Atuagagdliutit - 12.10.1967, Blaðsíða 24

Kort fra landsrådet
To glade mænd: Dr. phil. Paul M. Han- angutit mardluk aliasorujungitsut: dr.
sen og kaptajn J. Mortensen. phil. Paul M. Hansen umiarssdvdlo nå-
lagå J. Mortensen.
Formanden for boligstøtteudvalget,
landshøvding N. O. Christensen oplyste
under sin redegørelse i landsrådet, at
man i udvalget var nået frem til, at
boligtyperne 8 og 12, der er på hen-
holdsvis 55 og 81 kvadratmeter, bør
have rentenedsættelse og tilskud. De
to store typer — 16 og 20 — falder
derimod uden for betegnelsen socialt
byggeri. Til de store typer kan der
imidlertid opnås rentenedsættelse, men
ikke tilskud i ydelserne.
På foranledning af Isboseth Petersen
overlodes det boligstøtteudvalget at
sørge for, at der kom brevsprækker
i alle boligstøttehuse af hensyn til
postombæringen.
Efter en debat vedtog landsrådet at
forhøje erstatninger for hunde, der
slås ned efter overfald eller på grund
af sygdom, fra 45 kr. til 55 kr. Fred-
ningsudvalget skal drøfte, om der kan
ydes yderligere erstatning, når det
drejer sig om erhvervshunde, der ejes
af fangere.
Forslagsstillerne Elisabeth Johansen
og Lars Chemnitz gjorde gældende, at
en slædehund i dag koster 60 kr. Det
EM. Z. SVITZER
Trælastforretning
Vallensbækvej 67—69, Glostrup
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
motorlp atorsimassup nal Inga ang-
nerpSK (tuninialssarflngme)
pitsauvdluartumlk pislssameK lng-
mlnut akllerslnauvoK, EVINRUDE
tuninialssarflngme motorit atorsi-
massut aklglngnerpSrtarfit — sukut-
slngue tamarmlk encordluinartGga-
mlk teknlklmutdlo tungassunik aju-
ngekuterpagssuakardlune.
motorit niplkinerpartåt (tuninlal-
ssarflngme)
tåssa EVINRUDE plsåtamlgut tama-
tlgut nlpaltdllsardluagauslmagame
— Smålo EVINRUDE nuklngmlk
atuivdluamerpauvoK kaujatdlagtar-
nere sukasflrssGnglnamlk talmaltu-
mlgdlo agsordrpalugtumlk nlpeicåsa-
nane.
uklunut mardlungnut KularnavSr-
KUSlgaK
motorit nungutdlajålnerujugssuånut
lngerdlatltdlutlgdlo lsumangnélnerå-
nut EVINRUDE talma angnertuti-
glssumlk KularnavérKuteKarpoK.
motorit nutårtSnlk anglsGmik
sujugdlerpaussoK
tåssa 3,8 HK lnguvtertagaK — skQ-
teralak mardlungnlk cyllnderlllk
lmermlk nlgdlorsautlllk lnguvter-
neKarslnaussoK talmalo angatdlfiku-
mlnardlune, lnlkltdllsarumlnardlune
påssukumlnartQvdlunllo. Klvnlgdllt
mardluk mångertornemeK ajortut
nlftssanltut kSngartlneKåsåput —
såkdtit pissarlaKångltdlat — talma
ajomångltslgaok — ajomånglneru-
slnåungllaK.
EVINRUDEp katalogé ésslllartaler-
sugarssult akenångl tsumlk plnlar-
nlåklt.
er fangernes eksistens, der står på
spil, hvis han mister alle sine hunde.
Lars Chemnitz ønskede en revision
af hundevedtægten, så den også kom
til at omfatte de skadelidte. Efter hen-
stilling fra formanden udsattes dette
spørgsmål til næste års samling.
Der vil nu blive åbnet mulighed for
produktion af mælk med videresalg for
øje i Grønland. Landsrådet vedtog
uden bemærkninger et udkast til be-
kendtgørelse om mælkeproduktion.
Udkastet er godkendt på forhånd af
sundhedsstyrelsen i København og fra
den grønlandske oversundhedskom-
mission.
Af udkastet fremgår det, at tilladelse
til fremstilling af mælk på såkaldte
„mekaniske køer“, vil blive afhængig
af, om oversundhedskommissionen i
Grønland har godkendt virksomhedens
lokaler. Der stilles bl. a. særlige krav
til loftshøjden, ventilation og afløb.
