Atuagagdliutit - 09.12.1966, Blaðsíða 5

De store huses by ...
' ■ .. ij - -
syd for det kommende administra-
tionskompleks og nord for butikscen-
tret.
KOLLEGIUM PÅ OTTE ETAGER
Af offentlige bygninger omfatter by-
planen en ny landsadministration be-
stående af seks bygninger af anselig
størrelse, hvor af en enkelt, der rum
mer kontorer og arkiv-rum, er under
bygning og ventes taget i brug i løbet
af forsommeren. Ved siden af admini-
strationen er der levnet et friareal,
hvor der muligvis med tiden skal op-
føres et landsrådshus.
Syd for administrationen skal der
opføres en centralfagskole med tilhø-
rende kollegiebygning på seks etager
— Godthåbs højeste hus. Foruden op-
førelse af to nye skoler på Store Slette
vil der ske en betydelig udvidelse af
Samuel Kleinschmidt-skolen.
Af andre projekter i byplanen kan
nævnes et rådhus og en biograf, der
tænkes placeret nær hinanden vest for
Jørgensen & Nystrups butik. En ny
kirke vil blive bygget mellem den
nuværende kirkegård og Restaurant
Kristinemut, og det kommunale alder-
domshjem rejses nord for landsadmi-
nistrationen.
MANGE BOLIGER — MEN FOR FÅ
Byggeriet på Store Slette vil blive
påbegyndt i 1968 og ventes afsluttet i
1970. I første omgang skal der bygges
10 blokke med tilsammen 467 lejlighe-
der. De vil koste ca. 70 mili. kr. Dertil
kommer eventuelt senere to blokke
med ialt 90 lejligheder. 110 etagelej-
ligheder opføres på Radiofjeldet, hvis
rydning vil blive påbegyndt næste år.
I første omgang vil retningsantennerne
til København blive fjernet fra fjel-
dets østlige del. Hele Senderanlægget
skal efterhånden flyttes ud på Kook-
øerne, hvor man er ved at opføre et
automatisk senderanlæg, der kun kræ-
ver periodisk tilsyn. Efter planen skal
overflytningen være fuldført i slut-
ningen af 1969.
Boligprogrammet 1968-70 omfatter
efter de foreliggende planer 577 lejlig-
heder, men det er langtfra nok. Der
er en konstant kø på 300 godthåbere
og 100 tilflyttere, der søger boliger, og
kommunalbestyrelsen regner ikke med
at komme bolignøden til livs i en over-
skuelig fremtid. Når en ny blok tages
i brug, reduceres listen over bolig-
søgende måske med 25-30, men den
når hurtigt samme længde igen. Man
har allerede sendt henvendelser til
samtlige kommunalbestyrelser langs
kysten om at advare beboerne mod at
flytte til Godthåb. Muligvis bliver man
tvunget til at gå et skridt videre og
indføre restriktioner.
„Vi regner med 8000 indbyggere i
1970“, udtaler kæmner Eigil Rindvig.
„Men vil har ingen sikkerhed for, at
tallet ikke vil blive måske 10.000“.
UD PÅ MALENELANDET
Når den nuværende byplan er ble-
vet realiseret omkring 1971-72. vil
Godthåb næppe være til at kende igen.
Om byen bliver kønnere eller grim-
mere af de mange store blokke, er en
smagssag. I hvert fald er byplanen
en acepteret løsning på den opgave,
arkitekterne på Peter Bredsdorffs
Tegnestue i København fik stillet af
begyggelsesudvalget og kommunalbe-
styrelsen: At skabe mulighed for at
gennemføre boligprogrammet 1967-70
på et begrænset areal i huse med så få
etager som muligt, men således, at der
blev levnet et så stort friareal som
muligt. Samtidig skulle byggeriet kun-
ne standardiseres af hensyn til byg-
geomkostningerne.
Allerede i dag kniber det for private
at finde en stump areal til et enfa-
miliehus, og efter byplanens gennem-
førelse vil der ikke være flere bygge-
grunde i Godthåb. Derefter vil byen
begynde at brede sig på Malenelandet.
Vejen derud, over og gennem fjeldet,
vil blive påbegyndt allerede i 1968 af
hensyn til Nordhavnprojektet. På Ma-
lenelandet skulle der være plads nok
til, at Godthåb kan vokse til 25.-30.000
indbyggere. Længere ud i fremtiden
planlægger man endnu ikke.
Det kniber med byggegrunde i Godt-
håb, men endnu kan der afses små
stumper jord til privat byggeri som her
ved H. J. Rinksvej, hvor administrations-
betjent Karl W. Sommer er aktiv som
selvbygger.
