Atuagagdliutit - 12.10.1967, Blaðsíða 8

Marmorbruddet i Marmorilik
Fra direktør Ole Fink-Jensen, Green-
land Stone A/S, København, har vi
modtaget følgende i anledning af ar-
tiklen „Brydsom begyndelse i Mamor-
ilik“ (A/G nr. 19):
Ved en bedømmelse af „Greenland
Stones" bruddrift i Marmorilik må
man tage i betragtning, at der hverken
er tale om et internationalt, kapital-
stærkt, kartel eller et statsforetagende,
der kan øse af skatteborgernes penge
uden skelen til rentabilitet; men slet
og ret om nogle mindre stenindustrier,
der efter evne har skillinget sammen
til en startkapital, som, sammen med
et lån fra erhvervsstøttefondet, skulle
sikre forsvarlig beskæftigelse af en
halv snes grønlandske arbejdere, hvis
indsats skulle skaffe grønlandsk mar-
mor tilbage til det danske byggemar-
ked.
Desværre har vi endnu ikke fået no-
get tilsagn om erhvervsstøttelån; og
indtil nu har vi derfor måttet klare
os så godt som muligt med de små
midler vi selv disponerer over. Spørgs-
målet er altså ikke om jeg har været
for „fedtet" m. h. t. investering i Mar-
morilik; men om det med de givne
muligheder kan lykkes at holde brud-
det igang, indtil vi ved salg af mar-
morprodukteme kan fylde pengekas-
sen op igen. Det er da klart, at hvis
det lykkes, så skal der bygges rigtigt
i Marmorilik. Jeg kan iøvrigt oplyse, at
vore bolighuse i Marmorilik er ved at
blive isolerede efter GTO standard,
samt at et DISA-radioanlæg magen
til det, der er i tJmånaK, sendes op
med „Mary North VI“.
Greenland Stones A/S er et grøn-
landsk selskab med hjemsted i tfmå-
nau og hvor bl. a. landsrådsmedlem
fru Elisabeth Johansen er med i be-
styrelsen. Blandt mine rådgivere er
f. eks. udstedsbestyrer Hannibal
Fencker, fhv. kolonibestyrer Hans
Jacobi og bjergingeniør Olof Eklund,
der alle har overvintret flere gange
i Marmorilik, så det er ikke helt rigtigt
at min optimisme skyldes ukendskab
til grønlandske forhold. Det er tvært-
imod, efter min opfattelse, sådan, at
når man kender til grønlandske for-
hold, så kan en sag som marmorbryd-
ningen kun gennemføres hvis man har
en god portion optimisme og tålmodig-
hed; det sidste er det sværeste at lære.
Grønlandspostens bemærkninger om
mangel på kompetent og dynamisk
ledelse er lidt svære at sluge, uanset,
om det er møntet på brudformand
Kuno Wirtz, eller på mig.
Jeg skal ikke melde „hus forbi"; men
jeg har lige fra den dag brydningen
begyndte ventet på at kunne rejse op
til Marmorilik med det glade budskab,
at erhvervsstøttelånet var bevilget, og
at vinterbeskæftigelsen dermed var
sikret!
3 meget vigtige forudsætninger skulle
tilvejebringes for at genåbne marmor-
bruddet, uden at det blev en gentagelse
af før-krigstidens underskudsforret-
ning:
1. Mulighed for at sælge hele pro-
duktionen.
2. En erfaren formand, der både
kunne grønlandsk og dansk.
3. Startkapital til investering og
drift.
Hvis alle gode kræfter forenes, skal
det lykkes at sikre Greenland Stones
A/S som et rent grønlandsk industri-
foretagende. q Fink-Jensen.
umiatsiat gumit
lnungnut 3-nut nautsorss. aeumi-
kut sagdllllgkigkat, aKflteralaler-
neKarsinaussut 3 hk-Iingnik. mar-
dlungnlk putdlagtarfilerdlugit av-
gornlligkat, iputerssfltigineKarsi-
naussutaoK, 13 kg-nik oKimåiss.
