Atuagagdliutit - 04.01.1968, Blaðsíða 11

GRØN LANDS POSTEN
Postbox 39, Godthåb . Tlf. 1083 Postgiro 6 85 70
aklssugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ................ kr. 37,50
Nungme sinenssap
Løssalgspris ................ kr. 1,50
, , _ kujatdliup na.Kiterivia.ne
pissartagaKarneK uk..........kr 37,50
navAtigkat
pisiarineKarnerar.e ......... kr. 1,50
TRYK: SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Kun at symbolsk betydning?
Tanken om løsrivelse
er en ren nonsens
Erling Høegh og Knud Hertling tager kraftigt afstand fra Ulrik Rosings
udtalelser om et selvstændigt Grønland.
J. F. Det tynder ud i rækken af grøn-
landske folketingskandidater. Ved fol-
ketingsvalget i 1966 opstillede der fire
kandidater i sydkredsen. Nu til det fo-
restående valg vil kampen komme til
at stå mellem to kandidater i denne
kreds. I nordkredsen er Knud Hert-
ling den eneste kandidat. Det var han
også ved sidste valg, hvor han blev
genvalgt uden afstemning.
At der er så lidt interesse for at
stille op til folketingsvalget kan op-
fattes på to måder. Enten er vælgerne
i Grønland meget tilfredse med de to
repræsentanter, hvilket Knud Hert-
lings genvalg uden afstemning og Ni-
kolaj Rosings overvældende sejr kan
tyde på. Eller også har folk heroppe
mistet interessen for folketinget, fordi
man har haft dårlige erfaringer med
deres repræsentanter i tinget.
Det er ingen hemmelighed, at der
blandt vælgerne hersker utilfredshed
med de resultater, som Grønlands re-
præsentanter i tinget har kunnet op-
vise i de seneste år. — „De gør jo in-
gen skade“, siger man ofte, når talen
falder på de grønlandske folketings-
mænd. Det er ikke fair at omtale vore
folketingsmænd på den måde, men
på den anden side kan det ikke skju-
les, at vi i Grønland har savnet en
værdig arvtager efter afdøde folke-
tingsmand Avgo Lynge.
Nok er vore folketingsmænd svage,
men det har man også sagt mange
J. F. nunavtinit folketingimut Kini-
gagssångortitartut ikiliartuinarput.
1966-ime folketingimut Kinersinerme
sisamanik KinigagssångortitoKarpoK
Kinersivingme kujatdlerme. måna Ki-
nersinigssame mardluinait unangmi-
ssugssångorput Kinersivingme tåssane.
Kinersivingme avangnardlerme Knud
Hertling kisime KinigagssångortipoK.
taimatutaoK pissoKarpoK Kinersinerme
kingugdlerme, Knud Hertling Kini-
gauvdlune taisinertaKångitsumik.
folketingimut Kinigagssångortinig-
ssaK taima kajumigineKångitsiging-
mat tamåna åssigingitsunik mardlung-
sujuligtaissuneK
nalikitdleKinane!
landsrådip sujuligtaissuata, palasip
Erling Høeghip, akigssarsiane pivdlu-
git A/G-me atuartartut agdlagåine o-
KauserineKartut såkortoKissut ajuat-
dlautigingårsimångilai. 85.000 kr-nik
ukiumut aningaussarsialigausimanera
pivdlugo målaorut akerKuvdlugo år-
KigssuissoKarfingmit KinuvigineKar-
poK.
Erling Høegh imåitumik akissute-
KarpoK: atuartartut agdlagåine OKau-
tigineKaraluarpoK aningaussarsiama
KanoK angissuseKarnigssåt uvavnit
aulajangerneKarsimassoK, taimåingi-
lardle. landsrådimut ilaussortat suju-
livta forretningsudvalgiata inåssute-
Karnerata kingorna sujuligtaissup Ka-
noK akigssarsiaKartiginigsså ministe-
rimit aulajangerneKarpoK. tåssane o-
KautigineKarpoK landsrådip sujuligtai-
ssua landshøvdingitut aningaussarsi-
arKortutigisassoK, sumile inungorsi-
maneK najorKutaralugo ilångaivfigine-
KåsassoK. 85.000 kr. ilagait ilagsing-
nigtarneK pivdlugo tapiussut 12.000
kr., ernlnardle påsinarsiumårpoK ta-
piussut ilagsingnigtarnerme aningau-
ssartutinit ikingnerussut. apererusug-
kaluarpunga suna pivdlugo landshøv~
dingip aningaussarsiai uparuartorne-
Kånginersut, sdrdlo nakorsat nakorsa-
Karfingne Kutdlersaussut sule angne-
russumik aningaussarsiaKartut akig-
ssarsiat uparuarneKarneK ajorpat?
