Atuagagdliutit - 25.05.1967, Page 20

Fremfor alt at forebygge
— det må mere end noget andet være vor opgave, erklærer den første di-
rektør for Grønlands nye arbejds- og socialadministration, Alfred Dam —
100-årig tradition i grønlandsk socialvæsen fortsættes.
Den 38-årige konstituerede rektor ved Danmarks Sociale Højskole i Køben-
havn, Alfred Dam, der sidste år ledede to kurser for kommunale socialmedhjæl-
pere fra hele Grønland i Godthåb, er blevet udnævnt til arbejds- og socialdirek-
tør i Grønland. Han har til opgave at opbygge og lede den centrale enhedsad-
ministration for det grønlandske socialvæsen og det grønlandske arbejdsmar-
ked, som det blev besluttet at oprette under det forrige landsråds sidste samling
i efteråret. Denne nydannelse betragtes som en væsentlig forudsætning for so-
cialvæsenets henlæggelse under Socialministeriet.
Alfred Dam kom til Godthåb i be- ministrationen skal foruden af ham
gyndelsen af maj og er nu ved at selv bestå af to konsulenter og to kon-
sætte sig ind i sit arbejdsområde. Ad- tordamer, der kommer til sommer.
i%€ect\ic
NØDSTRØMSANLÆG
benzin- og dieseldrevne
fra 0,5 til 5,0 KW/KVA
- med luftkølet 2-takts SACHS (også
petroleumsdrift) eller 4-takts BRIGGS &.
STRATTON (også med gasdrift) alterna-
tivt med luftkølet DEUTZ dieselmotor.
Type BV, 1000 watt, 220 volt,
1-faset vekselstrøm med luftkølet
benzinmotor.
DIIL€
STATIONÆRE,
MOBILE OG
MARINE
DIESELGENERATORSÆT
5-1000 KVA
specialisfer i el-aggregafer
VESTERBROGADE 181
KØBENHAVN V
Telegr. adr. ELMOTOR
VEJLEDE OG KOORDINERE
— Den nye administration vil ikke
betyde nogen principiel ændring i det
sooiale forsorgsarbejde i Grønland, ud-
taler Alfred Dam til Grønlandsposten.
Vi vil fortsætte linien i de sidste 100
års socialarbejde i Grønland. Forsorgs-
arbejdet ligger i dag under den kom-
munale forvaltning, og det er noget
essentielt og fra et fagligt synspunkt
vigtigt, at det bliver liggende der. Det
sociale arbejde må af ganske indly-
sende grunde foregå der, hvor der
er behov for det.
Formentlig til efteråret vil der blive
oprettet en socialdirektion, der skal
fastlægge den centrale administrations
arbejdsområde. Som direktør kan jeg
kun fremsætte forslag. Sandsynligvis
vil denne direktion få en lignende stil-
ling som skoledirektionen.
Det bliver ikke administrationens
opgave at overtage det eksisterende
socialarbejde, men at assistere, vej-
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30 - KBHV. K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER UDSØGTE TÆPPER
FRA IRAN. OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT, OVER HELE
VERDEN
SKRIV OG FA ET UDVALG
UDEN FORBINDENDE
GiyZERONA
- det mest velgørende
for huden
Føl den øjeblikkelige lindring
og beskyttende virkning, som
kun Glyzerona kan give huden.
Den bliver stærk og smidig,
fordi Glyzerona indeholder KA-
MILLE, HAMAMELIS og GLY-
CERIN, som stimulerer, fornyer
og blødgør.
- amermut
pitsaunerpaK
amermut ilorfåtdlangnartoK Gly-
zeronap kisime tuniustnausså
malugiuk.
ameK eKaitdlissarpoK maigtu-
ngordlune Glyzerona akoKarmat
KAMILLE-mik HAMAMELIS-
imik GLYCERIN-migdlo amer-
mik nufångorsaissumik Kitulisai-
ssumigdlo.
lede og koordinere. Vi skal bistå de
lokale udvalg og kæmnerkontorerne
i det lokale arbejde, og på mange om-
råder skal vi søge at koordinere de
forskellige kommuners arbejde, f. eks.
hvor det gælder oprettelse af institu-
tioner, og være kontaktled til de dan-
ske institutioner. Vi skal som mellem-
led samle oplysninger om ønsker, be-
hov og muligheder for hjælp.
TILBUD OM HJÆLP
I Danmark er socialarbejdet tradi-
tionelt, i høj grad specialiseret. De
handicappede opdeles i kategorier, og
det er både en fordel og en svaghed,
fordi de på den ene side herigennem
naturligvis hjælpes mest effektivt, men
på den anden side samtidig til en vis
grad isoleres fra samfundet, og fra de
ved siden af liggende hjælpemulighe-
der.
