Atuagagdliutit - 12.10.1967, Blaðsíða 25

450 boliger ekstra
påkrævet inden 70
Stadig ingen egnede huse til fangerdistrikteme — Betænkelighed ved at
lade tilflyttere nøjes med gamle huse.
I denne måned afgøres det, om en ansøgning om ekstrabevilling til bygning
af 450 huse inden 1970 kan imødekommes. Ansøgningen behandles i regeringens
økonomiudvalg, og Ministeriet for Grønland anser det på grund af den spændte
økonomiske situation i Danmark for tvivlsomt, om ansøgningen vil blive efter-
kommet. Ekstrabevillingen er imidlertid meget påkrævet, som landsrådet er-
klærede i en udtalelse efter en boligdebat.
Forud for debatten havde man be-
sigtiget et demonstrationshus i Godt-
håb, der er et af en række huse i
GTOs nye typehusserie. Der var al-
mindelig tilfredshed med husets ind-
retning, hvorimod den håndværks-
mæssige udførelse vakte en del kritik.
INDENDØRS SÆLFLÆNSNING
Medlemmerne fra Nord- og Østgrøn-
land fremhævede, at det tilsyneladen-
de endnu ikke var lykkedes GTO at
skabe en hustype, der var egnet til
Nord- og Østgrønlands mere barske
klima. Der efterlystes flere valgmulig-
heder og billigere typer. Repræsen-
tanterne fra fangerdistrikterne ønske-
de endvidere huse indrettet, så der
kunne flænses sæler indendøre om
vinteren.
Landshøvding N. O. Christensen, der
er formand for boligstøtteudvalget,
gjorde opmærksom på, at der hos
samtlige kæmnere og byggeledere fin-
des tegninger til de forskellige typer.
Der er i dag 14 hustyper med ialt 30
variationer at vælge imellem. Hvis
type 8 i den nye serie ikke fandtes
velegnet til fangerdistrikterne, som det
havde været forudset, måtte landsrå-
det påny anmode ministeriet om at
finde en egnet type. Den nye type 8
skulle koste 63.000 kr. uden installa-
tioner, og for en familie med tre børn
ville huslejen blive mindre end 150
kr. om måneden. Man havde således
i hvert fald opnået at få en forholds-
vis billig hustype.
BEFOLKNINGEN BØR SPØRGES
FØR NYE HUSTYPER UDVIKLES
Erling Høegh fastslog, at der tilsy-
neladende var hustyper nok at vælge
imellem, og at boligstøtteudvalget iøv-
rigt arbejdede på at få flere præfabri-
kerede typer godkendt. „Men når
medlemmerne fra fangerdistrikterne er
så enige i deres kritik, må der være
noget om snakken", sagde formanden.
Han foreslog at rette henvendelse til
GTO om at udvikle en hustype spe-
cielt til mindre steder. løvrigt mente
han, at GTO burde undersøge befolk-
ningens ønsker, før teknikerne blev
sat i gang med at udarbejde nye hus-
typer.
I tilknytning til en forudgående ty-
pehus-debat, hvoraf det var fremgået,
at Thule var interesseret i et præ-
fabrikeret hus af den såkaldte „Trelle-
borg-type", foreslog Erling Høegh, at
der til næste år blev fremskaffet mere
materiale om forskellige hustyper, så
landsråds-debatten ikke blev ført i
blinde.
ER TILFLYTTERE BEDST
TJENT MED BRUGTE HUSE?
Edvard Reimer foreslog, at ældre
huse blev overdraget tilflyttere, mens
de nye huse i første omgang tildeltes
den fastboende befolkning. Mange til-
flyttere kunne ikke klare omkostnin-
gerne ved et nyt hus og ville i flere
tilfælde være bedst tjent med et brugt
hus.
Forslaget medførte en længere di-
skussion, hvorunder det blev fastslået,
at boligstøttehusene skal fordeles af
kommunalbestyrelserne i samråd med
boligstøtteudvaiget. Flere medlemmer
fandt det betænkeligt, at tilflytterne
skulle have huse, andre ikke ville bo
i, og det blev fremhævet, at der i hvert
fala ikke måtte være tale om sund-
hedsfarlige boliger. Det kunne give
tilflytterne en dårlig start.
