Atuagagdliutit - 12.10.1967, Side 10

Grønlandske lønninger
kan ikke friste mere
Landshospitalet i vanskeligheder på grund af arbejdskraftmangel.
Landshospitalet i Godthåb er kommet i en ubehagelig situation på grund af
arbejdskraftmangel i køkkenregionerne. En overgang var der fare for en luk-
ning af fuldkost-køkkenet, hvilket har kunnet undgås, men diæt-køkkenets
kapacitet er fortsat stærkt indskrænket, og hospitalsledelsen har måttet hen-
stille til lægerne at begrænse ordineringen af diæter til det strengt nødvendige.
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
„Der har i sommer været mangel
på køkkenmedhjælpere i Godthåb," si-
ger hospitalsinspektør J. Jørgensen.
„Det har bragt os vanskeligheder, men
vi sparede to medhjælpere ved at luk-
ke personalekøkkenet, og problemet
kunne eventuelt være blevet løst ved,
at den almindelige kost var blevet le-
veret fra restauranter i Godthåb. Ef-
ter at radioavisen har omtalt vor ar-
bejdskraftmangel, har vi imidlertid
fået flere nye medhjælpere, og situa-
tionen i fuldkost-køkkenet er ikke
længere akut.
„Derimod er situationen i diæt-køk-
kenet stadig alvorlig. Ordineringen af
diæter er et vigtigt led i den medicin-
Ærefuldt hverv
Magister Sv. Aa. Horsted, Grønlands
Fiskeriundersøgelser, har modtaget et
ærefuldt hverv. Den internationale
kommission for fiskeriet i det nord-
vestlige Atlanterhav (ICNAF), der har
14 medlemslande, har udpeget ham
som formand for sin videnskabelige
og statistiske afdeling efter dr. Tem-
pelmann, Canada.
Valget af den danske videnskabs-
mand var et udtryk for medlemslan-
denes respekt for det arbejde, der ud-
føres ved Grønland af Grønlands Fi-
skeriundersøgelser.
ske behandling, og normalt leverer
køkkenet diætmad til 16—17 patienter.
I dag kan kun 6—7 patienter få den
særlige, skånsomme kost.
„Diæt-kosten må tilberedes meget
omhyggeligt. Det kræver højt kvalifi-
ceret personale med en særlig uddan-
nelse, og det har det vist sig meget
vanskeligt at skaffe. Den 1. august
rejste to økonoma-assistenter, og den
17. oktober rejser den sidste, og der
er ikke i øjeblikket udsigter til at få
en eller flere nye. I Danmark er der
også mangel på dem, og den grønland-
ske løn ligger i dag en smule under
den danske, så der er ikke rigtigt no-
get, der trækker".
„Vi har fået kostkonsulent Birgit
Esmark til at springe ind som økono-
ma, og desuden har vi udlånt økono-
maen fra Holsteinsborg sygehus, hvor
man kan klare sig et stykke tid uden.
Endvidere søger vi at få omdirigeret
en økonoma, der i disse dage skulle
udrejse til Christianshåb sygehus, her
til Godthåb. Men det er alt sammen
nødløsninger."
„Der er næppe fare for, at vi helt
må lukke diæt-køkkenet, men i øje-
blikket er der absolut heller ingen ud-
sigter til, at vi kan få en normal si-
tuation igen. Det ville kræve, at stil-
lingerne blev gjort mere tiltrækkende,
og det vil igen sige, at problemet fak-
tisk er et lønspørgsmål. Indtil det bli-
ver løst, lykkes det forhåbentligt mi-
nisteriet at skaffe os økonoma-assi-
stenter fra danske sygehuse på udlåns-
basis," slutter hospitalsinspektør Jør-
gensen.
