Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 25.05.1967, Page 20

Atuagagdliutit - 25.05.1967, Page 20
Fremfor alt at forebygge — det må mere end noget andet være vor opgave, erklærer den første di- rektør for Grønlands nye arbejds- og socialadministration, Alfred Dam — 100-årig tradition i grønlandsk socialvæsen fortsættes. Den 38-årige konstituerede rektor ved Danmarks Sociale Højskole i Køben- havn, Alfred Dam, der sidste år ledede to kurser for kommunale socialmedhjæl- pere fra hele Grønland i Godthåb, er blevet udnævnt til arbejds- og socialdirek- tør i Grønland. Han har til opgave at opbygge og lede den centrale enhedsad- ministration for det grønlandske socialvæsen og det grønlandske arbejdsmar- ked, som det blev besluttet at oprette under det forrige landsråds sidste samling i efteråret. Denne nydannelse betragtes som en væsentlig forudsætning for so- cialvæsenets henlæggelse under Socialministeriet. Alfred Dam kom til Godthåb i be- ministrationen skal foruden af ham gyndelsen af maj og er nu ved at selv bestå af to konsulenter og to kon- sætte sig ind i sit arbejdsområde. Ad- tordamer, der kommer til sommer. i%€ect\ic NØDSTRØMSANLÆG benzin- og dieseldrevne fra 0,5 til 5,0 KW/KVA - med luftkølet 2-takts SACHS (også petroleumsdrift) eller 4-takts BRIGGS &. STRATTON (også med gasdrift) alterna- tivt med luftkølet DEUTZ dieselmotor. Type BV, 1000 watt, 220 volt, 1-faset vekselstrøm med luftkølet benzinmotor. DIIL€ STATIONÆRE, MOBILE OG MARINE DIESELGENERATORSÆT 5-1000 KVA specialisfer i el-aggregafer VESTERBROGADE 181 KØBENHAVN V Telegr. adr. ELMOTOR VEJLEDE OG KOORDINERE — Den nye administration vil ikke betyde nogen principiel ændring i det sooiale forsorgsarbejde i Grønland, ud- taler Alfred Dam til Grønlandsposten. Vi vil fortsætte linien i de sidste 100 års socialarbejde i Grønland. Forsorgs- arbejdet ligger i dag under den kom- munale forvaltning, og det er noget essentielt og fra et fagligt synspunkt vigtigt, at det bliver liggende der. Det sociale arbejde må af ganske indly- sende grunde foregå der, hvor der er behov for det. Formentlig til efteråret vil der blive oprettet en socialdirektion, der skal fastlægge den centrale administrations arbejdsområde. Som direktør kan jeg kun fremsætte forslag. Sandsynligvis vil denne direktion få en lignende stil- ling som skoledirektionen. Det bliver ikke administrationens opgave at overtage det eksisterende socialarbejde, men at assistere, vej- IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER v/ HENRY L. W. JENSEN STRANDGADE 30 - KBHV. K. TLG.ADR.: IRANCARPETS SÆLGER UDSØGTE TÆPPER FRA IRAN. OG AFGHANISTAN I TRANSIT, UFORTOLDET OG AFGIFTSFRIT, OVER HELE VERDEN SKRIV OG FA ET UDVALG UDEN FORBINDENDE GiyZERONA - det mest velgørende for huden Føl den øjeblikkelige lindring og beskyttende virkning, som kun Glyzerona kan give huden. Den bliver stærk og smidig, fordi Glyzerona indeholder KA- MILLE, HAMAMELIS og GLY- CERIN, som stimulerer, fornyer og blødgør. - amermut pitsaunerpaK amermut ilorfåtdlangnartoK Gly- zeronap kisime tuniustnausså malugiuk. ameK eKaitdlissarpoK maigtu- ngordlune Glyzerona akoKarmat KAMILLE-mik HAMAMELIS- imik GLYCERIN-migdlo amer- mik nufångorsaissumik Kitulisai- ssumigdlo. lede og koordinere. Vi skal bistå de lokale udvalg og kæmnerkontorerne i det lokale arbejde, og på mange om- råder skal vi søge at koordinere de forskellige kommuners arbejde, f. eks. hvor det gælder oprettelse af institu- tioner, og være kontaktled til de dan- ske institutioner. Vi skal som mellem- led samle oplysninger om ønsker, be- hov og muligheder for hjælp. TILBUD OM HJÆLP I Danmark er socialarbejdet tradi- tionelt, i høj grad specialiseret. De handicappede opdeles i kategorier, og det er både en fordel og en svaghed, fordi de på den ene side herigennem