Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 20.07.1967, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 20.07.1967, Blaðsíða 3
Privat rederiselskab i Frederikshåb? De private håndværks- og industridrivende i Frederikshåb vil undersøge mulighederne for oprettelse af privat rederiaktieselskab. Hensigten er at afhjælpe den utilstrækkelige forsyning af byen. De private håndværks- og industri- drivende i Frederikshåb har på et •nede fornylig vedtaget at nedsætte et udvalg, der skal undersøge mulighe- derne for privat rederiaktieselskab, indregistreret og ejet i Frederikshåb. Foreløbig vil man søge at anskaffe et skib af coastertypen. På mødet be- sluttedes det også, at man sendte et telegram til Grønlandsrådet, hvor rå- det vil blive anmodet om et møde, når det besøger Frederikshåb den 20. august. Daggrunden for beslutningen er den utilfredsstillende forsyning af Frede- rikshåb. På mødet hævdedes det, at forsyningen af byen var ved at ende 1 kaos på grund af manglende og in- Mfektive forbindelser mellem Dan- mark og Grønland. Besejlingen blev stærkt kritiseret, og det oplystes, at M/S „Britannia", der anløb Frederiks- håb den 12. juli ikke medbragte last, men afhentede to KGH-frysebarakker til Sydgrønland. klage til ombudsmanden KGH’s forsyningstjeneste har gen- hem årenes løb været genstand for kritik langs kysten, men det var før- ste gang, at man fra privat side frem- kom med et positivt forslag til af- hjælpning af forsyningstjenesten. Va- reforsyningen af Frederikshåb skulle nu være så fortvivlet, at flere private mestre ikke kunne overholde deres forpligtelser og de private handlende stod uden varer. Det var således prak- tisk talt umuligt at købe et stykke træ i byen. På mødet vedtoges det desuden at rette en klage til ombudsmanden over den nye momslov, som gør den i for- vejen besværlige forretningsgang mel- lem Grønland og Danmark endnu mere besværlig. Arbejdsgiverne vil endvidere lade ombudsmanden under- søge det forhold, at handelsinspektø- ren er født medlem af erhvervsstøtte- udvalget, og at handelscheferne er fødte medlemmer af de lokale be- byggelsesudvalg. Efter den nye erhvervsstøttelov, som landsrådet får til anden behand- ling til efteråret, glider handelsinspek- tøren ud af erhvervsstøtteudvalget til fordel for en ekstra landsrådsrepræ- sentant. Til fods fra Alaska til Svalbard Fire englændere planlægger „den sidste store eventyrrejse på Jorden". Fire englændere vil til næste år påbegynde en næsten 7000 kilometer lang Polarrejse jra Point Barrow på Alaskas nordkyst til den nordnorske øgruppe Svalbard. Rejsen menes at ville vare 13-14 måneder, og den betegnes som „den sidste store eventyrrejse på vor klode". Ekspeditionen starter med hunde- slæder i februar næste år, så snart solen er begyndt at vise sig efter po- Mrnatten. Når isen begynder at smel- io, vil de fire mænd bevæge sig fra isflage til isflage ved hjælp af små medbragte både. Når vintermørket Forsøger at finde Mylius Erichsen og Høegh Hagen En to-mands ekspedition rejser den juli fra Danmark til Lambert Land i Nordøstgrønland for at finde grøn- iandsforskerne Mylius Erichsens og ■Lioegh Hagens sidste hvilested. Mylius Erichsen og Høegh Hagen omkom i 1907 på en slæderejse under Eanmarks-ekspeditionen. Sammen med dem var Jørgen Brønlund, der slæbte sig videre med svære forfrys- uinger, da hans to fæller var om- kommet, men til sidst måtte give °P- Hos ham fandt man en dagbog, hvori den sidste optegnelse angav, hvor Mylius Erichsen og Høegh Hagen Var omkommet. Det er aldrig lykkedes at finde spor af disse to. To-mands ekspeditionen, her består af kaptajn N. S. Preben Andersen, Viborg, og oversergent L. J. Christiansen, Holstebro, begge tidli- gere medlemmer af slædepatruljen Si- Dus, vil nu gøre et nyt forsøg på at finde spor af Mylius Erichsen og Døegh Hagen. Adskillige polarforskere tror, at Jørgen Brønlunds optegnelser er blevet misforstået, og kaptajn