Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 12.10.1967, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 12.10.1967, Blaðsíða 10
Grønlandske lønninger kan ikke friste mere Landshospitalet i vanskeligheder på grund af arbejdskraftmangel. Landshospitalet i Godthåb er kommet i en ubehagelig situation på grund af arbejdskraftmangel i køkkenregionerne. En overgang var der fare for en luk- ning af fuldkost-køkkenet, hvilket har kunnet undgås, men diæt-køkkenets kapacitet er fortsat stærkt indskrænket, og hospitalsledelsen har måttet hen- stille til lægerne at begrænse ordineringen af diæter til det strengt nødvendige. OFFICIELLE MEDDELELSER NALUNAERUTIT „Der har i sommer været mangel på køkkenmedhjælpere i Godthåb," si- ger hospitalsinspektør J. Jørgensen. „Det har bragt os vanskeligheder, men vi sparede to medhjælpere ved at luk- ke personalekøkkenet, og problemet kunne eventuelt være blevet løst ved, at den almindelige kost var blevet le- veret fra restauranter i Godthåb. Ef- ter at radioavisen har omtalt vor ar- bejdskraftmangel, har vi imidlertid fået flere nye medhjælpere, og situa- tionen i fuldkost-køkkenet er ikke længere akut. „Derimod er situationen i diæt-køk- kenet stadig alvorlig. Ordineringen af diæter er et vigtigt led i den medicin- Ærefuldt hverv Magister Sv. Aa. Horsted, Grønlands Fiskeriundersøgelser, har modtaget et ærefuldt hverv. Den internationale kommission for fiskeriet i det nord- vestlige Atlanterhav (ICNAF), der har 14 medlemslande, har udpeget ham som formand for sin videnskabelige og statistiske afdeling efter dr. Tem- pelmann, Canada. Valget af den danske videnskabs- mand var et udtryk for medlemslan- denes respekt for det arbejde, der ud- føres ved Grønland af Grønlands Fi- skeriundersøgelser. ske behandling, og normalt leverer køkkenet diætmad til 16—17 patienter. I dag kan kun 6—7 patienter få den særlige, skånsomme kost. „Diæt-kosten må tilberedes meget omhyggeligt. Det kræver højt kvalifi- ceret personale med en særlig uddan- nelse, og det har det vist sig meget vanskeligt at skaffe. Den 1. august rejste to økonoma-assistenter, og den 17. oktober rejser den sidste, og der er ikke i øjeblikket udsigter til at få en eller flere nye. I Danmark er der også mangel på dem, og den grønland- ske løn ligger i dag en smule under den danske, så der er ikke rigtigt no- get, der trækker". „Vi har fået kostkonsulent Birgit Esmark til at springe ind som økono- ma, og desuden har vi udlånt økono- maen fra Holsteinsborg sygehus, hvor man kan klare sig et stykke tid uden. Endvidere søger vi at få omdirigeret en økonoma, der i disse dage skulle udrejse til Christianshåb sygehus, her til Godthåb. Men det er alt sammen nødløsninger." „Der er næppe fare for, at vi helt må lukke diæt-køkkenet, men i øje- blikket er der absolut heller ingen ud- sigter til, at vi kan få en normal si- tuation igen. Det ville kræve, at stil- lingerne blev gjort mere tiltrækkende, og det vil igen sige, at problemet fak- tisk er et lønspørgsmål. Indtil det bli- ver løst, lykkes det forhåbentligt mi- nisteriet at skaffe os økonoma-assi- stenter fra danske sygehuse på udlåns- basis," slutter hospitalsinspektør Jør- gensen. Kalåtdlit-nunåta tunuane aulisarneK pivdlugo 20. april 1967-ime Norgemik isumaKatigissumik Nalunaerut 31. juli 1967-imérsoK. kungip perKussutå nåpertordlugo Dan- markip 19. juni 1967-ime, inatsissartut ta- matumunga akuerssissuteKarnermingnik 30. maj 1967-ime nalunaeruteKarérneratigut, Kalåtdlit-nunåta tunuane aulisarneK piv- dlugo Danmarkip Norgevdlo akornåne isu- maKatigissut 20. april 1967-ime Oslo-me at- siorneKarsimassoK atortugssångortisimavå. isumaKatigissut