Kalåtdlit-nunåta tunuane aulisarneK
pivdlugo 20. april 1967-ime Norgemik
isumaKatigissumik Nalunaerut
31. juli 1967-imérsoK.
kungip perKussutå nåpertordlugo Dan-
markip 19. juni 1967-ime, inatsissartut ta-
matumunga akuerssissuteKarnermingnik 30.
maj 1967-ime nalunaeruteKarérneratigut,
Kalåtdlit-nunåta tunuane aulisarneK piv-
dlugo Danmarkip Norgevdlo akornåne isu-
maKatigissut 20. april 1967-ime Oslo-me at-
siorneKarsimassoK atortugssångortisimavå.
isumaKatigissut tåssungalo tapiussumik
agdlagtugaussut imatut oKausertaKarput:
isumaKatigissut
Danmarkip Norgevdlo akornåne Kalåtdlit-
nunåta tunuane aulisarneK pivdlugo
kungeKarfingme Danmarkime nålagker-
suissut kungeKarfingmilo Norgeme nålag-
kersuissut Kalåtdlit-nunåta tunua pivdlu-
go danskit norgemiutdlo isumaKatigissutå-
ta 9. juli 1924-imérsup atorungnaernerata
kingorna norgemiutut nålagauvfingme i-
nugtaussunut ajornartorsiutausinaussut tai-
måitut årKingneKarnigssånik kigsautigissat
nåpertordlugit, måkuninga isumaKatigissu-
teaarput:
ingmikortOK 1.
1. Norgeme nålagauvfingme inugtaussut
norgemiutdlo angatdlatait 10. juli 1977 ti-
kitdlugo danskisut inugtåussuseKartunut
danskitdlo angatdlatåinut naligititaussumik
pisinautitauvdlutik Kalåtdlit-nunåta tunu-
ata sineriåta ilåta avatåne Lindenovs
fjordimit (avdlorniussaK sanimukartoK 60°
27’) Nordostrundingip (avdlorniussaK sani-
mukartoK 81°) tungånukartume aulisarsi-
nautitåusåput.
2. ingm. 1-ime tungavigissaK taineKartoK
nåpertordlugo imane pineKartune danski-
nit ingerdlåssat ingmikut akuerssissutinik
patsiseKartitauvfine pivfigssame tainexar-
tume norgemiut ingerdlåssait tamatuma å-
ssinganik akuerssissuteKarfigineKartaru-
mårput. akuersslssuteKarnerne malerua-
gagssiat ersserKingnerussut pissortaKarfe-
Karnikutdlo KanoK iliornigssaK norgemiut
pissortaisa sussagssaKartut isumaKatiginia-
rérnerisigut aulajangerneKåsåput.
ingmikortOK 2.
1. påsinarsisagaluarpat årKigssussineK
ingmikortume 1-ime taineKartoK Kalåtdlit-
nunåmiut aulisarnerånut takutineKarsinau-
ssumik ajoKutaussoK årKigssussineK soraer-
sinekarslnauvoK pivfigssaK pineKartoK nå-
tinago, piårnerpåmigdle 10. juli 1972-imit
atulersugssamik.
2. danskine nålagkersuissut åndgssussi-
nermik soraersitsismauneK atorumalisagu-
niko mingnerpåmik ukiumik atautsimik
sujorKutsivdlutik norgeme nålagkersuissut
tamatuminga nalunaerfigisavait.
3. norgeme nålagkersuissut KinuteKarne-
ratigut tamatuma kingorna isumaKatigi-
ssuieKartut isumaKatigingnialisåput suju-
nertaralugo ajornartorsiutit ingmikortume
1-ime ingm. 1-ime pivfigssame taineKar-
tume sule tåussumalo tungånut Kalåtdlit-
nunåta tunua pivdlugo 9. juli 1924-me dan-
skit-norgemiutdlo akornåne isumaKatigl-
ssutip nanerata kinguneranik norgeme nå-
lagauvfingmut inugtaussunut atutut år-
KingneKarnigssåt.
