Atuagagdliutit - 09.12.1966, Blaðsíða 24

Børnepsykologer kan ikke
give nogen patentmedicin
Der findes ingen standardopskrift på børneopdragelse, men daglig kontakt
med forældrene er en vigtig forudsætning.
Af INGA MØRCK
Hvordan skal jeg opdrage mit barn, så det slipper for vanskeligheder og kon-
flikter? Een af vore førende børnepsykologer, afdelingsleder, cand. psyk. Rei-
mer Jensen, Danmarks Lærerhøjskole, der behandlede dette emne på Dansk
Børnehaveråds årlige kursus for nylig, svarer, at der ikke findes nogen stan-
dardopskrift, som psykologerne kan give forældrene.
Ingen spykolog kan stå op og for-
kynde, at her er løsningen. Ingen kan
opstille faste regler, fordi så mange
menneskelige faktorer altid vil spille
ind. Når vi står over for et lille barn,
kan vi ikke vide, om det vil udvikle
sig normalt, eller om det vil komme
ind i en uheldig bane. Da en ung ny-
bagt mor opsøgte en kendt psykolog
og spurgte, hvordan hun skulle op-
drage sit spæde barn, så det blev sik-
ret en normal udvikling, fik hun til
svar: Kom igen om 13—14 år, så skal
jeg sige Dem, hvad De gjorde galt.
NORMALT ELLER UNORMALT
— Alle forældre ønsker, at deres
børn vil udvikle sig normalt. Men
hvad forstår man egentlig ved „nor-
malt"?
— Det kan være svært at trække
grænsen mellem sygt og sundt, mel-
lem normalt og unormalt. En sygelig
afvigelse fra normen er unormal, men
spørgsmålet er så, hvornår og i hvor
stærk en grad denne afvigelse må op-
stå. Vi har jo alle vore små særheder,
og vi har alle faser, hvor vi afviger
fra normerne.
Forældre bør ikke tage forholdsvis
ubetydelige forsyndelser alt for tungt
og højtideligt. Det skader i reglen
mere end det gavner. Jeg kan illu-
strere det med et eksempel:
En mor blev så rædselsslagen over,
at hendes søn havde rapset cigaretter i
hendes taske, at hun straffede ham
med stuearrest i otte dage. Følgen var,
at drengen kom ind på en kriminel
løbebane. Det var hans måde at rea-
gere mod denne urimelige straf på.
For at forstå moderens voldsomme
reaktion, må man se den ud fra hen-
des øjeblikkelige situation. Hendes
mand, drengens stedfar, var lige ble-
vet idømt fængselsstraf for tyveri på
sin arbejdsplads. Nu så hun i ånden,
at også hendes søn havnede i fængslet.
Derfor straffede hun ham så hårdt.
Fordi man bliver mor eller far, slip-
per man ikke for personlige proble-
mer. Man er stadig involveret i sit
eget liv. Der kan være ægteskabelige
problemer, bryderier på arbejdsplad-
sen, angst for fremtiden, en følelse af
ikke at så til, og alt dette virker be-
lastende. Vi må acceptere problemer-
ne både hos os selv og hos vore børn.
Det er den første betingelse for at
kunne løse dem.
MANGE TEORIER
— Selv om psykologerne ikke kan
give en standardopskrift, findes der
mange teorier om børneopdragelse.
Hvad med dem?
— Hver gang et nyt synspunkt eller
en ny teori dukker op inden for bør-
nespykologien, bliver alle grebet af en
vældig optimisme. Det er akkurat som
med nye lægmidler — man tror fuldt
og fast, at det nye medikament kan
kurere ens sygdom. Men oftest bliver
man skuffet. Når det drejer sig om at
opdrage børn, så de sikres en normal
udvikling, findes der heller intet uni-
versalmiddel, ingen teori, der kan kla-
re alle problemer.
Da man i sin tid, inspireret af
Freud, fandt ud af, at mange neuroser
hos voksne mennesker bundede i sek-
sual-konflikter, troede man, at det i
lige så stærk grad gjaldt børn. Altså
blev seksualoplysning tidens slagord.
Men man kan fodre børn til randen
med seksualoplysning, og det hjælper
dem ikke det fjerneste, hvis deres
konflikter er af en anden art og skyl-
des helt personlige forhold i hjemmet,
i skolen, i kammeraternes lag.
Tryghed var det næste slagord. Et
barn skal føle sig trygt og sikkert,
jublede man, og det var da også noget
meget centralt, man her havde fået
fat på. Men man overså ganske, at al
denne snak om tryghed og sikkerhed
kunne skabe mindreværdsfølelse hos
forældre, der ikke var i stand til at
opfylde disse krav. I mange tilfælde
skadede det simpelthen forholdet mel-
lem mor og barn.