landsrådime sujuligtaissutut atorfik
avdlatut itumik Kalipautilingmik a-
meKarneK pissutigalugo nikanarneru-
SsångorKunångeKaoK imalunit OKar-
tauseK sule nutaunerussojr atordlugo
atorfla nalikitdlerKunångeKaoK.
gange om landsrådet, og det er uret-
færdigt at skyde skylden alene på fol-
ketingsmændene. Vore repræsentanter
i folketinget er kommet i skyggen ef-
ter at vi har fået et stærkt planlæg-
ningsorgan, Grønlandsrådet. Grøn-
landsrådet og landsrådet er den virke-
lige politiske faktor. Vedtagelser af de
to råd imødegås sjældent af folketin-
get. Derved er grønlandsk repræsen-
tation i folketinget blevet næsten over-
flødig. De to grønlandske folketings-
mænd er jo medlemmer af Grønlands-
rådet.
Grønlandssagen er endnu ikke ble-
vet et dansk partipolitisk anliggende.
Grønland er stadig hævet over de
partipolitiske skel. Det er vi taknem-
melige for. For os er det for så vidt
ligegyldigt, hvilket parti, der sidder
i regeringen. Grønland vil altid blive
omfattet med samme interesse, så-
længe grønlandske folketingsmænd
ikke blander sig i de interne danske
anliggender.
Visheden om, at Grønland er hævet
over dansk partipolitik, og at vi har
Grønlandsrådet er den egentlige år-
sag til, at folk heroppe efterhånden er
ved at miste interessen for Grønlands
repræsentation i folketinget. De grøn-
landske repræsentanter i folketinget
sidder i forvejen i det råd, der virke-
lig betyder noget, Grønlandsrådet.
Deres medlemskab af folketinget må
kun være af symbolsk betydning.
nik isumaKartineKarsinauvoK. imåisi-
nauvoK nunavtine Kinersissut sivni-
ssorissatik mardluk nåmagisimåKigait,
sordlume tamåna Knud Hertling tai-
sinertaKångitsumik Kinigaunerata Ni-
kolaj Rosingivdlo ajugaorujugssuar-
nerata takutikunaråt. imaKaluninuna
måne inuit folketinge soKutigiungnae-
råt, tåssane ilaussortatik pitsåungitsu-
nik misigissaKarfigissaramikik.
issertuneKarsinåungilaic måne Ki-
nersissut akornåne nåmagineKånging-
mata, folketingimut ilaussortavta u-
kiune kingugdlerpåne angusimassait.
— „susangmat, ajOKutåungitdlat“, tai-
ma OKartoKartåinarpoK kalåtdlit fol-
ketingime ilaussortat erKartorneKale-
rångata. iluångilaK folketingimut ilau-
ssortavut taima pisavdlugit, igdluatu-
ngåtigutdle issertuneKarsinåungilaK
folketingimut ilaussortaugalup Avgo
Lyngep suliånik nalerKutumik nangit-
sisinaussumik pigssaKarsimångitsugut.
KularnångilaK folketingimut ilau-
ssortavut sånginerarneKarsinaugalu-
artut, taimatutdle åma landsråde pi-
neKartåinarpoK KavsériaKalune, nå-
pertuivdluarnerusångilardlo folke-
tingimut ilaussortat kisisa pissutisa-
gåine. folketingimut ilaussortavut sag-
garneKarsimåputdlusoK, pilerssårusi-
ortarfingmik nakussumik Grønlands-
rådimik peKalerneratigut. Grønlands-
råde åma landsråde nunavtine politik-
ip tungatigut pingåruteKartuviuput.
rådit tåuko mardluk aulajangigait fol-
ketingip akerdlilingisåinangajagpai.