4. danskine nålagkersuissut ingm. 2. nå-
pertordlugo norgeme nålagkersuissunik na-
lunaeriigingningnerata kingorna Kåumatit
arimigdiit Kangiutinagit isumaKatigingni-
arneni laimåitut isumaKatigilernernnk nag-
saiaKangigpata suliagssaK lsumaKaugingni-
artut lamarmik kigsauteKarnerat maiiguiu-
go ingmikut suuagssaKartitauvdiuiik a-
lautsimititanut igdlugingnit tamanit mar-
diungnik sivnissoKarfigineKartunik åmalo
akunermiliutumut isumaKatigingniuteKar-
tut — isumaKatigisinåungikumk — peKati-
gigdlutik svenskit nålagkersuissuinut ti-
kuarKussåinut sarKumiuneKåsaoK. ingmi-
kut suiiagssaKartitauvdlutik atautsimititat
ingm. 2-me pivfigssautitap nånginerane
auiajangissoKarsinåusångigpat åmalo tai-
mailiornigssaK nalerKusorineKarpat årKig-
ssussinerup ingmikortume 1-ime tainexar-
tup nånigssåta kinguartikatdlarnigssånik
aulajangisinåuput, ingmikortumile tåssane
l-me pivfigssaK taineKartoK Kångernago.
ingmikut suiiagssaKartitauvdlutik atautsi-
mititat aulajangigait uniorKutitagssåungit-
sutut isumaKatigingniartut akuerssissutigi-
savait.
ingmikortOK 3.
danskit norgemiutdlo nålagkersuissuisa
sussagssaKartut akornåne ersserKingneru-
ssumik OKalOKatiglssuteKarérnerme imap
ilåta ingmikortume 1-ime taineKartup ilu-
ane norgemiut angatdlatåinut pilersuivfig-
ssanik atautsimik ardlalingnigdlunit åmalo
pivfigssame ingmikortume 1-ime, tak. ing-
mikortOK 2, taineKartume pilersitsineKå-
saoK.
ingmikortOK 4.
1. isumaKatigissut tåuna Københavnime
atortugssångortineKåsaoK atortugssångor-
titsinigssamutdlo atortut taortigineKåsåput.
2. isumaKatigissut 10. juli 1967-imit uv-
dlordlo tåuna ilångutdlugo atulerpoK.
suliarineKarpoK Oslo-me 20. april 1967-
ime danskisut norgemiututdlo agdlarKår-
nere mardlungordlugit, åmalo OKausertai
tamarmik åssigingmik atorsinåussusexarti-
tauvdlutik.
KungeKarfiup Danmarkip nålagkersuissue
sivnerdlugit:
John Knox
KungeKarfiup Norgep nålagkersuissue
sivnerdlugit:
John Lyng
Kalåtdlit-nunåta tunuane aulisarneK piv-
dlugo Danmarkip Norgevdlo isumaKatigi-
ssutånut tapiussumik agdlagtugkat
Kalåtdlit-nunåta tunuane aulisarneK piv-
dlugo Danmarkip Norgevdlo akornåne isu-
maKatigissumut uvdlume atsiorneKarsima-
ssumut atatitdlugo nunat tåukua mardluk
nålagkersuissue måkuninga OKauseKarni-
arput:
isumaKatigingniartut kigsautiginartipåt
Kalåtdlit-nunåta tunuane aulisarnermik i-
nutigssarsiornerup ineriartortinigsså piv-
dlugo åma pivfigssap isumaKatigissuteKar-
fiussup Kångiuterérneratigut peKatiging-
neK tungavigalugo suleKatigingniarsinau-
nigssap misigssorneKarnigsså, pingårtumik
Kalåtdlit-nunåmiut inutigssarsiutaisalo ilu-
aKUserniarneKarnigssåt sujunertaralugo.
suliarineKarpoK Oslo-me 20. april 1967
danskisut norgemiututdlo agdlarKårnere
mardlungordlugit, åmalo OKausertai tamar-
mik åssigingmik atorsinåussuseKartitauv-
dlutik.
Danmarkime nålagkersuissut sivnerdlugit:
John Knox
Norgeme nålagkersuissut sivnerdlugit:
John Lyng
atortugssångortineKarneranut atortut Kø-
benhavnime taortigineKarput 10. juli 1967,
tamatumalo kingorna isumaKatigissut atu-
lerdlune.
