Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 09.12.1966, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 09.12.1966, Blaðsíða 12
Dårligt byggede huse Statens boligbyggeri er et af de mest yndede samtaleemner i dagens Grønland. Staten har oprettet et bo- ligstøttekontor, så vi grønlændere kan få mulighed for at bo i tidssvarende huse. Boligstøtten har også betydet et vigtigt skridt fremad i udviklingen. Den største gængse boligstøttetype er den såkaldte type 25. Et sådant hus V. NIELSEN’s STENHUGGERI ujaragtagssiortarfik Vestre Kirkegårdsalle 28 — Kbhvn. SV. — Danmark. koster mange penge, men værdien af huset er ingenting i sammenligning med omkostningerne. Type 25 er ikke andet end en kasse delt i fire små rum. Her i Angmagssalik findes der ad- skillige huse af denne type. De er op- ført på ujævnt terræn og har en høj kælder, som imidlertid ikke er ud- nyttet. Centralkomfuret er så stort, at der næsten ikke er plads til noget andet i køkkenet. Har arkitekterne slet intet omløb i hovedet? Man be- høver ikke at kunne lægge to og to sammen for at se forskellen på huse, der er beregnet til danskerne. Boliger til udsendte er meget større, de er meget mere praktisk indrettede og er forsynet med vaskerum, indhegnet gård og meget andet. Boliger til udsendte er forsynet med en indhegnet gård, som børnene kan lege i. Det er ikke tilfældet med de huse beregnet til de lokale befolkning. Er de grønlandske børn ringere end de danske børn? Hvornår begynder man at opføre rigtige huse til grønlændere, i stedet for de kasser, man bygger nu om da- ge? Det kan ikke koste ret meget mere at forsyne grønlænderhusene med praktiske indretninger. De huse, som i dag bliver opført til grønlændere, bliver slum om få år. Vi har brug for danskerne i Grøn- land, og for at få dem herop må vi sikre dem moderne boliger. Men hvor- for skal vi behandles så forskelligt fra danskerne, når vi grønlændere og- så er danske statsborgere? Hvis denne forskelsbehandling fortsætter, får den uønskede følger. Vi ønsker ikke tiptop-moderne hu- se, eller luksus-boliger. De nuværende typer fra boligstøtten kan forsynes med praktiske indretninger, uden at det behøver at koste ret meget mere. I de fleste boligstøttehuse er køk- kenet det eneste rum med adgang til vask. Er dette forsvarligt ud fra et hygiejnisk synspunkt? Arkitekterne må lægge mere vægt på det praktiske, når de tegner huse til grønlændere. De må ikke stræbe efter berømmelse på bekostning af, at forbrugerne må undvære livsnød- vendige indretninger. Man må bygge bedre huse, der indrettet efter beho- vet. Peter Ostermann, Angmagssalik. Kosangasip imissarfit avang- nardlersåt Kalåtdlit-nunåne sanasimavå. Kosangas har byggefpå Grønland Kosangas er i rivende fremgang på Grønland. Både i hjemmene og i erhvervslivet anvendes denne alsidige og økonomiske varmekilde mere og mere — og til stadig flere formål. Kosangas ønsker at betjene det grønlandske marked fuldt så godt som det øvrige Danmark. Derfor har Kosangas bygget en moderne fyldestation i Godthåb. Det er verdens nordligste fyldestation, der i forbindelse med en udvidelse og ratio- nalisering af Kosangas’ distributionsnet på Grønland vil sikre en effektiv og kon- stant forsyning af verdens nordligste marked for flydende gas. Kosangas Kalåtdlit-nunåne siaruariartupilorpoK. igdlune inussutigssarsiornermilo kiagsaut tåuna akungnaitsoK sipårnartordlo atorneKaleralugtuinarpoK — sujuner- tanutdlo amerdlaneruj artuinartunut. Kosangasip kigsautigå Kalåtdlit-nunåne pisissartut Danmarkimisutdle kivfartut- dluartigisavdlugit. taimåitumik Kosangas Nungme moderneussumik imersagaKar- poK. silarssuarme imersagkat avangnardlersåt sananeKarsimavoK Kosangasip Kalåtdlit- nunåne nagsiussuissarnerata iluarsartuneKarneranut angnertusisineKarneranutdlo atassumik isumangnaitdlisåisassoK silarssuarme gasimik tuniniaissarfit avangnar- dlersåta ajungitdluartumik kipisuitsumigdlo pilersorneKarnigssånut. Kosangas Er Danmark rykket nærmere? Under denne overskrift kommen- terer Holsteinsborg-bladet „Paor- toK“ etableringen af „Danmarks- telefonen": Uden på nogen måde at gøre for- søg på at underkende det tekniske fremskridt, der er sket med oprettel- sen af telefonforbindelsen til Dan- mark, kan man godt føle trang til at supplere de begejstrede udtalelser, be- givenheden har fremkaldt, med nogle Er det nu også ? • Efter landsrådets rorsiag om forbud på hjemmebrygning, tales der meget om sagen mand og mand imellem. Der går rygter om, at socialarbejderne kommer til at føre kontrol over, at folk ikke brygger „ImiaK" i smug. Personligt tror jeg, at man finder en måde at brygge på alligevel, med andre ingredienser, selvfølgelig, trods