tåssungalo tapiussumik agdlagtugaussut imatut oKausertaKarput: isumaKatigissut Danmarkip Norgevdlo akornåne Kalåtdlit- nunåta tunuane aulisarneK pivdlugo kungeKarfingme Danmarkime nålagker- suissut kungeKarfingmilo Norgeme nålag- kersuissut Kalåtdlit-nunåta tunua pivdlu- go danskit norgemiutdlo isumaKatigissutå- ta 9. juli 1924-imérsup atorungnaernerata kingorna norgemiutut nålagauvfingme i- nugtaussunut ajornartorsiutausinaussut tai- måitut årKingneKarnigssånik kigsautigissat nåpertordlugit, måkuninga isumaKatigissu- teaarput: ingmikortOK 1. 1. Norgeme nålagauvfingme inugtaussut norgemiutdlo angatdlatait 10. juli 1977 ti- kitdlugo danskisut inugtåussuseKartunut danskitdlo angatdlatåinut naligititaussumik pisinautitauvdlutik Kalåtdlit-nunåta tunu- ata sineriåta ilåta avatåne Lindenovs fjordimit (avdlorniussaK sanimukartoK 60° 27’) Nordostrundingip (avdlorniussaK sani- mukartoK 81°) tungånukartume aulisarsi- nautitåusåput. 2. ingm. 1-ime tungavigissaK taineKartoK nåpertordlugo imane pineKartune danski- nit ingerdlåssat ingmikut akuerssissutinik patsiseKartitauvfine pivfigssame tainexar- tume norgemiut ingerdlåssait tamatuma å- ssinganik akuerssissuteKarfigineKartaru- mårput. akuersslssuteKarnerne malerua- gagssiat ersserKingnerussut pissortaKarfe- Karnikutdlo KanoK iliornigssaK norgemiut pissortaisa sussagssaKartut isumaKatiginia- rérnerisigut aulajangerneKåsåput. ingmikortOK 2. 1. påsinarsisagaluarpat årKigssussineK ingmikortume 1-ime taineKartoK Kalåtdlit- nunåmiut aulisarnerånut takutineKarsinau- ssumik ajoKutaussoK årKigssussineK soraer- sinekarslnauvoK pivfigssaK pineKartoK nå- tinago, piårnerpåmigdle 10. juli 1972-imit atulersugssamik. 2. danskine nålagkersuissut åndgssussi- nermik soraersitsismauneK atorumalisagu- niko mingnerpåmik ukiumik atautsimik sujorKutsivdlutik norgeme nålagkersuissut tamatuminga nalunaerfigisavait. 3. norgeme nålagkersuissut KinuteKarne- ratigut tamatuma kingorna isumaKatigi- ssuieKartut isumaKatigingnialisåput suju- nertaralugo ajornartorsiutit ingmikortume 1-ime ingm. 1-ime pivfigssame taineKar- tume sule tåussumalo tungånut Kalåtdlit- nunåta tunua pivdlugo 9. juli 1924-me dan- skit-norgemiutdlo akornåne isumaKatigl- ssutip nanerata kinguneranik norgeme nå- lagauvfingmut inugtaussunut atutut år- KingneKarnigssåt. 4. danskine nålagkersuissut ingm. 2. nå- pertordlugo norgeme nålagkersuissunik na- lunaeriigingningnerata kingorna Kåumatit arimigdiit Kangiutinagit isumaKatigingni- arneni laimåitut isumaKatigilernernnk nag- saiaKangigpata suliagssaK lsumaKaugingni- artut lamarmik kigsauteKarnerat maiiguiu- go ingmikut suuagssaKartitauvdiuiik a- lautsimititanut igdlugingnit tamanit mar- diungnik sivnissoKarfigineKartunik åmalo akunermiliutumut isumaKatigingniuteKar- tut — isumaKatigisinåungikumk — peKati- gigdlutik svenskit nålagkersuissuinut ti- kuarKussåinut sarKumiuneKåsaoK. ingmi- kut suiiagssaKartitauvdlutik atautsimititat ingm. 2-me pivfigssautitap nånginerane auiajangissoKarsinåusångigpat åmalo tai- mailiornigssaK nalerKusorineKarpat årKig- ssussinerup ingmikortume 1-ime tainexar- tup nånigssåta kinguartikatdlarnigssånik aulajangisinåuput, ingmikortumile tåssane l-me pivfigssaK taineKartoK Kångernago. ingmikut suiiagssaKartitauvdlutik atautsi- mititat aulajangigait uniorKutitagssåungit- sutut isumaKatigingniartut akuerssissutigi- savait. ingmikortOK 3. danskit norgemiutdlo nålagkersuissuisa sussagssaKartut akornåne ersserKingneru- ssumik OKalOKatiglssuteKarérnerme imap ilåta ingmikortume 1-ime taineKartup ilu- ane norgemiut angatdlatåinut pilersuivfig- ssanik atautsimik ardlalingnigdlunit åmalo pivfigssame ingmikortume 1-ime, tak. ing- mikortOK 2, taineKartume pilersitsineKå- saoK. ingmikortOK 4. 