Her i Grønland findes denne forgre-
ning i det sociale arbejde dkke. Her
får de handicappede i højere grad den
bistand og hjælp, man kan give dem,
og som de har krav på og ønsker, i
deres eget hjem. Den linie bør bibehol-
des.
Kernen i det moderne sociale ar-
bejde er, at man giver de mennesker,
der har behov for hjælp, et tilbud
om denne hjælp — og ikke, at man
rent automatisk sætter dem i en be-
stemt bås og påvirker deres tilværelse
i en bestemt retning. Menneskene skal
selv træffe valget og selv bestemme
over deres tilværelse. Vi er til for at
give de mennesker, der på en eller an-
den måde er handicappet, mulighed
for i så vid udstrækning som muligt
at leve det, man kalder „en normal til-
værelse". Men vi skal ikke tvinge dem.
TO OMRÅDER
Det sociale arbejde kan umiddelbart
opdeles i to områder, det helbredende
og det forebyggende. Det helbredende
går ud på at tage sig af de fysisk
eller psykisk handicappede. Det er na-
turligvis det område, hvor behovet for
hjælp er mest iøjnefaldende, og hvor
det forsåvidt er lettest at yde denne
hjælp, fordi der er tradition for et so-
cialt arbejde på dette område, man
har righoldige erfaringsressourcer, og
der findes institutioner og specialister,
der kan formidle den praktiske og
ofte rent tekniske hjælp.
Som eksempel kan jeg nævne de
blinde, der tidligere var afskåret fra
omverdenen på mange områder. I dag
findes der omfattende biblioteker med
både fagligt og skønlitterært indhold,
dels i form af bøger i blindskrift, dels
som lydbiblioteker 1 form af bånd.
Mig bekendt findes der endnu ikke
bøger for blinde på grønlandsk — det
ville vel også være ret vanskeligt at
omsætte det grønlandske sprog med
dets komplicerede retskrivning til
blindskrift — men landsbiblioteket rå-
der da over en del grønlandske bånd,
der udlånes til blinde. Til dette brug
findes der rundt omkring i Grønland
en del båndoptagere, først og fremmest
på alderdomshjemmene.
Mennesker med andre fysiske han-
dicap kan hjælpes på anden måde,
dels med tekniske apparater, dels gen-
nem oplæring på særlige institutioner i
fag, de kan klare trods deres handi-
cap. Handicappede mennesker er ikke
længere henvist til at binde børster
og flette kurve.
ÅNDELIGT HANDICAPPEDE
KAN KLARE SIG SELV
Arbejdet for de åndeligt handicap-
pede, først og fremmest de svagt be-
gavede, er for tiden genstand for en
omvurdering i Danmark. Tidligere
blev de anbragt på institutioner for
livstid. Dermed var deres problem
løst for samfundet, men ikke for dem
selv.
I dag ved man, at en betydelig del
af disse mennesker med en vis hjælp
kan klare sig i samfundet. Det kræ-
ver naturligvis, at samfundet ser mere
nuanceret på dem og ikke blot gene-
relt fordømmer dem som evnesvage.
Mange af de svagt begavede har, hvad
man betegner som en „forlænget pu-
bertet“, der ofte først er overstået i
30- eller 35-års alderen. Så har de
raset ud, og en stor del af dem er i
stand til at klare sig i samfundet og
leve et ret normalt liv. Det er man i
Danmark så småt begyndt at give dem
mulighed for.
Her i Grønland vil vi i så vid ud-
strækning som muligt lade de svagt
begavede forblive i deres miljø. Hvor
det drejer sig om børn, vil vi ofre
mange kræfter på at hjælpe den en-
kelte familie til at beholde barnet så
længe som muligt. Den nye skolelov
åbner mulighed for særundervisning
for børn med handicap, og vi vil gerne
kunne hjælpe skolen med at gøre
denne undervisning så effektiv som
muligt. Det vil kunne medføre, at børn,
der i dag sendes til Danmark, kan
blive i deres hjem og undervises i
deres egen skole.
UDVIKLINGENS PROBLEMBØRN
En betydelig gruppe mennesker, der
har behov for socialvæsenets hjælp,
er de mange, der ikke har noget egent-
ligt handicap, men er kommet ud af
trit med samfundets udvikling. Disse
„udviklingens problembørn" findes
overalt der, hvor et samfunds struktur
undergår en radikal forandring, og det
er jo i høj grad tilfældet i Grønland.
