Atuagagdliutit - 09.12.1966, Blaðsíða 14

Skolen må svigte tilflytterbørnene
Først efter den forestående udvidelse af Samuel Kleinschmidt-skolen i
Godthåb er der praktiske muligheder for at give tilflytterbørnene, hvad de
har krav på. — „Hvis skolen ikke hjælper disse børn, er den måske med
til at skabe et proletariat", erklærer skoleinspektør Jan Bastiansen.
„Tænk af kalde et sådant skrabet barakbyggeri op efter Samuel Kleinschmidt,
den kloge og rige personlighed, der har betydet så meget for det grønlandske
folk." — Sådan sagde grønlandsminister Carl P. Jensen om Samuel-Klein-
schmidt-skolen i Godthåb for et års tid siden i en samtale med „Grønlands-
posten". Om et par år vil der ikke længere være tale om skrabet barakbyggeri.
Der er planlagt en omfattende ud-
videlse, der skal gennemføres i tre
tempi. I første omgang skal der op-
føres en stor 2-etagers bygning med
16 klasseværelser på 49 kvadratmeter
hver — de nuværende klasser måler
ca. 35 kvadratmeter — og tilhørende
faglokaler som fysik- og geografiloka-
\ ler, træ- og metalsløj dlokaler, skole-
køkken etc. Dette byggeri påbegyndes
næste år og ventes fuldført i septem-
ber 1968. Det vil koste omkring 6,5
mili. kr.
Derefter skal der opføres en gymna-
stiksal og en aula med ca. 200 sidde-
pladser. Samtidig vil to af de nuvæ-
rende fire bygninger blive delt op
med hver en børnehaveklasse i den
ene halvdel. I den ene af disse byg-
ninger skal den anden halvdel om-
dannes til et formningslokale. — Tre-
die etape bliver gymnastiksal nr. 2.
Når Samuel Kleinschmidt-skolen
står færdig i sin endelige skikkelse,
vil det være en moderne skole med
god plads til ca. 600 elever, mens de
nuværende ca. 430 elever har meget
kneben plads og må undervises i to-
holdsdrift.
IKKE-FUNKTIONSDYGTIG SKOLE
„Som skolen ser ud i dag, er den jo
faktisk ikke funktionsdygitg", udtaler
skoleinspektør Jan Bastiansen. „Vi
har ingen faglokaler, og det er en stor
belastning for både elever og lærere.
Vi må låne seminarieskolens skole-
køkken og sløjdsal, og gymnastikti-
merne foregår i Forsamlingshuset.
Det er også meget uheldigt, at vi
må undervise i to-holdsdrift. 1. og 2.-
klasserne har skoletid kl. 12—16, og
det er meget ugunstigt. Børnene har
leget om formiddagen og er lidt halv-
trætte, når de møder. I den sidste time
er de ofte så trætte, at der ikke er ret
meget at stille op.
Det ideelle er, at alle elever møder
kl. 8 om morgenen, og at der ikke er
undervisning efter kl. 14. Det vil kun-
ne gennemføres, når de nye bygninger
kan tages i brug — medmindre da
der sker en uventet stor tilstrømning
af skolepligtige. Det har vi jo været
ude for før.
Når vi får mere plads, vil vi også
kunne gøre undervisningsrammen me-
re elastisk. De nye klasseværelser bli-
ver store nok til, at der kan gennem-
føres gruppearbejder, og hvis det vil
være praktisk at lade to klasser ar-
bejde sammen, kan gangene tages til
hjælp. Hver af de nye klasser får et
langt arbejdsbord med håndvask til
manuelt arbejde og hylder til en lille
bogsamling.
Dette og en række andre praktiske
ting er forslag fra lærerrådet, som
man ved udarbejdelsen af tegninger-
ne har taget vidtgående hensyn til.
Lærerrådet har haft lejlighed til på
et tidligt tidspunkt at udtale sig om
udvidelsesplanerne, og af den færdige
plan kan vi se, at disse udtalelser vir-
kelig har fået indflydelse på planer-
nes udformning. Mig bekendt er det
første gang, man har taget hensyn til
lærerønsket i et grønlandsk skolebyg-
Skoleinspektør Jan Bastiansen. — Til-
flytterbørnene må hjælpes tilrette.
geri, og jeg tror, alle parteer kan være
tjent med denne fremgangsmåde.
TILFLYTTERBØRNENES PROBLEMER
Udvidelsen vil også give os mulig-
hed for at tage os særligt af vore
„problembørn" — tilflytterbørnene.
Mange af dem kommer fra udsteder,
og til den bratte miljø-ændring
kommer også ændringen i skolemiljø.
