Atuagagdliutit - 12.10.1967, Blaðsíða 12

Bedre undervisning
i bygderne ønskes
Forslag om præmiering af lærere, der ønsker at undervise i mindre bygder,
og at børn fra de mindste bygder bliver anbragt på skolehjem, for at alle
børn i Grønland kan få den samme elementære undervisning.
Marius Abeisens forslag om nærmere præciserede retningslinier om lærer-
kræfter i mindre bygder blev modtaget med glæde af skoledirektionen, men
formanden for denne direktion, landshøvding N. O. Christensen gjorde opmærk-
som på de økonomiske konsekvenser, hvis alle skoler med mere end 12 elever
skal have veluddannede lærere. Han henviste til skoledirektionens beretning,
hvori der bl. a. står, at tilgangen af dobbeltsprogede lærere til bygderne er be-
skæmmende ringe. Forsøg med dobbeltsprogede lærere i bygderne har i hvert
eneste tilfælde givet negativt resultat, oplyste landshøvdingen.
HVIS TILFLYTTERNE IKKE SKAL
BLIVE PROLETARER I BYERNE —
Marius Abeisen mente, at det er en
fornuftig politik på længere sigt, at be-
folkningen i mindre bygder i fiskeri-
distrikterne efterhånden samles i byer
med erhvervsmuligheder — vel at
mærke, hvis man i forvejen har sør-
get for erhvervsmuligheder og boliger
i tilflytterbyerne. Men desværre findes
der den dag i dag byer, der ikke kan
tilbyde tilflytterne hverken indtje-
ningsmuligheder eller boliger, fordi til-
flytningen og befolkningstilvæksten i
byerne går hurtigere end boligbygge-
riet.
Selv i en tid med koncentrationspo-
litik må man ikke glemme en tids-
svarende undervisning af børn, der før
eller senere kommer til en by. Det kan
ikke være meningen, at tilflytterne
skal være proletarer, fordi de ikke har
haft mulighed for at få den samme
elementære undervisning som børn i
byerne.
Marius Abeisen udtrykte sin glæde
over skoledirektionens kæmpeaktivitet
i disse år for at højne undervisnings-
og uddannelsesstandarden i Grønland
og fortsatte bl. a.: — Lad alt andet end
undervisning af børn og oplysnings-
arbejde hos de voksne stagnere i byg-
der uden fremtidsmuligheder. Vi må
på en eller anden måde sikre, at alle
børn i Grønland får kvalificeret under-
visning i hovedfagene grønlandsk, reg-
ning og dansk — især i de sidste to fag.
CA. 10. PCT. AF SKOLEBØRNENE
HAR UKVALIFICEREDE LÆRERE
Forslagsstilleren nævnte, at der un-
dervises med kvalificerede lærerkræf-
ter hos eskimoerne enten i Alaska eller
i Canada, når der findes 12 skoleelever
i en bygd. En tilsvarende fast ordning
findes ikke i Grønland. Han henstil-
lede, at skoledirektionen tager spørgs-
målet op og fastlægger retningslinier
med hensyn til at forsyne mindre byg-
der med kvalificerede lærerkræfter.
Han var godt klar over, at en sådan
foranstaltning ville koste mange penge.
— Men jeg er overbevidst om, at pen-
gene kommer tilbage, sagde han og
oplyste, at ca. 10 pct. af alle skolebørn
i Grønland pr. 31/12 1965 blev under-
vist af læsere eller kateketskoleud-
dannede lærere. Disse lærere magter
ikke at give børnene en tilfredsstil-
lende undervisning i regning og dansk.
Marius Abeisen foreslog, at lærere,
som er villige til at undvære bylivets
fordele for at virke på mindre bygder,
bliver præmieret, for at der i alle
pitsaunermit pitsaunex
FORHANDLERE
OVERALT I GRØNLAND
CABINECURISER
Lgd. 610, br. 2,15 mtr. dyb
V-bund. Bygget i ren GLAS-
FIBER, konstr. Mar. Arch,
Robert Tucker, England. —
Rummelig kahyt m. 4 køjer,
toilet, stort pantry, håndvask,
ratstyring og vindspejl. Mo-
tor: 150 hk EVINRUDE m.
z-drive, Normalpris 41.500 kr.
