Atuagagdliutit - 25.05.1967, Síða 3

Vi må kende vor besøgelsestid
(Fortsat fra forsiden).
er mangedoblet. Fabrikker er rejst i
mange byer, og der er opført kajan-
læg. Pengeomsætningen var i sin tid
ganske ubetydelig. I dag er den meget
stor og er i stadig udvikling. Der er
bygget vejrstationer, radiofoni, idræts-
anlæg og biografer.
Atuagagdliutit udkom dengang kun
gang om året, og var det eneste
blad i Grønland. I dag udkommer A/G
dobbeltsproget to gange om måneden,
®g vi har lokalblade i hver by og på
ue større udsteder.
Alt arbejde blev engang udført ma-
nuelt. Nu har vi tekniske hjælpemidler
°g biler til rådighed.
DEN materielle fremgang
Alene for 30 år siden var der ikke
engang en læge i hver by. Folk døde af
sygdomme, som i dag kan helbredes.
Tuberkulosen, der dengang var Grøn-
lands svøbe, høstede mange dødsfald
arligt. Nu er sygdommen stærkt på
retur, takket være flere læger og opfø-
relsen af Dronning Ingrids Hospital.
Den materielle fremgang er sket på
'■napt 20 år. Efter den anden verdens-
krig fik Danmark øjnene op for, hvor-
meget der var forsømt i Grønland.
Pegeringen begyndte at bevilge større
beløb til Grønlands opbygning, i er-
kendelsen af, at Danmark her har et
ansvar. I de kommende år må Dan-
mark ofre endnu flere penge på Grøn-
land for at kunne videreføre forbed-
ringer i trit med tidens krav. Det bør
nævnes, at Danmark i år har bevilget
450 mili. kr. for udviklingen i Grøn-
land.
ALT tegner sig ikke lyst
Men deraf må man ikke slutte, at
alt vil tegne sig lyst i fremtiden. Det
er langtfra tilfældet.
Den strengeste vinter i mands min-
ae> som vi denne gang har oplevet, er
nu langt om længe forbi. Vinteren var
Præget af evindelige storme og kraf-
ig snefald og har medført katastrofer.
Jeg tror, at det er gået værst ud over
lareavlen. I efteråret 1966 var der
47.000 modergår. I dag er stammen af
moderfår reduceret med 15-20.000
stykker. Man regner med, at antallet
af slagtelam og får i år bliver kun
knap halvdelen af, hvad der blev slag-
tet sidste år.
Det er ikke første gang, at fåreavlen
blevet ramt af en katastrofe. Fåre-
holderne har utrætteligt kæmpet imod
„ t hårde klima, og jeg tror, at lands-
radsmedlemmerne vil være enig med
Jhig i, at landsrådet er indstillet på at
hjælpe fåreavlerne over følgerne af
katastrofen.
Det hårde vintervejr har også ramt
iskeriet. I de sidste seks måneder er
her sket 13 totalforlis og 107 havarier,
s°m har medført materielle skader til
samlet beløb på ca. 1,2 miil. kr. Der
bliver således tale om store skades-
erstatninger, som landskassens motor-
badsforsikring ikke vil være i stand til
at dække.
De mange forlis omfattede også et
at de største og mest moderne fartøjer
i Privat grønlandsk eje og et andet
fartøj, der var knapt så stort. Ved
hisse forlis mistede vi nogle af landets
mest lovende unge fiskere. Vi vil holde
hisse pligtopfyldende unge menneskers
minde i ærbødighed.
ERHVERVSFORHOLDENE
Fiskeriet i Grønland gav 27. miil. kr.
Sldste år, men der blev et underskud
pa 5 mili. kr. på grund af prisfald på
Verdensmarkedet. Auktionen over sæl-
skind fra Grønland gav heller ikke til-
redsstillende resultat i år. Kun 75
Pct- af skindene blev solgt.
Kryolitten i Ivigtut og blyet i Me-
stersvig er nu udtømt. Det var de ene-
ste mineralforekomster i Grønland,
s°m man hidtil har kunnet udnytte
rentabelt, men disse har ikke været
at nævneværdig betydning for den
grønlandske befolkning. Brydning af
molybdæn, som man havde set frem
n, blev ikke til noget på grund af rige
und af dette metal andre steder.