Kajangnaitsut, nutåK ............ 330,00
såkutdt Jåké, merKuluagdlit, nu tat 10,00
tlngmissartortartut JSkiat, nutåK,
pitsak ............................ 125,00
taske nunat åssislvlk ............. 10,00
stålhjelm + nasaK lloKutlgssan .. 6,00
kavåjaK naitsoK aputisiut, sigtart.
nasavialik, atornikOK ............. 50,00
nangmagtagaK nangmautllik, ator-
nlkoK ............................ 15,00
IlugdleK khaki meruulualeraK,
atomikoK ......................... 10,00
jåke anorisiut sialungmlt pltarne-
Karslnåung. model 58, nasavialik,
atomikoK ......................... 20,00
Kardlit, model 58, atornlkut ..... 10,00
Kardllt jakilo sutdlisit, khaki, tu-
ngujortoK, Korsuk, atauseK ........ 5,00
kavåjat anorlsiutit, atornlkut .... 10,00
båndit, BASF 7“, atornlkut ....... 12,00
dngersaK nutåK slpernlllk ......... 2,00
sutdlisit atagdlåt, nutåt, pltsaussut 45,00
wiret sisait nordlugdlit, 9 meteri-
nik takfss........................ 10,00
koreamiut nasåt, nutåK merKuler-
sugaussamik lloKutilik ........... 15,00
sialugsiutit ponchot, nylonlt nasa-
viagdlit, tupéraraluglt atugagssar-
Kigdluinartut, atornikut ......... 25,00
ullgssuaK poncho, 220X160 cm, a-
tornikoK ......................... 12,00
styrthjelm, KauortoK amermik
kravilik .........,............... 20,00
gåsimlk IplnavérKut filterlllk, a-
tornikOK ......................... 10,00
nlvåutat, nutåt .................. 10,00
autdlainiartut jåké, 4-nik anglsfl-
nlk kaussarfigdlit, nutåt ....... 75,00
Kardlit khaklt, merKuluagdlit, nu-
tåt, Korsuit ..................... 23,00
Kardlit khakit, merKuluagdlit, a-
tornikut Korsuit ................. 10,00
OKorutit puat, atornikOK, ringilik 10,00
gamaschit, atornlkut .............. 2,00
sialugsiutit, Korsult Kasslussartut,
nutåt ............................. 12,00
Kardllgpåt sialugsiutit, Kors. Ka-
ssiuss. nutåt .................... 12,00
Kagssutaussarssult, atornlkut .... 2,00
tasklt, atornikut.................. 5,00
mad rase putdlagtagaK, atornikOK 40,00
tuvimut sérKunutdlo klvfiutit, nu-
tåt ............................... 2,00
taskit peKutigssausivit, atornikut 2,00
taskit såkflsivit, atornikut ...... 5,00
dngersat, atornikut ............... 1,00
kamigpagssuit, nutåt, 39—41 ...... 25,00
soveposlt, pltsaussut, anglsflt, nu-
tåt .............................. 42,00
soveposlt pfle, atornlkut ........ 10,00
autdlalsit tølagssåt kandlmitOK,
syreKångitsoK ...................... 1,00
ilugdlit khakit, nutåt ........... 12,00
nagsatanut ungersQtlt ............. 1,00
såkutdt kamlgpagssue åmit, ator-
nikut ............................ 15,00
skfit åmlt, atornlkut ............ 10,00
sumutdlfinit tlguneKarnerine aklligag-
ss&ngordluglt nagsldneKåsåput nungti-
tinagit.
Gummibåde
3 mands m. hækbrædt, kan tage
3 hk påhængsmotor. Inddelt i 2
luftkamre, kan også roes, vægt
13 kg. Svær kvalitet. Lejligheds-
køb, ny ....................... 350,00
Militærjakker, uldne, nye ...... 10,00
US pilotjakke, org., ny, fin ...... 125,00
US korttaske, webbing, ny ...... 10,00
Stålhjelm + ny hjelmhue ......... 6,00
US snecoat, lynl., m. hætte, br. .. 50,00
US rygsæk m. remme, br.......... 15,00
US uldkhakiskjorte, br.......... 10,00
Fjeld-jakke M/58, m. hætte, br. .. 20,00
Benklæder M/58, br.............. 10,00
Arbejdsbenkl. og Jakke, khaki,
blå og grøn, pr. stk............. 5,00
Motorordonnansfrakker, br....... 10,00
Lydbånd, BASF 7“, br............ 12,00
Læderrem, ny, m. spænde 2,00
Kedeldragt, ny fin ............. 45,00
Ståltrædwire m. øje, 9 m lang .. 10,00
Koreahue, ny teddybear ......... 15,00
US Ponchoregnslag, nylon med
hætte, fine som komb. bivuaktelt,
m. m. br........................ 25,00
Poncho-presenning,
220X160 cm, br.................. 12,00
Styrthjelm, hvid, m. skindkrave 20,00
Gasmaske m. filter, br.......... 10,00
Feltspader, nye ................ 10,00
Jægerjakker, 4 st. lommer, nye .. 75,00
Khakibenklæder, uld, ny grøn .. 23,00
Do — do, br..................... 10,00
US køjesæk, br., m. ringe ...... 10,00
Gamascher, Webbing, br........... 2,00
Itegnfrakke, grågrøn, ny ....... 12,00
Regnovertræksbenkl., do. do .... 12,00
Sløringsnet, br.................. 2,00
US skuldertasker, br............. 5,00
Luftmadras, 3-delt, ny, stor ... 40,00
Skulder- og knæpuder, nye ....... 2,00
Ammunitionstasker, br............ 2,00
Værktøjstasker, br............... 5,00
US livremme, br.................. 1,00
US marchstøvler, nye, str. 39—41 25,00
Soveposer, fine, store, nye .... 42,00
Soveposeovertræk, m. hætte, br. 10,00
Bøsseolie 1 kande, syrefri ...... 1,00
Khaklskjorter, nye ............. 12,00
US bagageremme, webbing ......... 1,00
Army-Iæderstøvler, br........... 15,00
Marinelædersko, br.............. 10,00
Sendes overalt på efterkrav
så længe lager haves.
