Atuagagdliutit - 25.05.1967, Side 13

Moderfår med nyfødt lam fra Igaliko. I Igaliko var der stadig
meget dyb sne, og fårene havde store vanskeligheder ved
at gå i terrænet. Mange moderfår og lam døde, fordi der
ikke var kræfter nok til fødslen. Man formodede, at den
dybe sne havde overanstrengt moderens mavemuskler,
hvorfor en fødsel vanskeliggjordes for ikke at sige umulig-
gjordes med de deraf følgende konsekvenser — døden.
Små nyfødte — og døde lam. De er lagt til afkøling i et
bassin ved kilden i Igaliko.
sava arnaviaK inordlåmik piaralik, Igalikume. Igalikume åssit
uko åssilineKarnerisa nalåne sule agsut aputexarpoK, savat-
dlo angalaorneK sapingajagdlufnarput. savat arnavissat sa-
vårKatdlo amerdlaKissut toKussarput, arnavissat piarKiner-
mik nalåne nukigdlårsimaKingmata. ilimagineKarpoK apute-
Karpatdlårnerane savat arnavissat nåmik nukinge Kasussor-
tlsimagait, taimaingmatdlo piarKiniarnermingne ajornartor-
siortartut piarKinerdlOnit sapivigtartut — taimalo piarKaming-
nik toKussortardlutik.
savårKat indrdlåt — toKungassut, Igalikume puilassup erKå-
ne taslngualiamut ikivdlugit nigdlorserneKartut.
Endnu en katastrofevinter
for den grønlandske fåreavl
Den grønlandske fåreavl har oplevet
flere katastrofevintre, siden grund-
stammen til den nuværende bestand
blev indført fra Island i 1915. De vær-
ste katastrofevintre oplevede man i
1937—38, 1948—49, 1956—57 og nu i
vinter. Hvorfor sker der vinterkata-
strofer?
Dr. phil. Aa. H. Kampp skriver i
tidsskriftet „Grønland" bl. a., at der
skal bruges 1 hektar pr. 100 får til
produktion af de optimale mængder
af vinter-tilskudsfoder. Der er ca. 37
hektar under plov plus 33 hektar kul-
turgræsgang, ialt 70 hektar. Der mang-
ler altså endnu over 200 hektar for
at tilfredsstille blot det nuværende
behov til de 38,000 moderfår.
Selv om der også benyttes andet
foder end hø, f. eks. fisk, fiskemel,
tang m. m., kan det knibe med at skaf-
fe tilstrækkeligt foder til fårene. Få-
reholderne opdyrker større og større
arealer, og jo større arealer, der op-
dyrkes, des mindre naturlig vegeta-
tion bliver der tilbage til det stigende
fåretal, og det er jo de bedste græs-
ningsarealer, der opdyrkes.
Dr. phil. Aa. H. Kampp slutter sin
artikel med disse ord: — I de under-
søgte områder er det fælles problem
for landbruget således mangelen på
egnet jord, muldlagets ringe tykkelse
(på grund af de langsomme forvit-
ringsprocesser) og endelig hele det
klimatiske faktorkompleks.
Billederne er taget af Jens R. Nør-
gaard, Julianehåb, i slutningen af april
måned.
Det døde får er efter pelsning efter- sava toKungassoK amlglnariardlugo sig-
ladt ved stranden. ssamut KimåinarneKarsimassoK.
På denne årstid er der normalt snefrit
på fjeldene langs Igalikofjorden, men
sporene i sneen viser tydeligt, at det
eneste sted, fårene kan finde føde, er
i strandkanten ved lavvande, hvor de
spiser tang.
ukiup taimailinerane amerdlanertigut
Igalikup kangerdluane KåKat aputaerér-
simassaraluarput, apumile savat avKu-
tingnårilersimassaisa ersserKigsumik
takutlpåt savat neriniarfigislnaussatuåt
tåssaussoK sigssaK, tinlngatitdlugo Ker-
KuartorfiussartoK.
savautigdlit ukiunerane ajutoridgtut
Kalåtdlit-nunavtine savautigdlit
måna savautigineKartut sujulisa Is-
landimit 1915-ime encuneKarnerisa ki-
ngorna ardlaleriardlutik ukiordlung-
nerane ajunåruteKartarput. ukior-
dlungnerane ajunårnerit angnerit pi-
ssarput 1937/38-me, 1948/49-me, 1956/
57-ime månalo ukiunerane. sok ukiu-
nerane ajutornerit pissarpat?
dr. phil. Aa. H. Kampp atuagagssia-
me „Grønland“ime ilåtigut agdlagpoK
ukiunerane nerdlersutigssanik sava-
nut 100-nut nautitsivigineKartartug-
ssatut 1 hektar nautsorssutigineKar-
toK. nuna 37 hektarinik angnertussu-
silik agssatdlagtertardlugo nautitsi-
viussarpoK avdlalo 33 hektar ivigar-
tarfiussardlune, katitdlugit 70 hektar
savat ukiume nerissagssåinik pigssar-
siviussardlune. tåssa savat arnavissat
måna 38.000-ussut pissariaKartitait
nåmagtitdlugit pigssarsiarineKartåsag-
pata nuna nautitsiviussartoK 200 hek-
tarit sivnerdlugit angnertussusilik su-
le amigautigineKarpoK.
ivigåinåungitsut amale sordlo auli-
sagkat, aulisagkanit Kajussausiat, Ker-
Kussat il. il. nerdlersutigineKartaralu-
artut savat namagtunik nerissagssa-
Kartiniarnerat ajornakusorsinaussar-
poK. savautigdlit nautitsivigissartag-
katik agdliartortituaraluarpait, nau-
titsiviussartutdle angneruj artortitdlu-
git savat amerdlanerujartuinartut ivi-
gartortarfé migdliartuinartarput; ivi-
gartorfiussartut pitsaunerssait nautit-
sivigiortorneKartarmata.
dr. phil. Aa. H. Kamppip agdlauti-
gissane ima naggaserpå: — savaute-
Karfingne misigssorneKartune nunau-
tigdlit tamarmik ajornartorsiutigissait
tåssa nautitsivigssatut piukunartumik
amigauteKarneK, nunap ivssortåta så-
patdlårnera (naussut ivssungukiartor-
tarnerisa kigåipatdlårnerånik pissute-
KartoK) kisalo silap KanoK inerata su-
niutigissartagai.
åssit Jens R. Nørgaardimit, K’aKor-
tume najugalingmit, aprilip nålerne-
rane åssilissåuput.
A/s Snedkermestrenes Træ- og Finérskæreri
Nørrebrogade 157 — København N — Telefon Ægir 11.978 (5 ledninger)
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører
Godthåbsve) 104 — København F.
Tlg.adr.: BYGHANS
13