Hidtil har det ikke været muligt at
ndnytte de store kulforekomster i
Aord- og Østgrønland rentabelt. Iøv-
,rigt påtænker man nu at lukke Grøn-
ands eneste kulbrud i K’utdligssat på
Srund af stadige driftsunderskud. Det
or endnu ikke afklaret, om det kan be-
tale
sig at bryde de store forekomster
af chrom, der er fundet ved Fiske-
næsset. Der er ingen planer om bryd-
mng af ancjre værdifulde mineraler,
1 et forekomsterne var små eller af
mindre god kvalitet.
Mange restancer
* Drønland har man i 1966 brugt
st m**1' Icr' Hl spiritus og tobak. Dette
°re forbrug bør ses i sammenhæng
ed de store restancer på boligstøtte-
ns erhvervsstøttelånene. Ved udgan-
Sen af 1965 udgjorde restancerne til
0 igstøtten 861.000 kr. og 1,5 mili. kr.
til erhvervsstøtten, eller henimod 2,5
miil. kr. ialt.
Restancerne vokser og de nævnte
tal viser, at man nu tilsidesætter den
sparsommelighed, der var betingelsen
for vore forfædres eksistens.
Blandt os grønlændere er der util-
fredshed med den eksisterende løn-
forskel mellem de udsendte og de
hjemmehørende. Landerådet er pligtig
til at være med i løsningen af dette
problem. Landsrådet må prøve på at
finde udveje frem i dette spørgsmål.
Derfor må vi forlange, at landsrådets
udvalg for økonomisk planlægning
snarest muligt tager sig af lønproble-
met. Man må se at komme til klarhed
over, om man bør opretholde eller af-'
skaffe fødestedskriteriet. Men uanset
dette må det gå op for os, at spar-
sommelighed er det samme som at
have mere i løn.
problemerne kan løses
Regeringen og folketinget finder nu
tiden inde til at efterkomme grøn-
lændernes ønske om større bestemmel-
sesret, når det gælder landsdelens
egne anliggender. I 1958 fremkom jeg
med et forslag om valgt formand for
landsrådet. Dengang var jeg den ene-
ste, som stemte for forslaget. Men tan-
ken herom var ikke skrinlagt. Den
kom frem gang på gang i årenes løb.
Der var mange, som ikke troede på en
sådan ordning, men flere og flere
landsrådsmedlemmer kom efterhånden
til at foretrække, at rådet fik en valgt
formand.
Under denne samling skal landsrådet
vælge sin formand og næstformand
blandt medlemmerne. Det er faldet i
min lod at åbne denne samling, hvor
mødet siden landsrådsinstitutionens
stiftelse i 1911 for første gang ikke
sker under sæde af statens øverste
repræsentant i Grønland. Jeg føler det
som den stolteste dag i mit liv.
Dagen i dag vil frem gennem tiderne
stå som en historisk dag for os i Grøn-
land. Ved gennemførelsen af ordnin-
gen af valgt formand i landsrådet har
vi opnået større bestemmelsesret i vore
egne anliggender.
Vi ved, at vore danske medborgere,
der er et dygtigt og oplyst folk, er
rede til at hjælpe os i vore bestræbel-
ser for at arbejde os fremad og opad.
Det danske samfund gør det ikke alene
for vores skyld, men også af hensyn
til Danmarks ære.
Vi tror, at vi grønlændere kan kom-
me over vore skrøbeligheder som et
folk. Lad os derfor vise, at vi er i
stand til at virkeliggøre denne vor tro.
Vi må overvinde alle hindringer. Vor
indsats må krones med held i kraft af
vor kærlighed til vort fædrende land,
gennem en kærlighed, som binder
fremtidshåb til fortids minder.
takusarneKarfigput ilisariniartigo
Hidtil største katastrofe for
den grønlandske fåreavl
Halvdelen af de grønlandske moderfår — ca. 20.000 — er tabt, og resten
har så godt som ingen lam. — Genopbygningen af fåreavlen skal ske efter
klare retningslinier.
