Atuagagdliutit - 09.12.1966, Blaðsíða 16

Stort udviklingsarbejde
i gang i Frederikshåb
efterhånden — undtagen udstedet Ar-
suk. Efter planen skal Arsuk udbyg-
ges.
— Har tilflytterne kunnet indordne
sig under de nye forhold her i byen.
— Det er gået meget godt. Fra
kommunens side har vi ikke haft
vanskeligheder med hensyn til til-
flytterne. Når KGHs nye industri-
anlæg først kommer i gang næste
år, sker der en hurtigere tilflyt-
ning. Til den tid kan man vel mø-
de flere problemer, men vi er godt
rustet. Vi har et forsøg i gang for
tiden. En dobbeltsproget grøn-
landsk socialmedhjælperske holder
kontakt med tilflytterne. Hun ta-
ger sig også af børneforsorg, gamle,
invalide m. m. Hendes arbejde er
en stor lettelse for forsorgsudval-
get.
DELVIS MANGEL PÅ
VINTERBESKÆFTIGELSE
— Som bekendt er hele distriktet
fiskerigt. Det eneste, vi for tiden kan
klage over, er delvis mangel på vin-
terbeskæftigelse. Men det er et forbi-
gående fasnomen. Så længe vi ikke
kan skaffe vinterbeskæftigelse, hol-
der vi igen med tilflytningen til byen.
Men på den anden side er det også
antallet af boliger, der er afgørende
for, hvor stor befolkningstilgangen
bliver.
Kæmneren, der i lighed med andre
institutionsledere mangler kvalificeret
arbejdskraft, særlig dobbeltsprogede,
ser optimistisk på Frederikshåbs
fremtid. Af sociale institutioner har
man planlagt at bygge en vuggestue
næste år, en børnehave i 1968 (der
findes allerede en børnehave med
plads til 35 børn om formiddagen og
lige så mange om eftermiddagen). I
1968—69 bygges der en ungdomsgård
og i 1969—70 et nyt forsamlingshus
til afløsning af det nuværende, der
blev opført af den lokale befolkning
for flere år siden.
GRØNLÆNDERNE ER MED
I PRIVATISERINGEN
— Med glæde kan jeg sige, at det
til en vis grad er lykkedes for os her
i Frederikshåb at få unge, initiativ-
rige grønlændere med fra starten i
privatiseringen. Man ved ganske vist
ikke, hvordan de kommer til at drive
deres forretninger, for de fleste af
aulisariut umiarssualiviat 1/5-imit 1/1 O-mut angmassarpox perKumautigssatdlo
aulisamermutdlo atortugssat tamaisa niorKutigissardlugit.
taratsut angmagssagssuitdlo neidtagssat. iluarsagagssat tamarmik iluarsarne-
Karsfnåuput. fmap itfssusianut ugtortautif radaritdlo ilångufdlugit.
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radaranlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
Med tiden bliver byen den næststørste i Grønland. — Tilflytning til byen
allerede godt i gang. — Grønlænderne er godt repræsenteret fra starten
i privatiseringen.
Tekst og foto: Hans Janussen.
Hvor meget et enkelt fiskeindustrianlæg betyder for en by, har vi set gang på
gang i de sidste 15-20 år. En kæmpemæssig indsats er i disse år sat i gang med
hensyn til Frederikshåb. Byen, der for tiden har ca. 1600 indbyggere, (hele kom-
munen har ca. 2100 indbyggere) bliver een af de grønlandske byer, der kommer
til at vokse stærkest i de kommende år. Omkring 1975 skal der være 6000-7000
indbyggere i byen, og den skulle blive Grønlands næststørste by efter Godthåb,
oplyser kæmner P. Orla Pedersen, Frederikshåb, til Grønlandsposten.