Så begyndte man at tale om frust-
rerede børn, det vil sige børn, som i
en tidlig alder var blevet fjernet fra
moderen og under opvæksten havde
savnet kærlighed og omsorg. Det vig-
tigste af alt for et barn er kærlighed,
fastslog man. Det kan være rigtigt,
men hvis man overfodrer et barn med
kærlighed, maser man sig ind på dets
udvikling, og så er det på høje tid at
sige stop. Vi ved, hvor stor betydning
det har, at der så tidligt som muligt
bliver etableret kontakt mellem barn
og forældre, men vi ved også, at den-
ne kontakt må kunne ændres og løs-
nes, efterhånden som udviklingen
skrider frem. Ellers hindrer forældre-
ne deres barn i at knytte kontakt med
andre. Det er måske det farligste af
alt, for netop det kan medføre alvor-
lige konflikter.
PSYKOLOGERNES EGNE BØRN
Alt dette er ganske rigtigt med til
at bestemme barnets udvikling, men
også andre ting griber ind. Ligegyl-
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Danmarks bedste.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
Illngnuf uvgOtigsslor-
navérsårnlaril —
ABISip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav
dlunåtut kalåtdlisutdlo
UitsersfititaK arput.
Danmarkime pitsauner-
påt.
pisiniarångavit onåinar-
tåsautit „nanortalingnik
pingasunik —
Korsungnik imalunit
sungårtunik".
smukkere gulve, stærkere gulve med BL1TSA
BLITSA - den helt klare, lysægte plastlak med
den smukke, silkematte overflade.
Støvtør på 1/2 time, gåtør på 2 timer.
BLITSA bevarer og forskønner træets karakter
- og man kan pletreparere, uden at det kan ses.
BLITSA rækker meget langt
og er derfor økonomisk i brug.
BLITSA gør gulvet stærkere og smukkere.
^•NCKEté

natit kussanarnerussut, natit Kajangnåi-
nerussut BLITSA atordlugo
BLITSA — plastlak KåumarlgdlulnartOK sukuluit-
sok Kivdlertumik kussanartumik KåicartartOK.
akiinerup Kerica Kånglugpat pujoralait nlpiislnau-
jungnaertartut, aktmerit 2 Kångiugpata pisugfigi-
nigssånut panerértugssaic.
BLITSA-p Kisshp plssusia atatinartarpå kussa-
narsardlugulo — lakeicånginerssanut Kagdliutausi-
nauvOK ingmikut takuneicarsinaunane.
BLITSA aungnertorujugssQvoK taiméitumigdlo
atordlugo ilevKåmarthvdlune.
BLITSA naternik Kajangnåinerulersitsissardlunilo
kussanamerulersitsissarpOK.
digt hvor mange tykke bøger om bør-
neopdragelse og børnepsykologi man
studerer, vil man dog aldrig finde
nogen helt sikker metode, kun de
grundlæggende principper. Mange
spykologer og pædagoger, der har
fulgt bestemte teorier, som de fandt
rigtige, er blevet bittert skuffede, når
de erfarede, at deres egne børn alli-
gevel kom i vanskeligheder. Det er
nemlig ikke gennem teorier, man op-
drager sine børn, men ved at over-
sætte teori til praksis. Det gør man
gennem det daglige kontakforhold,
gennem hele ens adfærd og væsen.
Det er en kontakt, der kan udtryk-
ke sig på uendelig mange måder og
slet ikke er afhængig af ord. Man kan
føle en dyb kontakt uden at sige et
ord, og man kan sige en masse uden
at opnå kontakt. Noget så uhåndgri-
beligt som atmosfæren i hjemmet er
med til at præge barnet og dets hele
udvikling.
MANGE HAR BRUG FOR HJÆLP
— Hvor mange børn har vanskelig-
heder?
— Undersøgelser viser, at 15—16
procent af alle børn har brug for sag-
kyndig hjælp. Det er en situation, alle
forældre kan komme i, og så må de se
den i øjnene. Der kan være tale om
mere eller mindre alvorlige afvigelser,
om psykiske forstyrrelser, krimina-
litet, tilpasningsvanskeligheder, og vi,
der skal hjælpe, må da søge at finde
årsagen til konflikterne hos hvert en-
kelt barn. Selv om problemerne er
ens, er baggrunden for dem kun sjæl-
dent den samme, så man kan ikke
sige, at den eller den metode passer
til alle børn eller løser et bestemt
problem.