— 1 stk. demonstrationsbåd
realiseres for 36.500 kr. fob
skib i København. — Samme
type beregnet for udenbords-
motor, brugt til udstilling
kun kr, 17,500,— (Normal-
pris 19.950 kr.)
SKIBSHØGSBERG
Kanalvej 49, Odense,
telefon (09) 12 06 70
tlgr.adr.: SKIBSHØGSBERG
skoler med 12 elever og derover kan
gives en forsvarlig undervisning. Efter
hans mening bør skolebørn fra byg-
der med mindre end 12 elever anbrin-
ges i byernes skolehjem, og man må
oprette flere viceskoleinspektørstillin-
ger. Efter den nuværende ordning an-
sætter man inspektører og viceinspek-
tører efter skolernes størrelser. Efter
Marius Abeisens mening bør skoledi-
striktets størrelse være afgørende for
antallet af skoleinspektører og vice-
skoleinspektører.
Formanden nævnte, at han i sommer
havde set et lærerpar, der lige var ble-
vet ansat i OmånaK-distrikt under me-
get ringe kår. — Når danske lærere
kan overvintre under så ringe kår,
må grønlænderne også kunne, sagde
Landsrådet vedtog forslaget til for-
højelse af honorarerne til kommune-
fogeder og kommunefogedassistenter.
Honoraret er nu fastsat efter to hoved-
kriterier, om der forefindes politi på
stedet og stedets indbyggerantal. Kom-
munefogeder på steder med industri-
anlæg vil også herefter få større ho-
norar, idet industrianlæg erfarings-
mæssigt giver mere arbejde for kom-
munefogeder.
Med det vedtagne forslag sker der
en fordobling af kommunefogedhono-
rarerne på de større steder og i byer
uden politi. Udgifterne til kommune-
fogedernes honorarer deles med poli-
tiet. Landsrådets merudgift bliver
30.000 kr. årligt.
Samtlige motorkøretøjer i Grønland
skal indregistreres fra 1. januar 1968.
Et udkast til en bekendtgørelse herom
blev modtaget af landsrådet. Bekendt-
gørelsen for Grønland vil indeholde
samme regler som i Danmark, men er
mere kortfattede.
Da politiet i Grønland ikke har sær-
lig motorteknisk indsigt, vil kontrollen
af motorkøretøjernes tekniske stand
blive ret summarisk. Justitsministeriet
overvejer til gengæld at lade en bil-
inspektør berejse Grønland i sommer-
månederne, ligesom importører af
brugte køretøjer opfordres til i egen
interesse at lade disse undersøge og
reparere inden afskibningen fra Kø-
benhavn.
Politiet vil ifølge bekendtgørelsen
have mulighed for at nægte indregi-
strering, hvis motorkøretøjet ikke er i
forskriftsmæssig stand.
Landsrådets sprog- og retskrivnings-
udvalg kan ventes omdannet. Det har
vist sig næsten umuligt at få udvalget
samlet een gang om året.
Der var i landsrådet enighed om at
støtte sprog- og retskrivningsudvalget
med hensyn til det grønlandske k. Ud-
valget kunne ikke tilslutte sig profes-
sor Erik Holtveds forslag om at gøre Q
autoriseret i stedet for stort K med
apostrof (K’). Q hører ikke hjemme i
det grønlandske alfabet, hed det i ud-
valgets beretning. Udvalget henstillede
han og oplyste, at en eventuel præmie-
ring af kvalificerede lærere i mindre
bygder vil blive behandlet under et
andet punkt.
Landshøvdingen oplyste, at skole-
direktionen forsøger at antage så
mange veluddannede lærere som
muligt. Han kunne ikke modsige
forslaget og sagde, at det ville have
været gavnligt, hvis tilflytterbør-
nene — også de unge — havde haft
en bedre skolegang, inden flytnin-
gen. Grunden til, at skoler med
mindre elever end 30 kun har én
lærer er, at der ikke er beskæfti-
gelse nok for to lærere. Ansættelse
af de få, veluddannede grønlandske
lærere sker ved at tilgodese hele
skolens tarv, oplyste han.
derfor, at stort K med apostrof opret-
holdes.