1. isumaKatigissut tåuna Københavnime atortugssångortineKåsaoK atortugssångor- titsinigssamutdlo atortut taortigineKåsåput. 2. isumaKatigissut 10. juli 1967-imit uv- dlordlo tåuna ilångutdlugo atulerpoK. suliarineKarpoK Oslo-me 20. april 1967- ime danskisut norgemiututdlo agdlarKår- nere mardlungordlugit, åmalo OKausertai tamarmik åssigingmik atorsinåussusexarti- tauvdlutik. KungeKarfiup Danmarkip nålagkersuissue sivnerdlugit: John Knox KungeKarfiup Norgep nålagkersuissue sivnerdlugit: John Lyng Kalåtdlit-nunåta tunuane aulisarneK piv- dlugo Danmarkip Norgevdlo isumaKatigi- ssutånut tapiussumik agdlagtugkat Kalåtdlit-nunåta tunuane aulisarneK piv- dlugo Danmarkip Norgevdlo akornåne isu- maKatigissumut uvdlume atsiorneKarsima- ssumut atatitdlugo nunat tåukua mardluk nålagkersuissue måkuninga OKauseKarni- arput: isumaKatigingniartut kigsautiginartipåt Kalåtdlit-nunåta tunuane aulisarnermik i- nutigssarsiornerup ineriartortinigsså piv- dlugo åma pivfigssap isumaKatigissuteKar- fiussup Kångiuterérneratigut peKatiging- neK tungavigalugo suleKatigingniarsinau- nigssap misigssorneKarnigsså, pingårtumik Kalåtdlit-nunåmiut inutigssarsiutaisalo ilu- aKUserniarneKarnigssåt sujunertaralugo. suliarineKarpoK Oslo-me 20. april 1967 danskisut norgemiututdlo agdlarKårnere mardlungordlugit, åmalo OKausertai tamar- mik åssigingmik atorsinåussuseKartitauv- dlutik. Danmarkime nålagkersuissut sivnerdlugit: John Knox Norgeme nålagkersuissut sivnerdlugit: John Lyng atortugssångortineKarneranut atortut Kø- benhavnime taortigineKarput 10. juli 1967, tamatumalo kingorna isumaKatigissut atu- lerdlune. Udenrigsministeria, 31. juli 1967. Hans Sølvhøj Kalåtdlit-nunåta tunuata sineriåta ilåta il. il. angatdlavigineKarnigssånut danskit is- landimiutdlo umiarssuaisa akuerssissumik pissugssaunerat pivdlugo nalunaerutip a- torungnaerneranik Nalunaerut, 5. juli 1967-imit (Nal. nr. 309) 10. juli 1967-imit atulersumik Kalåtdlit- nunåta tunuata sineriåta ilånik il. il. a- ngatdlaviginigssånut danskit islandimiut- dlo umiarssuaisa akuerssissumik pissug- ssaunerat pivdlugo 5. juli 1924-mit nalunae- rut nr. 194 atorungnaersineKarpoK. Kalåtdlit-nunånut ministereKarfik, 5, juli 1967 Carl P. Jensen /H. Lassen ESBJERG MUSIK IMPORT TORVEGADE 6 . ESBJERG Bekendtgørelse af 31. juli 1967 af overenskomst af 20. april 1967 med Norge om fiskeri ved Østgrønland. Ved kgl. resolution af 19. juni 1967 har Danmark, efter at folketinget den 30. maj 1967 har meddelt sit samtykke dertil, rati- ficeret den under 20. april 1967 i Osio un- dertegnede overenskomst meliem Danmark og Norge om fiskeri ved Østgrømand. Overenskomsten og den dertil knyttede tillægsprotokol har følgende ordiyd: OVERENSKOMST mellem Danmark og Norge om fiskeri ved Østgrønland. Regeringen i Kongeriget Danmark og re- geringen i Kongeriget Norge er ud fra ønsket om at løse sådanne problemer, som måtte opstå for norske statsborgere efter udløbet af den dansk-norske overenskomst af 9. juii 1924 angående Østgrønland, bievet enige om løigende: Artikel 1. 1. Norske statsborgere og fartøjer skal indtil den 10. juli 1977 ny ae lige ret med danske statsborgere og fartøjer i henseende til fiskeri i farvandene ud for den del af Grønlands østkyst, som strækker sig fra Lindenovs fjord (60° 27’ nordlig bredde) til Nordostrunaingen (81° nordlig oredde). 2. I overensstemmelse med det i stk. 1 anførte princip vil, i det omfang hvori dansk virksomhed i de pågældende far- vande måtte blive gjort betinget af særlig tilladelse, sådan tilladelse i det nævnte tidsrum blive meddelt også til norsk virk- somhed på tilsvarende måde. De nærmere retningslinier for og den administrative fremgangsmåde ved tilladelsernes meddel eise fastsættes efter drøftelse med ver kommende norske myndigheder. Artikel 2. 