Udenrigsministeria, 31. juli 1967.
Hans Sølvhøj
Kalåtdlit-nunåta tunuata sineriåta ilåta il.
il. angatdlavigineKarnigssånut danskit is-
landimiutdlo umiarssuaisa akuerssissumik
pissugssaunerat pivdlugo nalunaerutip a-
torungnaerneranik Nalunaerut,
5. juli 1967-imit
(Nal. nr. 309)
10. juli 1967-imit atulersumik Kalåtdlit-
nunåta tunuata sineriåta ilånik il. il. a-
ngatdlaviginigssånut danskit islandimiut-
dlo umiarssuaisa akuerssissumik pissug-
ssaunerat pivdlugo 5. juli 1924-mit nalunae-
rut nr. 194 atorungnaersineKarpoK.
Kalåtdlit-nunånut ministereKarfik,
5, juli 1967
Carl P. Jensen
/H. Lassen
ESBJERG MUSIK IMPORT
TORVEGADE 6 . ESBJERG
Bekendtgørelse af 31. juli 1967
af
overenskomst af 20. april 1967 med Norge
om fiskeri ved Østgrønland.
Ved kgl. resolution af 19. juni 1967 har
Danmark, efter at folketinget den 30. maj
1967 har meddelt sit samtykke dertil, rati-
ficeret den under 20. april 1967 i Osio un-
dertegnede overenskomst meliem Danmark
og Norge om fiskeri ved Østgrømand.
Overenskomsten og den dertil knyttede
tillægsprotokol har følgende ordiyd:
OVERENSKOMST
mellem Danmark og Norge om fiskeri
ved Østgrønland.
Regeringen i Kongeriget Danmark og re-
geringen i Kongeriget Norge er ud fra
ønsket om at løse sådanne problemer, som
måtte opstå for norske statsborgere efter
udløbet af den dansk-norske overenskomst
af 9. juii 1924 angående Østgrønland, bievet
enige om løigende:
Artikel 1.
1. Norske statsborgere og fartøjer skal
indtil den 10. juli 1977 ny ae lige ret med
danske statsborgere og fartøjer i henseende
til fiskeri i farvandene ud for den del af
Grønlands østkyst, som strækker sig fra
Lindenovs fjord (60° 27’ nordlig bredde) til
Nordostrunaingen (81° nordlig oredde).
2. I overensstemmelse med det i stk. 1
anførte princip vil, i det omfang hvori
dansk virksomhed i de pågældende far-
vande måtte blive gjort betinget af særlig
tilladelse, sådan tilladelse i det nævnte
tidsrum blive meddelt også til norsk virk-
somhed på tilsvarende måde. De nærmere
retningslinier for og den administrative
fremgangsmåde ved tilladelsernes meddel
eise fastsættes efter drøftelse med ver
kommende norske myndigheder.
Artikel 2.
1. Skulle det vise sig, at den i artikel 1
nævnte ordning medfører påviselige skade-
virkninger for den i Grømand bosatte be-
folknings fiskeri, kan ordningen bringes til
ophør inden udløbet af det omhandlede
tidsrum, dog tidligst med virkning fra den
10. juli 1972.
2. Såfremt den danske regering ønsker
at gøre brug af den i stk. 1 hjemlede ad-
gang til at bringe ordningen til ophør, skal
den underrette den norske regering herom
med mindst et års varsel.
3. På den norske regerings anmodning
skal der derefter optages forhandling mel-
lem parterne med henblik på løsning af
sådanne problemer, som endnu og indtil
det i artikel 1, stk. 1, nævnte tidspunkt
måtte bestå for norske statsborgere som
følge af udløbet af den dansk-norske over-
enskomst af 9. juli 1924 angående Østgrøn-
land.
