Atuagagdliutit - 22.12.1966, Blaðsíða 3

H. C. ANDERSEN:
Den lille pige med svovlstikkerne
ne, saa ned til hende. Den Lille
strakte begge Hænder i Vejret —
da slukkedes Svovlstikken. De
mange Julelys gik højere og højere,
hun saa de var nu de klare Stjer-
ner. Een af dem faldt og gjorde en
lang Ildstribe paa Himlen.
„Nu dør der Een!“ sagde den
Lille, for gamle Mormor, som var
den eneste, der havde været god
mod hende, men nu var død, havde
sagt: naar en Stjerne falder, gaar
der en Sjæl op til Gud.
Hun strøg igen en Svovlstikke
mod Muren, den lyste rundt om, og
i Glansen stod den gamle Mormor,
saa klar, saa skinnende, saa mild
og velsignet.
„Mormor!" raabte den Lille, „o
tag mig med! jeg ved, Du er borte,
naar Svovlstikken gaar ud; borte
ligesom den varme Kakkelovn, den
dejlige Gaasesteg og det store vel-
signede Juletræ!" — og hun strøg i
hast den hele Rest Svovlstikker, der
var i Bundtet, hun vilde ret holde
på Mormor. Og Svovlstikkerne
lyste med saadan en Glans, at det
var klarere end ved den lyse Dag.
Mormor havde aldrig før været saa
smuk, saa stor. Hun løftede den lille
Pige op paa sin Arm, og de fløj i
Glans og Glæde, saa højt, saa højt;
og der var ingen Kulde, ingen Hun-
ger, ingen Angst — de var hos Gud.
Men i Krogen ved Huset sad i
den kolde Morgenstund den lille
Pige med røde Kinder, med Smil
om Munden — død, frosset ihjel
den sidste Aften i det gamle Aar.
Nytaarsmorgen gik op over den
Lille, der sad med Svovlstikkerne,
hvoraf et Knippe var næsten
brændt. Hun har villet varme sig,
sagde man. Ingen vidste, hvad
smukt hun havde set, i hvilken
Glans hun med gamle Mormor var
gaaet ind til Nytaars Glæde.
Det var saa gruligt koldt; det
sneede og det begyndte at blive
mørk Aften. Det var ogsaa den sid-
ste Aften i Aaret. Nytaarsaften. I
denne Kulde og i dette Mørke gik
paa Gaden en lille, fattig Pige med
bart Hoved og nøgne Fødder; ja
hun havde jo rigtignok haft Tøfler
på, da hun kom hjemme fra, men
hvad kunde det hjælpe! Det var
meget store Tøfler, hendes Moder
havde sidst brugt dem, saa store
var de, og dem tabte den Lille, da
hun skyndte sig over Gaden, idet
to Vogne for saa gruligt stærkt
forbi. Den ene Tøffel var ikke at
finde, og den anden løb en Dreng
med. Han sagde, at den kunde han
bruge til Vugge, naar han selv fik
Børn.
Der gik nu den lille Pige på de
nøgne, smaa Fødder, der var røde
og blaa af Kulde. I et gammelt For-
klæde holdt hun en Mængde Svovl-
stikker og eet Bundt gik hun med i
Haanden. Ingen havde den hele Dag
købt af hende. Ingen havde givet
hende en lille Skilling. Sulten og
forfrossen gik hun og saa saa for-
kuet ud, den lille Stakkel! Snefnug-
gene faldt i hendes lange, gule
Haar, der krøllede saa smukt om
Nakken, men den Stads tænkte hun
rigtignok ikke paa. Ud fra alle Vin-
duer skinnede Lysene, og saa lugte-
de der i Gaden saa dejligt af Gaase-
steg; det var jo Nytaarsaften, ja
det tænkte hun paa.
Henne i en Krog mellem to Huse,
det ene gik lidt mere frem i Gaden
end det andet, der satte hun sig og
krøb sammen; de smaa Ben havde
hun trukket op under sig, men hun
frøs endnu mere og hjem turde hun
ikke gaa, hun havde jo ingen Svovl-
stikker solgt, ikke faaet en eneste
Skilling. Hendes Fader vilde slaa
hende, og koldt var der ogsaa hjem-
me, de havde kun Taget lige over
dem, og der peb Vinden ind, skønt
der var stoppet Straa og Klude i de
største Sprækker. Hendes smaa
Hænder var næsten ganske døde af
Kulde, Ak! En lille Svovlstikke
kunde gøre godt. Turde hun bare
trække een ud af Bundtet, stryge
den mod Væggen og varme Fing-
rene. Hun trak een ud, „ritsch!"
hvor spruttende den, hvor brændte
den! Det var en varm, klar Lue,
ligesom et lille Lys, da hun holdt
Haanden om den. Det var et under-
ligt Lys. Den lille Pige syntes, hun
sad foran en stor Jernkakkelovn
med blanke messingkugler og Mes-
singtromle. Ilden brændte saa vel-
signet, varmede så godt; nej hvad
var det! — Den Lille strakte alle-
rede Fødderne ud for også at varme
disse-----da slukkedes Flammen.
