Atuagagdliutit - 22.12.1966, Blaðsíða 2

G RØNLANDSPOSTEN
akissugss. amgss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalisf Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ............. kr. 37,50
, , , Nungme sinenssap
Løssalgspris .............. kr. 1,50
. . . kujatdliup namteriviane
pissarfagaKarneic uk........kr. 37,50
. . . naKitigkat
pisiarinexamerane ......... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
silatangiaineK - fællesskabets pris
S. E. R. Det bør indledningsvist
„afsløres", at nedenstående betragt-
ninger ikke skyldes den sædvanlige
lederskribent i A/G. Det er bladets
kirkelige medarbejder, der — på
redaktionens venlige opfordring —
for en stund er rykket ind i disse
spalter. Heller ikke i det moderne,
teknificerede og i så mange — jeg
synes ofte unødigt mange — hen-
seender europæiserede Grønland
har julen fjernet sig længere fra
sit historiske udgangspunkt, end at
redaktionen har fundet det natur-
ligt at lade en præst komme til orde
her i julenummeret.
Jo, også i Grønland er ordet „jul"
blevet et mangetydigt begreb, ud-
vandet, forretningspræget, fortrav-
let, sentimentalt, vatnisset og jule-
gåset, materialistisk. Men der skal
ikke klynkes og klages af den
grund, for kirkeklokkerne kan
fremdeles — og for en ærlig be-
dømmelse ingenlunde omsonst —
blande sig i koret af julens mange
lyde, i de nordlige egne i festligt
livtag med hylende slædehunde.
Kender De for resten historien om
de to københavnske damer, der ju-
leaftensdag sidst på eftermiddagen
var på vej hjem til julegåsen. De
hastede ned ad Strøget og passe-
rede Helligåndskirken, mens klok-
kerne kimede og folk strømmede
til kirke, hvilket gav en af dem an-
ledning til — let forarget — at ud-
bryde: „Gud! Vil du se, nu er min-
sandten også kirken begyndt at ud-
nytte julen!" Historien er ret så
bidsk, og det vil vel trods alt være
forkert at opfatte den som typisk
for folks kendskab til den kristne
jul, al den stund der vel næppe er
nogen anden beretning i vort folk,
som er så kendt som den fra Betle-
hem, om barnet i krybben og hyr-
derne på marken.
Men altså: vi må medgive den
københavnske frue, at minsandten
også kirken gerne vil „udnytte" ju-
len. Ligegyldigt hvad ordet „jul"
så i øvrigt er kommet til at dække
over, så har det også noget med
kirke og kristendom at gøre. Og
skulle dette være gået i glemmebo-
gen hos nogle af os danske, så er
her noget, vi kan lære af den grøn-
landske befolkning. For den er kir-
kegang, julesalmer, juleevangelium
det helt selvfølgelige, som man na-
turligvis ikke vil være foruden i
julen.
Der skal ikke med disse linjer
tages forskud på juleprædiken. Så-
danne bliver der i tidens fylde lej-
lighed for alle til at høre, hvad en-
ten man hører hjemme i en moder-
ne kæmpekarré, på en ensomt be-
liggende fåreholderplads eller på
en øde vejrstation. Men lad mig dog
alligevel gennem et illustrerende
eksempel fra det Grønland, som lidt
vemodigt vel også snart skal kaldes
det gamle Grønland, have lov til
at understrege noget helt centralt
i julens budskab: silatangiaineK er
et uoversætteligt grønlandsk ord
for den skik, som, skønt døende i
alle bysamfund heroppe, endnu
håndhæves på udsteder og boplad-
ser. Julenat, kort efter midnat, sam-
les ung og gammel, fanger og fisker
i det fri. Under nordlys og stjerne-
skær, i knagende frost, istemmes
hymnen „Guterput", hvorefter san-
gerne sætter sig i bevægelse.
Langsomt, vuggende, slynger to-
get sig fra hus til hus natten igen-
nem. Uden for hvert hus gøres der
holdt. Fra en fortaler lyder ordene.
