Atuagagdliutit - 25.05.1967, Qupperneq 16

Udstedsskolen i UmanaK distrikt
Den følgende lille redegørelse for
udstedsskolens forhold er resultatet
af overvejelser og undersøgelser i en
3-års periode i UmånaK. De syns-
punkter, der fremføres, har været fo-
relagt både ved offentligt møde og ved
kommunalbestyrelsesmøde i UmånaK
i marts, 1967. Kandidaterne til kom-
munalbestyrelse og landsråd har væ-
ret interesseret i sagen, så det er mit
håb, at der fra politisk side udtales
ønsker om, at udstedsskolen ikke må
forsømmes ved planlægningen af ud-
viklingen i distriktet.
Det kan vist ikke gentages for ofte,
at hvis dette distrikt har nogen frem-
tid i et moderne samfund, så ligger
denne fremtid i udstedernes produk-
tionsforhold. Byen er en ren serviceby
for produktionsstederne, udstederne,
og således må det naturligvis være
i et fangstdistrikt. Dette forhold er
helt klargjort i G-60 betænkningen, og
vi mærker også i disse år de første re-
sultater af den nye politik, boligstøtte-
huse bygges i stort tal på udstederne
(55 bs-huse inden for investeringspla-
nen 1966-70) og erhvervsstøttelån til
motorbåde begynder at blive alminde-
lige.
Men skolen udvikler sig ikke. De
børn, der i dag forlader den typiske
udstedsskole i UmånaK distrikt, er
ikke rustet til at klare sig i et mo-
derne samfund med penge- og kredit-
økonomi. De kan ikke blive andet end
passive iagttagere til udviklingen, de
kan ikke med held flytte sydpå og
klare sig selv, og de bedst begavede
får aldrig lært så meget dansk, at de
kan klare en højere uddannelse.
Men hvad kan der gøres? Skolehjem
løser ikke opgaven. Vi kan koncen-
trere undervisningen i 6. og 7. klasse,
men vi kan ikke på den måde erstatte
fem års grundlæggende undervisning.
Der er kun eet at gøre: der må ud-
sendes seminarieuddannede lærere,
udsendte eller hjemmehørende, til alle
skolesteder med mere end 25 elever.
Lad os vurdere dette ønskes rimelig-
hed i lyset af to forhold: bømetallets
størrelse og stabilitet og undervisernes
muligheder og kvalitet.
Børnetallet på udstederne er svagt
stigende, dog enkelte steder stærkt
stigende. På vedlagte tabel kan aflæ-
ses bømetallet i 1966 og 1973. Tallet
for 1973 må naturligvis tages med al
mulig forbehold, men det er helt urea-
listisk at forestille sig, at det samlede
børnetal for udstederne vil blive min-
dre i de kommende syv år. I byen vil
der hverken være arbejde eller boliger
til tilflyttere, og der er ingen udvan-
dring til Sydgrønland af familier med
børn. Derimod kan man tænke sig en
forskydning mellem de enkelte udste-
der. Bopladsen UmanatsiaK vil sikkert
meget snart blive affolket, og beboerne
vil flytte til Ikerasak, hvor der er
bedre erhvervsmuligheder. Det må
endvidere forudses, at bømetallet for
Uvkusigssat vil stige mere end ta-
bellen viser. Større skoler vil frem-
over komme til at ligge i Såtut, Ikera-
sak, K’aersut og Uvkusigssat. Udste-
derne Igdlorssuit og NugatsiaK er
sikre skolesteder den første menne-
skealder. Der er ikke tale om fraflyt-
ning fra Igdlorssuit overhovedet og
kun meget lidt fra NugatsiaK. Ved pla-
cering af endnu en lærer disse ste-
sanauvoK naliminit sagdliussartugssiauvdlune
KONSTRUERET T/IAT VÆRE
STØRSTE SPÆNDVIDDE I MOTORKRAFT - FRA 3,9 TIL 110 HK
J /
w 9 w * *
Med den nye mercs får De alle fordelene, der sikrer
Dem forspringet: større motorkraft — lavere benzin-
forbrug — længere levetid og den mest effektive lyd-
dæmpning. Forlang den store farvebrochure, der i alle
detaljer beskriver, hvorfor 67’ MERCURY er verdens
bedste outboards!
Største rækkevidde i motorkraft fra 110 — 3,9 HK —
priser fra kr. 10.091 ned til kr. 1437,- excl. oms.