tamatumunåkut nunavta folketingime
sivnissoKarnigsså pissariaerutingajag-
poK, folketingimume ilaussortavut å-
ma Grønlandsrådime ilaussortåuput.
nunavtinut tungassut sule Dan-
markime partinit agssortussutigineKa-
lingitdlat, tamånalo icujamasutigår-
put. uvavtinut åssigiginangajagpoK
partit kikutdlunit nålagkersuissuga-
luarpata. nunarput soKutigineKartuå-
saoK, folketingimut ilaussortavut su-
liagssanut Danmarkimut nangminer-
mut tungassunut akuliutångikatdlar-
titdlugit.
naluneKångingmat suliagssat nunav-
tinut tungassut Danmarkime partinit
agssortussutigineKångitsut taimatutdlo
åma GrønlandsrådeKartugut, tamåna
pissutaorpiarpoic, nunavta folketingi-
me ilaussortaKarnera måne soKutigi-
nérutilersimangmat. tåssame folke-
tingirpe sivnissuvut ilaussortaorérput
rådime avdlanit pingåruteKarnerussu-
me, Grønlandsrådime. tåuko folke-
tingime ilaussortaunerat erssiutåinar-
mik pingarutiligtut issigissarlaKarpoK.
A/Gs interview med Inuit-Partiets
tidligere formand har vakt betydelig
opsigt i Danmark, hvis man i ulands-
ekspertkredse mener at se et natur-
ligt udviklingsforløb akkurat som man
har set det i andre udviklings-lande:
Først hjælp fra moderlandet, derefter
krav om løsrivelse og senere igen fak-
tisk løsrivelse. Ulrik Rosings udtalel-
ser i A/G tillægges således den stør-
ste betydning, men fra ansvarlig
grønlandsk side har de omgående gi-
vet anledning til en kraftig reaktion.
Man ønsker ikke løsrivelse, og man
fordømmer Ulrik Rosing for hans ud-
talelser.
To grønlandske politikere er særlig
kritiske overfor Ulrik Rosing. Den ene
er landsrådets formand, Erling Høegh,
der har ønsket at udtale sig på hele
landsrådets vegne, den anden er fol-
ketingsmand Knud Hertling, der især
er bange for, at Rosings udtalelser
skal tillægges så stor betydning, at det
fremover kan gå ud over Danmarks
bevillinger til Grønland.
ULRIK ROSINGS MOTIVER
Erling Høegh har overfor A/G un-
der sit nuværende ophold i København
fremsat denne udtalelse:
Det er ikke en ukendt ting, hverken
i Grønland eller i Danmark, at enkel-
te mænd tror, de har fundet frem til
nye epokegørende ting, som andre
ikke har opdaget. Motiverne for dra-
stiske forslag kan være forskellige,
Hvad skal skibet hedde?
Med sommertrafikkens begyndelse i
det nye år vil Grønland få et nyt, stort
passagerskib med køjeplads til 172
passagerer.
Skibet blev forleden søsat fra Svend-
borg Skibsværft. Nybygningen bliver
færdig i løbet af vinteren og skal være
klar til indsættelse samtidig med star-
ten af KGHs sommerfartplan. Skibet
er på 2000 bruttotons og udstyres med
ekstra isforstærkning. Passagerkamre-
ne indrettes på mellemdækket, mens
salonerne og cafeteriet er anbragt på
promenadedækket. Farten er beregnet
til 14 knob. Det er endnu uvist, hvad
skibet skal hedde. Det mest naturlige
vil nok være, at det opkaldes efter
Peter Freuchen, Knud Rasmussens
rejsefælle og gode ven, forfatter og
journalist ved dagbladet Politiken. Det
ene kystskib er jo opkaldt efter Knud,
så vil det være naturligt, hvis dets
nye rejsefælle opkaldes efter Knuds
navnkundige ledsager.
De to grønlandske folketingsmænd,
Knud Hertling og Nikolaj Rosing vil
indlede valgkampen i Grønland i be-
gyndelsen af det nye år. Hertling vil
til Nordgrønland og forbereder bl. a.
en slæderejse helt til UmånaK, lige-
som han vil besøge alle byer i Disko-
bugten. Nikolaj Rosing vil besøge
byerne i Sydgrønland.