En medvirkende årsag er, at sam-
fundets forskellige områder udvikles
med forskellig hastighed. Når f. eks.
den tekniske udvikling sker hurtigere
end den uddannelsesmæssige, kan be-
hovet for uddannet arbejdskraft ikke
dækkes lokalt, så der må indføres kva-
lificeret arbejdskraft. Herved bliver
samfundets egen arbejdskraft på en
måde degraderet.
Dette er blot en af de mange be-
lastninger, menneskene i det grøn-
landske samfund i dag udsættes for,
og som kræver sine ofre. Et andet pro-
blem er tilflytterne, der fra et udsted
eller en boplads kommer til en by og
dermed så af sige fra den ene dag til
den næste tvinges ind i en helt anden
livsform. Det kan ikke undgå at skabe
enorme sociale problemer for disse fa-
milier. — Her ligger en meget kræ-
vende opgave både for det helbredende
DE TRANSPORTABLE
ELVÆRKER
ingnåtdlagialiutit
angatdlåtarissat
fra Honda findes i mange størrelser. Fælles for dem alle
er, at de drives af 4-takts motorer på ren benzin (med
undtagelse af E 3000, som drives af dieselmotor), er lette
at starte, billige i drift, støjsvage og pålidelige. Anvendes,
hvor De har brug for strøm - fra el-shaveren, TV og radio
til f. eks. katastrofebelysning, rundsave, vaskemaskiner
m. m. De ideale strømkilder, hvor man må være uafhængig
af lysnettet: til entreprenører, værksteder, redningskorps,
bådejere, radiofolk og .... kort sagt, til folk, der hurtigt,
nemt og billigt skal anvende strøm. MODELLER:
E 40 220 v, 40-60 W, vægt 7,5 kg
E 300 220 v, 300 W 12 v, 5,4 Amp., vægt 18,5 kg
ED 700 6-12—24-32 v jævnstrøm, 20 Amp., vægt 58 kg
E 1000 220 v, 1000 W, 12 v, 8,3 Amp., vægt 62 kg
E 3000 220 v, 3000 W, 12-24 v, 8,3 Amp., vægt 187 kg.
— spørg også efter vore stationære motorer —
Nærmeste forhandler i Grønland anvises.
HONDA — I 4-TAKT MED TIDEN
Honda-mit pissut amerdlasOnik anglssuseKartitdlugit pineKarsfnåuput. tamarmigdle åssigi-
ssutigait motorinit 4-taktiIingnit ingerdlatitaugamik (E 3000 kisime plnane, tåuna dieselmotori-
mit ingerdlatitaugame), autdlartlkuminartOgamik, ingerdlanere akikitsGgamik, pissorpalunginga-
jagkamik tatiginartOgamigdlo. atorneKarsfnåuput sarfamik atorfigssaKartitsivigissangne - uv-
ngiåumut, TV-mut radiomutdlo, imalunl* sfirdlo ajornartorsiornerme KåumarKusersQtitut, pilag-
tOtinut, errorslssutinut il. il. ingnåtdlagialersOtåuput ingnåtdlagialiorfingmut atanigssamik piu-
massaringnfngitsunut: entreprenørinut, sutdlivingnut, ånåussiniartartunut, angatdlatautilingnut,
radiolorissunut .... imaluntt torKarnerussumik oKautigalugo inungnut sarfamik pilertortumik,
pissaritingitsumik akikitsumigdlo atorfigssaKartitsissunut.
— aperKutiglkltaoK motoriutivut unfngåinartugssatut nautsorssussat —
Kal&tdlit-nunåne niorKuteKartoK Kaningnerpaussat OnersussutigineKåsaoK.
HONDA — 4-TAKT NALIMUT MALINGNAUSSOK*
Generalagent:
TINGLEFF MATHIASSEN A/S
Strandgade 44 — København K — Telefon AS 765.
og for det forebyggende sociale ar-
bejde.
NØDVENDIGT AT BLANDE SIG
I EKSPERTERNES ARBEJDE
Det forebyggende sociale arbejde,
det, der skal hindre, at sociale pro-
blemer opstår, har ikke det øvrige
arbejdes tradition, det er mindre tak-
nemligt, fordi det er vanskeligt at re-
gistrere resultatet, og derfor er det
også vanskeligere at fa assistance der-
til, både politisk og økonomisk.
