Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 25.05.1967, Side 13

Atuagagdliutit - 25.05.1967, Side 13
Moderfår med nyfødt lam fra Igaliko. I Igaliko var der stadig meget dyb sne, og fårene havde store vanskeligheder ved at gå i terrænet. Mange moderfår og lam døde, fordi der ikke var kræfter nok til fødslen. Man formodede, at den dybe sne havde overanstrengt moderens mavemuskler, hvorfor en fødsel vanskeliggjordes for ikke at sige umulig- gjordes med de deraf følgende konsekvenser — døden. Små nyfødte — og døde lam. De er lagt til afkøling i et bassin ved kilden i Igaliko. sava arnaviaK inordlåmik piaralik, Igalikume. Igalikume åssit uko åssilineKarnerisa nalåne sule agsut aputexarpoK, savat- dlo angalaorneK sapingajagdlufnarput. savat arnavissat sa- vårKatdlo amerdlaKissut toKussarput, arnavissat piarKiner- mik nalåne nukigdlårsimaKingmata. ilimagineKarpoK apute- Karpatdlårnerane savat arnavissat nåmik nukinge Kasussor- tlsimagait, taimaingmatdlo piarKiniarnermingne ajornartor- siortartut piarKinerdlOnit sapivigtartut — taimalo piarKaming- nik toKussortardlutik. savårKat indrdlåt — toKungassut, Igalikume puilassup erKå- ne taslngualiamut ikivdlugit nigdlorserneKartut. Endnu en katastrofevinter for den grønlandske fåreavl Den grønlandske fåreavl har oplevet flere katastrofevintre, siden grund- stammen til den nuværende bestand blev indført fra Island i 1915. De vær- ste katastrofevintre oplevede man i 1937—38, 1948—49, 1956—57 og nu i vinter. Hvorfor sker der vinterkata- strofer? Dr. phil. Aa. H. Kampp skriver i tidsskriftet „Grønland" bl. a., at der skal bruges 1 hektar pr. 100 får til produktion af de optimale mængder af vinter-tilskudsfoder. Der er ca. 37 hektar under plov plus 33 hektar kul- turgræsgang, ialt 70 hektar. Der mang- ler altså endnu over 200 hektar for at tilfredsstille blot det nuværende behov til de 38,000 moderfår. Selv om der også benyttes andet foder end hø, f. eks. fisk, fiskemel, tang m. m., kan det knibe med at skaf- fe tilstrækkeligt foder til fårene. Få- reholderne opdyrker større og større arealer, og jo større arealer, der op- dyrkes, des mindre naturlig vegeta- tion bliver der tilbage til det stigende fåretal, og det er jo de bedste græs- ningsarealer, der opdyrkes. Dr. phil. Aa. H. Kampp slutter sin artikel med disse ord: — I de under- søgte områder er det fælles problem for landbruget således mangelen på egnet jord, muldlagets ringe tykkelse (på grund af de langsomme forvit- ringsprocesser) og endelig hele det klimatiske faktorkompleks. Billederne er taget af Jens R. Nør- gaard, Julianehåb, i slutningen af april måned. Det døde får er efter pelsning efter- sava toKungassoK amlglnariardlugo sig- ladt ved stranden. ssamut KimåinarneKarsimassoK. På denne årstid er der normalt snefrit på fjeldene langs Igalikofjorden, men sporene i sneen viser tydeligt, at det eneste sted, fårene kan finde føde, er i strandkanten ved lavvande, hvor de spiser tang. ukiup taimailinerane amerdlanertigut Igalikup kangerdluane KåKat aputaerér- simassaraluarput, apumile savat avKu- tingnårilersimassaisa ersserKigsumik takutlpåt savat neriniarfigislnaussatuåt tåssaussoK sigssaK, tinlngatitdlugo Ker- KuartorfiussartoK. savautigdlit ukiunerane ajutoridgtut Kalåtdlit-nunavtine savautigdlit måna savautigineKartut sujulisa Is- landimit 1915-ime encuneKarnerisa ki- ngorna ardlaleriardlutik ukiordlung- nerane ajunåruteKartarput. ukior- dlungnerane ajunårnerit angnerit pi- ssarput 1937/38-me, 1948/49-me, 1956/ 57-ime månalo ukiunerane. sok ukiu- nerane ajutornerit pissarpat? dr. phil. Aa. H. Kampp atuagagssia- me „Grønland“ime ilåtigut agdlagpoK ukiunerane nerdlersutigssanik sava- nut 100-nut nautitsivigineKartartug- ssatut 1 hektar nautsorssutigineKar- toK. nuna 37 hektarinik angnertussu- silik agssatdlagtertardlugo nautitsi- viussarpoK avdlalo 33 hektar ivigar- tarfiussardlune, katitdlugit 70 hektar savat ukiume nerissagssåinik pigssar- siviussardlune. tåssa savat arnavissat måna 38.000-ussut pissariaKartitait nåmagtitdlugit pigssarsiarineKartåsag- pata nuna nautitsiviussartoK 200 hek- tarit sivnerdlugit angnertussusilik su- le amigautigineKarpoK. ivigåinåungitsut amale sordlo auli- sagkat, aulisagkanit Kajussausiat, Ker- Kussat il. il. nerdlersutigineKartaralu- artut savat namagtunik nerissagssa- Kartiniarnerat ajornakusorsinaussar- poK. savautigdlit nautitsivigissartag- katik agdliartortituaraluarpait, nau- titsiviussartutdle angneruj artortitdlu- git savat amerdlanerujartuinartut ivi- gartortarfé migdliartuinartarput; ivi- gartorfiussartut pitsaunerssait nautit- sivigiortorneKartarmata. dr. phil. Aa. H. Kamppip agdlauti- gissane ima naggaserpå: — savaute- Karfingne misigssorneKartune nunau- tigdlit tamarmik ajornartorsiutigissait tåssa nautitsivigssatut piukunartumik amigauteKarneK, nunap ivssortåta så- patdlårnera (naussut ivssungukiartor- tarnerisa kigåipatdlårnerånik pissute- KartoK) kisalo silap KanoK inerata su- niutigissartagai. åssit Jens R. Nørgaardimit, K’aKor- tume najugalingmit, aprilip nålerne- rane åssilissåuput. A/s Snedkermestrenes Træ- og Finérskæreri Nørrebrogade 157 — København N — Telefon Ægir 11.978 (5 ledninger) P. HIRTH & JUL. HANSEN Ingeniører & Entreprenører Godthåbsve) 104 — København F. Tlg.adr.: BYGHANS 13

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.