Atuagagdliutit - 04.01.1968, Blaðsíða 6

Danskgifte grønlænderinder
i Danmark behandles groft
Mange grønlandske piger i Danmark flakker rundt i gaderne uden at vide,
hvad de skal gøre, efter at de er blevet smidt ud af hjemmet af deres mænd.
De fleste grønlandske piger, der er kommet til Danmark sammen med en
dansker, som de er forlovet eller gift med, har det ikke godt. Det er et ind-
tryk, som rådgivningskontoret for grønlændere, der er bosiddende i Danmark
har fået. Rådgivningskontoret er i sommer oprettet i København og indtil i dag
har det behandlet sager for ca. 80 grønlandske piger, der har henvendt sig til
kontoret.
Socialrådgiver Elinor Bryld, der til
daglig leder rådgivningskontoret, op-
lyser, at alle de „nødstedte" kvinder
har ægteskabelige problemer. De fle-
Deres ur
er i gode hænder hos os ..
Vort moderne reparationsværk-
sted modtager gerne Deres ur
eller brille til reparation.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
SrdlerKutiginago ..
sutdlivivtine modemiussume na-
lunaencutårKat issarussatitdlu-
nit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
ste har et eller flere børn med man-
den før forholdet imellem ægte- eller
kæresteparret er blevet opløst. I de
fleste tilfælde vil disse ulykkelige
kvinder ikke vende tilbage til Grøn-
land, fordi de skammer sig.
TYPISK PROBLEM
Det typiske problem for disse grøn-
landske kvinder er, at de er blevet
smidt ud af huset af manden, og de
kommer til at flakke rundt i gaderne
uden at vide, hvad de skal gøre. Det
skyldes først og fremmest det, at de
ikke har kendskab til forholdende i
Danmark.
Inden de tager til Danmark med en
dansker, havde pigerne altid store for-
ventninger om fremtiden i det land,
som de altid hører så meget om —
Danmark. Men når pigen med sin
håndværker — måske en sæsonarbej-
der — er kommet til det sydlige del
af landet, opdager hun, at det ikke er
så let at leve der, som hun før rejsen
Telegramadr. „Strong"
Rantzausminde
Bådebyggeri
og Årefabrik
SVENDBORG
troede. De er naive nok til at tro på
alt, hvad kæresten siger til den om
„guld og grønne skove“ i det sydlige
Danmark, fordi de ikke har kendskab
til forholdene. Desuden skyldes det
i mange tilfælde, at håndværkeren
ikke havde overvejet rigtigt om han
ville leve sammen med pigen.
Det sidstnævnte resulterer gerne,
at håndværkeren finder en dansk pi-
ge, og selv om han er gift med den
grønlandske pige, smider han hende
ud på gaden. Det tager en del tid før
denne affære er sket, og måske ikke
før de har fået et par børn. Men det
er også i enkelte tilfælde sket, at pi-
gen bliver forladt med det samme
efter ankomsten til Danmark, fordi
danskeren har en forlovede eller kone
i forvejen.
MOR TIL 5 BØRN SMIDT UD
PÅ GADEN
Som et typisk eksempel fortæller
Elinor Bryld om en ung grønlandsk
mor, der har fem børn, deraf to med-
bragt fra Grønland, der blev behand-
let ret dårligt af sin mand, som er al-
koholist. En dag smed han hende ud
på gaden. Da hun ikke kunne finde
på noget andet, begyndte hun at gå
på værtshus. Der mødte hun en dag
en velvillig mand der ville hjælpe
hende. Men efter et par måneders for-
løb blev han træt af hende og smed
hende ud. Derefter gik hun tilfældigt
rundt. Hun havde ikke noget sted at
gå hen. Husvildeforsorgen afviste hen-
de, da hun henvendte sig der, fordi
hun var gift. Hun reagerede ikke for
det før hun henvendte sig på rådgiv-
ningskontoret.
— Vi på kontoret hjalp hende med
at skaffe hende et værelse, men først
sørgede vi for hendes separation fra
manden. Et værelse var nødvendigt
for hende, da hun ikke ville tilbage til
Grønland, fordi hun har børn her i
Danmark, og fordi hun ikke mere har
tilknytning til det grønlandske sam-
fund.
Elinor Bryld fortæller også om en
ung grønlandsk kvinde, der blev smidt
ud af hjemmet af manden. Hun ville
heller ikke til Grønland igen, fordi
der er ikke var noget arbejde til hende
i den nordlige landsdel. Nu bor hun
efter rådgivningskontorets henvisning
på kvindehjemmet i København.