Den hidtil største katastrofe har i vinter ramt den grønlandske fåreavl. Endnu
ved man ikke med sikkerhed, hvor mange får, der er gået tabt, men man regner
med, at ikke under 50 pct. af moderfårene — d. v. s. ca. 20.000 — er blevet bytte
for en meget streng vinter. Man regner også med, at de resterende får næsten
ingen lam, og de moderfår, der har læmmet, har så godt som ingen mælk. Disse
meddelelser stammer fra landsrådsmedlem Erik Egede, Narssau, der fornylig er
blevet valgt som formand for De samvirkende fåreholderforeninger i stedet for
Peter Motzfeldt, Igaliko, der havde virket som formand igennem en årrække.
VAR ELLERS GODT RUSTET
TIL AT MØDE VINTEREN
— Katastrofen ramte hele Sydgrøn-
land, men det ser ud til, at de sydlig-
ste fåreholdene er blevet hårdest ramt.
Katastrofen skyldes en meget streng
vinter. Folk, der har drevet fåreavl
siden dens start, har ikke før oplevet
så megen sne og så vedvarende stærk
kulde, siger Erik Egede og fortsætter:
— Den første sne faldt i slutningen af
oktober, og der var konstant meget dyb
sne hele vinteren. I begyndelsen af ja-
nuar blev sneen noget tyndere, men
ikke nok til at fårene kunne finde
føde, og først i løbet af maj begyndte
den at smelte — og hele vinteren hav-
de vi konstant en stærk kulde.
— Siden fåreavlen blev indført
heroppe, havde fåreholderne for
første gang samlet så meget hø sid-
ste efterår, men den lange periode
med megen dyb sne og stærk kulde
fik selv fårene, der var hjemme i
staldene, til at afkræfte så meget,
at mange af dem døde. Fårene søgte
det eneste sted, de kunne finde
føde, stranden, og mange druknede,
fordi de ikke havde kræfter til at
komme op igen.
MANGE FAMILIER KOMMER I
ØKONOMISKE VANSKELIGHEDER
— Var det umuligt at købe hø ude-
fra?
— Til at begynde med var der van-
skeligheder med at skaffe det rekvi-
rerede hø. Der kom ganske vist nogle
sendinger, men det hjalp ikke ret me-
get.
— Er der planer om at søge støtte
til de katastroferamte fåreholdere?
— Det er tanken at lave klare regler
i forbindelse med genopbygningen af
fåreavlen. Et af målene bliver, at hver
enkelt fåreholders formåen med hen-
syn til at fremskaffe foder skal være
bestemmende for, hvor mange får, han
må have. Under vort møde for nogen
tid siden dannede vi et udvalg, der
skal udarbejde retningslinierne for
fåreavlens genopbygning. Jeg skal
have et møde med udvalgets medlem-
mer, når jeg kommer hjem herfra.
— Mange familier lever i dag ude-
lukkende af fåreavl, og nogle af dem
har lån, de er i gang med at tilbage-
betale. De får store vanskeligheder at
overvinde. Senere, når vi har fået flere
oplysninger, skal vi i gang med at
finde ud af, hvordan fåreholderne
bedst kan hjælpes. Først i slutningen
af juni, når klipningerne af fårene er
afsluttet, kan vi med større sikkerhed
konstatere, hvor stor katastrofen har
været, slutter Erik Egede.
Vi henviser iøvrigt til side 13.
Janus.
(nup. sujulianit nangitau)
rungitsumigdlo Dronning Ingridip nd-
parsimaviata sananeicarneratigut na-
korsatdlo amerdlisineKarneratigut.
timip pisigut atugarigsålersimaneK
pileriartorsimavoK ukiut kingugdlit
20-ungitsutdlunit ingerdlaneråne. ta-
måna pivoK sorssungnerssup kingug-
dliup kingornagut nunavta nålagker-
sugaunerata avdlångortitauneratigut,
Danmarkime nålagkersuissut pissug-
ssaunertik påsivdlugo aningaussar-
pagssuit atordlugit nunavtine pitså-
ngorsainialermata, sulilume ukiune
nagdliutugssane aningaussarpagssuit
atorneKartariaKarput pitsångorsarta-
riaicartut nåmagsiniarnerine. åssersu-
titut taineKarsinauvoK ukioK måna 450
miil. kr. patdligdlugit nunavta sujuar-
sagaunerane atugagssalissutigineKar-
simassut.