Efter en kort debat sendte landsrå-
det ændringsforslag til valgbestemmel-
serne til udvalgsbehandling. Det dre-
jer sig om Kaj Narups forslag til æn-
dring af tillægsmandatordningen. Efter
den nuværende ordning sker tildeling
af tillægsmandater på baggrund af
alle afgivne, gyldige stemmer. Kaj Na-
rup foreslog, at tillægsmandaterne til-
deles efter at de valgte kredsmedlem-
mers stemmer er gjort op. Han foreslog
ligeledes ,at valgdatoerne forskydes,
således at de forskellige valg i stedet
for at falde på samme dag fordeles
på hele valgperioden.
Peter Heilmann foreslog indført et
afkrydsningssystem, i stedet for at
vælgeren skal skrive kandidatens
fulde navn.
Endelig foreslog formanden, at for-
mandens suppleant blev indkaldt.
Hans korte erfaring havde vist ham,
at formanden ikke er i stand til at
varetage sin valgkreds’ interesser ved
siden af formandsarbejdet.
Skoledirektør Chr. Berthelsen op-
lyste i sin redegørelse i landsrådet, at
der ved skoleårets begyndelse er op-
rettet to realklasser i Egedesminde og
to i Godthåb. Der vil blive oprettet en
realskole i Julianehåb, så snart man
har tilstrækkeligt mange emner til
realklasserne.
Holsteinsborg og Sukkertoppen vil
med tiden få en real-overbygning, når
de har tilstrækkeligt mange elever.
I forbindelse med et spørgsmål fra
Elisabeth Johansen om skoleforholdene
i OmånaK distrikt oplyste skoledirek-
tøren, at spørgsmålet om et elevhjem
på udstederne i fangerdistrikterne
overvejes for tiden. Principielt ønsker
skoledirektionen, at de mindre børn
bliver så længe som muligt på ud-
stedsskolen, og at man forsøger at
placere flere kvalificerede lærere på
de mindre steder. Skoledirektøren un-
derstregede dog, at skoledirektionen
kæmper med store vanskeligheder her,
og han kunne ikke på stående fod sige,
om man kan gennemføre skolelovens
paragraf vedr. tilbud om lærekræfter
til de små steder.
' $.

Se godt efter .. . der skal stå
BOSCH
Bosch generatoren giver Dem
både startstrøm, lys og varme.
---Lader ved små motorom-
drejninger. ---Uundværlig til
vinterkørsel.----6 og 12 volt
på lager.
GODTHÅB ELEKTROVÆRKSTED
v. M. TROLLE . POSTBOX 38 . GODTHÅB . TLF. 1062
Telegramadresse:
ELTROLD
KAGER
Småkager - blandede kager - brune kager - nøddekager - lagkagebunde
sandkager og andre skærekager.
kigérxat - kågérKat åssigTngitsut akulerit - kågéncat kajortut - nøddekage
(KåKortarialik) - lagkagiliagssat - sandkagit - kågitdlo avdlat avgugagssat
repræsentation: B. INGERSL.EV PETERSEN, Romersgade llf København K.
Skal der
være
fest
så skriv
til os!
Leverandør til
Set. Georgs Gilderne
Skriv efter brochure I
Ballin & Co.
Vi kan levere alt, om det er forenings-,
havne- eller anden fest. De kan købe
næsten, hvad De har lyst til.
F. eks. har vi alle slags varer til TOM-
BOLAER. Disse kan bestilles efter vore
specielle tombolalister.
Yderligere har vi
ROULET, LYKKEHJUL, SKYDEBANE,
RINGSPIL, PILEKAST og FISKEDAM
og dertil hørende varer.
Ligeledes ANDESPIL, LEGETØJ til
juletræsfester, HUER, HATTE, SPØG
og SKÆMT til nytårsfester.
Skal De have basar i vinter?
Bestil varerne til basaren i god tid.
Afregning efter afholdelse af basaren.
For foreninger afregning efter festen.
BADSTUESTRÆDE 15
KØBENHAVN K.
Kort fra landsrådet
12