Fra en skole med 30—40 elever i 1—2
klasser med flere alderstrin i hver
kommer de til en skole med det 10—12
dobbelte elevtal og anbringes i klas-
ser med samme aldersgruppe.
Det er på mange måder en stor om-
væltning — og dertil kommer, at un-
dervisningen i en byskole ganske na-
turligt følger et andet mønster end
udstedsskolens. Undervisningen i en
klasse, der består af én årgang, må
være anderledes end undervisningen
i en klasse med 3—4 årgange. Desuden
får den enkelte elev kontakt med en
lang række lærere, hvor der på ud-
stedsskolen kun er en eller to, og by-
skolen råder over faciliteter, som ud-
stedsskolen ikke kan have: film, lyd-
bånd, lysbilleder, naturhistoriske sam-
linger o.s.v.
Alt i alt stilles der dels andre, dels
større krav til byskolens elever, og
det betyder, at børn fra udsteder ofte
har alvorlige startvanskeligheder. De
må hjælpes tilrette.
SÆRLIGT KURSUS NØDVENDIGT
Jeg var for nogle år siden i Egedes-
minde, hvor vi gjorde et forsøg med
at give en flok børn fra et nedlagt
udsted et kursus. Det foregik på den
måde, at en dansk lærer gennemgik
stof med dem, hvorefter en grønlandsk
lærer gennemgik det samme stof på
grønlandsk. Eleverne kunne så stille
spørgsmål om det, de ikke rigtigt hav-
de forstået under gennemgangen på
dansk.
Forsøget varede et par måneder med
kun få ugentlige timer, og var naturlig-
vis på mange måder utilstrækkeligt —
f. eks. skulle de lærere, der medvirke-
de, passe deres normale timer ved si-
den af. Men det var en stor hjælp for
eleverne. De lærte en del, og de kom i
kontakt med lærerne, og hvad der
måske var det vigtigste: De følte, at
man tog sig særligt af dem, at der
blev taget hensyn til deres vanskelig-
heder.
Jeg tror, kursusformen kan være
en vej at gå. Tilflytterbørnene må rent
kundskabsmæssigt bringes på niveau
med byskolens elever, de må hurtigst
muligt komme i kontakt med deres
nye lærere, og de må vises tilrette
VOLVO OPFYLDER ALLE KRAV
TIL STYRKE OG KVALITET
BÅDE NÅR DET DREJER SIG OM PERSONVOGNE OG LASTVOGNE
BROCHURE OG SPECIALPRISLISTE FOR GRØNLAND SENDES UDEN FORBINDENDE
W@[LWO. SOMMER
UPLANDSGADE 70 KØBENHAVN S TELEGRAMADR.: AUTOSOMMER
Samuel Kleinschmidt-skolens nuværen-
de fire bygninger. Udvidelsen holdes i
samme stil.
Samuel Kleinschmidtip atuarfiata må-
nåkut igdIQtai sisamaussut. tåussuma
åssinganik agdlineKåsaoK.
i deres nye omgivelser, by-miljøet.
Det sidste ligger måske en smule uden
for skolens ramme, men det er et me-
get væsentligt problem.
FORÆLDRENES VANSKELIGHEDER
GÅR UD OVER BØRNENE
Det ville være en stor hjælp for til-
flytterbørnene, om kommunerne kunne
vejlede deres forældre, først og frem-
mest på en række af dagliglivets rent
praktiske områder. Men det er et
penge- og personalespørgsmål, og man
kan ikke bebrejde kommunen, at den
ikke gør mere, end tilfældet er. For-
ældrenes vanskeligheder går i høj grad
ud over børnene. Forholdene i hjem-
met kan ikke undgå at få indflydelse
på børnenes adfærd i skolen. De kan
blive uoplagte, uinteresserede, passer
ikke deres lektier og begynder at for-
sømme undervisningen.
Omvendt vil det også være en hjælp
for forældrene, hvis skolen hjælper
børnene. Hvis skolen ikke gør noget,
kan den indirekte være medvirkende
til at skabe et proletariat af de til-
flyttere, der ikke kan finde sig tilrette
i byen.
POSITIV INDSTILLING
Samuel Kleinschmidt-skolen har 25
klasser, hvoraf de 12 får ren dansk
undervisning. Eleverne her er børn af
dansksprogede forældre og en del
grønlandske børn, der behersker det
danske sprog. De grønlandske elever
får ved siden af undervisning i grøn-
landsk. Det gør en del danske børn
fra 7. klasse forøvrigt også. De bad
selv om det og får nu en time grøn-
landsk om ugen — mere kan vi ikke
give dem.
Børnenes intelligens-gennemsnit er
for de danske elevers vedkommende
jævnthen lidt højere end ved tilsva-
rende skoler i Danmark. De grønland-
ske børn har lidt sværere ved at følge
med, men bortset fra fagene dansk og
regning tror jeg ikke, det så meget
er børnenes skyld som hjemmets.