Mercury nutåK pisiarigugko pitsångorsautausimassut
tamaisa atautsfkut plsavatit: motdre naliminit såkortu-
nek — avdlanit benzinatånglnerussoK — sivisuneru-
ssumik piuslnaussok — avdlanut nalerKiutdlugo nipait-
dlisagauvdluartok. atuagåraK angisdK, Mercury 67-ip
suna plssutigalugo nunarssuarme aKflteralangnit (aKu-
mut Ikutartunit) pitsaunerssauneranik sukumerdlugo
agdlautigingnigtoK, Kalipautilingnik åssiliartalersugaK,
Klnutigissarniaruk.
motorit 110 HK-init 3,9 HK-ilingnik såkortåssusigdlit
pineKarsinåuput. akeKartut: 10.091 kroninit 1437 kroni-
nut nålagauvfingmut akilerårutitå ilångunago.
Forhandlere på Grønland: Kalåtdlit-nunåne niorKuteKartut:
Varehuset Sputnik.
C. H. Schultz.
Victors Magasin v/Victor Petersen.
Magasin Arsuk, Brøns-Arsuk.
J. Gadegaard, Tele.
Ane Holms Butik.
P. E. Andersen.
Polarmagasinet v/K. B. Larsen.
Lars Juul.
Hans Møller, Handelsaktieselskab.
K. G. Lauritsen.
Købmand Birger Hansen
Mina Magasin v/Andrea Adolfsen.
NANORTALIK:
JULIANEHÅB:
NARSSAK:
ARSUK:
FREDERIKSHÅB:
GODTHÅB:
SUKKERTOPPEN:
HOLSTEINSBORG:
EGEDESMINDE:
GODHAVN:
CHRISTI ANSHÅB:
JAKOBSHAVN:
SYDPRØVEN:
'mERCURY
GENERALAGENT: i mm
MARINE AFD. TW
AARHUS MOTOR
COMPAGNI AIS
Sølystgaarden, Egaa ■ Telefon C06) 220833
der bør Igdlorssuit have prioritet, da
det er det bedste produktionssted.
Lærerne. Dersom man skal have et
sandt billede af undervisningssitua-
tionen på udstederne, er det nødven-
digt åbent at erkende, at læsere uden
uddannelse ikke kan klare de opgaver
skolen stiller. Det forekommer mig
endvidere, at selv en dygtig kateket
ikke vil være i stand til at løse op-
gaven: at give tilstrækkelig undervis-
ning til børnene i en to-klasset skole,
hvor der er 3 og 4 årgange i hver
klasse. Jeg tvivler på, at en dygtig
seminarieuddannet lærer kan klare
opgaven. Skal man have en tålelig
folkeskoleundervisning må der opret-
tes 4-klassede skoler på flest mulige
udsteder. På fire af vore udsteder sid-
der i øjeblikket læsere og underviser
ca. 100 børn, på et femte udsted sid-
der en kateket alene med ca. 40 børn.
Det er en rystende oplevelse at over-
være undervisernes fortvivlede forsøg
på at undervise de mange forskellige
elevkategorier i hver klasse. Klasse-
undervisning er umulig, organiseret
gruppeundervisning forekommer ikke,
og eleverne sidder passive hen store
dele af undervisningstiden, mens ele-
verne overhøres eller hjælpes en-
keltvis. Således går skoletiden sporløst
hen over størstedelen af udstedsbør-
nene.
Staten ofrer mange penge, og initia-
tivrige og dygtige skolemænd bruger
al deres tid og kræfter på det kompli-
cerede grønlandske uddannelsespro-
gram. Men — man har ikke i tilstræk-
kelig grad udbygget fangstdistrikter-
nes udstedsskoler. Alt kan ikke komme
på een gang, men det bør fastslås som
et princip, at børn har krav på under-
visning dér, hvor de har deres hjem.
Og det bør erkendes af alle fagfolk, at
intet skolehjem, ingen kursusaktivitet,
intet uddannelsesprogram for ung-
dommen kan erstatte en grundlæggen-
de folkeskoleundervisning i børnesko-
len.
Indenfor investeringsplanen 1966-70
er der ikke afsat penge til skolebyg-
ninger eller lærerboliger på udsteder-
ne. I erkendelse af, at denne sag er
alvorlig har kommunalbestyrelsen på
sit møde 22.-3. 1967 anbefalet, at nogle
af de boligstøttehuse, der opføres i de
kommende år, stilles til rådighed for
skolen.
DE AKTUELLE BEHOV
Der bør opføres lærerboliger i 1968
i Igdlorssuit, Ikerasak og Såtut, og i
1969 i Uvkusigssat. Denne plan har
kommunalbestyrelsen givet sin støtte.
Opførelse af bolig i Igdlorssuit anbe-
fales ikke på grund af en aktuel sko-
leudvidelse, men for at bevare en no-
genlunde kvalificeret læser, der i øje-
blikket bebor et lille, faldefærdigt hus.