forbudet. Vi mennesker er jo sådan, at vi nok skal finde på en erstatning for den forbudte. På dette område finder man nok ud af et eller andet. Alle og enhver ved jo, at mange hol- der af at være mere eller mindre be- rusede. Det jeg vil påpege er, at socialar- bejders opgave er at hjælpe menne- sker i nød, og ikke være angivere af svage sjæle til myndighederne; der siges at hjemmebryggere straffes med bøder. I socialarbejderkurset lærte jeg, at vor opgave er at hjælpe mennesker i materiel nød, og ikke et ord om at være „stikkere". Når en er i vanskeligheder, f. eks. på grund af drikfældighed, kan man tale sammen til fornuft, ihvert fald forsøge det ved råd. Da jeg nævnte drikfældighed, er i relation til foran- stående, da man har nok af andre problemer i vort samfund som venter på at løses. Derfor tror jeg er en misforståelse, at give socialarbejderne jobbet som angivere af „smugbryggere" så de kan straffes. Emilie Hansen, socialmedhjælper i Julianehåb. OPAS a. m. b. a. OST EN GROS Korsgade 16, København N HolUndimiut kavfilifit aierorterdluartimassoK hav fe akUserneKangitsoK pikunardluinartoK tupingnardluinartumik kavfitut Javamit pissutut mamartigiuoK andre perspektiver. Sagen er jo den, at den lille kreds af mennesker, der virkeligt har behov for telefonforbin- delsen, har en meget lille berørings- flade med den almindelige borger i Grønland og i Danmark, det er derfor ikke sandsynligt, at „den trådløse" fører de to folk nærmere til hinan- den, som det blev antydet ved åbnin- gen. Betydningen for pressens nyheds- tjeneste er jo åbenbar men alligevel diskutabel. Det tjener ikke noget vær- difuldt formål, at rive Grønland med i det sensations jag, som rider de fle- ste teknisk udviklede lande som en mare. For befolkningen heroppe er det uden større betydning om en ny- hed om pilotstrejke, gårdbrand eller plastikkugler i et sunket skib når frem på sekunder, timer eller dage. Udviklingen på Grønland er et mangesidigt problem, men udviklin- gens værdi bør blandt andet vurderes ud fra spørgsmålet: I hvor høj grad er den grønlandske befolkning med i den? Vej navne kun på dansk? Om vejnavne i Grønland skriver Paulus K. Hansen i lokalbladet „TusardluarnåK": Det er nok en mærkelig overskrift. Men hvis byen bliver større, kan det give problemer. Jeg er jo ikke imod dem, som giver grønlandske navne, da vores sprog jo skal beholdes. Jeg skal forklare lidt om mit ind- læg. 99 °/o af vejene har grønlandske nav- ne. Og det er godt, at man giver vej- navne efter store mænd i Nanortalik „men på grønlandsk". Det bliver nok vanskeligt for poli- tiet og lægen i fremtiden. Man kan svare på mange måder med samme betydning. F. eks.: Der sker noget alvorligt i byen og politiet må hentes og med- deles, at det skete der eller der (på grønlandsk), og da politiet er dansk, kan han slet ikke forstå navnet. Der kommer flere og flere folk til byen efterhånden som slet ikke ken- der hinanden. Det er en god idé, hvis vejnavnene bliver dansk, så befolk- ningen (både danske og grønlændere) lærte navnene meget bedre. Paulus K. Hansen, Statens Sømandsskole, Sønderborg. Man kan undvære spiritus Det er glædeligt, at landsrådet på sin sidste samling tog spiritusproble- met i Grønland op til debat. Dette problem kan man ikke længere se gennem fingrene med. Når der ud- bryder en epidemi, træffer man straks modforanstaltninger. En stor del af dødsårsagerne skyldes i dag spiritus- ulykker. Derfor er det også blevet nødvendigt at træffe foranstaltninger mod overdrevet forbrug af spiritus. Man siger, at man ikke rigtig kan komme i stemning, medmindre man får noget at drikke. Denne påstand har intet med sandheden at gøre. Jeg har været afholdsmand i elleve år, men et godt måltid er nok for mig til at komme i stemning. Til slut vil jeg takke de landsråds- medlemmer, der har bragt spiritus- problemet frem til debat. Vi har brug for den slags mennesker i dagens Grønland. Blå Kors tæller mange for- nuftige mennesker blandt sine med- lemmer. Vi har i Blå Kors lagt arbej- det an på interessen for samfunds- problemer. Derfof: Støt Blå Kors-ar- bejdet. Marie Hard, Julianehåb. Ældste en gros-firma i legetøj. pinguaemiarfit plngussat amerdlasungordlugit tuniniaivit pisoKaunerssåt. HARTVIG SAMSON’S EFT. (Eigil Haugaard) A/S København K. Kollektionen omfatter ca. 4000 numre, pingtissat åssigingitsut 4000 migssiliorpait. „Corgi" & Zinkstøbte „Corgi" & „Matchbox" Modelbiler Elektriske „Fleischmann" Jernbaner Matchbox" zinkimit kuissat biléncat Kimugtuitsuarxat ingnåtdlagissa- mik ingerdlassut Katalog sendes p& forlangende, bataloginik kigsautenartut nagsitarpavut. 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.