4. Fører sådanne forhandlinger ikke til
enighed inden seks måneder efter, at den
danske regering har underrettet den norske
regering i henhold til stk. 2, kan sagen på
hver af parternes begæring forelægges for
et nævn bestående af to repræsentanter
fra hver side samt en opmand, som par-
terne — i mangel af enighed — i fællesskab
vil opfordre den svenske regering til at
udpege. Nævnet kan, såfremt en afgørelse
ikke vil kunne foreligge inden udløbet af
den i stk. 2 nævnte frist, og hvis det i øv-
rigt måtte skønnes rimeligt, træffe bestem-
melse om en midlertidig udsættelse af den
i artikel 1 omhandlede ordnings ophør,
dog ikke ud over det i samme artikels stk.
1 nævnte tidspunkt. Parterne vil anerkende
nævnets afgørelser som bindende.
Artikel 3.
Efter nærmere drøftelse mellem vedkom-
mende danske og norske myndigheder skal
der på én eller flere pladser inden for det i
artikel 1 nævnte område og det i artikel 1,
jfr. artikel 2, nævnte tidsrum kunne etab-
leres forsyningsbaser for norske fartøjer.
Artikel 4.
1. Denne overenskomst skal ratificeres og
ratifikationsinstrumenterne udveksles i Kø-
benhavn.
2. Overenskomsten træder i kraft fra og
med den 10. juli 1967.
Udfærdiget i Oslo den 20. april 1967 i to
originaleksemplarer på dansk og norsk, så-
ledes at hver tekst har samme gyldighed.
For Kongeriget Danmarks regering:
John Knox
For Kongeriget Norges regering:
John Lyng
TILLÆGSPROTOKOL
til overenskomst mellem Danmark og
Norge om fiskeri ved Østgrønland.
I tilslutning til den i dag undertegnede
overenskomst mellem Danmark og Norge
om fiskeri ved Østgrønland ønsker de to
landes regeringer at give udtryk for føl-
gende:
Parterne er enige om det ønskelige i en
undersøgelse af mulighederne for et sam-
arbejde på grundlag af gensidighed også
efter aftaletidens udløb for at udvikle fi-
skerierhvervet i Østgrønland, særlig med
sigte på at gavne den i Grønland bosatte
befolkning og dens næringsliv.
Udfærdiget i Oslo den 20. april 1967 i to
originaleksemplarer på dansk og norsk, så-
ledes at hver tekst har samme gyldighed.
For Danmarks regering:
John Knox
For Norges regering:
John Lyng
Ratifikationsinstrumenterne er udvekslet
i København den 10. juli 1967, hvorefter
overenskomsten er trådt i kraft.
Udenrigsministeriet, den 31. juli 1967.
Hans Sølvhøj.
Bekendtgørelse
om ophævelse af kundgørelse angående
tilladelse for danske og islandske fartøjer
til at besejle en del af Grønlands
østkyst in. v..
(Bek. nr. 309).
Med virkning fra den 10. juli 1967 ophæ-
ves kundgørelse nr. 194 af 5. juli 1924 an-
gående tilladelse for danske og islandske
fartøjer til at besejle en del af Grønlands
østkyst m. v.
Ministeriet for Grønland,
den 5. juli 1967.
CARL P. JENSEN
H. Lassen.
Da det er anmeldt, at sparekassebog nr.
27238, Godhavn, kontohaver Rosa Hosiassen,
er bortkommet, indkaldes herved med 1
års varsel ihændehaveren af bogen til at
melde sig og godtgøre sin ret til bogen,
der i modsat fald vil være mortificeret.
Handelsinspektoratet, Godthåb.
såkortQmik
ingerdlatiguk
tamane
apume sikumilo!
Kør den hårdt
overalt
på sneen
eller isen!