TO AF DISTRIKTETS BOPLADSER
ER ALLEREDE BLEVET AFFOLKET
— Nu er der ved at ske en „eksplo-
sion" her i byen. Den befinder sig nu
på samme udviklingstrin som Godt-
håb for ti år' siden. Et nyt, kombine-
ret fiskeindustrianlæg og et pakhus
er under opførelse, og et mindre pri-
vat fiskeindustrianlæg er i gang, og
da tilflytningen fra mindre beboede
steder i distriktet allerede kom i gang
for tre år siden, er vi godt på vej.
Iluilårssuk blev affolket først. Ca. 60
mennesker flyttede fra dette sted her
til byen. Kvanøen med ca. 80 indbyg-
gere fulgte efter. Vi startede med at
købe ældre huse til tilflytterne, men
mange af dem bor nu i bedre huse,
siger kæmneren.
— Nogle enkelte tilflytterfamilier
er kommet så langt borte fra som
Scoresbysund. I 1964 kom fem unge
mænd fra denne by hertil for at stå
i lære hos fiskere. To af dem blev
„hængende" ved fiskeriet, og den enes
familie foretrak at flytte hertil. En
tilflytterfamilie kom fra SaricaK, an-
dre fra distriktet, og til sommer reg-
ner vi med at få en hel del familier
fra K’utdligssat. Befolkningskommis-
sionen holdt møde for nogen tid siden
og anbefalede, at alle beboede steder
i Frederikshåb distrikt bliver affolket
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører
Godthåbs vej 104 — København F.
Tlg.adr.: BYGHANS
Byggeleder, mg. S.-Chr. Sørensen
Det nye elværk i Frederikshåb er vel-
placeret ved den gamle havn, ikke ret
langt fra tankanlæggene. Elværksbesty-
rer Frostholm oplyser, at der bliver op-
stillet tre aggregater å 900 kw i første
omgang. Der er plads til ialt fire aggre-
gater. Elværket kommer i gang 1. juli
næste år og kan klare elforsyningen af
byen indtil 1973 med fire aggregater.
Man kan dog fordoble kapaciteten ved
at benytte de samme fundamenter.
Påmiune ingnåtdlagialiorfigtågssaK
inigssitdluarsimavoK umiarssualivitor-
Kame, Qliausivingmut ungasingitsume.
ingnåtdlagfssiorfingme pissortaK Frost-
holm oKarpoK maskinat pingasut ta-
marmik 900 kw-igdlit sujugdlermik ator-
neKåsassut (katitdlugit sisamanut inig-
ssaxarpoK). ingnåtdlagissiorfigssaK 1.
juli åipågo atullsaoK maskinatdlo tai-
neKartut sisamat atordlugit 1973-ip tu-
ngånut mikigissQlernaviarane. ingnåtdla-
gfssiorfiuvdle tungavia avdlångortitingi-
kaluardlugo ingnåtdlagiaK pineKarsi-
naussoK angerKatånik agdlineKarsinau-
VOK.
dem er lige begyndt og skal først sam-
le erfaringer. Som eksempel kan vi
nævne vor bagermester, der overtog
KGHs bageri i år, et mindre hotel,
der ejedes af en dansker, er i efter-
året overdraget den første grønland-
ske hotelejer. Der er flere vognmands-
og entreprenørforretninger, der ejes
både af danskere og grønlændere, si-
ger kæmneren og sluttede med at si-
ge, at beboerne i byen og i distriktet
også har ry for at være pligtopfyl-
dende med hensyn til deres afdrag
af lånene. Store restancer er meget
sjældne, og kun svigtende fiskefore-
komster kan være skyld i, at restan-
cerne vokser til. De betales dog hur-
tigt igen, når fiskeriet får en opgangs-
periode.
40 LEJLIGHEDER BYGGES I ÅR
Byggeleder, ing. S. -Chr. Sørensen
oplyser iøvrigt, at 40 lejligheder på
to etagehuse er under opførelse i år.
Derudover er det kun 2—3 enfamilies
huse, der bliver bygget for boligstøtte-
midler. Næste år bliver anlægsaktivi-
teten ligesom i år. I 1968 sker der et
temmelig stort opsving, og byggeriet
vil være stigende i de følgende år.