„Se, jeg forkynder Eder en stor
glæde, som skal være for hele fol-
ket." Derefter istemmes en julesal-
me. Natten igennem høres grøn-
lændernes mangestemmige, griben-
de sang, uforglemmeligt for den,
der har oplevet det og mærket et
sådant håndslag på fællesskab. For
hvad er denne meget smukke skik
andet end et stærkt udtryk for det
centrale i julens budskab: fælles-
skabet mellem mennesker. Toget af
disse nattens forfrosne sangere dra-
ger hvert et hjem ind i et udefiner-
ligt broderskab, der lader hånt om
alle de skel mellem mennesker, som
vi er så ferme til at drage. silata-
ngiaineK priser det fællesskab, som
ingen af os kan være foruden, men
som ligesom har trangere kår i det
Hundested Motoren
DEN MEST LYDSVAGE MOTOR
mofdre nipikinerpåK
16—375 HK
FÅ DEN LEVERET MED
3-BLADET OMSTYRBAR
SKRUE( som er specielf
egnet fil jagt på hvaler,
sæler og andre havpatte-
dyr.
Isskrueblade i alumini-
umsbronze er nu stan-
dardudstyr, kan også på
bestilling leveres med ud-
vendigt gummistøfteleje
omkring forenden af skruehovedet. Dette giver en lydsvag gang af
skrueakslen samtidig med, af denne understøttes ved kørsel i is.
pingasunik uluferneicarsmaussunik ulungnalingnik sarpilerdlugo piniar-
niaruk, tauva arfangniarnerme, puissiniarnerme milumassunigdlo imarmiu-
nik avdlanik piniarnerme atordluarsinaussangnik motoreKalisautit.
ulungnat sikusiufit aluminiumsbronzeussuf måna sanaorfugkane atorne-
Karput, ingmikutdlo piniarneKartifdlugit sarpit niaKussåta sujumut isuata -
fungågut silatimikut gumminik lejigdlit pineKarsinåuput. sarptf taimåifuf
akselé nipikitsuararssuput sikusiortitdlunilo gummit lejif akselimut igdler-
sutauput.
A/s Hundested Motorfabrik
Hundested — Telegramadresse: Propelmotor
moderne Grønland, end tilfældet
har været i det gamle Grønland.
Der er grund til at betragte den
spaltning af det grønlandske sam-
fund, der stikker hovedet frem i
disse års voksende bysamfund, med
bekymring. Tegnene på spaltning
kan naturligvis overvurderes, og
den i nogle kredse ofte fremhævede
afstand mellem dansk og grøn-
landsk tillægges, forekommer det
mig, en urimelig vægt. Men de utve-
tydige sociale skel er nok så tanke-
vækkende og et alvorligt memento
til den udvikling, der er i gang.
Det er ganske fjollet at stille
spørgsmålet om, hvorvidt det mo-
derne samfund „har brug for" kir-
ken eller ej. Det forholder sig lyk-
keligvis sådan, at kirkens budskab
lyder, enten mennesker mener, de
har brug for det eller det modsatte.
Men i øvrigt: vi har såmænd alle
godt af at få at vide — f. eks. i ju-
len, hvor sindene ligesom er mere
lydhøre — at vi dybest set er skabt
til at være brødre, med alle vore
forskelligheder. Hvad har den ene
at rose sig af frem for den anden?
Kirkens budskab om det broder-
skab, der blev etableret for 2.000
år siden, er således evigungt. Og
for alle glædeli ft — og besværligt!
For såfremt de mange smukke ord,
som sindet forekommer at være
særlig modtageligt for i den søde
juletid, ikke skal blive pladrede og
sentimentale, forpligter de, også
når de sidste nåle er faldet af de
tørre juletræer.
Det fællesskab, som vi kalder det
kristne fællesskab, er ikke et fæl-
lesskab der manifesterer sig uden
om eller ved siden af det folkelige
fælleskab. Det kristne fællesskab må
aldrig blive „lukket". Det må, hvis
det er ægte, føre ind i en folkelig
solidaritet. Skal det give mening at
tale om broderskab mellem men-
nesker, må det betyde, at vi alle
er forpligtet til folkeligt og politisk
at bære dagens byrde, d.v.s. være
med til at udvikle et samfund, hvor
få har for meget og færre for lidi.