PLANER OM GRØNLANDSK HJEM
FOR BØRN MED PROBLEMER
I Grønland spiller omstillingen fra
natur- til fabrikssamfund en vigtig
rolle for børns udvikling. Ofte skaber
denne store omstilling vanskeligheder,
og der er derfor nu planer om at op-
rette en observationskoloni for børn
med vanskeligheder.
Initiativtageren er forstander Stig
Guldberg, der i en årrække har ledet
mentalhygiejniske behandlingskolo-
nier for handicappede børn.
„Børnenes vanskeligheder er ofte af
en sådan karakter, at de kan have
gavn af at komme hjemmefra i nogen
tid", udtaler han til „Berlingske Af-
tenavis". — „Oftest i disse situatio-
ner vil det imidlertid være gavnligt,
at de bliver i det grønlandske miljø.
Det er derfor tanken at oprette obser-
vationskolonien her."
Stig Guldberg kontaktede under en
rejse i Grønland fornylig forskellige
mennesker og drøftede planen bl. a.
med landshøvding N. O. Christensen.
Man har allerede fundet egnede lo-
kaler til 20 børn.
Ny super-transistorradio
Udviklingen af stadig mindre tran-
sistorradioer er foreløbig strandet på,
at højttalere må være af en vis stør-
relse for at give en acceptabel klang.
I stadig flere lande går radioindustrien
derfor i den modsatte retning og ud-
vikler super-transistorradier med
fremragende ydeevne.
Det nyeste skud på stammen er
„RF-5000", der fremstilles i Japan af
Matsushita Electric Industrial Co. —
Radioen indeholder 34 halvledere (20
transistorer og 14 dioder) og 5 anten-
ner (ferritkoreantenner, ramme- og
piskeantenner).
Ved hjælp af disse kan radioen op-
fange alle udsendelser i verden, der
sendes på 11 bånd: 8 bånd for kort-
bølge og en hver for langbølge, mel-
lembølge og FM. Radioen er udstyret
med hifi-forstærker og to højttalere.
„RF-5000", der kan arbejde både
med batterier og med almindelig lys-
strøm, er 42,4 cm bred, 29,6 cm høj og
14,6 cm dyb. Med batterier vejer den
10,3 kg. I Japan sælges denne super-
transistorradio for knap 2.100 kroner.
Den nye japanske super-transisior- japanimiu) iransistorradioliåt nutåK
radio RF-5000. pitsagssuaK RF-5000.
i transistorradio pitsagssuaK nutåK
tåuko iluaKutsiutdlugit silarssuarme
transistorradiot mingneruleralugtui-
nartut ineriartornerat unigkatdlarta-
riaKalersimavoK tåssa nipip såkortu-
sautai (højtalerit) aulajangersimassu-
mik angissuseKartariaKarmata tusar-
ningajagtumik nipeKarsinåusagunik.
taimåitumik nunane amerdlanerujar-
tuinartune tamatuma akerdlianik i-
ngerdlatsissoKalersimavoK transistor-
radiutdlo pitsauvdluinarKigsårtut ine-
riartortineKalerdlutik.
nutåliaunerssaråt „RF-5000" Japa-
nime sananeKartartoK Matsushita El-
lectric Industrial Co-mit. radiup ima-
rai transistorit 20-t radiuvdlo Kutdlé
14-it amalo antennet åssigingitsut tat-
dlimat.
autdlakåtitat tamaisa avKutigssiane
11-ne autdlakåtineKartut radiup tigu-
sinauvai: 8 kortbølge atordlugo amalo
langbølge, mellembølge FM-ilo. radio
hifi-mik såkortusauteicarpoK mar-
dlungnigdlo højtalereKardlune.
„RF-5000" batterilerdlugo elektrici-
tetimigdlo sarfalerdlugo atorneKarsi-
nauvoK 42,4 centimeteritut siligti-
gaoK, 29,6 centimeteritut portutigalu-
ne 14,6 centimeteritutdlo ititigalune.
Japanime transistorradio tåuna pit-
sauvdluinartoK pisiarineKartarpoK
2.100 krunit angungajagdlugit akiler-
dlugo.
MALLORCA
GRAN CANARIA COSTA DEL SOL SICILIEN
PORTUGAL
GRØNLAND
—rejsebureau ■■ m
Aero-lloyd
REJS PÅ KVALITETSFERIE
Skt. Peders Stræde 38, K - Telefon Ml 4008 - Ml 3890
FREDERIKSBERG AFD.: H. C. Ørstedsvej 55, V - telf. 39 54 00
■■rejsebureau
■■rejsebureau ■
Aero-lloyd
24