Under debatten, der førte til udskri-
velsen af valg, da regeringen under
afstemningen kom i mindretal, und-
lod Nikolaj Rosing den grønlandske
tradition tro at stemme, idet han, som
han udtrykte det i folketinget, ikke
ville blande sig i et indrepolitisk op-
gør, mens Knud Hertling stemte for
regeringens forslag om indefrysning
af en dyrtidsportion og eengangsskat
for alle selvstændige erhvervsdri-
vende.
I folketinget motiverede Knud Hert-
ling sit standpunkt bl. a. deri, at det
grønlandske samfund og dets trivsel
i høj grad påvirkes af, hvilken økono-
misk politik, der føres i Danmark.
Udviklingen i Grønland er, sagde han,
end noget andet amt her i riget af-
hængig af statsfinansernes stilling. I
Grønland har vi jo ikke i nær så høj
grad andre midler at hente til inve-
steringer som det er tilfældet i Dan-
mark, hverken private eller kommu-
nale midler. Alene af den grund må
man som politisk repræsentant fra
Grønland have pligt til at tage et
standpunkt, når statens finansielle si-
tuation er til debat i folketinget. Knud
Hertling motiverede derefter, hvorfor
han fandt regeringens forslag l'igtigt,
og stemte for dem.
I Danmark har der forud for be-
slutningen om valg været mange gis-
ninger fremme om, hvem man kunne
tænke sig som grønlandsminister
(blandt mange andre ministre) hvis
vi fik en ny regering. Ugebladet
men i Ulrik Rosings tilfælde tegner
de sig ganske klart:
1. Ulrik Rosing gik som formand for
Inuit- partiet og blev udsat for megen
kritik, og han har ikke ligefrem skaf-
fet stemmer til partiet.
2. En række af Inuit-partiets pro-
grampunkter er der ikke længere
„salg“ i, for de eksisterer også andre
steder, f. eks.: fødestedskriteriet. Dets
afskaffelse står også på landsrådets
program, og derfor kan Inuit partiet
ikke mere bruge det.
Sprogproblemet, som man også hav-
de taget op, er løst gennem den ny
skolelov.
Lokaliseringspolitikken har landsrå-
det også på programmet.
3. Ingen af disse programpunkter
kan Ulrik Rosing, der gerne vil frem
i rampelyset igen, bruge, og så må
han kommen med noget nyt.
Derfor taler han om løsrivelse. Det
er noget drastisk og opsigtsvækkende.
Men det er desperat tale. Det er en-
mands show.
LANDSRÅDETS INDFLYDELSE
Derfor skal man ikke tage Rosings
udtalelser så tungt. Hvis løsrivelses-
tanker ikke engang imellem opstår,
vil man med rette kunne sige, at grøn-
lænderne er uinteresserede i deres eg-
ne anliggender.
Men når sådanne udtalelser tid efter
anden fremkommer, må vi til gengæld
påvise, at de er ren nonsens, for hele
den grønlandske befolkning står bag
den indstilling, at de to folkegrupper,
den danske og den grønlandske, hører
sammen, og at de to landsdele ligele-
des gør det.
Jeg gav udtryk for det i landsrådet,
og jeg har ikke fra grønlandsk side
modtaget så meget som et grynt i pro-
test. Ulrik Rosing bør i den forbin-
delse huske, at det er utopi, hvis han
tror, at Danmark vil sende en halv
milliard, 500 mili. kr. til Grønland
hvert år, hvis landet løsriver sig. Så
kan man så meget, man vil påstå, at
Danmark måske bør gøre det. Mig be-
kendt sender Danmark jo heller ikke
penge til Island, der ophævede sin
personalunion med Danmark.
Ulrik Rosings påstand om, at grøn-
lænderne ikke har indflydelse på egne
anliggender, er direkte usand. Lands-
rådet har kolossal indflydelse på de
bevillinger, der tilflyder fra staten.
Tænk blot på, at vi har tre rcpræsen-
Hjemmet har i den forbindelse lavet
et rundspørge til samtlige politiske
journalister i folketinget. De har peget
på den radikale Hilmar Baunsgaard
som kommende statsminister-emne og
folketingsmand E. Ninn-Hansen som
grønlandsminister.
Forudsætningen er selvfølgelig, at
man efter valget tænker sig en borger-
lig regerings-konstellation.