naturligvis hjælpes mest effektivt, men på den anden side samtidig til en vis grad isoleres fra samfundet, og fra de ved siden af liggende hjælpemulighe- der. Her i Grønland findes denne forgre- ning i det sociale arbejde dkke. Her får de handicappede i højere grad den bistand og hjælp, man kan give dem, og som de har krav på og ønsker, i deres eget hjem. Den linie bør bibehol- des. Kernen i det moderne sociale ar- bejde er, at man giver de mennesker, der har behov for hjælp, et tilbud om denne hjælp — og ikke, at man rent automatisk sætter dem i en be- stemt bås og påvirker deres tilværelse i en bestemt retning. Menneskene skal selv træffe valget og selv bestemme over deres tilværelse. Vi er til for at give de mennesker, der på en eller an- den måde er handicappet, mulighed for i så vid udstrækning som muligt at leve det, man kalder „en normal til- værelse". Men vi skal ikke tvinge dem. TO OMRÅDER Det sociale arbejde kan umiddelbart opdeles i to områder, det helbredende og det forebyggende. Det helbredende går ud på at tage sig af de fysisk eller psykisk handicappede. Det er na- turligvis det område, hvor behovet for hjælp er mest iøjnefaldende, og hvor det forsåvidt er lettest at yde denne hjælp, fordi der er tradition for et so- cialt arbejde på dette område, man har righoldige erfaringsressourcer, og der findes institutioner og specialister, der kan formidle den praktiske og ofte rent tekniske hjælp. Som eksempel kan jeg nævne de blinde, der tidligere var afskåret fra omverdenen på mange områder. I dag findes der omfattende biblioteker med både fagligt og skønlitterært indhold, dels i form af bøger i blindskrift, dels som lydbiblioteker 1 form af bånd. Mig bekendt findes der endnu ikke bøger for blinde på grønlandsk — det ville vel også være ret vanskeligt at omsætte det grønlandske sprog med dets komplicerede retskrivning til blindskrift — men landsbiblioteket rå- der da over en del grønlandske bånd, der udlånes til blinde. Til dette brug findes der rundt omkring i Grønland en del båndoptagere, først og fremmest på alderdomshjemmene. Mennesker med andre fysiske han- dicap kan hjælpes på anden måde, dels med tekniske apparater, dels gen- nem oplæring på særlige institutioner i fag, de kan klare trods deres handi- cap. Handicappede mennesker er ikke længere henvist til at binde børster og flette kurve. ÅNDELIGT HANDICAPPEDE KAN KLARE SIG SELV Arbejdet for de åndeligt handicap- pede, først og fremmest de svagt be- gavede, er for tiden genstand for en omvurdering i Danmark. Tidligere blev de anbragt på institutioner for livstid. Dermed var deres problem løst for samfundet, men ikke for dem selv. I dag ved man, at en betydelig del af disse mennesker med en vis hjælp kan klare sig i samfundet. Det kræ- ver naturligvis, at samfundet ser mere nuanceret på dem og ikke blot gene- relt fordømmer dem som evnesvage. Mange af de svagt begavede har, hvad man betegner som en „forlænget pu- bertet“, der ofte først er overstået i 30- eller 35-års alderen. Så har de raset ud, og en stor del af dem er i stand til at klare sig i samfundet og leve et ret normalt liv. Det er man i Danmark så småt begyndt at give dem mulighed for. Her i Grønland vil vi i så vid ud- strækning som muligt lade de svagt begavede forblive i deres miljø. Hvor det drejer sig om børn, vil vi ofre mange kræfter på at hjælpe den en- kelte familie til at beholde barnet så længe som muligt. Den nye skolelov åbner mulighed for særundervisning for børn med handicap, og vi vil gerne kunne hjælpe skolen med at gøre denne undervisning så effektiv som muligt. Det vil kunne medføre, at børn, der i dag sendes til Danmark, kan blive i deres hjem og undervises i deres egen skole. UDVIKLINGENS PROBLEMBØRN En betydelig gruppe mennesker, der har behov for socialvæsenets hjælp, er