Kakkelovnen forsvandt, — hun sad
med en lille Stump af den ud-
brændte Svovlstikke i Haanden.
En ny blev strøget, den brændte,
den lyste, og hvor Skinnet faldt på
Muren, blev denne gennemsigtig,
som et Flor. Hun saa lige ind i
Stuen, hvor Bordet stod dækket
med en skinnende hvid Dug, med
fint Porcelæn, og dejligt dampede
den stegte Gaas, fyldt med Sved-
sker og Æbler. Og hvad der var
endnu prægtigere. Gaasen sprang
fra Fadet, vraltede hen ad Gulvet
med Gaffel og Kniv i Ryggen, lige
hen til den fattige Pige kom den.
Da slukkedes Svovlstikken og der
var kun den tykke, kolde Mur at se.
Hun tændte en ny. Da sad hun
under det dejligste Juletræ; det var
endnu større og mere pyntet, end
det hun gennem Glasdøren havde
set hos den rige Købmand nu sidste
Jul. Tusinde Lys brændte på de
grønne Grene og brogede Billeder,
som de, der pynter Butiksvinduer-
niviarsiaranguaK
H. C. Andersenimit
sila KianartorujugssuvoK nivtai-
lardlunilo, asulo unuk tårsiartuler-
dlune. unugdlo måna tåssa ukiup
uvdluisa naggatåta ukiutoi-Kap u-
nua. taima issigdlunilo tårtigiga-
luartoK niviarsiaranguaK pitson na-
saaarane kamigdlångarmilo avKU-
sinerme angalaorpoK. nangminer-
mingnime anigame kameruanarsi-
magaluarpoK; suatdlagsimanerpor-
dle. anåname pikue angigingårami-
git icamutinut aportikumanane tua-
viutsagdlune avausinikut ikårså-
riaraluardlune katagsimavai. igdlua
nåniveKångilaa, igdlualo nukag-
piarnat ilåta autdlarusimavå Kitor-
nartårunigoK Kitorname sinigfigsså.
taimåitumik tamåssa kamigdlå-
ngarme niviarsiarånguaK angalaor-
poK, isigånguilo issimit augpalorut-
dlerdlutigdlo tungujorugtlput. ikit-
siserpagssuit såliaKutiminitipai Ki-
lertatdlo atautsit tigumiardlugit.
uvdlorssuaK tamåt pisivfigineKarsi-
månginame aningaussånguarsisi-
mångivigpoK, agsutdlo kågpoK ki-
avdlunilo parsangagtivigsimavdlu-
ne; nagdlingnånguaraluaKaoK. nu-
jai takisut Kaumassut pukusuatigut
kussana vigsunik ilinganerssagdlit
nivtaitdlat torKåvfigait, nutsamile
kussanarnere suvdlune ernaiatdlå-
savai. igalåt tamarmik Kåumarig-
sårput nerdlermigdlo siatarsungne
sordlo kisime naimarnussoK. tåssa-
me ukiutorKap unua, eraarsautailo
tåssaniput.
igdlut mardluk åipå savssasing-
nerulårdlune talisimavfiåne tener-
Kumut peraugdlune ingipoK. niu-
nguane pesigusimagaluardlugit ki-
aleralugtuinarpoK angerdlarnerdlo
sapilerdlune ikitsisinik tunissaaar-
simånginame, aningaussånguamik
pigssarsisimånginame atåtame pa-
tftångitsortugssåungingmane. inigi-
ssåtdlume kajungernångilaK Kia-
narnermit; Kaliarmiugamik suveK
isåginavigpoK uvfa angmanerit
sualugpatdlåt ivigkanik ånoråmini-
kujungnigdlo miligsorsimaniara-
luartut. kisa agssångue nigdlermit
toKungulålerput. ikitsimik ikitsi-
lårnigssaK pilerinaraluåssusia! ima-
Kauna atausinguaK Karmanut tagia-
riardlugo unagsautigigaluaråine. i-
kitsit atauseK åmupå, tagiuteriar-
manilo siatdlariardlune ikikame
KaumaK! ikumarna agssangminik
avssersimavå, asulo kissalårningua
iluanalune; sordlume tåssa ikitsi-
såinaup ikumaneringiså! niviarsia-
rånguaK misigilerpoK sordlo kissar-
ssussup ikumaringårame unåinaup
sånitdlune, isigkanilo kissagsåsav-
dlugit nisune isivilerailo taima tai-
mak, ingneK KamipoK. kissarssu-
ssuaK taima peKaraluångilaK, —
taimågdlåt ikitsisip ikumanikup a-
miåkungua tigumiarigamiuk.