Herom kan ingen sige noget med
sikkerhed i øjeblikket — end ikke
trænede folketings-journalister.
tanter i Grønlandsrådet, hvor plan-
lægningen af den fremtidige udvikling
foregår.
FARE FOR MISBRUG
Folketingsmand Knud Hertlings pro-
test mod Ulrik Rosings udtalelser blev
fremsat i Folketinget under 1. behand-
ling af forslaget til finansloven for
1968—69.
Fra Folketingets talerstol sagde
Knud Hertling bl. a.:
Jeg vil gerne benytte den givne lej-
lighed til at sige et par ord om de
dansk-grønlandske relationer. I et af
de sidste numre af Grønlands eneste
landsomfattende blad, Grønlandspo-
sten, var der et interview med den
tidligere formand for Inuit partiet,
programsekretær i Grønlands Radio,
Ulrik Rosing.
Dette interview kan med vis ond
vilje fra dansk journalistisk side eller
for den sags skyld af portugisiske jour-
nalister benyttes som udtryk for, at
man nu i Grønland forlanger at være
selvstændige, ønsker at afbryde sam-
menholdet mellem Danmark og Grøn-
land. Dette interview er placeret sær-
deles iøjnefaldende på bladets forside
og prætenderer på denne måde at bli-
ve opfattet mere alvorligt end hele
interviewet berettiger til.
Denne placering kan måske imidler-
tid skyldes, at redaktøren af Grøn-
landsposten selv er tidligere formand
for samme parti. Jeg, og det gælder
også min kollega, hr. Nikolaj Rosing,
vil gerne på det kraftigste protestere
imod hele indholdet i dette inerview.
Interviewet er kun udtryk for, hvad
en mand, der har forsøgt at placere
sig i Grønlands-politikken og gang på
gang er blevet kasseret 'af vælgerne
i sin desperation udslynger af påstan-
de, der kun kan karakteriseres som
uhyrligheder. Ligesom formanden for
Grønlands landsråd, hr. Erling Høegh,
har taget afstand fra dette interview.
Det er vor opfattelse, at alle ansvar-
lige grønlandske politikere vil tage
klar afstand fra hr. Ulrik Rosings ud-
talelser.
Det er således mit håb, at dette in-
terview ikke vil blive brugt som ud-
tryk for den grønlandske befolknings
mening om forholdet mellem Danmark
og Grønland, idet alle ansvarlige grøn-
landske politikere er indstillet på at
udbygge solidariteten mellem det dan-
ske og det grønlandske folk.
umiarssuaK KanoK
ateKasava?
ukioK måna aussaunerane angatdlå-
neK autdlarnerpat Kalåtdlit-nunåne
umiarssuaK ilaussartaut nutåK angisoK
172-inik sinigfilik atorneKalisaoK.
umiarssuaK ivsåinaK Svendborgime
umiarssualiorfingmit singineKarpoK,
ukiuneranilo inårsarneKariardlune
KGH-p aussaunerane angatdlatsitsi-
lernerata autdlarnerneKarnerane atu-
lisavdlune. umiarssuaK 2000 brutto-
tonseKarpoK, sikusiortarnigsså pissuti-
galugo Kajangnaitdlisagåusavdlune. i-
laussut inait umiarssup iluanisåput
(mellemdækkime), init isersimårtarfit
cafeterialo umiarssup Kånisavdlutik
(promenadedækkime) 14 knobinik su-
kåssuseKésassoK nautsorssutigineKar-
poK. umiarssup KanoK ateKarnigsså
sule ilisimaneKångilaK. Peter Freu-
chen, Knud Rasmussenip angalaKati-
gissartagå ikingutigivdluagålo, atuag-
kiortOK avisimilo Politikenime avisi-
liortoic, atsiuneKaraluarpat nalentu-
nerpåusagaluarpoK. sinerssortautivme
åipånut Knud atsiuneKarpoK Kunu-
nguvdlo angalaKatigissai’tagå ilisima-
neKardluartOK angalaKatitågssånut at-
siuneKaraluarpat nalerKunerusagalu-
arpoK.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
god KAFFE
gennem
generationer
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
□armik
niorKuteKar-
tarsimavugut!
erssiutåinarmik pingårutilik?
Hertling og Rosing skal på valgturne
n