silatangiaineK tåssauvoK peKatigingnerup erssiutå
S. E. R. autdlarKåumut „Kulaerne-
KåsaoK" atåne erKartorneKartut
A/G-ime agdlautigissat pingårner-
ssånik suliaringnigtartumit pissu-
ngingmata. tåssauna avisip ilaging-
nut tungassumik suleKatå — åncig-
ssuissoKarf iup kaj umigsåriner ati-
gut — måne agdlaganartOK. Kalåt-
dlit-nunånisaoK nutåliaussume, ma-
skinat atordlugit piorsainikut su-
nerneKarsimaKissume — isumagalo
maligdlugo Kavsérpagssuartigut pi-
ssariaKångikaluartumik agdlåt —
europamiunit sunerneKarsimaKi-
ssume, jutdle tungavigpiaminit i-
ma ungasigdlisimatigingilaK, år-
KigssuissoKarfiup pissusigssamisu-
ginartutut issigisimavdlugo jutdlip
normoruane mauna palasip agdla-
gaKarnigsså.
Kalåtdlit-nunånisaoK OKauseK
„jutdle" åssigingitsorpagssuarnik i-
sumaKalersimavoK, anersåkut imer-
sungnilerdlune, ulapårfigssuångor-
dlune, niuverniarfigssuångordlune,
angnerussumik isumaKartingikalu-
ardlugo kivdligtiavfingordlune, ti-
mip pinik ornigissaKarfigssuångor-
dlune. tamånale nimårutigissaria-
Kångilan, tåssame jutdlip sujarnge
— iluamérsumik erKarsåsagåine —
asulinåungitsumik sule inungnik
sunissarmata Kagdlikut pissorpag-
ssuit tamaisa pitardlugit.
Kalåtdlit-nunåne nutånik suner-
nenaKissume jutdlip isumå itineru-
ssok sule åungaineKarsimångilaK.
jutdle timip pisigut tipaitsuatårfig-
ssåinartut Kavdlunånit issigineKa-
lersimagpat, kalåtdlit iliniarfig-
ssauvdluarput sule tåuko puigorsi-
mångingmåssuk penatigigtariaKar-
nermik jutdlip nalunaerutå. jutdli-
me sule OKalugfingmut kristumiu-
ssutsimutdlo tungavoK. jutdlime
nålagiartoKartarpoK, j utdlisiutinik
tugsiartonartardlune jutdlivdlo i-
Forsidebilledet
er en farvelagt tegning af kæmne-
ren og kunstneren Jørn Wiirtz.
saraåta åssiliartå
Kalipautilingmik titartagauvoK
kæmnerimit erKumitsuliortumitdlo
Jørn Wiirtzimit.
vangkiliua jutdlime minineKarsi-
nåungilaK.
måne agdlagaK jutdle sujorKut-
dlugo jutdlime OKalussinertut isu-
maKartineKåsångilaK, tamåname
pivfigssax nagdlerpat kikut tamar-
mik tusarsinaujumårmåssuk, inig-
ssiarpagssualingme igdlorssuarssu-
armikaluarunik, savauteKarfingme
avingarusimassumikaluarunik ima-
lunit silasiorfingme ungasigsorssu-
armikaluarunik. taimåikaluartor-
dle taissariaKarsoråra erssenrigsar-
tariaKarsoralugulo jutdlip nalunae-
rutånik tipaitsuteKarnermik kalåt-
dlit erssersitsissarnerat, Kanga Ka-
låtdlit-nunånut tunganerussoK, må-
ssalo igdloKarfingne atornérutile-
raluardlune sule niuvertoruseKar-
fingne asimioKarfingnilo tåmarKa-
jarsimångitsoK, tåssa silatangiai-
neK. jutdlip unuåne unuap KerKata
kinguninguatigut inusugtut utor-
Kaitdlo, aulisartut piniartutdlo si-
lame katerssutarput. Kilaup arssar-
nerasårtup uvdloriarpagssuitdlo ui-
sorilassut atåne aput nérKulaortui-
nautitdlugo agpineKartaraoK kalåt-
dlit jutdlime inungortumut nersui-
niutåt „Guterput", taimalo silata-
ngiaineK autdlarnersardlune.