Amerikansk
Overskudslager
Ndr. Frihavnsgade 17
København 0. — TRia 23 18
Jørgen Brønlund som frimærke?
Følgende indlæg har vi modtaget
af KGH’s direktør Hans C. Chri-
stiansen:
Under denne overskrift har Karl
Kruse, Frederikshåb, i et læserbrev i
Grønlandsposten, nr. 13, af 30. 6. 1967
foreslået, at Jørgen Brønlund mindes
med et frimærke, der skulle udgives
den 14. 12. 1967, på 90-årsdagen for
hans fødsel.
Må jeg indledningsvis oplyse, at jeg
er helt enig med forslagsstilleren i, at
„Danmarks-ekspeditionens" præstatio-
ner var af en sådan karat, at ekspedi-
tionen bør mindes ved udgivelsen af et
frimærke. Jeg finder det også natur-
ligt, at et sådant frimærke bliver med
et portræt af Brønlund, den grøn-
landske deltager i ekspeditionen.
En udgivelse i december måned 1967
er desværre, alene af tidsmæssige
grunde, ikke mulig.
Alle de tekniske forarbejder til
fremstilling af et frimærke er meget
tidskrævende. Hertil kommer, at et
frimærke, der skal sættes i kraft i de-
cember måned, skal foreligge færdig-
trykt i lang tid forud for ikraftsæt-
Boligbyggeriet burde
stoppes i et år
I en samtale med dagbladet „Poli-
tiken“ udtalte grønlandsminister
Carl P. Jensen bl. a.:
— Den bedste og mest radikale an-
tabus-kur for Grønland, ville være en
standsning af alt boligbyggeri i et år.
I stedet for boliger skulle man skabe
de fornødne rammer for en bedre ud-
nyttelse af befolkningens fritid.
Min idé er måske nok utopi alene
af den grund, at alle anlægsarbejder
er planlagt frem til 1971, og disse ting
kan ikke standses nu, men vi burde
stoppe enhver form for byggeri i et år,
og i stedet lave alle de ting, der er
nødvendige for en bedre udnyttelse af
fritiden.
Flugten til flasken er befolkningens
nærmeste udvej i dag, hvor den ikke
har ret mange fritidsmuligheder. Der
er næsten ingen rekreative fritidsbe-
skæftigelser i Grønland, og det gælder
ikke bare grønlænderne i de overbe-
folkede lejligheder, men også de dan-
ske håndværkere.
De bor endnu ringere i små usle
sovekabiner og har ingen steder, hvor
fritiden kan udnyttes. Vi har haft så
travlt med at løse talrige andre proble-
mer, at vi ikke har formået at dække
befolkningens mest elementære behov
for udnyttelse af fritiden.
Danskernes ansvar
Om alkoholproblemet skriver
„Berlingske Tidende" bl. a.:
— Det må vist også siges rent ud,
at de danskere, der opholder sig som
udsendinge i Grønland, har et ganske
særligt ansvar i denne sammenhæng.
Det er af afgørende betydning, at de
prøver at vise grønlænderne et godt
eksempel i retning af fornuftig om-
gang med berusede drikke.
Sættes der på samme tid ind på fle-
re fronter for at bekæmpe det grøn-
landske alkoholproblem, skulle denne
misere i det mindste kunne reduceres
væsentligt, selv om den vel ikke helt
kan fjernes.
telsesdatoen for at kunne være ude
ved alle grønlandske posthuse til ud-
givelsesdagen.