de mange, der ikke har noget egent- ligt handicap, men er kommet ud af trit med samfundets udvikling. Disse „udviklingens problembørn" findes overalt der, hvor et samfunds struktur undergår en radikal forandring, og det er jo i høj grad tilfældet i Grønland. En medvirkende årsag er, at sam- fundets forskellige områder udvikles med forskellig hastighed. Når f. eks. den tekniske udvikling sker hurtigere end den uddannelsesmæssige, kan be- hovet for uddannet arbejdskraft ikke dækkes lokalt, så der må indføres kva- lificeret arbejdskraft. Herved bliver samfundets egen arbejdskraft på en måde degraderet. Dette er blot en af de mange be- lastninger, menneskene i det grøn- landske samfund i dag udsættes for, og som kræver sine ofre. Et andet pro- blem er tilflytterne, der fra et udsted eller en boplads kommer til en by og dermed så af sige fra den ene dag til den næste tvinges ind i en helt anden livsform. Det kan ikke undgå at skabe enorme sociale problemer for disse fa- milier. — Her ligger en meget kræ- vende opgave både for det helbredende DE TRANSPORTABLE ELVÆRKER ingnåtdlagialiutit angatdlåtarissat fra Honda findes i mange størrelser. Fælles for dem alle er, at de drives af 4-takts motorer på ren benzin (med undtagelse af E 3000, som drives af dieselmotor), er lette at starte, billige i drift, støjsvage og pålidelige. Anvendes, hvor De har brug for strøm - fra el-shaveren, TV og radio til f. eks. katastrofebelysning, rundsave, vaskemaskiner m. m. De ideale strømkilder, hvor man må være uafhængig af lysnettet: til entreprenører, værksteder, redningskorps, bådejere, radiofolk og .... kort sagt, til folk, der hurtigt, nemt og billigt skal anvende strøm. MODELLER: E 40 220 v, 40-60 W, vægt 7,5 kg E 300 220 v, 300 W 12 v, 5,4 Amp., vægt 18,5 kg ED 700 6-12—24-32 v jævnstrøm, 20 Amp., vægt 58 kg E 1000 220 v, 1000 W, 12 v, 8,3 Amp., vægt 62 kg E 3000 220 v, 3000 W, 12-24 v, 8,3 Amp., vægt 187 kg. — spørg også efter vore stationære motorer — Nærmeste forhandler i Grønland anvises. HONDA — I 4-TAKT MED TIDEN Honda-mit pissut amerdlasOnik anglssuseKartitdlugit pineKarsfnåuput. tamarmigdle åssigi- ssutigait motorinit 4-taktiIingnit ingerdlatitaugamik (E 3000 kisime plnane, tåuna dieselmotori- mit ingerdlatitaugame), autdlartlkuminartOgamik, ingerdlanere akikitsGgamik, pissorpalunginga- jagkamik tatiginartOgamigdlo. atorneKarsfnåuput sarfamik atorfigssaKartitsivigissangne - uv- ngiåumut, TV-mut radiomutdlo, imalunl* sfirdlo ajornartorsiornerme KåumarKusersQtitut, pilag- tOtinut, errorslssutinut il. il. ingnåtdlagialersOtåuput ingnåtdlagialiorfingmut atanigssamik piu- massaringnfngitsunut: entreprenørinut, sutdlivingnut, ånåussiniartartunut, angatdlatautilingnut, radiolorissunut .... imaluntt torKarnerussumik oKautigalugo inungnut sarfamik pilertortumik, pissaritingitsumik akikitsumigdlo atorfigssaKartitsissunut. — aperKutiglkltaoK motoriutivut unfngåinartugssatut nautsorssussat — Kal&tdlit-nunåne niorKuteKartoK Kaningnerpaussat OnersussutigineKåsaoK. HONDA — 4-TAKT NALIMUT MALINGNAUSSOK* Generalagent: TINGLEFF MATHIASSEN A/S Strandgade 44 — København K — Telefon AS 765. og for det forebyggende sociale ar- bejde. NØDVENDIGT AT BLANDE SIG I EKSPERTERNES ARBEJDE Det forebyggende sociale arbejde, det, der skal hindre, at sociale pro- blemer opstår, har ikke det øvrige arbejdes tradition, det er mindre tak- nemligt, fordi det er vanskeligt at re- gistrere resultatet, og derfor er det også vanskeligere at fa assistance der- til, både politisk og økonomisk. Det forebyggende arbejde, som vi skal tage op, kan let bringe os i kon- flikt med de instanser, vi må stræbe efter at samarbejde med, f. eks. skole- væsenet, sundhedsvæsenet osv. Vi må være interesseret i et effektivt sund- hedsvæsen, et godt skolevæsen, et for- nuftigt boligbyggeri