Evinrude-p scooteria aputisiut 1968
nutaK oKineruvoK, sukaneruvoK Kajangnåinerujugssuvdlunilo.
savauteKarnermik. tugtuteKarnermik, aulisarnermik piniar-
nermigdlo sangmissaitartut nalungilåt Evinrude-p „Skeeter"-
iaKanoK iluaxutautigissoK. model 1968 nakuvoK, Kajangnait-
dlune, tamasiutigssaiiingneruvdlune sujornatigornitdlo akiu-
sinauneruvdlune - piarersimavox uvdlut tamaisa pivfigssamik
sipårutisavdlutit! „Skeeter“-ip nutåmik 16 HK-lingmik mo-
torigdlip narssat Kagtunerasårtutdlo, aputilcrujugssuaK sikulo
KuasartoK ajornartorsiutigingivigdlugit ingcrdlavigisinauvai.
model ukioit månamit pissoK uteriartumik gearcKarpoK, tåus-
sumalo periatårsinaunerulersipå. motore KaleKutsigauvoK,
nipåineruvdlune supissineralo pitsauncruIersincKarsimavdlune.
KaleKutsiutåta oltitsup „Skeeter" apusincrsiutigssarKingneru-
lcrsipå, perdlå, perdlåvisalo avdlaunganerussut upiåincruler-
sipåt. uigutit ingmikut ilånguneuarsimassut „Skeeter" niorKut-
igssanik agssartutigssarKingnerulersipåt. Kamutit ingmikut
pineKarsinåuputaoK. „Skeeter" tamatigut nangåriångivigdlune
autdlartarpoK-misilingneitarsimavoK 45-nik issilik tikitdlugo.
gearingssystemik automatiskiuvdluinartup sulinerne sukå-
ssutsinilo nikeriarnerit erKordluinartut pisitarpait, agdlåme
sivinganissune imalunit useuardluartitdlune autc'lartiitautitut-
dlo tatigissagssautigissumik sulissarpoK. „fkeeter" sukut-
dlunit tatigissagssarivat - Evinrudc-vdlo kivfartussinera. såk-
ortumik ingerdlatiguk - akiorsinauvå!

N>
Evinrudes nye 1968-snescooter er
lettere, hurtigere og mere robust.
De der er beskæftiget med fårehold, rens-
dyrhold, fiskeri og jagt kender værdien af
en Evinrude „Skeeter". 1968-modcllen er
stærk, robust, alsidig og endnu mere hård-
før end nogensinde - parat til at spare tid
for Dem hver eneste dag! Med den nye
16 HK motor krydser „Skeeter" uden be-
svær over både fladt og ujævnt terræn, dyb
sne og glat is. Dette års model har bakgear,
der giver meget fin manøvredygtighed. Mo-
toren er indkapslet, roligere, og udblæsnin-
gen er forbedret. Et nyt letvægtschassis gør,
at „Skeeter" klarer de høje snedriver endnu
bedre, og bred sporvidde giver den større
stabilitet. Et ekstra forlængersæt gør „Skee-
ter" særdeles velegnet til varetransport. Se-
parat slæde kan også leveres. „Skeeter" star-
ter altid sikkert - er afprøvet helt ned til
■v- 45° C. Det fuldautomatiske gearingssy-
stem giver en korrekt udveksling under alle
arbejdsforhold og hastigheder, - selv ved
stejle stigninger eller med tung last arbejder
det lige så glat som startmekanismen. De
kan stole på „Skeeter" - og på den effek-
tive Evinrude-service. Kør den hårdt - den
kan tåle det!
GENERALAGENT: KETNER MARINE, VORDINGBORGGADE 6-8, KØBENHAVN 0.
Kalåtdlit-nunåne sumilunit tuniniaissoKarpoK iluarsaissarfeKardlunilo. Salg og service overalt i Grønland.
EVINRUDE SKEETER
ukiune 60-ne påsissagssarsiarineKarsimassnt nakunerulersitsissarput!
60 års erfaring giver styrke!
TIL KETNER MARINE, VORDINGBORGGADE 6-8, KØBENHAVN 0.
kinåussusei</Navn:
najugak/Adresse: ..
igdlokarfik/By: .
Evinrude-p scooterinik
aputisiutinik brochure
sisamanik Kalipautilik
uvavnut nagsiuguk.
Send mig venligst den
store 4-farvede
brochure over Evinrude
snescootere.
10