arritsumik sangujorårdlutik sila-
tangiaissut ingerdlassaraut igdlu-
mit igdlumut Kaujartorneranut. ig-
dlut silatangerdlugitdlo silatangiai-
ssut unigtaraut, atuartuatdlo agpi-
taraoK: „ata, tipaitsungnartumik
tusardlisavavse, inuit tamarmik
pigssånik." tauvalo jutdlisiumik ag-
pitoKartaraoK. uvdlågssångoriartor-
neranut tusarssaussaraoK kalåtdlit
tugdlérigdlutik tugsiarpalungnerat
kivdligtisimanartoK, tamatuminga
misigissaKarsimassumut peKati-
gingneruvdlo erssersineKarneranik
malugingnigsimassumut puigugag-
ssåungitsoK. ilerKorme tamåna ku-
ssanartoK avdlåungilaK jutdlip na-
lunaerutåta pingårnerpåp ersserne-
ra såkortoK, inuit peKatigigtaria-
Karnerånik tikuartussissoK. silata-
ngiaissut Kiånivdlutik unuame ig-
dlumit igdlumut ingerdlåt Kiler-
ssorneKartartutdlusoic Katånguti-
gigtut misigisimanermik navsuia-
gagssåungitsumik, inuit akornåne
avigsårutaussut åssigingitsut malu-
gilertortagkavut, tamaisa puigor-
dlugit. silatangiainerme nersorne-
KartarpoK peKatigingneK kiavdlunit
tuberkulose akiorniardlugo suliniarful tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -fr -fr
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
pingitsorsinåungiså, taimåitordle
Kalåtdlit-nunåne nutåme malung-
nånginerulersimassoK Kangauneru-
ssumut nalerKiutdlugo.
pissutigssaKarpoK isumakulutigi-
savdlugo kalåtdlit inoKatigit ing-
mingnut ataKatigigkungnaeriartor-
nerat, igdloKarfingne agdliartui-
nartune ukiune måkunane. ataKa-
tigigkungnaeriartornerup erssiutai
soruname ingassåuneKarsinåuput,
pingårtumik kalåtdlit Kavdlunåtdlo
avigsårutånik oKalugtarneK — isu-
maga maligdlugo — sualugpatdlå-
luatsiartarpoK. taimåikaluartordle
inugtut atugkatigut åssigingissuseK
paitsugagssåungitsoK erKarsautig-
ssarsivfiungitsungilaK, ineriartor-
neruvdlo måna atutup KanoK ki-
nguneKalerneranik såkortumik u-
paruartuissuvdlune.
KuianåinarpoK aperisagåine ino-
Katigit nutåliaussut OKalugfik „a-
torfigssaKartineråt" pissariaKarti-
ngineråtdlunit. Kujanartumingme
imåipoK oKalugfiup nalunaerutå
tutsiutardlune aperKutautinago i-
nuit atorfigssaKartineråt pissaria-
Kartingineråtdlunit. taimåikaluar-
tordle tamavtinut iluaKutåusaoK,
sordlo jutdlime tiguartianarsivfiu-
ssarunartume, tusåsaguvtigo, ilu-
mut pingortitausimassugut Katå-
ngutiglsavdluta, nauk Kagdlikut å-
ssigingisinaussaraluaKaluta. ilarpu-
me kinalunit avdlanit pitsauneru-
ssutut ingminut nersualårsinauner-
pa?
Katångutigingnigssamik OKalug-
fiup nalunaerutå, ukiut 2000 ma-
tuma sujornagut pilersimassoK, tai-
maingmat sule nutåjujuarpoK, ta-
manutdlo tipaitsungnartuardlune,
måssa timitalerniarnigsså ajorna-
kusoraluaKalune! OKautsime kussa-
nartorpagssuit jutdlip nalåne tigu-
artianarsivfingme tutsiutartut, asu-
linåsångigpata timitalerniartaria-
KarpavutaoK åma orpiliap merKU-
taussaisa nåkarérnerata kingorna-
gut.
peKatigingneK kristumiut peKati-
gingneranik taissartagarput, unåu-
ngilaK inuit peKatigingnigssåt avar-
Kutdlugo malungniutoK. kristumiut
peKatigingnerat ungåinarnerungi-
såinåsaoK. ilumortugune kingune-
KartariaKarpoK inuit ataKatigig-
dluarnigssånik. inuit akornåne Ka-
tångutigigtut misigisimanigssamik
oKalungneK asulinåusångigpat, ta-
mavta nangmangniartariaKarpavut
inugtut politikikutdlo pissugssauv-
fivut, tåssa peaatåusavdluta inoKa-
tigit timikut pigssaKarnikut niki-
ngåssuteKarpatdlångitsut ineriar-
tortinigssånut.
2