De grønlandske børn får gennem-
gående ikke den rygdækning i hjem-
met, som de fleste danske børn får.
Det gælder ikke så meget indstillingen
til skolegangen — den har altid været
meget positiv i Grønland — men mere
det rent kundskabsmæssige. De grøn-
landske børn er i højere grad henvist
til at klare lektierne uden forældre-
RECORD
SKRAA
holder smagen
længere!
L 3-delt Å
record
skrå*
BRØDRES
Dobbelt
sovseti

sukulugssaK pitsaoKateKångitsok
Kivdlålugtumfk pulik
avdlanit. mardloriåumik iv&eKarneruvoK
taimåitumigdlo sivisunerujugssuarmik
siisungneKartardlune.
BRØDR. BRAUN
Danrnarkime sukulugssaliorflt angnersåt
nes hjælp. Men vi kan mærke, at det-
te forhold er ved at ændres.
NÅR HJEMMET SVIGTER
De fleste forældre er efterhånden
blevet klar over, at der må være et
samspil mellem skole og hjem. Opdra-
gelsen er hovedsagelig hjemmets op-
gave og ikke skolens. Mange forældre
er meget villige til at lette skolens
opgave med moralsk støtte. Det er
særtilfælde og sker stadig sjældnere,
at børnene ikke får nogen som helst
støtte hjemme.
I sådanne tilfælde kan der ligge for-
skellige årsager til grund — i grelle
tilfælde drikkeri og manglende inter-
esse for børnene, hvilket igen skyldes,
at forældrene har mistet ethvert ini-
tiativ til at hjælpe sig selv ud af van-
skeligheder. — Det sker forøvrigt ikke
alene blandt tilflyttere.
Her er skolens muligheder begræn-
sede. Det er et socialt arbejde, der
skal gøres. Ofte er løsningen at fjerne
børnene fra hjemmet. I flere sådanne
tilfælde har vi meget hurtigt kunnet
mærke øget interesse hos børnene og
voksende evner til at følge med i un-
dervisningen. Men mulighederne for
at fjerne børn fra hjem med vanske-
ligheder er naturligvis begrænsede.
FRIERE UNDERVISNING
Vil den forbedrede ydre ramme give
mulighed for at engagere børnene i en
mere selvstændig undervisningsform?
Det selvstændige arbejde er jo alle-
rede en væsentlig del af undervisnin-
gen. I danskundervisningen f. eks. fin-
des der bøger til supplerende læsning
helt ned til 2. klasse. Enhver under-
visning bør være aktiviserende og
engagerende, og alt, hvad der falder
uden for det tørre terperi, er en hjælp
hertil — f. eks. tekniske faciliteter til
at anskueliggøre stoffet.
At vække børnenes interesse for at
gøre et selvstændigt stykke arbejde
er en af skolens væsentligste opgaver,
og vi er nået ganske langt med det.
Det er dog nok endnu for tidligt at
give børnene valgfrihed. Men jeg tror,
at tilvalgsskolen, hvor de større ele-
ver udover et obligatorisk antal timer
i en række elementære fag selv kan
vælge deres fag, vil blive aktuel her
om forholdsvis få år.
UDSENDTE LÆRERE BØR
KUNNE LIDT GRØNLANDSK
Hvordan er udsigterne til en løs-
ning af sprogproblemet i skolen?
. I de første mange år vil der ikke
være grønlandske lærere nok til at
gennemføre en rent grønlandsk-spro-
get undervisning. I dag er det ikke en-
gang muligt at gennemføre grøn-
landsk-undervisning fra 1. klasse. Det
ville kræve, at de fleste grønlandske
lærere udelukkende skulle undervise
i grønlandsk, hvilket ville være util-
fredstillende for mange af dem.
Men hvor det gælder kontakten mel-
lem lærer og elev — og det er jo noget
meget primært — ville det nok hjælpe
betydeligt, om alle udsendte lærere
beherskede det grønlandske sprog så
godt, at de kunne tale lidt og forstå
noget mere.
For at vende tilbage til tilflytterbør-
nene: Særligt for dem er det vigtigt
at komme i kontakt med lærerne, at
kunne fortælle om små oplevelser og
at kunne stille spørgsmål. Det kan
være noget af et chok for et barn at
blive stillet over for en lærer, der
ikke forstår et ord af barnets moders-
mål. Derfor ville det være et stort
fremskridt, om flere udsendte lærere
fik bedre muligheder for at lære lidt
grønlandsk og benyttede disse mulig-
heder," slutter skoleinspektør Jan
Bastiansen.
14