Grønlands postvæsen følger i øvrigt
normalt den samme politik, som følges
i det øvrige Danmark med hensyn til
udgivelse af frimærker. Det vil sige, at
frimærker, som mindes berømte per-
soner, kun udgives i forbindelse med
100-årsdage, 150-årsdage, 200-årsdage
o. s. v., hvorimod man ikke kan komme
ind på at markere, f. eks. — som i det
foreliggende tilfælde — en 90-årsdag.
Af de anførte grunde kan Grønlands
postvæsen således ikke udsende et fri-
mærke som det foreslåede i december
i år, men vi vii meget gerne tage det
med, når vi i løbet af 1976 skal tilret-
telægge udgivelsen af frimærker i
1977.
Hans C. Christiansen.
Hvorfor ikke
regionalaviser
i Grønland
Endnu et forslag til en billig løs-
ning. Mere statsaviseri!
Forslaget om regionalaviser kommer
samtidig med at en bølge af hjælp til
lokalbladene går over landet. Hvor
staten tidligere ikke ville hjælpe med
indkøb af een skrivemaskine „af hen-
syn til konsekvenserne" (Der var 33 °/o
at hente fra bladet) og billigere papir
ikke kunne leveres lokalt, skønt alle
erkendte lokalbladets samfundsmæs-
sige betydning. Man tvang bladet til at
søge næringsbrev, skønt man samtidig
slog på, at siden redaktøren var ud-
sendt, kunne man næppe opnå denne
simple ret. Det lykkedes dog! Også
oplysningsudvalget søgte man til, i håb
om at skaffe sig billigere vilkår. Råt
afslag! „Umuligt af hensyn til konse-
kvenserne"! Det var det samme mini-
sterielle svar, igennem andre kanaler.
Nu hvor der gøres meget mere op-
lysningsmæssigt set, skal der gøres
mere oplysningsmæssigt set, hævdes
det.
Hvorfor skal Grønland med djæve-
lens vold og magt have det hele ser-
veret? Og hvis der endelig skal ser-
veres, hvorfor så på dette punkt, hvor
vilkårene er så gode?
Det er nemlig ingen sag at lave et
lokalblad som giver overskud (hvis
man gider). Det kan også laves ordent-
ligt! I al beskedenhed kan der peges
på de nu „afdøde" lokalblade „Nung-
mio" og „Pujorsiut". De er døde af
hver sin årsag, men absolut ikke blad-
døden i almindelig dansk forstand.
„Pujorsiut“s redaktionsstab opløstes
ved bortrejser. „Nungmio" ligger stille
rent midlertidigt i protest imod et eller
to af statens udvalg, som har følt trang
til „at spille med musklerne".
Der ydes en masse hjælp til start
eller videreførsel af de lokale aviser og
iøvrigt kan enhver idiot lave et lokal-
blad. Det er bevist! Det er bare at tage
fat!
Statsdrevne regionalaviser har Grøn-
land ikke brug for. Måske et rask kur-
sus i at lave lokalavis, som „Pujorsiut"
i sin tid arrangerede under ledelse af
sin daværende grønlandske redaktør,
kunne være på sin plads. Et er givet:
Her behøves kun hjælp til selvhjælp.
Slagelse, 20 september 1967.
Kjeld Thomsen.
LISTER luftkølede dieselmotorer er kendt over hele verden for enestående drifts-
sikkerhed og kvalitet. Motorerne starter let under såvel arktiske som tropiske
himmelstrøg. LISTER luftkølede dieselmotorer leveres i størrelser fra 1Vj-90 hk.
Forlang tilbud og prospekt.
VI IKKE ALENE TALER OM GOD SERVICE — VI YDER DEN!
MASKINFABRIK A/S
København — Herlev, Sønderlundsvej* 218.
Telegramadresse: CEMENTINDUSTRI. — Telex: 5565.
Ikke sart
Folketingsmand Knud Hertling er
gået i valgforbund med den social-
demokratiske folketingsgruppe. I
den anledning skriver „Aarhuus
Stiftstidende" under denne over-
skrift:
Det er Knud Hertlings gode ret at
indgå valgforbund med hvem, han
lyster, og bistå med nye partidannelser
i sit hjemland.
Der knytter sig dog den ganske pi-
kante detalje til hans valgforbund med
Socialdemokratiet og det vederlag her-
for i form af udvalgsposter med mere,
han derved opnår, at det ikke er første
gang, han har været i forhandling om
sådant.