KaumassuinåungilaK
ukioK måna ukiupalåvigssus imav -
dlune kisame KångiunialerpoK. ano-
rerssuit nivtailarssuit kipivfeKdngitsu-
ssåt ajunårnernik angnertunik nagsa-
taKarsimåput. isumaKarpunga savau-
texarnen tamanit erKorneKarnerpau-
simassoK, tåssame ukiarme savautinit
47.000-ussunit ilait 15—20.000 ånaine-
Karsimdput. mdnåkut savåruat touo-
ragagssat ukiarme tOKOragkat agfait
inusagaitdlunit nautsorssutigineuar -
POK.
savauteKarneK matuma sujorna ar-
dlaleriardlune ajunårnernit nalåune-
KartarsimavoK nungutitaussarsimana-
nile, savautigdlit anusingujuitdlutik
tamåko Kångerniartarsimangmatigik.
ukioK måna savautigdlit ajunårner-
ssuat Kångerniardlugo landsråde ikiu-
kumassoK nautsorssutigivdluinarpara.
novemberip autdlaricautånit majip
autdlarKautånut pujortulérKat ming-
nerit Kulingiluat umiarsimåput 32-tdlo
angnerussumik mingnerussumigdlunit
aseruaneKarsimavdlutik. angnerussut
sisamat umiarsimåput 75-tdlo aserua-
neKarsimavdlutik. taimailivdlune
landskassip pujortulérKanik sitdlima-
sissarfiata taorsissutigssai krunit mili.
agfåinut nautsorssuneKartariaKarput,
ilimagissariaKardlunilo sitdlimasissar-
fiup 1967-ime amigartornigsså.
umiartut ilagisimavåt nunavtine au-
lisariutit anginerpåt nutaunerpåtdlo
ilåt. umiarnertigut tåukununa aulisar-
tut inusugtunguit isumavdluarnarse-
rugtortut ilaisa inunertik akigisima-
våt. tåuko måna atandvdlugit erKai-
niarpavut.
inutigssarsiorneK
nauk aulisagkanik tunissagssiat 27
miil. kr. sivnerdlugit akigssarsissutau-
simagaluartut, 5 mili. kr-nik ajunåru-
tausimåput, sårugdlit tuniniarneråne
akit nåkariarnerat pissuvdlune. pui-
ssit amé åma kingugdlermik akitsor-
terinerme 75 pet-é kisimik tunineKar-
simåput.
orssugiak aKerdlugssardlo, augtitag-
ssanik ingminut akilersinauvdlutik
nunavtine navssårineKarsimassutuat
måna nungorérsimåput kalåtdlinut
angnerussumik iluaKutaunatik. mo-
lybdænigssamik piainiarneK isumav-
dluarfigineKaleraluartOK unigtitaria-
KarsimavoK Canadame tamatuminga
angnertoKissumik navssårtoKarnera
pivdlugo.
Avangnåne Tunumilo aumarssuar-
parujugssuit iluanårutaussumik nior-
KutigssiarineKalersimångitdlat, agdlåt-
dlume piaivfituap K’utdligssanitup a-
migartoruteKartuarnera pivdlugo u-
nigtitariaKalersutut isumaKarfigine-
Kalerdlune. chromigssarujugssup K’e-
Kertarssuatsiait erKåinitup iluanåru-
taussumik piarneKarsinaunera sule
KularnaitdlineKångilaK. ujancat avdlat
akisut angnikipatdlårdlutigdlunit pit-
sauvigsutut OKautigineKarsinåunging-
mata piarneKarnigssåt pilerssårutigi-
neKångilaK.
akilingitsugarpagssuit
1966-ime nunavtine imigagssamut
tupamutdlo atorneKarsimdput 67 miil.
kr. tamåkuninga atuivatdlårnerput
pissutauvortaoK igdlunut inutigssar-
siutinutdlo atorniartarfingmit akit-
sugkat taorsersornerisa ajussusianut.