Efter landsrådets godkendelse går
udkastet nu tilbage til Grønlandsmini-
steriet, der skal sætte bekendtgørelsen
i kraft.
Landsrådet var mere betænkelig
over for forslaget om en bekendtgø-
relse for pakning af hvalkød. For-
skellige steder arbejdes der med planer
om oprettelse af hvalkødpakkerier bl.
a. i Godhavn og Sukkertoppen. Be-
kendtgørelsen vil stille visse krav til
fryselager, hvis det udhandles af folk
med næringsbrev, hvorimod det ikke
vil være muligt at kræve bestemmel-
serne overholdt f. eks. over for fiskere,
der sælger hvalkød direkte fra stran-
den.
Landsrådet ønskede en udtalelse fra
KNAPP, inden man tog endelig stil-
ling til forslaget.
Højeste brugtmotor værdi
(på markedet)
Det betaler sig at købe kvalitet, og
EVINRUDE holder markedets høje-
ste brugtmotorprls — takket være
præcision 1 hver detalje og de
mange tekniske fordele.
Mest lydsvage motor (på markedet)
fordi EVINRUDE har gennemført
lydisolerig omsorgsfuldt på samtlige
mekaniske enheder — og en EVIN-
RUDE opnår de bedste HK-effekt
ved et relativt lavt omdrejningstal,
hvorfor den aldrig lyder overan-
strenge
2 års garanti
Som et bevis på motorernes store
slidstyrke og driftssikkerhed yder
EVINRUDE denne vidtstrakte garan-
ti.
Først med stor motornyhed
3,8 HK foldemodel — en 2 cyl.
vandkølet påhængsmotor, der kan
foldes sammen, så den er nem at
transportere, let at stuve af vejen
og let at håndtere. 2 rustfrie skruer
på motorbenet løsnes — Intet værk-
tøj er nødvendigt — så enkelt er
det — lettere kan det ikke være.
Rekvirer GRATIS det store Illustre-
rede EVINRUDE katalog
»Adolf Jensen« . . .
(Kup. 19-mit nangitaK).
navtalo imartaine inuiait avdlat ima-
mik aulisagkanigdlo misigssueKatau-
nerat pivdlugo Kujåssutitut umiar-
ssuaK uvdlune sulerKårfiussune kapi-
silingnik nalunaerKutsersuinerme a-
torneKarpoK, suliame tamatumane
skotlandimiut canadamiutdlo imanik
aulisagkanigdlo misigssuissartue suli-
ssorineKarnerpauvdlutik — Kalåtdlit-
nunåne aulisagkanik misigssuissut su-
leitatigalugit. tamatumunåkut kapi-
sigdlit angalaortarnerat påsiniarne-
KarpoK.
— dr. Paul M. Hansen, Kalåtdlit-
nunåne aulisagkanik misigssuissut u-
miarssuartårnefmik kingorna kigsau-
tigissamingnit suna angnerpautiler-
påt?
— kigsautigissavta angnerssaråt
Nungme nutåmik misigssuissarfigtår-
nigssaK. aulisagkanik misigssuissarfik
måna pigissarput mikivatdlålerpoK.
igdluliorfigssamik neriorssorneicami-
ssåréraluarpugut, igdlugssanigdlo ti-
tartaissartup uvavtinik sutdlississug-
ssap nautsorssutigå igdlugssaK angisu-
mik misigssuissarfeKartugssaK, ilauu-
taringnut mardlugsungnut inigssanar-
tugssaK tikerånutdlo ardlalingnik ine-
xartugssaK een miil. kr. migssiliordlu-
git akeKarumårtoK. igdlugssap ildina-
kortumik titartarnera månamut pigi-
gatdlarparput, pilerssårutitdle piviu-
ssungortmeKarnigssåt suliavtinut ilua-
KutaorujugssudsaKingmat neriugpugut
misigssuissarfigtågssaK sapingisamik
piårtumik sananeKarumårtoK. imanik
aulisagkanigdlo misigssuissartut suli-
ssorissavut amerdlanerpåt nuliaicar-
put, suliarputdlo nåmaginartumik isu-
magisaguvtigo tåuko ilåta aulajanger-
simassumik måne najuganarnigsså pi-
ssariaKarpoK. inigssamik amigauteKar-
neK pissutigalugo måna taimatut år-
Kigssussisindungilagut.