En oplysning fra Edvard Reimer om,
at tilflytterfamilier brugte flyttepræ-
mien til at betale første afdrag på et
hus med, i stedet for at købe møbler
for pengene, hvilket de er beregnet
til, blev mødt med beklagelse af
landshøvdingen. Hvis en tilflytterfa-
milie stod uden midler, måtte det være
det kommunale forsorgsudvalgs op-
gave at yde økonomisk støtte.
Debatten sluttede med vedtagelsen
af en udtalelse til støtte for ministe-
riets ansøgning om en ekstrabevilling
til 450 boliger inden 1970. I udtalelsen
erkender landsrådet den anspændte
økonomiske situation, der hidtil har
gjort bevillingen tvivlsom, men hen-
viser til den akutte boligsituation i
Grønland. Der peges på de mange sa-
neringsmodne og overbefolkede boli-
ger og på tilflytterproblemerne. Hvis
der ikke gives tilflytterne en hånds-
rækning i starten kan det få alvorlige
konsekvenser såvel socialt som men-
talt, erklæres det i landsrådets ud-
talelse.
1970 tikitinago ingmikut igdlu-
liagssat 450-it pissariaKartut
piniartoKarfingne igdlugssanik piukunartunik sule sarKumerso-
KångitsoK — nugtertut igdlune pisorKanitmeKarnigssåt nangå-
ssutigineKartoK
Kåumåme tåssane aulajangivfigineuartugssauvoK 1970 tikitinago igdluliagssa-
nut 450-inut ingmikut akuerssissutigssanik Kinutigissat akuerinenarsinaunersut.
Kinutigissan nålagkersuissut aningaussarsiorneu pivdlugo atautsimititåine o»ca-
luserineKåsaoK, åmalo ninutigissap akuerinexarsinaunigsså Kalåtdlit-nunånut
ministerieKarfiup uularnartutut isumanarfigå Danmarkime aningaussarsiorner-
mut tungassutigut ajornartorsiorneK pissutigalugo. kisiåne ingmikut akuerssi-
ssutigssat pissariaicartorujugssuput, sordlo igdlonarneK pivdlugo OKatdliserérni-
kut landsrådip oKauseKautigissamine onautigisimagå.
OKatdlinigssaK sujoncutdlugo Nung-
me igdlo takutitagssiaic Kimerdlorne-
KarsimavoK, tåuna tåssauvdlune
GTO-p igdlunik nutålianik åssigingit-
sunik ilusilersuisimanerane igdlut ar-
dlagdlit ilåt. igdlup iluarsartuneicar-
nera nåmaginartineKarpoK, kisiåne su-
lissartut suliait issornartorsiorneKa-
ngåtsiardlutik.
igdlup iluane puissinik
pilagtarneK
Avangnånit Tunumitdlo ilaussortat
ersserKigsarpåt GTO sule iluagtitsisi-
masorinångitsoK Tunup åmalo Avang-
nåta silånut atoruminåinerussumut
piukunartunik igdluliagssanik. maicai-
ssineicarput Kinigagssat ardlaicarneru-
ssut ilusilersugkatdlo akikinerussut.
kisalo piniartoKarfingnut sivnissut
kigsautigåt igdlut iluarsartuneKåsa-
ssut ukiunerane igdlup iluane puissi-
nik pilagfiusinångordlugit.
landshøvdingip N. O. Christensenip,
boligstøtteudvalgimut sujuligtaissu-
ssup, sianigerKuvå kæmnerine bygge-
lederinilo tamane igdlut åssigingitsut
titartarnere navssågssaungmata. ig-
dlut åssigingitsut 14-it uvdlumikut
navssågssåuput 30-ngordlugit avdlå-
ngorartineKarsinaussut. nutåliane type
8 piniartoKarfingnut piukunångitsutut
isumaicarfigineKarpat, måssa tamåna
nautsorssutausimagaluartOK, lands-
rådip ministerie KinuvigenclgtariaKar-
på piukunartumik navssårnianuivdlu-
go. type 8 nutåK Kutdlernut avdlanut-
dlo ikussugartaKartinane 63.000 kruni-
nik akeKartugssauvoK, ilaKutaring-
nutdlo pingasunik mérartalingnut ig-
dlumut akiliutigssaK Kåumåmut 150
kruninit mingnerussugssauvoK. taima-
lo tamatumuna igdlo type nutåK aki-
kikulugtoK pineKarsinangorsimavoK.