Det forebyggende arbejde, som vi
skal tage op, kan let bringe os i kon-
flikt med de instanser, vi må stræbe
efter at samarbejde med, f. eks. skole-
væsenet, sundhedsvæsenet osv. Vi må
være interesseret i et effektivt sund-
hedsvæsen, et godt skolevæsen, et for-
nuftigt boligbyggeri og en fremsynet
byplanlægning. Alle områder inden for
offentlig planlægning, administration
og virksomhed iøvrigt har indflydelse
pa det enkelte menneskes tilværelse.
Derfor kan fejl og misforhold medføre
menneskelige og sociale problemer,
som det er vor opgave at forebygge.
Det er en af vore opgaver at være
eksperternes dårlige samvittighed, og
vi må derfor være forberedt på, af
disse eksperter at blive beskyldt for
utidig indblanding.
Eksperterne udformer deres planer
og programmer ud fra deres egne for-
udsætninger efter tekniske, økono-
miske og statistiske retningslinier. Vi
må så arbejde for, at man ikke glem-
mer det menneskelige moment.
Udfra vore erfaringer må vi f. eks.
kræve, at en boligblok ikke udformes,
alene med det mål for øje, at den mest
økonomisk og effektivt tilfredsstiller
visse fysiske behov hos beboerne, men
således, at den også kan danne en
inspirerende ramme om både børns
og voksnes udfoldelse.
Noget så elementært som legeplad-
ser har således tilsynelandende en me-
get lav prioritet ved opførelsen af bo-
ligblokke i Grønland. Blok P i Godt-
håb f. eks., der i sine 120 lejligheder
rummer et ganske stort antal børn,
har ingen lejeplads. Derimod er der
en parkeringsplads. De umiddelbare
følger af manglen på egnede legeplad-
ser kan være indlysende: Børnene dri-
ver rundt i hjemløse bander og kan
komme galt af sted på mange måder.
Måske begår de hærværk og påkalder
sig de voksnes vrede og straf. Der kan
opstå mange konflikter.
KRAV TIL SAMVITTIGHEDEN
Men hvilke konsekvenser dette og
andre forhold kan få på længere sigt,
er straks vanskeligere at sige og nær-
mest umuligt at dokumentere.
Derfor stiller det forebyggende so-
ciale arbejde store krav til samvittig-
heden, ikke blot hos socialvæsenet,
men hos alle de instanser, der planlæg-
ger og arbejder for samfundet.
Vi kan ikke være interesseret i, at
vor opgave alene skal være at hjælpe
dem, der ikke kan klare sig. Det er
svært at sige det uden at blive mis-
forstået': Vi kan ikke være præget af
en alt for sentimental holdning. Na-
turligvis skal vi hjælpe dem, der har
behov for hjælp, både de fysisk, de
åndeligt og de socialt handicappede.
De må have al den hjælp, vi kan yde.
Men om noget område inden for det
sociale arbejde skal have prioritet, ma
må det være det forebyggende arbejde.
FORSØGSVIS ARBEJDSANVISNING
Arbejdsmarkedet er den anden halv-
del af vort arbejdsområde. Vi skal her
dels varetage arbejdsanvisning, dels
erhvervsvejledning, der hidtil fortrins-
vis har været skolens opgave.
Arbejdsanvisning er formidling af
arbejdskraft til erhvervslivet og af
arbejde til de arbejdssøgende. Det er
ikke helt så enkelt, som det lyder. Det
er nemlig ikke nok, at der er arbejde
et sted og ledig arbejdskraft et andet.
Der må også være boliger til arbejds-
kraften, og arbejdskraften må opfylde
de nødvendige kvalifikationer, den
enkelte stilling kræver.
Jeg håber, vi til efteråret eller til
næste forår kan få etableret en for-
søgsvis arbejdsanvisningsordning,
sandsynligvis her i Godthåb, for at
samle erfaringer til en landsomfatten-
de arbejdsanvisning.
I opbygningen vil vi lade os inspi-
rere af de svenske arbejdsanvisnings-
forhold mere end af de danske. Det
svenske erhvervsliv er som det grøn-
landske meget dynamisk, og derfor
må arbejdsanvisningen også være det.
Den må have nær kontakt med de
problemer, der spiller en rolle for ar-
bejdsmarkedet, såsom bolig- og ud-
dannelsesproblemer, og udviklingen
iøvrigt.
Og vi skal ikke nøjes med at regi-
strere forholdene, men om nødvendigt
søge at ændre dem, f. eks. stimulere
boligbyggeriet og animere myndighe-
derne til at forcere udviklingen på et
område og holde igen på et andet, alt
efter de aktuelle krav, slutter social-
direktør Alfred Dam.
co.
20