FRA VÆRTSHUS TIL VÆRTSHUS
Man regner med, at der går omkring
100 grønlandske piger alene i Køben-
havn med samme skæbne som de før-
nævnte. De går bare i byen, fra værts-
hus til værtshus, i de berygtede kvar-
terer, og selv om man gerne vil hjælpe
dem fra rådgivningskontorets side, er
det svært at kontrakte disse piger,
fordi de fleste ikke ønsker at komme
i forbindelse med grønlænderne. De
ønsker heller ikke at blive hjulpet,
skønt de trænger til det.
— Heldigvis er der en del af piger-
ne, der vil tilbage til Grønland, men
det er meget få, siger socialrådgiveren.
— Hvem betaler hjemrejsen for
dem?
— Det gør enten opholdskommunen
eller landskassen. De fleste af kom-
munerne er mere end villige til at be-
tale for hjemturen, da de er mere til
besvær end nytte, så længe de bor i
kommunen.
— Er det kun fra København og
omegn pigerne kommer?
— Nej, der er også mange henven-
delser til os fra provinsen, især fra
de større byer. Men så længe vi ikke
har filialer ude i provinsen kan vi ikke
gøre andet end at bede dem komme
til København for at snakke med os
om deres sag. Men vi fra rådgivnings-
kontoret på Store Kannikestræde kan
ikke tilfredstille alle klienterne fra
provinsen. Vi har planer om at åbne
en filial til næste år, måske i Århus,
hvis vi kan få flere penge end de
60.000 kr. fra landskassen om året.
— Tror De, at man via rådgivnings-
kontoret kan „udrydde" det grønland-
ske pigers problemer her i Danmark?
— Nej, det tror jeg ikke, svarer Eli-
nor Bryld. Problemet vil stadig eksi-
stere. Men vi gør alt, hvad vi kan.
— Hvordan skal man bekæmpe
disse kedelige affærer?
— Først og fremmest må man spre-
de oplysninger om det faktiske for-
hold, især til de grønlandske piger.
De må forstå, at riskoen er større, end
at blive lykkelig gift, når de er kom-
met til Danmark med en dansk hånd-
værksarbejder, og især en sæsonarbej-
der.
Ministeren for Grønland har fore-
slået, at der skal laves en film om de
faktiske forhold for en grønlandsk pi-
VERDENS
TK 120
Moderne båndoptager i attraktivt formgivet kabinet - 2 spor 9,5
cm/sek. - Mono - SELEKTOMAT een knaps betjening - Alle til-
slutninger.
TK 120 - ImiCissIssut nut&liaussox kajumingnartumik iluserigsumigdlo karser- .
talik - mardlungnik Imitissivigssalik 9,5 cm/sek. — mono — SELEKTOMAT åta- k
taussamik atausmarmik nikftautilik — tamanut atåssusernexarsfnaussox. W
TK 145
STØRSTE
Elegant båndoptager i moderne kabinet - 4 spor 9,5 cm/sek. -
Mono - SELEKTOMAT een knaps betjening - Alle tilslutninger
- Båndtæller - Særlig egnet til trickindspilninger. - Desuden med
GRUNDIGS verdensberømte automatik, der sikrer en ensartet ind-
spilningskvalitet.
FABRIK
TK 145 - fmitissfssut kussanartoK nutåliaussumlk karsertalik — sisamanik fmiiissivig-
ssalik 9,5 cm/sek. - mono — SELEKTOMAT åtataussamik atausmarmik nikftautilik —
tamanut atåssuserneKarsfnaussox — fmiussap takfssusianut nalunaerssQtilik — åssi-
gTngitsunik periusexardlune ImiOssIssutigssarxigsoK. ktsalo GRUNDIG-ip silar-
ssuarme tamarme tusåmdssaussumik automatfkianik pilik, tåussumalo åssi-
gtngnerussumik fmiåssinigssamik erxanaerutfsavåtit.
V, H. PRINS . SYDVESTVEJ 129 . GLOSTRUP
KØBENHAVN . TELF. (01) 96 88 44
TELEGRAMADR.: »NORDCOMMERCE«
ge, der er kommet til Danmark med
en dansk håndværker. Hvordan det
kan gå, så man i Grønland er klar
over, at alt ikke er så idyllisk at følge
naivt med en dansk håndværker til
Danmark. løvrigt vil ministeren kalde
filmen „Bagsiden at komme til Dan-
mark".
Forstanderen på Grønlænderhjem-
met i København, Poul Madsen, der
til daglig har med grønlændere at gø-
re, synes ikke at det er nok at vise
biografgængerne i Grønland en film
om så alvorlig sag.