1965-ip nånerane igdlunik taorsigag-
ssarsiniartarfingmut akilingitsugkat
864.000 kr-uput, inutigssarsiutinigdlo
taorsigagssarsiniartarfingmut akitsug-
kat akilingitsugkat 1,5 mili. kr-uvdlu-
tik, tåssa akilingitsugkat katitdlutik
2,5 mili. kr. patdligsimavdlugit.
nunavtine naj uganavigsut aggersi-
tatdlo akigssarsiaisa åssigingissutåt
nåmagigtaitdliutigineKarpoK. soruna-
me landsråde pissugssauvoK tamatu-
munga pissutaussut ajornångivfisigut
piårtumik iluarsineKarnigssånut suli-
ssussisavdlune. taimåitumik piumassa-
rissariaKarparput aningaussarsiorner-
mik misigssuissugssangordlugit lands-
rådip Kinigagssaisa pinasuartumik su-
lilernigssåt. tåuko suliagssaisa ilagisa-
våt sume inungorsimanerup atatinar-
tariaKarnera pérneKartariaKarneralu-
nit avdlatdlo akigssautinut tungassut.
taimåikaluartordle mångangåK påsiv-
dlugulo aulajangiuniartigo pigssarsia-
nik atuivdluaineK angnerussumik ani-
ngaussarsiaKarnertutaoK naleKartar-
mat.
a j ugau vf igisinau va vut
Danmarkime nålagkersuissut måna
pivfigsséngorsorisimavåt kalåtdlit pi-
umassåt akuerssordlugo akornavtine
nålagkersuinermut peKataunerput
angnertunerussungortikumavdlugo.
landsrådip Kinigkamik sujuligtaisso-
Kalernigsså 1958-ime sujunersutigisi-
mavara, taimanilo taisissutigineKar-
mat kisima isumaKatausimavunga. i-
sumale tOKUsimångilaK. ukiut inger-
dlaneråne sarKumerKigtuarsimavoK,
naugdlo iluagtikumårnigsså Kularine-
KartarsimagaluartoK landsrådime ilau-
ssortat amerdlanerujartuinartut ta-
måna piuminarnerutikiartuinarsima-
våt.
atautsiminerup matuma ingerdla-
nerane landsrådip akunermine suju-
ligtaissugssane sivnissugssålo Kiner-
tugssångorpai. taimåitumik landsråd-
ip 1911-me atautsimérKårnerata ki-
ngornagut pernautaussumik nunavti-
ne nålagauvfingme atorfigdlit Kut-
dlersånik sujuligtaissoKarane atautsi-
milernera uvdlume angmarsinausima-
gavko, inunivne uvdlut angusimassa-
ma pingårnerssåtut akimanerssåtutdlo
misigissuseKarfigåra.
nunavta oualugtuarissaunerane Ka-
Kugorssuarmut uvdlumikut uvdloK
taineKartarumårpoK, ingminut nålag-
k ersomex sujunigssavtine månamit
angnerussumik peKatauvfigisinaule-
ravtigo nangminek Kinigkavtinik su-
juligtaissoKalernivtigut.
inuiait Kåumarsagauvdluartut piko-
rigsutdlo danskit, nålagauvfiup ataut-
sip iluane inugtaoKatigissavut ilisima-
vavut piarérsimassut ikiusavdluta su-
jumut Kumut ingerdlaniarumaguvta.
taimailiorumåput uvagut pissutiginar-
nata åmale Danmarkip atarKinautig-
sså pissutigalugo.
ugperårput akornavtine inuiagtut
sångéKUtivut ajugauvfigisinaugivut.
taimåitumik ugpernerput tamdna må-
nakut tamaviårdluta timitalerniarni-
artigo. akornutaussut ajugauvfigissa-
riauarpavut, nuna inungorfigput suju-
aissavta nunåt asaguvtigo, asangning-
netc tamdna uilerutigalugo perérsut
erKaimassagssartdinut sujunigssamilo
neriungnivtinut.