og en fremsynet byplanlægning. Alle områder inden for offentlig planlægning, administration og virksomhed iøvrigt har indflydelse pa det enkelte menneskes tilværelse. Derfor kan fejl og misforhold medføre menneskelige og sociale problemer, som det er vor opgave at forebygge. Det er en af vore opgaver at være eksperternes dårlige samvittighed, og vi må derfor være forberedt på, af disse eksperter at blive beskyldt for utidig indblanding. Eksperterne udformer deres planer og programmer ud fra deres egne for- udsætninger efter tekniske, økono- miske og statistiske retningslinier. Vi må så arbejde for, at man ikke glem- mer det menneskelige moment. Udfra vore erfaringer må vi f. eks. kræve, at en boligblok ikke udformes, alene med det mål for øje, at den mest økonomisk og effektivt tilfredsstiller visse fysiske behov hos beboerne, men således, at den også kan danne en inspirerende ramme om både børns og voksnes udfoldelse. Noget så elementært som legeplad- ser har således tilsynelandende en me- get lav prioritet ved opførelsen af bo- ligblokke i Grønland. Blok P i Godt- håb f. eks., der i sine 120 lejligheder rummer et ganske stort antal børn, har ingen lejeplads. Derimod er der en parkeringsplads. De umiddelbare følger af manglen på egnede legeplad- ser kan være indlysende: Børnene dri- ver rundt i hjemløse bander og kan komme galt af sted på mange måder. Måske begår de hærværk og påkalder sig de voksnes vrede og straf. Der kan opstå mange konflikter. KRAV TIL SAMVITTIGHEDEN Men hvilke konsekvenser dette og andre forhold kan få på længere sigt, er straks vanskeligere at sige og nær- mest umuligt at dokumentere. Derfor stiller det forebyggende so- ciale arbejde store krav til samvittig- heden, ikke blot hos socialvæsenet, men hos alle de instanser, der planlæg- ger og arbejder for samfundet. Vi kan ikke være interesseret i, at vor opgave alene skal være at hjælpe dem, der ikke kan klare sig. Det er svært at sige det uden at blive mis- forstået': Vi kan ikke være præget af en alt for sentimental holdning. Na- turligvis skal vi hjælpe dem, der har behov for hjælp, både de fysisk, de åndeligt og de socialt handicappede. De må have al den hjælp, vi kan yde. Men om noget område inden for det sociale arbejde skal have prioritet, ma må det være det forebyggende arbejde. FORSØGSVIS ARBEJDSANVISNING Arbejdsmarkedet er den anden halv- del af vort arbejdsområde. Vi skal her dels varetage arbejdsanvisning, dels erhvervsvejledning, der hidtil fortrins- vis har været skolens opgave. Arbejdsanvisning er formidling af arbejdskraft til erhvervslivet og af arbejde til de arbejdssøgende. Det er ikke helt så enkelt, som det lyder. Det er nemlig ikke nok, at der er arbejde et sted og ledig arbejdskraft et andet. Der må også være boliger til arbejds- kraften, og arbejdskraften må opfylde de nødvendige kvalifikationer, den enkelte stilling kræver. Jeg håber, vi til efteråret eller til næste forår kan få etableret en for- søgsvis arbejdsanvisningsordning, sandsynligvis her i Godthåb, for at samle erfaringer til en landsomfatten- de arbejdsanvisning. I opbygningen vil vi lade os inspi- rere af de svenske arbejdsanvisnings- forhold mere end af de danske. Det svenske erhvervsliv er som det grøn- landske meget dynamisk, og derfor må arbejdsanvisningen også være det. Den må have nær kontakt med de problemer, der spiller en rolle for ar- bejdsmarkedet, såsom bolig- og ud- dannelsesproblemer, og udviklingen iøvrigt. Og vi skal ikke nøjes med at regi- strere forholdene, men om nødvendigt søge at ændre dem, f. eks. stimulere boligbyggeriet og animere myndighe- derne til at forcere udviklingen på et område og holde igen på et andet, alt efter de aktuelle krav, slutter social- direktør Alfred Dam. co. 20

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.