igdlut typet nutåt ineriartortine-
Kalersinagit inuit aperssorneKar-
tarianarput
Erling Høeghip erssencigsarpå ig-
dlut åssigingitsut Kinigagssat nåmag-
kunaraluartut, åmalo boligstøtteudval-
ge suliuartoK igdlut piaritdlisagkat
amerdlanerussut akuerineKartiniar-
dlugit. „kisiåne ilaussortat piniarto-
Karfingnit pissut issornartorsiutiming-
ne isumaKatigingmata asulinaK OKa-
lungnaviångitdlat," sujuligtaissoK tai-
ma OKarpoK. sujunersutigå GTO såg-
figineKåsassoK igdlumik type-mik nu-
tåmik sanarKuvdlugo pingårtumik nu-
naKarfingnut mingnerussunut. kisalo
isumaKarpoK GTO-p inuit kigsautait
misigssortariaKarai teknikerit igdlu-
nik nutåliagssanik suliaringnilersina-
git.
igdlut åssigingitsut pivdlugit OKat-
dliserérnermut atatitdlugo, tamatu-
mane erssersimavdlune, Thuleme so-
KutigineKartut igdlut piaritdlisagkat
taineKartut „Trelleborg-type“, Erling
Høegh sujunersuivoK ukiume tugdler-
me igdlut åssigingitsut pivdlugit ator-
tugssat amerdlanerussut pigssarsiari-
neKarumårtut landsrådip OKatdlinera
maungåinartariaKångingmat.
nugtertunut ajungineruva igdlut
atornikut atusavdlugit?
Edvard Reimerip sujunersutigå ig-
dlut atorneKarérsimassut nugtertunut
atugagssångortineKarnigssåt, igdlutdle
nutåt autdlarKautåne nunaKarfiup
inuvinut atugagssångortitanuivdlugit.
nugtertut ilarpagssuisa igdlunut nutå-
nut aningaussartutit akilersorneK sa-
perpait amerdlanertigutdlo pitsauner-
påusavdlune igdlo atorneKarsimassoK
atoruniko.
sujunersutip nagsatarå sivisumik
OKatdlineK, tamatumane aulajangiu-
neKardlune boligstøttimit igdluliat
kommunalbestyrelsinit avguåuneKar-
tåsassut boligstøtteudvalge suleKati-
galugo. ilaussortat ardlagdlit nangå-
nartOKartipåt nugtertut avdlat inigiu-
mångisåinik igdlugssaKarnigssåt, er-
sserKigsarneKarpordlo tamåko per-
Kingnigssamut navianartussariaKå-
ngitsut. taimaisiornikut nugtertut aut-
dlarnernerdliortineKarsinåuput.
Edvard Reimerip nalunaerutiging-
mago nugtertunut kajumigsautisiag-
ssat akiliutigineKartartut igdlumut
akiliutigssatut sujugdlertut peKutinik
pisissutiginigssånut taorsiutdlugit, ta-
matumungame nautsorssussaungmata,
landshøvdingimit aj orusutigineKarpoK.
ilaKutarit nugtertut aningaussauteKå-
ngigpata kommunip isumagingnigtuti-
taisa namagsiniagagssaråt aningau-
ssatigut tapersisavdlugit.