savautigdlit aitsåt taimak ajunårsimassut
savat piaridortut agfait — 20,000 — migssiliortut toKUsimassut
sivnerututdlo piaraKångingajagdlutik — taimatut ajunårKigtar-
nigssat pingitsorniarumavdlugit maligtarissagssaliordlune sa-
vauteKarneK sujuarsarniagåusassoK
nunavtine savauteKarneK autdlarnernerminit ajunårnermik aitsåt taimak
angnertutigissumik ukioK måna erKorneKarsimavoK. sule ersserxigsumj.k ouar-
toKarsindungikaluartoK nautsorssutigineKarpoK savat emiortut 50 procenté
inornagit — tåssa 20,000 migssiliortut — ukiordlungnerssua pissutigalugo touu-
simassut. sivnerutut piaranångingajagdluindsassut åma nautsorssutigineKarpoK
savat piaruissugaluit iluamik imoKdngingmata. taimatut nalunaeruteuartoK td-
ssa landsrådimut ilaussortaK Erik Egede, Narssamérsou, ungasingitsukut savau-
tigdlit peKatigit sulenatigigsut atautsiminerdne ukiorpålugssuarne sujuligtaissu-
simassumut Peter Motzfeldtimut, Igalikumérsumut, kingorårtitut KinerneKartoK.
aitsåt taimak amerdlatigissunik
ivigauteKaraluartut
— Kujatåne tamarme angnertoKi-
ssumik ajunårneKarpoK, kujasingner-
påme najugagdlit ajunårnerpausima-
gunardlutik. ajunårujugssuarnermut
pissutauvoK ukiordlunerujugssua. sa-
vauteKarneK autdlartingmatdle sa-
vauteKarsimassut OKautigåt aitsåt tai-
mak atåinartigissumik aputeKarujug-
ssuardlunilo isserujugssuartigissoK,
Erik Egede OKarpoK nangigdlunilo: —
oktoberip nålernerane apigame apu-
teKarujugssuartuåinardlune januarip
autdlartisimalernerane uvdlut Kuliu-
ngitsutdlunit aputaitdligaluariardlune
majip ingerdlanerane aitsåt aputaeri-
artulerpoK, tåssalo issigtuåinardlune.
— savauteKarneK autdlarting-
matdle savautigdlit ukioK kingug-
dleic aitsåt taimak ivigauteuartigi-
galuarput, taimagdle sivisutigissu-
mik aputeKarujugssuardlunilo i-
sserujugssuarnerane savat pårissat
nerdlersortuagkatdlo agdlåt sdngit-
dliartuinardlutik toKorartorujug-
ssuput. nukig diår simanermit sig-
ssaK neriniarfigssatuaussoK ar Kar-
figigångamiko KamneK sapilerdlu-
tik ulugussaugdngamik ipiorartar-
dlutik.
ilaKutarigparujugssuit
agsut ajornartorsiulisassut
— ivigkanik avatånit pisinigssaK
ajornavigkame?
— ivigkat pisiariniagkat autdlar-
Kåumut ajornakusoramik. tikitoKara-
luarpoK iluaKutaungångitsunigdle.
— savautigdlit ajutorsimassut ikior-
serneKarnigssåt entarsautigineKarpa?
— savauteKarnerup makitiniarKing-
nigssåne ersserKigsunik maligtarissag-
ssaKarnigssaK erKarsautigineKarpoK.
anguniarneKartugssat ilagisavåt sava-
nut namagtunik neruvkautigssaKartit-
sineK nåpertordlugo savautigdlit atau-
siåkåt savautaisa amerdlåssusileme-
Kartarnigssåt. ivsåinaK atautsimikavta
udvalgiliorpugut savauteKarnerup pi-
orsarKingneKarnigssåne tungavigssior-
tugssanik. tåuko mångånit uteruma
atautsiméKatigisavåka.
— ilaKutarigparujugssuit savaute-
Karnerinarmik inuniuteKalersimassut
ilåtigut taorsigagssagdlit agsut ajor-
nartorsiulisdput. savautigdlit KanoK
iliordlune ikiorserneKarsinaunigssåt
kingusingnerussukut sulissutigineKa-
lisaoK pdsissutigssat amerdlanerussut
perKårdlugit, merKuiaineK junip nå-
nerata migssåne inerpat aitsåt aju-
nårneu Kanok agtiginersoK ersseruing-
nerussumik påsineKarsinaulisangmat,
Erik Egede naggatågut OKarpoK.
KuperneK 13 åma takorKuvarput.
Janus.
3