Efter valget i november i fjor slut-
tede Knud Hertling valgforbund med
Venstre og Det konservative Folke-
parti mod til gengæld at få tildelt et
mandat i Nordisk Kåd. Endnu før dette
forbund var effektueret, meddelte det
grønlandske folketingsmedlem imidler-
tid, at han desværre måtte afstå fra
det.
Det var nemlig — oplyste han — fra
regeringsside betydet ham, at der her-
ved kunne opstå politiske forviklinger,
der kunne vanskeliggøre samarbejdet
i Folketinget om løsning af forskellige
grønlandske spørgsmål.
Med andre ord: Med trusler om, at
hvis han fastholdt den allerede ind-
gåede valgforbundsaftale med de to
store oppositionspartier, måtte han på-
regne, at dette ville få konsekvenser
for regeringens behandling af grøn-
landske bevillinger med mere, tvang
regeringen Knud Hertling til at opgive
planerne herom.
Ikke mindst på denne interessante
baggrund må den handel, det grøn-
landske folketingsmedlem nu har slut-
tet med regeringen, anskues.
Den bekræfter, hvad mange i forve-
jen vidste, at udpræget sart i valget
af midler, når det gælder at få andre
til at føje sig efter sin vilje, er den
socialdemokratiske partiledelse ikke.
Landsrådets kritik
er fuldt berettiget
I anledning af landsrådets kritik
af Grønlandsministeriet for at
smøle med sagerne, skriver „Lol-
land-Falster Folketidende":
I de første år af Grønlands nytid har
det sikkert været praktisk at have sa-
gerne samlet på ét sted — men det har
også betydet, at udviklingen er blevet
sinket. Friske eksempler er netop givet
på landsrådets møde i Godthåb, hvor
to af medlemmerne påtalte den lang-
sommelighed, som præger Grønlands-
ministeriet. Landsrådet gennemgik et
28 sider stort hefte, i hvilket er op-
trykt ældre landsrådssager, som ikke
er færdigbehandlede i ministeriet. Den
ældste af disse endnu ikl/e afgjorte
sager daterer sig fra 1955. For et par
år siden havde man sager, der skrev
sig fra 1951.
12—14 år om ikke at få afgjort en
sag — det er helt usømmeligt. Så lad
sagen være lille eller stor — der sidder
dog mennesker og venter på dens re-
sultat, hvis de ikke er døde i mellemti-
den. Landsrådets kritik er fuldt beret-
tiget — og det er også formandens ord
om, at rådet ikke længere vil finde sig
i denne behandling.
Landsrådet kan med egen formand
og eget sekretariat arbejde langt smi-
digere, end da formand og sekretariat
var identisk med den kongevalgte
landshøvding og dennes medarbejdere.
Og med større styrke end før, kan der
rykkes i ministeriet for de sager, der
stadig „er under overvejelse". Også
med større ret. Og ministeriet bør —
i den tid, det har tilbage, forhindre, at
det bliver sagt, at man fra administra-
tivt hold i København søger at gøre
tingene vanskeligere i Godthåb for
landsrådet og dets formand ved at
smøle med tingene.
HYGIEJNISKE ARTIKLER
De verdenskendte, luftprøvede latex-
varer af ubegrænset holdbarhed, 3-5
års lagergaranti, kr. 2,50 - 5,20 - 6,40
- 8,40 pr. dus. Prøvesending med 15
stk. af forsk, mærker mod 6,00 kr. 1 fri-
mærker ell. eftkv. Prisliste 1 lukket ku-
vert uden afsenderadresse gratis.
népaufipllungnut IgdlersQflt
påt sllarssuarme lllslmaneKardluartut
sllålnarmlk putdlagdluglt mlslllgtagkat
kigdleKångltsumlk plusinåussusigdlit,
uklut 3—5 unlngatlneKarslnaunermlng-
nut KularnavérKUslgkat, kr. 2,50—5 20—
6,40—8,40 duslnimut. åsslglngltsut 15-11
mlsiligutlgssatut nagsluneKarsinåuput
aklllutlgaluglt 6 kr. frimærklngordluglt
ImalQntt tigunerlne akiligagssångordlu-
glt. akit nalunaerssdtalt agdlagkat pOå-
nut matussamut lklvdlugit akeKånglt-
sumik nagsiunexåsåput sumlt piner e
nalunaemaglt.
City en gros Lager
Larsbjørnstræde 5 - København K.
Telf. (01) 11 25 40.
8