OKatdlineK naggaserneKarpoK 1970
tikitinago igdlunut 450-inut ingmikut
akuerssissutigssanik ministeriep Kinu-
tigisså tapersersordlugo oKauseKauti-
nik. oKauseKautine landsrådip påsiv-
dluarsimanerarpå aningaussarsiorni-
kut ajornartorsiorneK måna tikitdlugo
akuerssissutigineKartugssanik Kular-
narsisitsisimassoK, kisiåne Kalåtdlit-
nunåne igdloKarniarnikut pissutsit
ajornartorsiornangårtut ilisimarKuv-
dlugit. uparuarneKarput igdlut taor-
serneKartariaKalersorpagssuit åma ig-
dlut inoKarpatdlårtut åma nugtertut
pivdlugit ajornartorsiutit. nugtertut
autdlarKautånile ikiorserneKångigpata
tamåna ilungersunartunik kingune-
KarsinåusaoK inoKatigingnermut isu-
maliortautsimutdlo tungassutigut, tai-
ma agdlagsimavoK landsrådip oKause-
rissaine.
FIAT600
KVIK I TRAFIK
Leveret Godthåb KR. 6.900
Økonomivognen i klasse 1 A, den S
populære FIAT600D/770E med 7701
ccm motor på 32 HK (SAE) En hurtig |
og økonomisk vogn. FIAT 600
har nedklappeligt bagsæderyglæn,
der giver ekstra bagageplads ■*- \
god plads til 4 voksne ★ varme,
| defroster og sprinkleranlæg * over-
| dimensionerede FIAT-bremser, der
| giveir ekstra sikkerhed.
B 1 år« fabriksgaranti, resp. 15.000 km *
jj dobbeltslkret mod ruttangreb ★ billig«
| reservedele. ★ Der er en FIAT for §
ethvert behov.
KOM IND OQ PRØV CEN f
Flere modeller på lager og der bliver stort
reservedelslager i Godthåb.
ENEFORHANDLER FOR GRØNLAND
*I/S ARCTIC ENTERPRISE
A. Bolvinkel, Jemtelandsgade 1, København S
Telegramadresse: Enterarctic.
Kalåtdlit-nunåne akigssarsiat
ugsagsårutaujungnaersimåput
landshospitale sulissugssaileKinermik ajornartorsiortois
Nungme landshospitale ajornartor-
siulersimavoK igavfenarfingne suli-
ssugssailemneK pissutigalugo. agdlå-
me igavfik nerissamikut kigdlilersu-
gåungitsunut iggdssissartoic matunger-
ssaisimagaluarpoK, tamånale pingitsor-
tineKarsinausimavdlune, kisiåne nd-
parsimassunut ingmikut nerissagssiu-
tariaxartunut igavfiup ndmagsisinau-
ssai sule migdlisimassorujugssujudi-
narput, hospitalimilo sujulerssuissut
nakorsanut sujunersutigissariaKarsi-
mavåt ingmikut nerissagssiutagssat
pissariaKarnerpånuinaK kigdleKarter-
Kuvdlugit.
„aussaK måna Nungme igavfingme
ikiortaussunik amigauteKarsimavoK,"
taima OKarpoK hospitalime inspektø-
riussoK J. Jørgensen, „tamatuma ajor-
nartorsiuteKartisimavåtigut, kisiåne
igavfik sulissorissavtinut atorneKar-
tartOK matugavtigo ikiortit mardluk
sipårsimavavut, ajornartorsiutdlo ima-
Ka KångerneKarsimasinaugaluarpoK
nerissat nalinginaussut Nungme su-
torniartarfingnit tuniuneKarsimaga-
luarpata. kisiåne sulissugssaileKiner-
put radioavisime erKartorneKariarmat
nutånik ardlalingnik ikiortitårsima-
vugut, nerissamikutdlo kigdlilersu-
gåungitsunut igavfingme pissutsit a-
jornartorsiornarpatdlårungnaerput."
„kisiåne ingmikut nerissagssiutaria-
Kartunut igavfingme pissutsit sule
iiungersunaKaut. ingmikut itunik ne-
rissalissarneK nakorsautitordlune na-
korsartitunut pingårutileru j ugssuvoK,
igavfiuvdlo tåussuma nåparsimassut
16—17 ingmikut nerissagssiukajugtar-
pai. uvdlumikutdle nåparsimassut 6-7
kisimik ingmikut nerissagssianik tai-
mågdlåt pisinåuput."