Nungme igdluliorfigssaileKinarpoK, ki-
siåne sule igdlunut atausiåkånut inig-
ssaKalårsinauvoK sordlo måne H. J.
Rinksvejime Karl Sommer, pissortaKar-
fingme atorfilik, nangminérdlune igdlu-
liortoK.
siliinarlgsarfit atortugssait ØQ
silåinarigsarncrmut atortoxarfit
umiarssuit siliinarlgsarfe
silåinarmik kissartumik supdrutit
ikumatltslvft suporutait
VENTILATIONSMATERIEL
VENTILATIONSANLÆG
SKIBSVENTILATION
JLvarmeventilatorer
Hk KEDELBLÆSERE
Leverandør
Grønland
LDCvf \
r ft ft U . 'i ■ ■ • ’ l
, ,* , ' . f '11
Model af Godthåb med det kommende byggeri, set fra nord- NQp åssigsså avangnånit kangianit issigalugo. KerKanipoK
øst. I midten Store Slette-kvarteret med blok P til venstre. NarssarssQp igdluliorfigineKarnigsså blok P såmerdliuvdlune.
ajoKersuiartortitaxc Chr. Rosing
decemberip 20-åne Tunume ajoner-
suiartortitap Chr. Rosingip inungor-
neranit ukiut 100-ngusåput.
Hans Christian Theodor Rosing i-
nungorpoK Københavnime. Grøn-
landsk handelime niuvertugssap Pe-
ter Frederik Rosingip ernerå, arnilo
Haldora Helene Margrethe Caroline
Petrussen, ernisugsiortugssamut ilini-
ardlune DanmarkimitoK, mikissu-
nguvdlunile Kalåtdlit-nunånut anger-
dlaKatigalugo.
poKersuvdlunilo silagssorigsungmat
aperssorterérnermigut Nungmut ilini-
arfigssuarme iliniartungortineKarpoic
ukiutdle arfinigdlit Kångiungmata
1888-ime iliniarfigssuarme iliniarner-
minit inerdlune, ukiordlo tåuna A-
tangmingme Manitsup pigissåne ajo-
KingortineKarpoK. tåssanilo malung-
narsivoK sulinerminut pikorigsorujug-
ssussok, tamatumalo kingunerå ukiu-
me tugdlerme Nungmut nugtineicarér-
mat mérKat atuarfiåne sulinerme sa-
niatigut iliniarfigssuarmisaoK iliniar-
titsissutut sulivdlune, 1901-imilo Nup
erKåmioKarf ianut a j OKiunmgortme-
KarpoK.
Tunume ajoKersuiartortitsineK aut-
dlarnermatdle soKutigeKalugo malig-
tarisimavå, tusarneKariarmatdlo tai-
mane Angmagssalingme ajoKersuiar-
tortitaussoK avalalerssårtoK Rosing
kingorårtaujumavdlune erninaK Kinu-
teKarpoK.
1903-me DanmarkimukarKuneKar-
poK ukiordlo atauseK palasitut ajo-
Kersuiartortitagssatut iliniarKeriar-
dlune palasingortitauvdlune, tauvalo
ukiume tugdlerme Angmagssalingmut
autdlardlune, tåssanilo pilertortumik
inuit atåssutenarfigivdlualerdlugit,
påsivdluardlugit erKarsartausiat, pi-
ssusé ilerKuilo. atuagkiamine „Tunu-
ESBJERG MUSIK IMPORT
TORVEGADE 6 . ESBJERG
amiut“ 1906-ime sarKumersume tamå-
ko umanartumik ajungivigsumigdlo
OKalugtuarisimavai.
palasitut inungnigdlo perorsaissutut
sulivdluartorujugssuvoK, tamånalo i-
låtigut ima kinguneKarpoK Hans Ege-
dep Kalåtdlit-nunånut tikerKårnera-
nit ukiut 200-ngortorsiormata — 3.
juli 1921 — tunumiut kuisimångitsut
kingugdllt kuineKardlutik.
tamatumuna Tunume ajoKersuinine
inertutut issigå Kitånutdlo uterKig-
dlune, Danmarkimilo atautsimik uké-
riardlune Kitåne Agpane palasingor-
titauvoK, 1936-milo palasiunerminit
soraerningordlune. ukioK atauseK Kå-
ngiungmat sulivdluarsimanine piv-
dlugo sarKarmiulerneKarpoK ridder-
korset af Dannebrogsordenen-imik.
L. O.
I Anthon Berg's fornemme gaveæsker er hvert
enkelt stykke chokolade en udsøgt nydelse -
en kompliment til modtagerens gode smag...
ANTHON BERG
LEVERANDØR TIL DET <$f|> KONGELIGE DANSKE HOF
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
i