Et nyt elværk er under opførelse
ved havnen. En vandledning ud til
industrianlægget samt kloak- og vand-
ledning fra bymidten ud til den kom-
mende kloakmunding er også under
FOD
FORMEDE
SKO
4 en Iækker, behagelig kvalitet med
blad, usædvanlig slidstærk rågummisål.
Både små og store fødder kan li' den.
Børne str.
23—25 26—29 30—33
kr. 52,50 kr. 55,50 kr. 59,50
Dame str. 2—7: kr. 79,50.
Herre str.: 7*/i—12: kr. 89,50.
Selvfølgelig fuld returret Inden for 8
dage efter modtagelsen. Ønskes forsen-
delsen pr. fly, bedes ekstra luftpost-
takst betalt af modtager, 1 øvrigt porto-
fri forsendelse pr. postopkrævning.
Medsend venligst tegning
af fodens omrids, så er
De sikker på at få den
rigtige størrelse.
eRund model eller
fodret.
Naturhud: nature,
havanna, sort.
Ruskind: havanna,
oliven, marine,
sandfarvet, post-
rød.
8 Send Deres ønsker 1 stør-
relse, skind og farve med
tydelig afsenderadresse til
Fælledvej 6, Kbhvn. N.
opførelse. Efter planerne når man dog
kloakmundingen først i 1968.
— Frederikshåb er ret godt stillet
med hensyn til byggegrunde, siger
byggelederen og oplyser, at GTO har
plads til ca. 150 arbejdere i indkvar-
teringslejrene. Nogle private mestre
sørger selv for indkvartering af de-
res ansatte.
NYE BØGER
Grimbergs Verdenshistorie.
Bind 8: Opdagelser og Refor-
mation.
528 sider, 7 farveplancher, 215 ill.,
og 8 landkort. — Ny udgave, nu
i alt 86.000 ekspl. Pris: 30,00 kr.
indb.
Politikens Forslag.
Ottende bind af Grimbergs Verdens-
historie, som netop er udkommet,
handler om den forbløffende udvidel-
se, der fulgte oven på middelalderen,
„udvidelse" i omtretn alle dette ords
betydninger: af den fysiske verden
ved de forbløffende opdagelser af nye
have og verdensdele; af tankens og
åndens verden ved den ny tænkning
og ikke mindst ved Reformationen; og
af skønhedens verden ved det vulkan-
udbrud af kunst i sine højeste former,
der betegnes som „den italienske re-
næssance".
Renæssancekunsten er behandlet af
kunsthistoriker Carl Laurin, og dette
afsnit er særlig tæt illustreret.
De store opdagelser bliver man al-
drig træt af at læse om, hvis man da
stadig kan rives med af beretninger
om fantastisk vovemod, umenneske-
lige strabadser, og det usandsynlige
held, som jo også er de kækkes til-
behør. Siden hen, efter selve opdagel-
sernes heltesagaer, fulgte nogle af de
sørgeligste kapitler i den hvide races
historie, grusomhederne mod de nyop-
dagede folkeslag, troløshederne, ud-
plyndringerne, ja i flere tilfælde den
totale udryddelse. Grimberg, som altid
lever med i sin historie, skjuler ikke
sin begejstring for opdagernes og
erobrernes ubegribelige kækhed, men
ikke heller sin harme og afsky over
de hvides senere fremfærd.
Bindets sidste afsnit er en detailleret
og farverig skildring af de tre store
oprørere mod Romerkirken, reforma-
torerne Luther, Zwingli og Calvin,
deres storhed og deres fejl, deres per-
sonligheder og deres lære, deres for-
udsætninger og deres betydning, og
den var stor. Hvad enten vi vil erken-
de det eller ej, lever hver eneste dan-
sker hver dag under direkte indfly-
delse af, hvad Luther satte i gang.
Man kan beundre ham, eller man kan
tage afstand fra ham, men ingen kan
benægte hans fantastiske format.
16