1. Skulle det vise sig, at den i artikel 1 nævnte ordning medfører påviselige skade- virkninger for den i Grømand bosatte be- folknings fiskeri, kan ordningen bringes til ophør inden udløbet af det omhandlede tidsrum, dog tidligst med virkning fra den 10. juli 1972. 2. Såfremt den danske regering ønsker at gøre brug af den i stk. 1 hjemlede ad- gang til at bringe ordningen til ophør, skal den underrette den norske regering herom med mindst et års varsel. 3. På den norske regerings anmodning skal der derefter optages forhandling mel- lem parterne med henblik på løsning af sådanne problemer, som endnu og indtil det i artikel 1, stk. 1, nævnte tidspunkt måtte bestå for norske statsborgere som følge af udløbet af den dansk-norske over- enskomst af 9. juli 1924 angående Østgrøn- land. 4. Fører sådanne forhandlinger ikke til enighed inden seks måneder efter, at den danske regering har underrettet den norske regering i henhold til stk. 2, kan sagen på hver af parternes begæring forelægges for et nævn bestående af to repræsentanter fra hver side samt en opmand, som par- terne — i mangel af enighed — i fællesskab vil opfordre den svenske regering til at udpege. Nævnet kan, såfremt en afgørelse ikke vil kunne foreligge inden udløbet af den i stk. 2 nævnte frist, og hvis det i øv- rigt måtte skønnes rimeligt, træffe bestem- melse om en midlertidig udsættelse af den i artikel 1 omhandlede ordnings ophør, dog ikke ud over det i samme artikels stk. 1 nævnte tidspunkt. Parterne vil anerkende nævnets afgørelser som bindende. Artikel 3. Efter nærmere drøftelse mellem vedkom- mende danske og norske myndigheder skal der på én eller flere pladser inden for det i artikel 1 nævnte område og det i artikel 1, jfr. artikel 2, nævnte tidsrum kunne etab- leres forsyningsbaser for norske fartøjer. Artikel 4. 1. Denne overenskomst skal ratificeres og ratifikationsinstrumenterne udveksles i Kø- benhavn. 2. Overenskomsten træder i kraft fra og med den 10. juli 1967. Udfærdiget i Oslo den 20. april 1967 i to originaleksemplarer på dansk og norsk, så- ledes at hver tekst har samme gyldighed. For Kongeriget Danmarks regering: John Knox For Kongeriget Norges regering: John Lyng TILLÆGSPROTOKOL til overenskomst mellem Danmark og Norge om fiskeri ved Østgrønland. I tilslutning til den i dag undertegnede overenskomst mellem Danmark og Norge om fiskeri ved Østgrønland ønsker de to landes regeringer at give udtryk for føl- gende: Parterne er enige om det ønskelige i en undersøgelse af mulighederne for et sam- arbejde på grundlag af gensidighed også efter aftaletidens udløb for at udvikle fi- skerierhvervet i Østgrønland, særlig med sigte på at gavne den i Grønland bosatte befolkning og dens næringsliv. Udfærdiget i Oslo den 20. april 1967 i to originaleksemplarer på dansk og norsk, så- ledes at hver tekst har samme gyldighed. For Danmarks regering: John Knox For Norges regering: John Lyng Ratifikationsinstrumenterne er udvekslet i København den 10. juli 1967, hvorefter overenskomsten er trådt i kraft. Udenrigsministeriet, den 31. juli 1967. Hans Sølvhøj. Bekendtgørelse om ophævelse af kundgørelse angående tilladelse for danske og islandske fartøjer til at besejle en del af Grønlands østkyst in. v.. (Bek. nr. 309). Med virkning fra den 10. juli 1967 ophæ- ves kundgørelse nr. 194 af 5. juli 1924 an- gående tilladelse for danske og islandske fartøjer til at besejle en del af Grønlands østkyst m. v. Ministeriet for Grønland, den 5. juli 1967. CARL