„ingmikut nerissagssiat pencigsår-
dluinartumik suliarineKartariaKartar-
put. tamatumane pissariaKarput inuit
pikorigsorujugssuit ingmikut iliniarti-
tausimassut, påsinarsisimavordlo pig-
ssarsiariuminaitsoru j ugssussut. augu-
stip autdlarKautåne igassumut ikior-
taussut mardluk autdlarsimåput, okto-
berivdlo 17-iåne kingugdleK autdlå-
saoK, månékorpiardlo atautsimik ima-
Fofo -1- 10 B/o
Omsfri til Grønland og Færøerne.
Farve- og sorthvid-film frem-
kaldes.
Fotohuset, Box 210, Esbjerg
lunit nutånik ardlalingnik pigssarsi-
nigssaK ilimanångilaK. Danmarkime
tamåko amigautigineKarput, åmalo
uvdlumikut Kalåtdlit-nunåne akig-
ssarsiat danskit akigssarsiåinit ming-
nerulårput, taimåitumigdlo ugsagsåru-
téungitdlat."
„nerissaKarnermut sujunersuissar-
tOK Birgit Esmark inatdlugo økono-
matut pigssarsiarisimavarput, kisalo
Sisimiune nåparsimavingme økonoma
atartorsimavarput tåvane sivisulårtu-
mik pingitsorsinaoriarmåssuk. kisalo
økonoma uvdlune måkunane K’asigiå-
nguane nåparsimavingmut autdlar-
tugssaussoK maunga Nungmut sangu-
tiniarssarårput. tamåkule tamarmik
ajornartorsiorneK pivdlugo avdlatut
ajornartumik ikiorsiniutauginarat-
dlarput.
„igavfiup ingmikut nerissagssianut
atortup matuneKardluinarnigsså år-
dlerinarunångikaluarpoK, kisiåne pi-
ssusiussartut atortineKarKilernigssånut
månåkorpiaK ilimanauteKångitdlui-
narpoK. tamatumunga atorfit pileri-
narnerulersiniartariaKarput, tåssalo
imåipoK ajornartorsiut tåssauvdlune
akigssautit pivdlugit aperKut. tamatu-
ma iluarsineKarnigssåta tungånut ne-
riugpugut igassunut ikiortaussugssa-
nik danskit nåparsimavinit pissunik
ministeriep pigssarsissutisagåtigut
åtartugkatut tungaveKartitdlugit," tai-
ma naggasivoK hospitalime inspektø-
riussoK Jørgensen.
tåssåuput Kalåt-
dlit-nunåne reje-
nut Kalorssuit a-
torneKarn erss alt.
Den kongelige grønlandske
Handelime piånerpåmik pisia-
rineKarsinåuput.
r'vistenseies
VAADBINDERI */s
SKAGEN • TELF 4I477 • ETABI .1879
uvdlumikut sikåvaraicarpat
Hvis der var nogen cerut i dag,
KiteKuteKar-
der fortjente
tariaKartumik
et mavebælte,
tassaussariaKarpOK KING EDWARD
så må det være KING EDWARD
HNGEBWMD
r
GRENAA
MOTOREN
— angatdlatinut tamanut atorsinaon
— til alle formål
“1
E
pineKarsinauvOK 30-nlt 360 hestlllngnut 1—2 åma 3
cylindereKardlune. elektrisk omstyrlnglllk — 2 takts
Semi-Diesel Ingnåtdlaglssamlk autdlartartOK ulug-
tartunlgdlo sarpillk. — akikitsut nåvferardlugitdlo akllersorneKarsInaussut.
slkunik ajornartorsluteKar-
slnauneK pissutigalugo mo-
torlt åssigingitsut tamar-
mik pislarltlnekarsinåuput
slsangmik mångertornluit-
sumik sarpé ulungnaler-
dlugit.
Af hensyn til lsvanskellg-
hederne kan
alle motortyper
leveres med
skrueblade af
rustfrit stål.
nakuaK isumangnait-
sok OllattmgltsoK
IkussQkumlnartoK
sivisQmik piussartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
Leveres fra 30 til 360 HK i 1-. 2- og 3-cylindret udførelse. Eektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Seml-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
25