjenestebo-
liger. Det bliver til, at 10.—12.000 men-
nesker vil bo i etagelejligheder om-
kring 1971.
„I øjeblikket er gennemsnits-tjene-
steboligen på 80 kvadratmeter, mens
gennemsnits-udlejningsboligen er på
65 kvadratmeter. Med andre ord: ud-
sendte har mere plads end hjemme-
hørende. Det skyldes, at de udsendte
er vant til en højere boligstandard og
derfor stiller større krav, som nødven-
digvis må opfyldes", fortsætter Olav
Himmelstrup.
„Men udviklingen går afgjort i ret-
ning af større boliger for den fast-
boende befolkning. G-60-betænknin-
gens forslag om en gennemsnitsstør-
relse på 55 kvadratmeter for udlej-
ningslejligheder har vi forlængst for-
ladt. Gennemsnitsstørrelsen er nu på
65 kvadratmeter, og fra og med bolig-
byggeriet i 1968 vil den blive sat op
til 72 kvadratmeter. Der sker således
en tilnærmelse til tjenesteboligernes
størrelse.
De enkelte rum vil ikke blive større,
men der vil blive bygget flere større
lejligheder. Den almindeligste lejlig-
hedsstørrelse er nu 2—2Vz værelser.
Fra 1968 bliver den almindeligste stør-
relse 2 værelser plus kammer til 2
værelser plus to kamre. Der vil blive
bygget et større antal lejligheder med
tre værelser, og der skal også bygges
et mindre antal 6-værelses lejlighe-
der", slutter bygningsinspektør Olav
Himmelstrup.
Skriv efter vort katalog
med det største udvalg i danske møbler.
Katalogerput danskit peKusiåinik
moderniussunik amerdlanerpånik
Kinigagssalik agdlagfigiguvtigut
nagsiutisavarput.
ASBJØRN-MØBLER A/S
SK1NDERGADE 28-32. KØBENHAVN K.
LEV. TIL DEN KGL. GRØNLANDSKE HANDEL. DEN KG L. GRØNLANDSKE HANDELIMUT NIORKUTEKARTARTOK
2