— sulissugssaileKivise?
— imanik aulisagkanigdlo misig-
ssuissartungorniartumik atautsimik
amigauteKarpugut, sulissuvutdlo a-
merdlisinåungilagut sutdlivivut init
ilaneKartinagit. Nungme misigssui-
ssarfigtårsinaugaluaruvta ajornartor-
siut tamåna anigorsinåusagaluarpar-
put.
— åma erKarsautigineKaraluarpoK
sutdlivivtine puissit pivdlugit ingmi-
kortortaKalisassugut, pingårtumik nat-
serssuit åtåtdlo erKarsautigalugit. pui-
ssit åssigingitsut tåuko mardluk piar-
Kissarfingmingne Kalåtdlit-nunåta
avatånitune pissarineKartarput, ikili-
artoKingmatalo — piarait ilåtigut a-
nåutanik toKorarneKartaramik — er-
KarsautigineKarpoK kisitsisit atordlu-
git påsissutigssaliornerme peicatåusa-
ssugut. puissit kigutaisa katerssorne-
risigut (KanoK utoncåussuseKarnerinik
påsiniutigssat) pissarineKartutdlo aKa-
jaruisa sunik imaKarnerinik misigssui-
nertigut påsiniainerme peKatausinau-
vugut. sordlo sulissuvta ilåt ukiup ilå-
ne puissimavfiuvdluartumitisinauvar-
put. åmåtaoK norgimiut canadamiut-
dlo misigssueKataunerisigut påsissat
sut atordlugit pissanik kigdlilersuinig-
ssamik aulajanginiarneme atorneKar-
tugssåuput. sordlo puissit piniagau-
ssarfé uvdlut ikilineKarsinåuput, pui-
ssinik eKimåtåkutånik ujardlernerme
helikopterit atorneKartarnere inerter-
KutigineKarsinåuput umiarssuitdlo
puissiniaKataussut tamarmik Kavsinik
pissaKartarnigssåt aulaj angern eKarta-
lersinauvoK.
— puissinik nalunaerKutsersuisso-
KartaraluarpoK puissitdlo KanoK utor-
Kåussusilikutårnere misigssorneKarsi-
magaluarput — uvagutaox misigssui-
nerne peKataulårsimavugut — påsi-
ssutigssatdle sule angnertunerussaria-
Karput, suliamilo tamatumane peaa-
taorusugkaluarpugut. taimale inigssa-
kitdliortigititdluta saperpugut. Nung-
me misigssuissarfigtågssaK sanatisi-
naugaluaruvtigo puissinik misigssui-
nerme peKataunigssarput ilimanarne-
rujugssuångusagaluarpoK, dr. phil.
Paul M. Hansen naggatågut OKarpoK.
»Adolf Jensen« . . .
(Fortsat fra side 18).
findes baderum både forude og på
mellemdækket, rindende varmt og
koldt vand, „træk og slip“ flere steder
— om bord på „UmarissoK" skulle
man sidde pa lønningen, når man
skulle træde af på naturens vegne —
og der findes en elektrisk opvaskema-
skine og en fuldautomatisk vaskema-
SKine.
Der findes to laboratorier om bord,
det ene til det grovere og det andet til
det finere arbejde. Der er agnrum, to
kølerum og et fryserum. Trawlspil,
langlinespil og spil til hydrografiske
undersøgelser er højtryksspil, og som
en sikkerhedsforanstaltning kan spil-
lene afbrydes og startes ved at trykke
på to knapper, der er anbragt i styre-
huset. AnKerKlyuset kan tøs op ved
eieKtrisk opvarmning, og spulevandet
Kan opvarmes til ad graner Celcius.
Der findes en vandevaporator, der kan
producere fem tons ferskvand af hav-
vand i døgnet.
SKibet havde ved ankomsten til
Godtnao sejlet i alt 2830 sømil, og ud-
over ubetydelige gener har alt virket
upaKiageiigt.