An- dersen og oversergent Christiansen øn- sker at skabe vished herom. savårKat neKainik (Klip. sujugdl. nangitaK) ama 18.000 akornåne amerdlatigilersi- magunartut, ukiortåp migssåne 47.000- Dmagaluardlutik. laineKarérsutut ånaissaKarnerujug- SsuaK pivdlugo udvalgiliortOKarsima- V°K savautigdlit peicatigit bestyrelsia- ;a ama samarbejdsudvalgip ilaussor- iauvfigissanik. mana udvalge tåuna UalunaeruteKarsimavoK tåssångåinaK ajornartornerup iluarsineKarnigssånik dma unga tå issigalugo ajornartorsiutit iluarsineKarnigssånik suj unersuteKar- ulune. nalunaerut tamåna landsrådi- mut Grønlandsrådimutdlo sarKumiu- heKartugssauvoK, savauteKarnermut ungassut oKatdlisigineKåsavdlutik 1 ad.it tåuko mardluk atautsiminigsså- he sujugdlerme. kommer igen, vil de oprette en vinter- lejr på en isflage, som de håber vil gå i drift forbi eller hen over Nordpolen. Når solen dukker op igen, vil de for- lade lejren og fortsætte rejsen ved egen hjælp. De håber at nå frem til Svalbard i marts 1969, inden isen ved de norske øer er brudt op. Ekspeditionen vil blive ledet af den 33-årige Wally Herbert, der har gjort sig bemærket blandt polarforskere gennem sit arbejde for at kortlægge Antarktis. Han betegner polarhavsrej- sen som „den mest udfordrende rejse, der endnu ikke er foretaget på Jor- den". Bag den planlagte rejse står en ko- mité, der bl. a. tæller den berømte britiske polarforsker Sir Vivian Fuchs som medlem. Han siger om det dristige projekt: „Jeg er ikke den, som helst taler om, hvad man kunne kalde den sidste store eventyrrejse på vor klode, men skal det være, må det være her. Hvis rejsen lykkes, vil det være første gang, mennesket så at sige krydser Polarha- vet til fods. Det bliver en rejse, der stiller de yderste krav til de fire del- tagere, men Wally Herbert har truffet sådanne foranstaltninger i sin plan- lægning, at jeg mener, de opvejer risiko-momenterne". aussame pujoK 1. pujorpoK nunarput ilungardlune ilavdlugulo Ktanarsivdlune anordlialålerpoK måna; seKernuvdle kissåta sunerpane nuivdlunilo kissalersigpane nuånersingåsavoK ama. 2. pujoK aussarip ilisarnautigå pingårtumik unuk pilersarfigå nåkartarfia ingnerulap; pissarpordlo tåssane inarfiga tungånut icasuvdlunga natdlarfiga utarKissama uvdlulågssap. (Juli — 1958.) Kr. P. Kristiansen V. NIELSEN’s STENHUGGERI ujaragtagssiortarfik Vestre Kirkegårdsalle 28 — Kbhvn. SV. — Danmark. Første lineskib solgt Brødrene Heilmann i Sukkertoppen har købt KGH’s linefartøj „Jakob Heil- mann“. Overdragelsen sker i nær fremtid. Brødrene Heilmann om bord på deres første kutter, en 20 tons båd. Fra ven- stre ses Michael, den ældste af brød- rene, Niels Carlo, Daniel og Albricht. Katångutigit Heilmannlkut angadlå- mingne åssilineKarsimassut. såmer- dlernit tåssa Michael, angajugdlersåt Niels Carlo, Daniel ama Albricht. eskimutut autdlakåtitat Canadap radioanit Atuagagdliutit avKutigalugit aperKutigine- KartoK tasamånganit eskimutut autdlakåtitat nunavtine nålaor- neKartarnersut Canadap radioane sulissut ilånit A- tuagagdliutit årKigssuissuat Kanigtu- kut agdlagarsivoK påsinialårKuvdlugo Canadap radioatigut eskimutut aut- dlakåtitat nunavtine nålaorneKartar- nersut, tusarsimagamikugOK eskimu- tut autdlakåtitagkat Kalåtdlit-nunåne soKutigineKartut apencutigineKartar- simassordlo KanoK ilissukut sukutdlo autdlakåtineKartarnersut. agdlagkane taineKarpoK eskimutut autdlakåtitsissoKartartoK atausingor- nermit tatdliméngorneK ilångutdlugo, uvdlut tåuko tamaisa, uvdlåkut Kulip KerKanit Kulinut ama unukut ancar- ngup KerKanit arKanermut tangneK Kulingiluanut. autdlakåtineKartarfiat 25,60 meteriuvoK tåssa kortbølgikut. programiame eskimutut åma navsui- autitaKarpoK ima: „qautamaat nalaut tusarsauvappuq inutitut 9:30 — muar- mat 10:30 -milu unnukkut". OKautigineKarpoK autdlakåtineKar- tartut tusagagssat, eskimut erinarssu- tait åma OKalualåt eskimut Canadap kangiamiut åma timåmiut akornåne imiussat. autdlakåtitagssanik isuma- gingnigtuvoK