Lærerboligerne bør overalt være af
type25 størrelsen. Udviklingen kan me-
get hurtigt medføre, at der er brug for
lærerpar på udstederne. I øvrigt bør
det til enhver tid foretrækkes, at gifte
lærere ansættes, og da er det helt
velmotiveret, at man må bygge huse
af en vis størrelse.
I Uvkusigssat bør der bygges en sko-
lebygning med et klasseværelse i 1969.
Der bør udsendes lærere i følgende
rækkefølge: 1967 en lærer til Ikerasak
med foreløbig bolig i magister Bent
Jensens tørvemurshus, 1968 et lærer-
par til Såtut og i 1969 en lærer til
Uvkusigssat.
I årene indtil 1970 er behovet altså 4
lærerboliger (type-25), 1 skolebygning
og 4 lærere.
BEHOVET PÅ LÆNGERE SIGT
Ønsket om oprettelse af 4-klassede
skoler er pædagogisk velmotiveret,
når der er mere end 25 elever. Det er
endvidere velmotiveret ved, at man i
distriktet ikke tilstræber nogen be-
folkningskoncentration og ikke kan
forvente større fraflytning. Det bety-
der udvidelse af skolerne i Igdlorssuit
og NugatsiaK med en lærer, en bolig
og et klasseværelse. Dette bør ske
snarest muligt og senest i 1970-71. I
begyndelse af 1970’erne må vi regne
med en helt nødvendig udvidelse af
skolerne i Såtut (2 klasseværelser),
Ikerasak og K’aersut med hver et
klasseværelse samt endnu en lærer
hver af de tre steder. I Ikerasak og
K’aersut kan man formentlig klare
boligproblemet med ansættelse af læ-
rerpar, men i Såtut bliver der brug for
endnu en bolig.
I årene efter 1970 er behovet altså
6 klasseværelser, 5 lærere og 3 bo-
liger.
SKOLEHJEM
Der er planlagt opførelse af et skole-
hjem for 24 børn i UmånaK i 1970.
Jeg mener stadig, at det er en over-
vejelse værd, om ikke dette skolehjem
var bedst placeret på et udsted. Helst
to mindre skolehjem på to forskellige
udsteder. Vigtigere end selve den geo-
grafiske placering af skolehjemmet er
dog selve den pædagogiske placering
af skolehjemmet i skolebilledet. Sko-
lehjem kan kun blive en håndsræk-
ning til særligt begavede udstedsbørn,
der som forudsætning har fem års
grundlæggende skolegang. Det eksiste-
rende skolehjem i UmånaK har forelø-
bigt ikke kunne løse denne opgave,
netop fordi skolehjemsbømene ikke
har haft forudsætninger for at følge
med i de større klasser i byskolen. I
løbet af de fire år vi har haft skole-
hjem, har ingen skolehjemsbøm kun-
net klare præp-prøven.
Skolehjem overflødiggør ikke 4-
klassede skoler med en grønlandsk og
en dansk lærer på udstederne.
Det er mit håb, at denne redegørelse
vil blive læst med forståelse af men-
nesker med politisk og administrativt
ansvar. Jeg håber endvidere, at man
vil have forståelse for, at de skitse-
rede behov er beskedne minimums-
behov, hvis opfyldelse er en betingelse
for, at vore skolebørn kan vokse op
til at blive lykkelige og aktive sam-
fundsborgere.
Holger Henriksen,
kst. skoleinspektør.
Antal elever på udstedsskolerne i
UmånaK distrikt.
1966 1973
Såtut 64 76
Ikerasak 41 56
K’aersut 55 65
Uvkusigssat 30 44
Igdlorssuit 31 32
NugatsiaK 28 32
NiaKomat 15 24
UmånatsiaK 13 16
Behov for nye lærere, lærerboliger og klasseværelser.
(L = lærere, B = lærerboliger, K — klasseværelser).
1967
1968
1969
1970—73
Såtut 2 L, IB 1 L, 1 B, 2 K
Ikerasak .... IL 1 B I L, 1 K
K’aersut 1 L, 1 K.
Uvkusigssat IL, IB, 1 K
Igdlorssuit 1 B 1 L, 1 B, 1 K
NugatsiaK 1 L, 1 B, 1 K
NiaKomat
UmånatsiaK
RABATKØB
i FOTO og KINO artikler
samt BÅNDOPTAGERE
STEREOANLÆG
GRAMMOFONER
LYDBÅND
Vi fører samtlige fabrikater til stærkt konkurrencedygtige priser. Forlang
vort katalog eller lad os give Dem et konkret tilbud. Speciel fordelagtige
priser på farvefilm, smalfilm og fotopapirerl
De vil altid handle med størst fordel hos
CHR. RICHARDT A/S . SKIVE
FOTO — KINO — RADIO
16