P. JENSEN H. Lassen. Da det er anmeldt, at sparekassebog nr. 27238, Godhavn, kontohaver Rosa Hosiassen, er bortkommet, indkaldes herved med 1 års varsel ihændehaveren af bogen til at melde sig og godtgøre sin ret til bogen, der i modsat fald vil være mortificeret. Handelsinspektoratet, Godthåb. såkortQmik ingerdlatiguk tamane apume sikumilo! Kør den hårdt overalt på sneen eller isen! Evinrude-p scooteria aputisiut 1968 nutaK oKineruvoK, sukaneruvoK Kajangnåinerujugssuvdlunilo. savauteKarnermik. tugtuteKarnermik, aulisarnermik piniar- nermigdlo sangmissaitartut nalungilåt Evinrude-p „Skeeter"- iaKanoK iluaxutautigissoK. model 1968 nakuvoK, Kajangnait- dlune, tamasiutigssaiiingneruvdlune sujornatigornitdlo akiu- sinauneruvdlune - piarersimavox uvdlut tamaisa pivfigssamik sipårutisavdlutit! „Skeeter“-ip nutåmik 16 HK-lingmik mo- torigdlip narssat Kagtunerasårtutdlo, aputilcrujugssuaK sikulo KuasartoK ajornartorsiutigingivigdlugit ingcrdlavigisinauvai. model ukioit månamit pissoK uteriartumik gearcKarpoK, tåus- sumalo periatårsinaunerulersipå. motore KaleKutsigauvoK, nipåineruvdlune supissineralo pitsauncruIersincKarsimavdlune. KaleKutsiutåta oltitsup „Skeeter" apusincrsiutigssarKingneru- lcrsipå, perdlå, perdlåvisalo avdlaunganerussut upiåincruler- sipåt. uigutit ingmikut ilånguneuarsimassut „Skeeter" niorKut- igssanik agssartutigssarKingnerulersipåt. Kamutit ingmikut pineKarsinåuputaoK. „Skeeter" tamatigut nangåriångivigdlune autdlartarpoK-misilingneitarsimavoK 45-nik issilik tikitdlugo. gearingssystemik automatiskiuvdluinartup sulinerne sukå- ssutsinilo nikeriarnerit erKordluinartut pisitarpait, agdlåme sivinganissune imalunit useuardluartitdlune autc'lartiitautitut- dlo tatigissagssautigissumik sulissarpoK. „fkeeter" sukut- dlunit tatigissagssarivat - Evinrudc-vdlo kivfartussinera. såk- ortumik ingerdlatiguk - akiorsinauvå! N> Evinrudes nye 1968-snescooter er lettere, hurtigere og mere robust. De der er beskæftiget med fårehold, rens- dyrhold, fiskeri og jagt kender værdien af en Evinrude „Skeeter". 1968-modcllen er stærk, robust, alsidig og endnu mere hård- før end nogensinde - parat til at spare tid for Dem hver eneste dag! Med den nye 16 HK motor krydser „Skeeter" uden be- svær over både fladt og ujævnt terræn, dyb sne og glat is. Dette års model har bakgear, der giver meget fin manøvredygtighed. Mo- toren er indkapslet, roligere, og udblæsnin- gen er forbedret. Et nyt letvægtschassis gør, at „Skeeter" klarer de høje snedriver endnu bedre, og bred sporvidde giver den større stabilitet. Et ekstra forlængersæt gør „Skee- ter" særdeles velegnet til varetransport. Se- parat slæde kan også leveres. „Skeeter" star- ter altid sikkert - er afprøvet helt ned til ■v- 45° C. Det fuldautomatiske gearingssy- stem giver en korrekt udveksling under alle arbejdsforhold og hastigheder, - selv ved stejle stigninger eller med tung last arbejder det lige så glat som startmekanismen. De kan stole på „Skeeter" - og på den effek- tive Evinrude-service. Kør den hårdt - den kan tåle det! GENERALAGENT: KETNER MARINE, VORDINGBORGGADE 6-8, KØBENHAVN 0. Kalåtdlit-nunåne sumilunit tuniniaissoKarpoK iluarsaissarfeKardlunilo. Salg og service overalt i Grønland. EVINRUDE SKEETER ukiune 60-ne påsissagssarsiarineKarsimassnt nakunerulersitsissarput! 60 års erfaring giver styrke! TIL KETNER MARINE, VORDINGBORGGADE 6-8, KØBENHAVN 0. kinåussusei</Navn: najugak/Adresse: .. igdlokarfik/By: . Evinrude-p scooterinik aputisiutinik brochure sisamanik Kalipautilik uvavnut nagsiuguk. Send mig venligst den store 4-farvede brochure over Evinrude snescootere. 10

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.