„Adolf Jensen" har en meget stor
aktionsradius, kan bl. a. benyttes ved
New Foundland og ved Island og er
isiorstærket med 14 mm plader i for-
skibet. Kaptajn J. Mortensen siger til
Grønlandsposten, at alle ønsker med
hensyn til det nye skib er blevet op-
fyldt. Hans erfaringer igennem godt
20 år i Grønland — han fejrer 25 års
jubilæum i Grønlands Fiskeriundersø-
gelsers tjeneste næste år — er så at
sige nedfældet i det nye skib. Vi ved,
at alle detaljer i tegningerne til „Adolf
Jensen" først blev godkendt, når J.
Mortensen havde sagt god for dem.
ET NYT LABORATORIUM
Nu er det nye skib ankommet til sin
fremtidige arbejdsplads, og som en
slags tak for andre nationers bidrag til
hav- og fiskeriundersøgelser ved de
grønlandske farvande benyttes skibet
i de første arbejdsdage til mærkning
af skællaks, hvor skotske og canadiske
havbiologer er stærkest engageret — i
samarbejde med Grønlands Fiskeriun-
dersøgelser — i bestræbelserne for at
løse gåden om laksens vandringer.
— Dr. Jaul M. Hansen, hvad er det
største ønske, Grønlands Fiskeriunder-
søgelser har nu, efter at have fået det
nye skib?
— Vort største ønske er et nyt la-
boratorium i Godthåb. Det nuværende
fiskeribiologiske laboratorium er ble-
vet for lille. Vi har faktisk fået reser-
veret en byggegrund, og vor arkitekt
regner med, at den nye bygning, der
skal rumme et tilstrækkeligt stort
laboratorium, et par lejligheder og
nogle gæsteværelser, kommer til at
koste ca. een mili. kr. Foreløbig har
vi kun en grundtegning, men da pla-
nernes virkeliggørelse ville betyde en
gevaldig hjælp for os, håber vi, at det
nye laboratorium bliver bygget så
hurtigt som muligt. De fleste af vore
biologer er gifte, og når vi skal udføre
vort arbejde tilfredsstillende, er det
nødvendigt, at én af biologerne er fast
stationeret heroppe. En sådan ordning
kan vi ikke gennemføre i dag på grund
af boligmangel.
— Mangler De arbejdskraft?
— Vi mangler en biologassistent,
men vi kan ikke udvide staben, før vi
får mere plads i Grønlands Fiskeriun-
dersøgelser. Hvis vi kunne få det nye
laboratorium i Godthåb, villet dette
problem blive løst.
— Det er også meningen, at vi skal
have en særlig afdeling i Grønlands
Fiskeriundersøgelser for sæler, mest
for klapmyds og grønlandssæl. Disse
to sælarter fanges i ynglefelteme uden
for Grønland, og da bestandene går
stærkt tilbage — deres unger fanges
bl. a. med køller — er det meningen,
at vi skal være med til at lave stati-
stik. Det kan vi gøre bl. a. ved at
samle sælernes tænder (til aldersbe-
stemmelser) og undersøge maveind-
holdene på fangne sæler. Vi kan f. eks.
udstationere en mand i en del af året
på et sted, hvor der fanges mange sæ-
ler. Resultaterne af undersøgelserne,
der også foretages af nordmænd og ca-
nadierne, skal benyttes i overvejelserne
om, hvilke fangstbegrænsninger, man
skal indføre. Man kan eventuelt regu-
lere fangsttiden, forbyde brugen af
helikoptere til at finde sælflokke og
tildele bestemte kvota til hvert skib,
der deltager i fangsterne.
— Man har ganske vist foretaget
mærkninger og undersøgelser af al-
derssammensætningen af sælerne — vi
har også ydet et lille bidrag hertil —
men materialet skal suppleres, og vi vil
gerne være med i dette arbejde. Det
kan vi dog ikke, før vi har løst plads-
problemet. Hvis vi kunne få bygget det
nye laboratorium i Godthåb, ville
chancerne for at deltage i sælundersø-
gelserne blive meget større, slutter dr.
phil. Paul M. Hansen.
EVINRUDE
1967
ERFARING GIVER STYRKE
mlslligtagkat nakussagsitsissarput.
1967
klngorartlgssai
Kaiaidlit-nunat tamékerdlugo nlorKutlglneKartarput
sitdlimatigineKartuéinarput.
tlkisltslssartua: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0.
Forhandles over hele Grønland. — Altid reservedele på lager.
Importør: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0.
motorip atorsimassup
nalinga angnerpåK
(tuniniaissarfingme)
Højeste brugtmotor værdi
(på markedet)
24