— Man skal lave en pjece. Desuden
må man gøre en indsats fra ungdoms-,
fritids- og aftenskolernes side for at
gøre det klart for ungdommen, at
det er farligt at komme til Danmark
sammen med en dansk håndværker.
Chr. P. Lynge.
Ikke flere tryserier
til fangerdistrikter
De nordgrønlandske distrikter vil
ikke få flere fryserier til opbevaring
af grønlandsk proviant. Man har i øje-
bilkket små fryserier i Thule, Uperna-
vik og UmånaK, men man kunne også
tænke sig at få fryserier i Kuvdlor-
ssuaK og Kraulshavn — der hører til
de største fangststeder.
Forslaget har været til behandling i
Grønlandsrådet, hvor man forelagde
en undersøgelse, som KGH har foreta-
get de pågældende steder.
Undersøgelsen viser, at der ikke i
øjeblikket er grundlag for oprettelse
af nye fryserier. Man havde tænkt sig,
at den grønlandske proviant fra Nord-
grønland skulle transporteres sydpå til
de distrikter, der er fattige på grøn-
landsk proviant, men undersøgelsen
viser, at norddistrikteme ikke vil
kunne levere proviant i tilstrækkeligt
omfang, og transportomkostningerne
vil blive alt for store. F. eks. vil frosne
sælkroppe leveret bare til Upernavik
by komme til at koste 6,50 kr. pr. kg
og denne pris forudsætter endda, at
kapaciteten på 10 tons er fuldt udnyt-
tet. Leveres der mindre, stiger kilo-
prisen yderligere.
Men det helt afgørende i spørgsmå-
let om de to steder bør have fryserier
til en kvart miil. kr. hvert sted er, at
man ikke fanger tilstrækkeligt. 1 år
modtog handelschefen i Urpernavik f.
eks. bestilling på 52.200 fugle, men ind-
til den 5. oktober har man kun modta-
get 9.760 fra fangerne. Der er også be-
tydelig nedgang i sælfangsterne. Ind-
til 1. oktober er der kun indhandlet
6.700 skind mod 17.500 på samme tid
sidste år.
Torskefiskeriet
Handelsinspektoratet meddeler, at i
henhold til de fra handelsstederne
modtagne rapporter over torskefiske-
riet i Grønland pr. 15. december for-
rige år var totalindhandlingen på
22,261 tons, en tilbagegang på 1134
tons torsk med hoved, uden indvolde
i forhold til indhandlingen på samme
tidspunkt i 1966.
Der var indhandlet 14,573 tons til
filet (-4- 548), 6528 tons til saltning
(-4- 217) og 1160 tons til tørring (-4- 369).
Fiskeriets udvikling i de enkelte di-
strikter: Sukkertoppen 4821 tons (+
851), Godthåb Fiskeindustri (inkl. Fi-
skenæsset): 4573 tons (-4- 283), Hol-
steinsborg: 2511 (-4- 1296), Julianehåb:
2497 (+ 484), Frederikshåb: 1914 (+
70), Egedesminde: 1891 (-4- 1196), Nar-
ssaK: 1248 (+ 242), Nanortalik: 1215
(+ 475), Godthåb: 694 (-4- 131), Ang-
magssalik: 574 (-4- 102), Jakobshavn:
183 (—4- 59), Christianshåb: 84 (-4- 93)
og Godhavn: 56 (-4- 96).
I forhold til 1966 og 1962 er der tale
om en tilbagegang på henholdsvis 4,8
og 26,6 pct., og i forhold til 1965, 1964
og 1963 er der tale om fremgang på
henholdsvis 15,6, 65,1 og 10,6 pct.
Af indhandlingen i hele Grønland
udgjorde linebådenes andel 8,3 pct.
(1839 tons) mod 10,9 pct. (2553 tons) i
1966.

ms
m
BIKUBEN'IME kontOKarpit?
- DanmarkimTtitdlutit tåuna nangTnarsfnauvat.
sulissutdluarumavdlutit BIKUBEN’ip nexerorfigåtit Danmarkime akilersugag-
ssatit isumagissarumavdlugit.
Nungme ingmikortoxarfik sågfiguk akilersugagssanik isumangnaerissarneK
aperKUtigalugo.
BI KU BEN sujunersuivdluartarpoK
... Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo
Konto i BIKUBEN?
- den kan De fortsætte med, når De opholder Dem i Danmark.
Som særlig service tilbyder BIKUBEN at ordne Deres betalinger i Danmark.
Henvend Dem i afdelingen i Godthåb og spørg om BETALINGSSERVICE.
få et godt råd i BIKUBEN
.„. for hele Grønland!

6