avdlamik ikitsendgpoK. ikuma-
nerata KarmaK saraarfigingmago
sordlo tåuna akisugtungordlune i-
lungmut issigssaulersoK. takulerpå
inime nerrivik Kaugdloringmik Ka-
lilerdlugo kussanavigsumik igdling-
narsågkanik nerriviliorsimassoK,
Kånlpordlo nerdleK sujatarssuaK
paornarssuarnik ipilinigdlo imigaK,
Kangalime pujualånguarsse! tamå-
kulo tamarmik pigaluartut taimait-
dlune nerdleK atdliaminit avalasi-
narpoK ajagssautitdlo savigdlo kå-
pusimaterérdlugit natikut autdlar-
dlune niviarsiarångup pitsup tu-
ngåinånut. taimailissordlo ikitsit
KamipoK, Karmardlo soKångitsoK
kisime issigssauvoK.
ikitsisaerniciR
ikitsendgpoK. niviarsiarånguaK
misigilerpoK orpiliap kussanartor-
ssup atåne igsiavdlune, orpiliardlo
tåuna ivsaK jutdlime niuvertukut
igalåvisigut takussånit angneruv-
dlunilo sule kussanarneruvoK. ava-
leKutaine Korsussune naneruter-
pagssuit ikumåput, åssilissatdlo ta-
malånik Kalipautigdlit niuvertarfit
pinersautait sordlo kisimik issiger-
Kusåginartut. niviarsiarångup isag-
torniardlugit taline isåukailo ing-
neK KamipoK, naneruterpagssuitdlo
Kumukågamik kisa tagpava uvdlo-
riångorput. taimaitdlune ilåt nåka-
riartoratånguarpoK ingnermik pa-
miunigdlune.
„toKussoKarsimavoK!" niviarsia-
rånguaK taima OKarpoK erKailer-
dlugo ånagigaluane ajungitsuliorti-
tuane ima oKartartoK: „uvdlorissa-
mik nåkartoKarångat inup tarni-
nganik Gutimut KumukartoKartar-
pOK. “
ikitsimik tigusivdlune Karmamut
tagiutdlugo ikitserKigpoK. ikumar-
ngatalo Kaumanerane ersseraigsi-
vigdlugo takulerpå ånagigaluane
saimarpalungårdlune ingminut i-
ssigissoK.
„ånå!“ niviarsiarånguaK suaor-
poK. „ilaginga!" nalungilara ikitsit
Kamigpat tåmåsassutit, tåmaeré-
ravkime kissarssut kiagtuatsiar-
ssuaK, nerdleK sujataK igdlingnar-
serugtortoK orpiliarssuardlo piner-
sok!“ tuavinardlo ikitsisit Kiler tat
amiåkue tamaisa tagiuteKåtårpai å-
nane najuinarumagaluarnermit.
Kaumaneratdlo uvdluneranitdlunit
KaumaneruvoK. sordlulo aitsåt tai-
ma ingagdlune ånå unganarsissoK.
ånåvdlo ernutånguane kivssumf-
ssiupå, Kaumanermitdlo ilusimav-
dlutik nuånångårdlutik Kumut aut-
alarput pavungarssuaK ingerdlav-
dlutik. tagpavanilo tikitåne isseaa-
ranilo kångnartOKaranilo sujora-
nartoKångilaK, — Gutimileramik.
aaaguane uvdlånguaK igdlup te-
KerKuane niviarsiarånguaK igsia-
vok singortisimavdlune Kunguju-
lavdlunilo — toKungavdlune, ukiu-
torKap unukuane Kiusimavdlune.
ukiortåp uvdlåvata nuivfigå time
toKungassoK ikitsisit påkusimav-
dlugit, Kilertat ilait atautsit tamå-
kingajavigdlutik ikumanikussut.
kissagsarniaraluarsimassoroK; tai-
ma OKautigåt. kisiåne kiavdlunit
naluvå KanoK nuånertigissunik issi-
gissaKarsimassoK Kanordlo agtigi-
ssumik Kaumassormiuvdlune ånane
ilagalugo ukiortåme nuånårfig-
ssuarmut isersimassoK.
4 KVALITETSTILBUD
FRA DERES URMAGER
Schw.-uret i TEMPUS
kvalitet med fagmandens
garanti ............ kr. 85,00
Olympiade - uret, selvop-
træk ................ „ 145,00
KALENDER-automatic
25 stens luxus-kvalitet .. „ 145,00
14 karats massivt dame-
armbåndsur .......... „ 150,00
Fire reelle ur-tilbud fra DERES fag-
urmager i KØBENHAVN. Sæt X
ved det ønskede ur, vedlæg denne
annnonce, men:
HUSK DERES EGET NAVN OG
ADRESSE I BREVET
Axel Hansen
Vigerslev Alle 7, Valby, Kbh.
3