Peter Murdoch, Canada- me avangnåne niuveKatigigssuarne Hudson Bayime sulisimassoK. eskimutut autdlakåtitagkat tusar- n årneKartarnersut, påsineKartarnersut soKutigineKarnersutdlo, påserusung- narpoK. autdlakåtitat pivdlugit nalu- naerutiginiagkat nagsiuneKarsinåuput Atuagagdliutinut, ingerdlaterKitagsså- ngordlugit Canadap radioanut. FLYGT Er Deres FLYGT pumpe i orden? Salg og service hos autoriseret forhandler GODTHÅB ELEKTROVÆRKSTED v. M. TROLLE . POSTBOX 38 . GODTHÅB . TLF. 1062 Telegramadresse: ELTROLD Grønlands historie Af Mads Lidegaard Den første samlede fremstilling af landets historie frem til nyordningens moderne samfund, fortalt af Grønlands-eksperten Mads Lidegaard. „— fortrinlig historiebog". (Atuagagdliutit). på én gang grundig og letlæst". (Højskolebladet). Rigt illustre- ret. 166 sider. Nu 2. oplag. Kun kr. 15,50. Schultz Forlag. Fås hos Deres boghandler. schultz Overdragelsen af KGH’s lineskib „Jakob Heilmann" til brødrene Heil- mann i Sukkertoppen kan nu betrag- tes som en realitet. Der er under for- handlingerne opnået principiel enig- hed om overdragelsen. Datoen for overtagelsen er endnu ikke fastsat. Man afventer afgørelsen af nogle prak- tiske formaliteter i Ministeriet for Grønland, men det sker formentlig i nær fremtid. Brødrene Heilmanns overtagelse af KGH’s lineskib er den første privati- sering, siden de fire linefartøjer be- gyndte at drive fiskeri ved Grønland for et par år siden. Det har fra star- ten været meningen, at lineskibene skulle overdrages private grønlandske fiskere, efterhånden som der opstod interesse hos fiskerne. Der forhandles også om privat overtagelse af andre lineskibe, men disse forhandlinger er ikke så vidt fremskredne som tilfældet er med „Jakob Heilmann". „Jakob Heilmann", der er et søster- skib til lineskibet „David Olsen", er et fartøj på 105 bruttoregistertons. Ski- bet har en besætning på 11 mand, heraf skipperen, Daniel Heilmann, der sammen med sine brødre, KNAPP- formanden Niels Heilmann, Michael og Albricht vil overtage lineskibet. „Jakob Heilmann" kostede som ny- bygning 1.256.000 kr., men dette beløb bliver ikke salgssummen, idet der si- den er afskrevet på skibet. Ministeriet for Grønland har godkendt salget af „Jakob Heilmann" under forbehold af bevillingsmyndighedernes godken- delse. Brødrene Heilmann hører til de mest driftige fiskere i Grønland. De har med sammenbidt energi arbejdet sig op fra bunden og er i dag blandt de førende grønlandske fiskere. I 1962 anskaffede de sig to 20 tons kuttere og i 1966 købte de en 45 tons kutter, som de selv sejlede herop. Det var den første privatejede kutter, der sejlede til Grønland på egen køl og med ren grønlandsk besætning. Brød- rene Heilmann opnåede imponerende resultater med deres 45 tons kutter. Takket være sin størrelse kunne den trodse vejret bedre end de mindre fartøjer og tog ud også når de mindre kuttere var hindret i at sejle på grund af vejret. lej en bil til ferieopholdet i Danmark. I juni — aug. pris pr. måned fra kr. 1200,00 med 4.000 km. Resten af året pr. måned fra kr. 570,- med 2.500 km. — Billige dag- og uge- priser. PUGGAARDSGADE 2), KØBENHAVN V. Puskas Støvlen den ideelle fodboldstøvle „Super” med gummi og læder- sål .............. kr. 78,50 „Junior" med gummisål (sko) fra .............. kr. 38,50 Alle de sidste nyheder inden- for fodboldudstyr i Danmarks største forretning i fodbold. Forlang tilsendt vort farve- illustrerede katalog. ALT TIL AL SPORT Puskas-kamigpait arssautigssaricigsut „Super” kuminik amemigdlo alulik ........... kr. 78,50 „Junior” kuminik alulik .... ................. kr. 38,50 arssåunermut atortugssanik nutårsiagssat såtdi unit ar- ssåunermut tångassunik Dan- markime niuvertarfit angner- ssåne pineKarsinåuput. katalogerput tcalipautigigsår- dluartoK Kinutiginiaruk! spcrtlmut (ungassut sQidlunit STADION SPORT Østerbrogade 79, København 0 3

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.